Skip til hoved indholdet Kontakt Kontakt
    Hjem Borger Fritid og oplevelser Ud i det fri Badevandsprofil for Nordstranden 2025

Badevandsprofil for Nordstranden 2025

Ajourført den 26-05-2025

Badevandets beliggenhed

Medlemsstat: Danmark

Kommune: Køge

DKBW nummer: DKBW 137

Station nummer: 452

Station navn: Nordstranden

DKBW navn kort: 137 Nordstranden

Hydrologisk reference: 7124M

ETRS89 / UTM zone 32N (x,y): 702189.86 , 6152422.99

WGS84 (bredde-/længdegrad): 55.47607 / 12.19935

Nordstranden er en bynær strand, beliggende i Køge Bugt lige nord for Køge Lystbådehavn.

Ansvarlig myndighed

Køge Kommune
Teknik- og Miljøforvaltningen
Torvet 1
4600 Køge
Tlf. 56 67 24 79
Hjemmeside: www.koege.dk

Kort 1, oversigtskort over badested

Kort 1, oversigtskort over Nordstranden med pictogrammer, der viser hvilke faciliteter der findes og hvor de er placeret

Signaturforklaring til oversigtskort over Nordstranden

Klassifikation

Badevandet er klassificeret som ”Udmærket kvalitet”. Klassifikationen er beregnet på baggrund af data fra de seneste 4 år.

Følgende klassifikationer er mulige: Udmærket kvalitet, God kvalitet, Tilfredstillende kvalitet og Ringe kvalitet. Se tabel nedenfor.

Tabel 1. Kvalitetskrav for kystvand, E. coli og enterokokker pr. 100 ml. jf. Bek. nr. 917 af 27/06/2016

Udmærket1God1Tilfredsstillende2Ringe3
Enterokokker

100

200

185

c

E. Coli

250

500

500

c

¹: Bedømt ud fra 95-percentilen
²: Bedømt ud fra 90-percentilen
³: De mikroiologiske værdier kan ikke leve op til en tilfredsstillende kvalitet og karakteriseres derfor som ringe.

Kommunen udtager i perioden 1. juni – 1. september mindst 10 badevandsprøver i overensstemmelse med Miljøministeriets regler. Kommunen offentliggør resultater af prøverne i strandskabet og på kommunens hjemmeside "Badevandsprøver for strande og badesøer".

I tilfælde af store overskridelser af bakterieindholdet i badevandet vil kommunen opsætte skilte ved badestedet med badeforbud. Kommunen vil også orientere om badeforbuddet gennem pressen og på kommunens hjemmeside.

Fysiske forhold

Køge Bugt er et fladt lavvandet område med dybder op til ca. 12 m. Havbunden består af en uregelmæssig blanding af sandbund og moræneler.

Køge Kommune har ikke data for dybdeforholdene langs stranden.

Den dominerende vindretning på stranden er øst-nordøstlig (Teknisk notat fra Grontmij Carl Bro A/S, 27.08.2008). Bølgedannelsen er moderat. Den dominerende bølgeretning er østlig, vinkelret på stranden.

Publikumsfaciliteter:

  • Redningsposter
  • Strandskab med bl.a. den seneste badevandsanalyse
  • Toiletter/handicaptoilet/koldtvandsbruser
  • Grusstier og p-plads med handicapparkeringsplads
  • Asfalteret sti og p-plads med handicapparkeringsplads
  • Handicapvenlig sti til vandet
  • Badebro
  • Affaldskurve
  • Bænke
  • Flagstang

1 gang årligt - umiddelbart før badesæsonens start - foretager kommunen et hovedeftersyn af redningsposter. I badesæsonen tilses redningsposter ugentligt. Uden for badesæsonen tilses de 1 gang månedligt.

I perioder med godt badevejr fører kommunen tilsyn med stranden ugentligt. Ved mindre godt vejr er det sjældnere.

1-2 gange hver 14. dag opsamles affald fra området og affaldskurve tømmes.

