Skip til hoved indholdet Kontakt Kontakt

Badevand - Strande og Badesøer

I Køge Kommune er der flere gode muligheder for tage en badetur. Se oversigt over badestederne, deres faciliteter og nyttige oplysninger om strandture og badevand.

I Køge Kommune kan du hoppe i bølgen blå flere steder. Hvad enten du er til en dukkert i havvand eller søvand, behøver du ikke at rejse ret langt for at få ønsket opfyldt. Inden for kommunegrænsen har vi 3 badestrande, 1 havnebassin og 2 badesøer. På kortet kan du se, hvor de enkelte badesteder er placeret.

Hvis du trykker på badevandsikonet ved de enkelte badesteder kan du se en beskrivelse af stedet, hvordan badestedet driftes og nogle billeder fra stedet.

Badevandsprøver og vandkvalitet

Køge Kommune får udtaget badevandsprøver 1-2 gange om måneden i badesæsonen fra 1. juni til 1. september. Badevandet undersøges for bakterier for at sikre, at det opfylder de gældende krav til badevand. Resultaterne for de seneste badevandsprøver offentliggøres både ude ved badestedet og på siden Badevandsprøver og vandkvalitet

Info om badevand

  • Der har været kraftig regn i løbet af de sidste 48 timer
  • Du er mindre end 200 meter fra et udløb (åer eller regnvandsledninger, som løber ud på stranden)
  • Vandet lugter, er plumret og du ikke kan se dine tæer, når du er i vand til knæene
  • Der er oliefilm eller anden unaturlig forurening i vandet
  • Der er opsat skilte ved indgangene til bade stederne om badning frarådes/forbudt
  • Der i medierne advares om forurening med blå-grønalger eller andet på kysterne langs Køge Bugt
  • Kommunen på hjemmesiden advarer mod badning.

Generelt under og efter badning

  • Orienter dig om badevandsforhold på Køge Kommunes hjemmeside
  • Undlad at drikke vandet
  • Skyl dig evt. under bruseren efter badetur.

Hunde og heste må kun være på nogle strande og i bestemte perioder.

Nordstranden, Havnebad Køge Marina og Søndre Strand:

  • Hunde skal være i snor på Nordstranden fra 1. april til 30. september
  • Ridning på stranden er tilladt 1. september til 31. maj.

Ølsemagle Revle:

  • Hunde må ikke medtages på stranden i fuglenes yngletid fra april til september. Resten af året skal hunde være i snor.
  • Ridning er ikke tilladt.

Hvis uheldet er ude og der er brug for et redningskøretøj, skal du opgive det strandnummer, du er tættest ved. Så ved alarmcentralen, hvor du befinder dig.

Strandnummeret fremgår af grønne skilte med et bogstav efterfulgt af et 3-cifret tal, som er opsat på strandene. Strandnummeret er unikt for hvert badested.

Eksempel på strandnummereringsskilt fra Badesøen Dyndet

Strandnumre på Nordstranden og Havnebadet

  • Indgangen til Nordstranden: J840
  • Redningsposten på stranden: J843
  • Redningsposten ved Havnebassinet: J850.

Strandnumre på Søndre Strand

  • Indgangen ved Søndre Molevej: J860
  • Infotavle og sydlige stenmole: J863
  • Stien til ishus: J866.

Strandnumre på Ølsemagle Revle

  • For enden af ankomststi: J820
  • Nordlige del af stranden: J823
  • Sydlige del af stranden: J826

Strandnumre ved Badesøen Dyndet

  • Ved Kildepladsen: J001
  • Ved Dyndetvej: J002

Strandnumre ved Kimmerslev Sø

  • Ved badestedet: J003
  • Ved Slusevej: J004

Strandnumre ved Dalby Sø

  • Ved Dalby Sø: J007

Dalby Sø er ikke en badesø, men kun egnet til fiskeri.

Vinterbadning er populært og her i kommunen findes 2 vinterbadeklubber: "Den Grønne Lagune" ved Køge Marina og "Valkyrien" ved Søndre Strand.

Vinterbaderåd

Se Rådet for større Badesikkerheds vinterbaderåd.

Ingen badevandsanalyser uden for sommerbadesæsonen

Der tages ikke analyser af badevandet udenfor sommerbadesæsonen, som er perioden 1. juni – 1. september.

Der er heller ikke på nuværende tidspunkt overvejelser om at gøre det. Dette skyldes flere faktorer:

  • Badevandsprøverne tages på en vilkårlig dag og er kun et øjebliksbillede af badevandets kvalitet den tilfældige dag. Kvaliteten handler kun om sigtedybe og evt. indhold af E-coli bakterier i vandet.
  • De badende, som oftest er raske voksne er kun kortvarigt i vandet og der er lav risiko for f.eks. at få vandet i munden. Størstedelen af de badende skyller sig efter at have været i vandet.
  • Det er vigtigt, at de badende selv vurderer, om der kan bades eller ej, og at der holdes øje med, om vandet lugter, har en oliefilm, er uklart eller bare ser mærkeligt ud, inden der hoppes i vandet.

