Skip til hoved indholdet
    Hjem Borger Fritid og oplevelser Foreninger Vejledning til lokaletilskud

Vejledning til lokaletilskud

Renter af prioritetsgæld 

Tilskudsberettiget 

Renter af prioritetsgæld anvendt til anlægsudgifter til det pågældende lokale, herunder lejrpladser.

Ikke tilskudsberettiget 

  • Afdrag på gæld samt gebyr
  • Morarenter
  • Stempelafgifter
  • Renter af forbrugslån og kassekredit
  • Strafgebyrer 

Lejebeløb (vedr. lejede haller, lokaler og lejrpladser) 

Tilskudsberettiget 

  • Aftalte godkendte lejebeløb fx udgifter til varme, vand, rengøring og evt. fornødent tilsyn
  • Entrégivende lukkede medlemsarrangementer
  • Halleje til turnering, hvis der ikke tages entré eller er givet dispensation
  • Én times brug af omklædningsrum pr. gang i forbindelse med udendørs kampe, hvor det er nødvendigt at leje omklædningsrum

Ikke tilskudsberettiget 

  • Offentlige arrangementer hvor der betales entré
  • Indtægtsgivende arrangementer, hvis hovedformål er at skabe indtægter for foreningen eller foreningens medlemmer fx loppemarkeder, banko m.m.
  • Udgifter til lokaler – bortset fra svømmehaller og bowlinghaller – hvor andre samtidig har adgang mod betaling 
  • Depositum og indskud til husleje 
  • Foreningens udgifter til leje af kontorlokaler og udendørsanlæg (bortset fra lejrpladser)
  • Overnatning i sommerhuse, på campingpladser, på hoteller eller i feriecentre
  • Leje af hytter o.l. udenfor landets grænser 

Skatter, afgifter (der vedr. ejendommen eller lejrpladsen) 

Tilskudsberettiget 

  • Ejendomsskat
  • Renovation fx leje af container
  • Udgifter til skorstensfejer
  • Vand 
  • Kloakbidrag 
  • Miljøafgift
  • Falck abonnement der vedrører ejendommen fx pulverslukker og brandslukningstæpper 

Ikke tilskudsberettiget 

Telefonabonnement

TV-licens 

Forsikringer (der vedr. ejendommen eller lejrpladsen) 

Tilskudsberettiget 

Fx brand, glas, hus og grundejerforsikring

Ikke tilskudsberettiget 

  • Erhvervs- og erhvervsansvarsforsikring
  • Ulykkesforsikring
  • Arbejdsskadeforsikring
  • Løsøreforsikring 

Ordinær vedligeholdelse 

Tilskudsberettiget 

  • Reparationer og udbedringer, som har til formål at genetablere lokalets oprindelige standard
  • Reparation og vedligeholdelse af nagelfast udstyr fx radiatorer 
  • Udgifter til almindelig vedligeholdelse ifølge lejekontrakten
  • Udgifter til fornyelse i særlige tilfælde, hvis det kan godtgøres/bevises, at fornyelsen ville være billigere end reparationen
  • Driftsudgifter til maskiner, der bruges i forbindelse med vedligeholdelse af ridebaner og lejrpladser 
  • Vedligeholdelse af belysning, herunder indkøb af elpærer og lysstofrør 
  • Nøgler og låsesystemer (yderdøre)
  • Værktøj, maling, pensler, søm skruer m.m. (til anvendelse i indendørs aktivitetslokaler) 

Ikke tilskudsberettiget 

  • Udgifter til forbedringer, ombygning eller nybygning, som har til formål at give en højere standard end den hidtidige.
  • Vedligeholdelse, reparation og udskiftning af inventar, møbler, rekvisitter og udstyr fx borde, stole, spejle, tv og pc’ere, hårde hvidevarer, maskiner og redskaber til fitness m.m.
  • Indkøb eller vedligeholdelse af lamper
  • Røgalarmer
  • Sikkerhedsskabe til våben
  • Kaffemaskine og kaffefiltre
  • Plæneklipper og haveredskaber 

Opvarmning og belysning 

Tilskudsberettiget 

Olie, petroleum, fjernvarme, gas, el og brænde

Ikke tilskudsberettiget 

El vedr. udendørsanlæg, udendørsarealer og banebelysning 

Rengøring

Tilskudsberettiget 

  • Udgifter til løn
  • Rengøringsartikler fx karklude, børster, rengøringsmiddel, støvsuger og støvsugerposer
  • Lovpligtig arbejdsskadeforsikring vedrørende rengøringspersonale

Ikke tilskudsberettiget 

  • Administrationsudgifter i forbindelse med løn 
  • Lønudgifter samt rengøringsartikler i forbindelse med rengøring af inventar, fitnessudstyr m.m.
  • Vaskepulver/skyllemiddel 
  • Opvaskemiddel og opvaskebaljer
    Håndsæbe og håndklæder
  • Viskestykker, servietter og køkkenruller 
  • Engangsservice 
  • Toiletpapir og duftblokke 

Fornødent tilsyn 

Tilskudsberettiget 

  • Udgifter til tilsyn med lokaler og lejrpladsen, hvis omfanget er godkendt at Køge Kommune 
  • Driftsudgifter til reparation og vedligeholdelse af alarmanlæg med max 1.500 kr. årligt 

Ikke tilskudsberettiget 

Etableringsudgifter, abonnement samt opkaldsudgifter til alarmanlæg 

Lejeindtægter (fremleje, udlejning)

Skal altid oplyses på foreningens ansøgning om lokaletilskud!