Geografiske forhold

Stranden ligger umiddelbart nord for lystbådehavnen i Køge. Vejen ”Bådehavnen” fører direkte frem til p-pladsen. Grundet anlægsarbejder er adgangen til stranden lidt længere end normalt. Man skal udenom byggepladsen - ad stier gennem Marinaen og langs molen for at nå stranden.

Bag stranden ligger et rekreativt område, etableret på en gammel opfyldt losseplads. Der er etableret en offentligt tilgængelig skov ”Tangmoseskoven”.

Vandløbene ”Ellebæk Nord” og ”Skydebanegrøften” har udløb inde i lystbådehavnen ca. 400 m syd for stranden. ”Skydebanegrøften” afvander et blandet erhvervs-/industriområde.

Hydrologiske forhold

Vandet ved Nordstranden er klassificeret som ”Udmærket kvalitet” på baggrund af bakterietal i kommunens analyser de seneste 4 år (E. coli og enterokokker).

Af vandområdeplan 2016-2021 for Køge Bugt fremgår det, at kystvandene i Køge Bugt er belastet med næringsstoffer, især med kvælstof. Bugten forventes ikke at kunne leve op til kravet om ”god økologisk tilstand” inden 2021. Indsatsen for at forbedre tilstanden i bugten er imidlertid udskudt.

Ifølge vandplanen er Køge Bugt som helhed belastet af miljøfarlige, forurenende stoffer, men der foreligger ikke de nødvendige data til at igangsætte tiltag, så bugten vil kunne opnå ”god økologisk tilstand” inden 2021.

Kilder til fækal forurening

Køge Bugt generelt

Strandene langs bugten i Køge Kommune er sjældent ramt af bakteriologisk forurening.

Forurening kan dog opstå i nedbørssituationer med megen regn, hvor der så forekommer udledninger fra overløbsbygværker. Herudover har Køge Egnens renseanlæg afløb til bugten.

Udløbet fra Køge Egnens Renseanlæg udmunder ud for Ølsemagle Revle Nord ca. 700 meter ude i bugten og i en dybde på ca. 3,8 meter. Udløbsledningen er på Kort 2 vist som en rød-stiplet streg.

På grundlag af de udførte badevandskontroller - der er taget i mange år - er det kommunes vurdering, at udløbet giver en mindre risiko for fækal forurening af strandene.

De største områder med fælleskloaksystem – hvor der i forbindelse med regnvejr kan opstå udledning af opblandet spildevand fra overløbsbygværker med fækalieindhold – er beliggende i den nordlige del af Køge By. Overløbsvandet fra disse områder har afløb til lagunesøen. Søen har udløb til bugten ved Skensved Å. De større udledninger til lagunesøen, fra bl.a. Skensved Å og Snogebækken, er symboliseret med gul farve på oversigtskortet. Udledningen fra lagunen er markeret med (A) på Kort 2.

Det er – igen på grundlag af den løbende kontrol af badevandskvaliteten - kommunens vurdering, at afløbet fra lagunen giver en mindre risiko for forurening af strandene i bugten.

Køge Å modtager regnvandet fra veje og tage fra Køge By. Ligeledes vil der i situationer med kraftig nedbør forekomme udledninger fra overløbsbygværker, der er koblet til kloaksystemet i bymidten. Disse overløb er fortyndet spildevand og udløbene kan derfor give anledning til fækale forureninger.

Køge Å modtager også afløb fra renseanlæggene inde i landet – f.eks. Borup Renseanlæg og Slimminge Renseanlæg. Kontrollen af bakterieindholdet i udløbet fra Køge Å viser lidt forhøjede bakterietal i tørvejrssituationer, hvilket kan skyldes, at afløbene fra renseanlæggene udgør en større del af afstrømningen i Køge Å om sommeren.

Køge Å har afløb gennem Køge havnebassin. Udløbet fra havnebassinet til bugten er markeret med (B) på Kort 2.

Herudover er der ikke udledninger fra det offentlige kloaksystem i nærheden af stranden.

Vedskølle Å modtager i situationer med kraftig nedbør udledninger fra overløb kloaksystemet ved Herfølge. Disse overløb er fortyndet spildevand og udløbene kan derfor give anledning til fækale forureninger. Udløbet fra Vedskølle Å er markeret med (C) på Kort 2.