Eget ansvar

Det er vigtigt, at den badende altid forholder sig til badevandsforholdene inden badning. Dvs. at man ikke bader, når vandet lugter, er snavset, grumset, misfarvet eller forurenet med f.eks. olie.

Om sommeren, når der kan være algeopblomstring, er baderådet; Bad ikke, hvis vandet er uklart og du ikke kan se dine fødder, når du står i vand til knæene. I vand til knæene svarer til cirka 50 cm.

Generelt frarådes også badning efter kraftige regnskyl, da der kan være ekstra store mængder af tarmbakterier i badevandet.

I forbindelse med Kristi Himmelfartsweekenden i 2023 var der bekymringer om, at badevandet i Køge Bugt havde for høje værdier af tungmetaller. Køge Kommune bad sammen med de andre kommuner langs bugten Styrelsen for Patientsikkerhed om at vurdere de målte værdier.

Styrelsen for Patientsikkerhed meddelte d. 22. maj 2023, at der ikke var nogen sundhedsrisiko ved de målte tungmetalværdier i Køge Bugt. Derudover meddelte Miljøstyrelsen d. 1. juni 2023, at der generelt ikke er et indhold af PFAS i badevandet der giver anledning til bekymring.

Køge Kommune vurderer, at der ikke er grundlag for at fraråde badning ved Køge Kommunes badestrande i forhold til tungmetaller og PFAS.

Hvis der opstår akut forurening, øgede bakterieforekomster eller opblomstring af blå-grøn alger eller andet, vil kommunen fraråde badning via Køge Kommunes hjemmeside og Facebookside.

Køge Kommune fraråder generelt badning hvis:

Der har været kraftig regn i løbet af de sidste 48 timer

Du er mindre end 200 meter fra et udløb (åer eller regnvandsledninger, som løber ud på stranden)

Vandet lugter, er plumret og du ikke kan se dine tæer, når du er i vand til knæene

Der er oliefilm eller anden unaturlig forurening i vandet

Der er opsat skilte ved indgangene til badestederne om badning frarådes/forbudt

Der i medierne advares om forurening med blå-grønalger eller andet på kysterne langs Køge Bugt

Kommunen på hjemmesiden advarer mod badning.I forbindelse med Kristi Himmelfartsweekenden har der været bekymringer om, at badevandet i Køge Bugt har for høje værdier af tungmetaller.

Køge Kommune bad sammen med de andre kommuner langs bugten Styrelsen for Patientsikkerhed om at vurdere de målte værdier.

Styrelsen for Patientsikkerhed har d. 22. maj 2023 meddelt, at der ikke er nogen sundhedsrisiko ved de målte tungmetalværdier i Køge Bugt.

Derudover har Miljøstyrelsen d. 1. juni 2023 meddelt, at der generelt ikke er et indhold af PFAS i badevandet der giver anledning til bekymring.

Køge Kommune vurderer, at der ikke er grundlag for at fraråde badning ved Køge Kommunes badestrande i forhold til tungmetaller og PFAS.

Hvis der opstår akut forurening, øgede bakterieforekomster eller opblomstring af blå-grøn alger eller andet, vil kommunen fraråde badning via Køge Kommunes hjemmeside og Facebookside.

Køge Kommune fraråder generelt badning hvis:

  • Der har været kraftig regn i løbet af de sidste 48 timer
  • Du er mindre end 200 meter fra et udløb (åer eller regnvandsledninger, som løber ud på stranden)
  • Vandet lugter, er plumret og du ikke kan se dine tæer, når du er i vand til knæene
  • Der er oliefilm eller anden unaturlig forurening i vandet
  • Der er opsat skilte ved indgangene til badestederne om badning frarådes/forbudt
  • Der i medierne advares om forurening med blå-grønalger eller andet på kysterne langs Køge Bugt
  • Kommunen på hjemmesiden advarer mod badning.

Generelt under og efter badning

  • Orienter dig om badevandsforhold på Køge Kommunes hjemmeside
  • Undlad at drikke vandet
  • Skyl dig evt. under bruseren efter badetur.

Køge Kommune har nedsat en arbejdsgruppe med repræsentanter fra foreninger, grundejere og andre interessenter omkring Søndre Strand, som skal hjælpe kommunen med at vurdere, hvordan stranden driftes bedst muligt for dem, der gør brug af området.

Arbejdsgruppe for Søndre Strand

5 baderåd

  1. Lær at svømme.
  2. Gå aldrig alene i vandet.
  3. Læs vinden og vandet.
  4. Lær stranden at kende.
  5. Slip ikke børnene af syne.

Trygfondens film om sikkerhed

Sådan kaster du en redningskrans

Sådan tackler du et revlehul

Badevandsmyndighed

Torvet 1, 4600 Køge

Vej, Park og Byrum (drift)

Ørnevej 15, 4600 Køge
Giv feedback

Hold dig opdateret om Køge Kommune

Køge Kommune
Torvet 1
DK-4600 Køge
CVR-nr. 29189374
Akut hjælp

Telefon: +45 56 67 67 67
raadhus@koege.dk

Nyttige genveje