Skip til hoved indholdet Kontakt Kontakt

MYRIAD - En magisk verden af lys og luft

Efter at have tryllebundet publikum verden over, kommer den britiske kunstnergruppe Architects of Air til Køge med deres gigantiske MYRIAD. Det sker 7., 8. og 9. august.

English version below

Oplevelsen

MYRIAD er en altomsluttende kunstinstallation, der skal vække dine sanser, med et væld af farver, former og et stille lydlandskab. MYRIAD er en gigantisk oppustelig labyrint som du kan gå op opdagelse i og som måske inviterer til fordybelse, meditation og ophold. Nogen vil mene, at det er en "scene", hvor det er dig som publikum, der skaber indholdet ved at gå rundt i konstruktionen. MYRIAD er en magisk verden af lys og luft - velkommen indenfor.

Læs mere om MYRIAD og kunstnerne bag nedenfor.

Danseforestilling af Thomas Bentin inde i MYRIAD

Værket STELLA UTERO er skabt af Thomas Bentin som en stedsspecifik danseforestilling til MYRIAD.

STELLA UTERO har netop fået 5 stjerner i ISCENE. Læs anmeldelsen

STELLA UTERO er en sanselig danseforestilling, hvor publikum følger 3 dansere på en guidet og intens rejse inde i MYRIAD. Koreografien og de 3 danseres nærvær bringer dig som publikum igennem farverige tableauer, der varierer mellem det dynamiske og det intime, i en fortættet og rytmisk oplevelse.

Læs mere om forestillingen STELLA UTERO nedenfor.

Aktiviteter omkring MYRIAD

MYRIAD er en sanseoplevelse i sig selv. Men for dig som besøgende, der ønsker en udvidet oplevelse eller har lyst til at bruge et par timer i området, vil der være flere aktiviteter at finde omkring MYRIAD. Besøg nogle af vores lokale samarbejdspartnere, der også er tilstede på Dyreskuepladsen, hvor du kan lege, lære, danse og være kreativ eller måske besøge Søndre Strand. Alle aktiviteter er GRATIS.

Se aktivitetsprogrammet nedenfor eller få et hurtigt overblik her

Det praktiske

Sted

Dyreskuepladsen på Søndre Havn i Køge. Du finder pladsen langs Strandpromenaden (ved siden af Kjøge Miniby).

Tid og dato

Torsdag d. 7. august - åbent fra kl. 14-18

MYRIAD er åben fra kl. 14-17 med sidste indgang kl. 16.30 (billettype 1)

Danseforestillingen STELLA UTERO spiller to gange i tidsrummet mellem kl. 17-18 (billettype 2)

Fredag d. 8. august - åbent fra kl. 14-18

MYRIAD er åben fra kl. 14-17 med sidste indgang kl. 16.30 (billettype 1)

Danseforestillingen STELLA UTERO spiller to gange i tidsrummet mellem kl. 17-18 (billettype 2)

Lørdag d. 9. august - åbent fra kl. 12-20

MYRIAD er åben fra kl. 13-19 med sidste indgang kl. 18.30 (billettype 1)

Danseforestillingen STELLA UTERO spiller to gange i tidsrummet mellem kl. 12-13 og kl. 19-20 (billettype 2)

Køb billet

Vær opmærksom på, at der er 2 billettyper til MYRIAD: En billettype til oplevelser på egen hånd og en billettype til danseforestillingen. Der er begrænset antal billetter til hver:

Billettype 1: Den sanselige oplevelse på egen hånd.
Billetten giver adgang til MYRIAD i op til 30 minutter. Billetten købes kun i døren til MYRIAD på selve dagen. Du kan derfor forvente kø. Billetpris: 50 kr. for voksen. Børn/unge under 16 år gratis. Alle børn/unge skal ledsages af voksen.

Få rabat, hvis du har besøgt Kjøge Miniby samme dag. Se mere under aktivitetsprogram nedenfor.

Billettype 2: Danseforestillingen STELLA UTERO inde i MYRIAD.Billetten giver adgang til MYRIAD i forestillingens varighed (ca. 25 minutter). Der er kun 25 billetter til salg per forestilling. Billetten købes kun som forsalg via Ticketmaster inden ankomst. Billetpris: Voksen: 85 kr. inkl. gebyr. Børn/unge under 16 år 65 kr. inkl. gebyr. Alle børn/unge skal ledsages af voksen. Forestillingen anbefales fra 10 år.

STELLA UTERO har netop fået 5 stjerner i ISCENE. Læs anmeldelsen.