Herudover er der nogle direkte udledninger af overfladevand – tagvand og regnvand – til bugten. Disse udløb er markeret med blå farve på Kort 2. Udledningerne vurderes at give en mindre risiko for fækal forurening af omgivelserne.

Kort over udløb i Køge Bugt

Kort 2, oversigtskort over Køge Bugt med placering af udløb langs kysten

Nordstranden

Ellebæk Nord og Skydebanegrøften modtager regnvandet fra veje og tage. Der er ingen udledninger fra overløbsbygværker til de to vandløbssystemer.

Køge Egnens Renseanlæg udleder det rensede spildevand til Køge Bugt via en havledning. Udløbet er placeret 700 meter ude i bugten på 3,8 meters vanddybde. Afstanden fra udløbet til Nordstranden er ca. 2 km.

På baggrund af badevandsanalyserne for de seneste 4 år vurderer kommunen, at der med års mellemrum vil kunne forekomme let forhøjede værdier for fækale bakterier i badesæsonen. Men risikoen for væsentlig forurening er meget lille. Det er ikke forekommet de seneste 4 år.

I tilfælde af store overskridelser af fækale bakterier i badevandet vil kommunen opsætte skilte ved badestedet med badeforbud. Kommunen vil også orientere om badeforbuddet gennem pressen og på kommunens hjemmeside.

BADERÅD

Baderåd efter kraftige regnskyl
Efter kraftige regnskyl, kan der forekomme overløb fra spildevandssystemet og dermed E-colibakterier i badevandet. Det anbefales at man ikke bader de første 4-5 dage efter kraftige regnskyl. Hvis man alligevel bader, bør man vaske sig grundigt efterfølgende.

Risiko for cyanobakterier og fytoplankton

Næringsstofindholdet i Køge Bugt er relativt højt, og der kan være risiko for opblomstring af forskellige slags alger hen over sæsonen. Især når en regnfyldt periode følges af varmt vejr. Kommunen holder øje med algeopblomstringen ved visuelle tilsyn i løbet af badesæsonen.

Kommunens observationer de seneste 4 år tyder på, at der er nogen risiko for kraftig algeopblomstring og typisk sidst på sæsonen, hvor vandet har været godt opvarmet efter længere perioder varmt vejr.

FAKTABOKS 1

Fakta om fytoplankton
Fytoplankton er flere forskellige slags små alger, der lever i de øverste vandlag. Fytoplankton er normalt kun et problem i havet og i brakvandsområder. I Danmark giver fytoplankton normalt ikke anledning til sygdom ved badning, men ophobning af fytoplankton kan fremme bakterievækst.

FAKTABOKS 2

Fakta om blågrønalger
Blågrønalger er en gruppe organismer, der ligner både bakterier og alger.
Nogle blågrønalger producerer giftige stoffer. Blågrønalgerne kan give anledning til hovedpine, hudirritation, feber, kvalme og diarré, hvis man kommer i kontakt med giftstofferne, f.eks. bader i vandet eller kommer til at sluge vand.
Mennesker der i forvejen er svækkede og børn er særligt udsatte. Dyr kan i værste fald dø, hvis de drikker af vandet. Alger er ofte årsag til skumdannelser i vandkanten og de kan misfarve vandet.
Alger kan have forskellige farver, f.eks. grønne, røde og gule.

BADERÅD

Generelle baderåd
  • Se efter om der er opsat information, der fraråder badning.
  • Bad ikke, hvis vandet er uklart. Du skal kunne se dine fødder, når du står i vand til knæene.
  • Bad ikke ved kraftigt skum i vandet, det kan være algeopblomstring.
  • Lad ikke børn lege i nærheden af alger, der er skyllet op på stranden.
  • Hold børn og dyr væk fra skumdannelser på stranden.
  • Badning er altid på eget ansvar.

Risiko for makroalger

Makroalger kaldes i daglig tale for ”tang”. Nogle arter af makroalger er tegn på, at vandet indeholder meget næring (kvælstof og fosfor). Det er f.eks. tilfældet for fedtemøg.