Tilskudsberettiget 

  • Foreninger med egne eller lejede lokaler skal ikke fratrække lejeindtægter fra lejere, som ikke selv er berettiget til at modtage lokaletilskud efter Folkeoplysningsloven.
  • Det er en forudsætning for at opnå lokaletilskud, at foreningens primære formål udgør hovedanvendelsen af lokalerne. 

Ikke tilskudsberettiget 

Følgende lejeindtægter skal modregnes: 

  • Lejeindtægter fra lejere, hvis der lejes ud til en forening, som er berettiget til at modtage lokaletilskud
  • Indtægter ved at fremleje lokaler, som foreningen selv har lejet sig ind i
  • Indtægter ved bortforpagtning

Hvad er en aktivitetstime og hvilke timer kan medregnes? 
Aktivitetstimer (definition) 

Tilskudsberettiget 

En aktivitetstime defineres som en time, hvor foreningens medlemmer (mere end ét medlem) deltager i foreningsaktiviteter i foreningens egne eller privat lejede lokaler og lejrpladser. Aktivitetstimer opgøres pr. lokale pr. år. 

Ikke tilskudsberettiget 

  • Lokaler, der ikke medregnes som aktivitetslokaler: 
  • Bad og omklædningsrum
  • Gang, depotrum og garage
  • Kontor og mødelokaler for bestyrelsen 

Aktivitetstimer vedr. rideklubber 

Tilskudsberettiget 

Aktivitetstimer særligt vedrørende rideklubber og kun til de lokaler hvor der foregår klubaktivitet (ridehal og rytterstue)

Af Folkeoplysningsbekendtgørelsen § 13, stk. 4 fremgår: Tilskud til rideklubbers udgifter til ridehal og rytterstue ydes efter reglerne i § 13, stk. 1-3, idet tilskud til udgifterne til rytterstue dog maksimaltydes for 1¼ time om ugen pr. 5 medlemmer og højst 4 timer pr. dag.

Reglerne omkring tilskud til rytterstue betyder, at en rideklub maksimalt kan få tilskud 28 timer om ugen (4 timer pr. dag), og det er endda forudsat at klubben har 112 medlemmer under 25 år. Eksempel: 112 (samlet antal medlemmer) / 5 (maksimalt antal medlemmer) = 22,4 medlemmer 

Ikke tilskudsberettiget 

  • Lokaler, der ikke medregnes i tilskudsberegningen er: 
  • Stald
  • Staldfaciliteter
  • Mødelokaler
  • Kontorlokaler
  • Kiosk/cafeteria
  • Dommertårn
  • Udendørsanlæg eller lignende 

Aktivitetstimer vedr. bowlingklubber

(uanset antal deltagere, timer og baner m.m.) 

Tilskudsberettiget 

Bowlinglokalet til klubtræning – hvor hallen benyttes af tilskudsberettigede klubber – og hvis ikke andre har adgang mod betaling. 

Bowlinglokalet til turnering hvor andre har adgang mod betaling ydes der maksimalt tilskud med: 

  • 3 timer pr. turnering
  • 2 timer pr. turneringskampe i 1. division
  • Hvis udgiften til turnering er lavere end det maksimale tilskudsgrundlag, tages udgangspunkt i klubbens udgift. 

Bowlinglokalet til ekstra træning – hvor andre har adgang mod betaling. Der ydes tilskud til ekstra træning efter 1/12 banetime pr. anvendt bane af den maksimale timesats

Dokumentation/regnskab:

  • Klubben skal kunne dokumentere udgifter og udarbejde aktivitetstimeoversigt for enkeltbaner
  • Udgifter til lokaleleje skal specificeres og opføres i klubbens regnskab 

Aktivitetsskemaer: 

Klubben skal udfylde aktivitetstimeskemaer, hvor klubben dels skal opgøre enkeltbaner/aktivitetstimer jvf. ovenstående samt antallet af deltager pr. enkeltbane/aktivitetstime 

Ikke tilskudsberettiget 

Der ydes ikke tilskud til lokaler (mødelokaler), hvis klubben ikke betaler særskilt leje for at benytte lokalet.

Eksempel på beregning af lokaletilskud for godkendte folkeoplysende foreninger 

I år 2017 er en forenings samlede udgifter opgjort til 320.000 kr. De afholdte aktiviteter i lokalerne er opgjort til 1200 timer, og det er oplyst, at der er 600 medlemmer i foreningen, der anvender lokalerne og de 250 medlemmer er over 25 år. Derudover er der 10 ledere over 25 år. 

Beregning 

Faktiske udgifter ……………………………………………………………………………… 320.000 kr.

Maksimalt tilskud 1.200 timer * 131,22 kr. (kl-takst) i…………………… 157.464 kr. 

Der tages udgangspunkt i det laveste af de to beløb, dvs. 157.464 kr.

Reduktion for antallet af medlemmer over 25 år, men ledere skal tælles med: 

250 * 100/600+ 10 = 40,98 %

40,98 % af 157.464 kr. = 64.528,74 kr. 

Tilskudsberettiget beløb er herefter: 

157.464 kr. – 64.528,74 kr. = 92.935,26 kr. Kommunen yder 65% i tilskud, dvs. 65% af 92.935,26 kr. = 60.407,92

Hold dig opdateret om Køge Kommune

Køge Kommune
Torvet 1
DK-4600 Køge
CVR-nr. 29189374
Akut hjælp

Telefon: +45 56 67 67 67
raadhus@koege.dk

Rådhusets åbnings- og telefontider

Nyttige genveje