Her kan du se et lignende luminarium:

GODT AT VIDE

Der er ingen p-pladser knyttet til Dyreskuepladsen, derfor foreslår vi følgende:

Gå til pladsen

Det tager 16 min. (1,2 km) at gå fra Køge Station til Dyreskuepladsen.

Ankom på cykel

Der er masser af plads til at parkere din cykel på Dyreskuepladsen.

Brug offentlig transport

Du kan også tage bussen til MYRIAD. Busserne 108, 109, 251 og 254 stopper alle ved stoppestedet Kjøge Miniby på Strandvejen, hvorfra der går en sti direkte ned til Dyreskuepladsen.

Hvis du alligevel ankommer i bil

Der er ikke parkeringsplads knyttet til Dyreskuepladsen. Hvis du vælger at ankomme i bil henviser vi til følgende parkeringsmuligheder som er i nærheden af MYRIAD:

  1. Der er reserveret p-pladser til MYRIAD-gæster på P-pladsen ved Strandstien på Strandvejen ved siden af Comwell. Parkering er gratis. Der kan maks. parkeres i to timer i det markerede område på p-pladsen (A)

  2. Betalingsparkering på p-plads Toldbodsvej overfor Å-bassinet (B)

  3. Betalingsparkering på Bag Haverne p-plads ved Teaterbygningen (C)

Handicapparkering

Der er midlertidigt afmærket 2 p-pladser til handicapparkering ved MYRIAD på Strandpromenaden. Her kan parkeres i max 2 timer.

BEMÆRK - her er parkering ikke tilladt:

Det er ikke tilladt for gæster til MYRIAD at parkere på Strandpromenaden.

Det er ikke tilladt for gæster til MYRIAD at parkere på Kjøge Minibys private p-plads.

Kort over parkeringsmuligheder

Architects of Air er en britisk kunstnergruppe, der siden 1992 har rejst i over 40 lande på tværs af 5 kontinenter med deres gigantiske oppustelige luminarier.

Mere end 3 millioner har besøgt en af Architects of Airs 32 monumentale luminarier.

Luminariaerne er designet af kunstnergruppens grundlægger Alan Parkinson, som i 1980’erne begyndte at eksperimentere med pneumatiske (oppustelige) skulpturer. Hans vision har siden været at skabe rum, hvor lysets og farvernes skønhed taler direkte til sanserne, og hvor publikum oplever et rum, der føles både meditativt og magisk.

Hvert værk bygges i hånden af et lille team over fire måneder og udstilles over alt i verden fra store kulturinstitutioner som Guggenheim i Spanien og Operahuset i Sydney til lokale festivaler, byrum og naturoplevelser.

Hvert luminarium har en unik labyrint af snoede stier og stemningsfyldte kupler. Det nyeste luminarium er MYRIAD.

Læs mere om Architects of Air

MYRIAD er navnet på Architects of Airs nyeste luminarium og er produceret i 2025. MYRIAD er således 32. luminarium fra kunstnergruppen.

MYRIAD er 900 kvm stor og består af 4 store løgformede kupler, 3 mindre og en masse små – alle til ophold. MYRIADs loft vil være præget af en stjernehimmel, der udbygges undervejs på dens rejse rundt i verden.

Nedenfor kan du se et kort over MYRIADs gange, kupler og gemmesteder.

BEMÆRK

MYRIAD er en oplevelse uden fodtøj. Du skal derfor stille dine sko ved indgangen til MYRIAD (på eget ansvar).



Værket STELLA UTERO er skabt af Thomas Bentin (DK) som en stedsspecifik forestilling til MYRIAD af Architects of Air (UK).

STELLA UTERO har netop fået 5 stjerner i ISCENE. Læs anmeldelsen.

STELLA UTERO produceres af Passage Festival. Støttet af Statens Kunstfond.

STELLA UTERO er en sanselig danseforestilling, hvor publikum følger 3 dansere på en guidet og intens rejse inde i Myriad. Koreografien og de 3 danseres nærvær bringer dig som publikum igennem farverige tableauer, der varierer mellem det dynamiske og det intime, i en fortættet og rytmisk oplevelse.

Med begrebet Stjerne som underliggende metafor, fabulerer forestillingen over menneskets eksistens og længsel efter noget større, vores søgen efter kontakt, og stræben efter at stråle så kraftigt som muligt i den begrænsede tid, vi har for os.