Fedtemøg er et stort problem i Køge Bugt, hvor de løse alger kan lægge sig i tykke dyner og skabe problemer for badegæster. Nedbrydningen af de tykke måtter af fedtemøg kan give iltmangel i vandet og lugte fælt. Fedtemøg er ufarligt for mennesker, men det gør stranden uæstetisk.

Fedtemøg har en kort opvækstperiode i de varmeste sommermåneder. Der er stor risiko for at finde aflejret fedtemøg på stranden, hvis det er varmt vejr i en længere periode, især når det er kombineret med kraftig østenvind.

Køge Kommune forsøger at mindske generne fra fedtemøg: Hvis der opstår større mængder af aflejret fedtemøg, skrabes det sammen i bunker og placeres bag forstranden til komposteringer.

I perioder med perfekt badevejr rives eller harves sandet på stranden og affald opsamles ca. hver 2.-3. dag på hverdage, så stranden ser indbydende ud.

FAKTABOKS 3

Fakta om fedtemøg
Fedtemøg, folkelig betegnelse for masseforekomst af de løstliggende brunalger, dunalger og almindelig vatalger. Algerne er først fastsiddende på f.eks. sandkorn, dyndsnegle og blåmuslinger, men efterhånden som de bliver større, rives de løs. De vedbliver at vokse og bliver således unormalt store og væksten fremmes af forøgede mængder af næringssalte. Fedtemøg kendes især fra Køge Bugt og Århus Bugt.
Kilde: Den Store Danske Encyklopædi

Kortvarige forureninger

Badende ved stranden bør være opmærksomme på, at pludselige forureninger af badevandet kan opstå i forbindelse med f.eks. uheld fra lystbåde, gylletanke og kloakledninger.

Hvis du opdager spild eller udledning af olie, gylle, kemikalier eller spildevand i havet, eller selv er skyld i et miljøuheld, skal du kontakte alarmcentralen på telefonnummer 112. Derefter er det alarmcentralen, der kontakter politiet, beredskabet og kommunen.

Skulle en kortvarig forurening af badevandet opstå, vil Køge Kommune hurtigst muligt varsle om forureningen på skiltene ved stranden (se oversigtskort side 3) og på kommunens hjemmeside.

Forvaltningsforanstaltninger

I 2023 er byggeriet af nyt badehotel, på arealet mellem grusparkering-havnebad-strand gået i gang. Badehotellet forventes at være færdigt i løbet af 2025.

Toiletbygning flyttes i denne forbindelse tættere på Nordstranden.

Anden forurening m.v.

Forurening af badestedet med affald (f.eks. glasskår) kan forekomme. Badegæster som konstaterer forureninger som kan give problemer, kan kontakte Køge Kommune, Vej, Park og Byrum, tlf. 56 67 63 85 eller via app'en "Tip Køge".

I perioder med godt badevejr fører kommunen tilsyn med stranden og affald opsamles ca. hver 2.-3. dag på hverdage, så stranden ser indbydende ud. Ved mindre godt vejr, er intervallet for tilsyn større.

Revision m.v.

Badevandsprofilen er udarbejdet marts 2011.

Badevandsprofilen er ajourført maj 2025.

Denne badevandsprofil vil næste gang blive revideret forud for badesæsonen 2026.

Tabel 2. Minimums hyppigheder for gennemgang af badevandsprofil jf. nr. 917 af 27/06/2016

UdmærketGodTilfredsstillendeRinge
Tidsinterval for gennemgang af badevandsprofilerKun hvis klassifikationen ændres4. år3. år2. år

Andre relevante oplysninger

Naturbeskyttelseslovens almindelige adgangsbestemmelser gælder på stranden:

  • Hunde skal være i snor i perioden 1. april – 30. september.
  • Ridning er tilladt i perioden 1. september – 31. maj.

--ooOoo--

Giv feedback

Hold dig opdateret om Køge Kommune

Køge Kommune
Torvet 1
DK-4600 Køge
CVR-nr. 29189374
Akut hjælp

Telefon: +45 56 67 67 67
raadhus@koege.dk

Nyttige genveje