---
title: "Indvielse af den moderniserede Køge Idrætspark"
description: "Find program og billetter her"
date: "2026-08-11"
created: "2026-08-11"
---

[Hjem](https://www.koege.dk/)

                    [Borger](https://www.koege.dk/borger)

                    [Fritid og oplevelser](https://www.koege.dk/borger/fritid-og-oplevelser)

                    [Kulturliv og oplevelser](https://www.koege.dk/borger/fritid-og-oplevelser/kulturliv-og-oplevelser)

                [Indvielse af den moderniserede Køge Idrætspark](https://www.koege.dk/borger/fritid-og-oplevelser/kulturliv-og-oplevelser/indvielse-af-den-moderniserede-koege-idraetspark)

# Indvielse af den moderniserede Køge Idrætspark

 Efter flere års målrettet udvikling står Køge Idrætspark nu som et moderne samlingspunkt for både bredde- og eliteidrætten. Lørdag den 15. august markerer Køge Kommune indvielsen af de nye faciliteter og inviterer alle borgere til en festlig dag, hvor der vil være gratis adgang til stadion hele dagen med tre fodboldkampe på programmet, musik med Anna David, taler og hestevognskørsel.

Lørdag den 15. august markerer Køge Kommune officielt indvielsen af den moderniserede Køge Idrætspark. Alle borgere er inviteret til en dag med fodbold, fællesskab og fejring af et anlæg, der gennem de seneste syv år har udviklet sig til et moderne samlingspunkt for både bredde- og eliteidrætten.

**Program for dagen:**

- **Kl. 10.30-11.15:** Ungdomskamp U14: Køge Boldklub – Greve
- **Kl. 11:00 – 13:00:** Gratis hestevognskørsel rundt om stadion (mødested er foran på pladsen foran hovedindgangen)
- **12:45 – 13:00**: Velkomsttale ved borgmester Ken Kristensen
- **Kl. 13.00-15.00:** HB Køge Women – Odense Q
- **Kl.** **15.00 – 15:30:** Musik ved Anna David
- **Kl. 15.45-15.55:** Indvielsestale ved borgmester Ken Kristensen
- **Kl. 16.00-18.00:** HB Køges herrer – Hvidovre IF

**Sådan får du billetter:**
Adgang til stadion er gratis hele dagen - men du skal downloade en billet. Det gør du her: [www.hbkoge.dk](https://www.hbkoge.dk/ "https://www.hbkoge.dk/") eller [www.hbkogewomen.dk](https://www.hbkogewomen.dk/ "https://www.hbkogewomen.dk/")(du skal oprette en profil for at få fat adgang til de gratis billetter). Uanset om du booker billetter til kvindernes eller herrernes kamp gælder dine billetter til alle kampe hele dagen.

**Mere om moderniseringen af Køge Idrætspark**Siden 2018 har Køge Idrætspark gennemgået en omfattende modernisering. Idrætsparken rummer nu et nyt stadion med 6.000 overdækkede pladser, en moderne foreningsbygning, en ny opvisningshal og en ny forplads. Samtidig er parkeringsforhold, trafikafvikling og adgangsveje blevet forbedret, så området er blevet mere trygt og tilgængeligt for de mange børn, unge, foreninger og borgere, der bruger idrætsparken hver dag.