Varighed: 20-25 minutter

Koncept & Koreografi: Thomas Bentin (DK)

Kostume design: Åsa Gjerstad (SE)

Medvirkende: Nikoline Due (DK), Elena Praastrup Nielsen (DK) & Marco Rizzi (IT)

Køb billet

En billet koster 60 kr. inkl. gebyr for børn/unge op til 16 år. 85 kr. inkl. gebyr for voksne. Forestillingen er anbefalet fra 10 år.

Ønsker du at købe billet til danseforestillingen skal du købe billet på forhånd via Ticketmaster. Se evt. mere under 'Køb billet'

Antal publikum pr. forestilling: max. 30

Om koreografen

Thomas Bentin er en dansk koreograf og danser. Efter at have arbejdet i mere end 25 år som performer og koreograf i Danmark, Europa og Sydamerika, har hans kompagni nu base i Køge.

Med en passion for bevægelse, musikalitet og en underspillet humor, undersøger hans forestillinger den menneskelige adfærd, med fokus på hvordan scenekunst kan interagere med vores liv udenfor teaterbygningen.

Læs mere om Thomas Bentin Works

Billede til forestillingen STELLA UTERO:


Før eller efter dit besøg i MYRIAD, kan du besøge nogle af vores lokale samarbejdspartnere, der også er tilstede på Dyreskuepladsen. Her kan du lege, lære, danse og være kreativ eller måske besøge Søndre Strand. De fleste aktiviteter er GRATIS.

AKTIVITETSPROGRAM

Torsdag d. 7. august

14.00-14.30 Gå på opdagelsesrejse inde i MYRIAD med Billedskolen (gratis, men kræver billet til MYRIAD)

14.00-16.30 Dans med Silent Disco og Sundhedscenteret

14.00-16.00 Cykl dig til din egen smoothie med Sundhedscenteret

15.00-15.30 Gå på opdagelsesrejse inde i MYRIAD med Billedskolen (gratis, men kræver billet til MYRIAD)

Fredag d. 8. august

12.00-13.00, 14.00-14.45 Kreativt værksted med Billedskolen

14.00-16.00 Cykl dig til din egen smoothie med Sundhedscenteret

14.00-16.00 Sjove spil og fælles lege med Gerlev Center for leg og bevægelse (HandiLeg)

14.00-16.30 Dans med Silent Disco og Sundhedscenteret

14.00-17.00 Deltag i Historie-quizzen med Køge Byarkiv

Lørdag d. 9. august

12.00-15.00 Sæbebobleværksted med Billedskolen

12.00-15.00 Tekstilworkshop med MAPS Museum for kunst i offentlige rum

13.00-14.30 Bevægelsesworkshop indenfor gaga-dansegenren med kunstner og forsker Clara Ferreira Cores og MAPS Museum for kunst i offentlige rum.

13.00-15.00 Dans med Silent Disco og Sundhedscenteret

13.15-13.45 Akustisk koncert med sanger og sangskriver Sunny Stargaard inde i MYRIAD (gratis, men kræver billet til MYRIAD)

14.00-16.00 Gamle lege med Køge Museums Venner og Amatørarkæologer

16.00-16.20 Udpluk fra revyen ’Fra Vugge til Grav’ del 1 med Køge Scenen

17.00-17.20 Udpluk fra revyen ’Fra Vugge til Grav’ del 2 med Køge Scenen

Programmet er med forbehold for ændringer.


Besøg Kjøge Miniby og få rabat

Du kan også besøge vores nabo Kjøge Miniby, hvor du får børne-rabat, hvis du viser din MYRIAD-billet. Hvis du besøger Kjøge Miniby først, får du 10 kr. i rabat på din billet til MYRIAD.

TAK til vores samarbejdspartnere

Stor tak til vores samarbejdspartnere Café Le Jardin, Den Grønne Bønne, Gerlev Center for leg og bevægelse (HandiLeg), Kjøge Miniby, Køge Byarkiv, Køge Museums Venner og Amatørarkæologer, Køge Scenen, MAPS Museum for kunst i offentlige rum, Silent Disco, Sundhedscenteret, Sunny Stargaard og Søndre Havns Bydelsforening.

Besøg bydelsforeningen på Søndre Havns store picnic-område, hvor du kan spise medbragt mad og drikke eller købe sandwich og kager i boderne på pladsen.

I picnic-området kan du finde café Le Jardins sommer pop-up bod med lækre kager, sandwich og kolde drikke.

Du kan også finde Den Grønne Bønnes pandekagebod med lune pandekager og kaffeboden med virkelig god kaffe.

Åbningstider

Picnic-området er åbent hele dagen.

