Skip til hoved indholdet
    Hjem Borger Fritid og oplevelser Foreninger Søg om Fritidspas eller Seniorpas

Søg om Fritidspas eller Seniorpas

Fritidspas

Køge Kommune ønsker, at alle børn og unge i kommunen skal have mulighed for en aktiv fritid. Fritidspasset uddeles til børn og unge mellem 0-18 år, som er bosiddende i Køge Kommune som af økonomiske, sociale eller sundhedsmæssige årsager ikke har mulighed for at melde sig ind i en forening.

Formål

  • At børn og unge skal have mulighed for at opdage og opleve fritids- og foreningstilbud, der dækker deres interesser.
  • At børns og unges deltagelse i fritidsaktiviteterne skal bidrage til udvikling af selvværd, sociale relationer og kompetencer samt fysisk udfoldelse.
  • At børn og unge i udsatte positioner integreres i fritidsaktiviteter som en forebyggende indsats.

Fritidspasset er et fysisk pas trykt på hårdt pap, hvorpå der står oplysninger om tildeltes navn, adresse, fritidspasnummer og hvem, der har udstedt det. Kortet er personligt og kan ikke overdrages til andre. Fritidspasset afleveres sammen med et følgebrev til den forening, som man ønsker et kontingent hos. Fritidspasset gælder kun for et kalenderår eller en sæson i én forening på ét hold.

Retningslinjer for Fritidspas

Læs Retningslinjer for Fritidspas

Søg et fritidspas

Alle børn og familier i Køge Kommune er velkomne til at søge et Fritidspas hos deres sagsbehandler, lærer, pædagog eller sundhedsplejerske. 

Seniorpas

Køge Kommune giver med seniorpasset støtte til økonomisk trængte pensionister, som ønsker at gøre brug af aftenskolernes tilbud.

Søg et seniorpas

Kontakt den enkelte aftenskole og de vil hjælpe dig videre. Du finder alle vores aftenskoler på Fritidsliv.koege.dk

Tilskud til folkeoplysende foreninger og spørgsmål til fritidspas

Torvet 1, 4600 Køge

Åbningstider og telefontider

Hold dig opdateret om Køge Kommune

Køge Kommune
Torvet 1
DK-4600 Køge
CVR-nr. 29189374
Akut hjælp

Telefon: +45 56 67 67 67
raadhus@koege.dk

Rådhusets åbnings- og telefontider

Nyttige genveje