Le Jardin er på pladsen: kl. 14-17 torsdag og fredag. Lørdag kl. 12-19.

Den Grønne Bønne er på pladsen: kl. 14-18 torsdag og fredag. Lørdag kl. 12-18

Åbningstider er med forbehold for ændringer.

Der er niveaufriadgang til MYRIAD så kørestolsbrugere og andre med lign. behov også kan opleve luminariet.

Både MYRIAD og danseforestillingen STELLA UTERO præsenteres i Nakskov, Helsingør og Køge i juli og august måned 2025. Det sker i et samarbejde mellem Teaterforeningen Lolland og Nakskov 2030, Teaterfestivalen Passage Festival i Helsingør og Køge Kommune.

Se hvornår MYRIAD besøger de andre lokationer og læs mere om deres event:

NAKSKOV - Teaterforeningen Lolland

25. – 27. juli 2025

HELSINGØR - Passage Festival

31. juli – 2. august 2025

MYRIAD er en del af Køge Kommunes nye fokus på scenekunst. Efter en lang tradition med børne- og amatørteater i Køge Kommune ønsker kommunen at præsentere teater og scenekunst på en helt ny måde. Vi har sammen med fagpersoner og lokale ildsjæle udarbejdet en vision for projektet. Vores vision er at præsentere scenekunst, der:

  • inviterer publikum til at deltage
  • afvikles udendørs i august måned
  • udspilles i et af vores byudviklingsområder
  • har et stærkt visuelt udtryk
  • får besøg af et nyt teaterkompagni hvert år
  • skaber muligheder for, at flere kunstarter mødes
  • bringer ”verden” til Køge
  • samarbejder på tværs om aktivitetsprogrammet

Vi kalder projektet for SceneKANT - iscenesættelse af landskab og byrum, fordi vi gerne vil skabe oplevelser, der er anderledes end det vi er vant til i det fri. Det er altså oplevelser med "kant", oplevelser, som rækker ud over den almindelige scenekant, oplevelser, hvor folk sidder på stolekanten (eller helt rejser sig) samt oplevelser på kanten af flere kunstformer.

SceneKANT sker i et samarbejde med Helsingør Teater og teaterfestivalen PASSAGEfestivalen samt Lolland Teater og Lolland Kommune.

MYRIAD

BY ALAN PARKINSON (UK)

Enter a magical and atmospheric world of air and light:

MYRIAD is an all-encompassing art installation designed to awaken your senses with a multitude of colors, shapes, and a gentle soundscape. MYRIAD is a gigantic inflatable labyrinth that you can explore—perhaps inviting contemplation, meditation, and pause. Some might say it is a “stage” where you, as the audience, create the content simply by moving through the structure. MYRIAD is a magical world of light and air – welcome inside.

Date

THURSDAY 7th – SATURDAY 9th AUGUST 2025

Address

Dyreskuepladsen, Strandpromenaden, Køge

Opening times

Thursday and Friday 14:00 – 16:30

Saturday 13:00 – 18:30

Tickets MYRIAD: 50 kr. Children under the age of 16 free of charge. Children must be accompanied by an adult. Tickets only available for sale on entry

Accessible to wheelchair users and people with mobility difficulties

Shoes and possessions are left in the reception area at the owner’s risk.


STELLA UTERO

BY THOMAS BENTIN (DK)

3 dancers lead the audience on an intense guided journey through colourful tableaus. A new site-specific performance created for MYRIAD.

Performance time: 20-25 min. | Age: Recommended 10 years and older

Playing times

Thursday and Friday 17:00 and 17:40

Saturday 12:00, 12:40, 19:00 and 19:40

Tickets STELLA UTERO: 85 kr. incl. ticket fee. Under 16 (must be accompanied by an adult) - 60 kr. incl. ticket fee

Ticket sales for Stella Utero only available as online presale at Ticketmaster

ACTIVITY PROGRAM NEXT TO MYRIAD

Before or after your visit to MYRIAD, you can explore some of our local partners who are also present at the Dyreskuepladsen. Here, you can play, learn, dance, and be creative — or perhaps take a trip to Søndre Strand.

You can see the full activity program above under “Aktivitetsprogram på Dyreskuepladsen ved siden af MYRIAD” (in danish)

Events

Torvet 1, 4600 Køge
Giv feedback

Hold dig opdateret om Køge Kommune

Køge Kommune
Torvet 1
DK-4600 Køge
CVR-nr. 29189374
Akut hjælp

Telefon: +45 56 67 67 67
raadhus@koege.dk

Nyttige genveje