Badevandsprofil for Ølsemagle Revle Syd 2025

Ajourført den 26-05-2025

Badevandets beliggenhed

Medlemsstat: Danmark

Kommune: Køge

DKBW nummer: DKBW 139

Station nummer: 479

Station navn: Ølsemagle Revle Syd

DKBW navn kort: 139 Ølsemagle Revle Syd

Hydrologisk reference: 7126M

ETRS89 / UTM zone 32N (x,y): 702528.09 , 6153585.53

WGS84 (bredde-/længdegrad): 55.48636 / 12.20554

Ølsemagle Revle er et bynært strandområde nord for Køge. Ølsemagle Revle syd og Ølsemagle Revle nord er et sammenhængende strandområde. Revlen, hvor badestranden befinder sig, ejes af staten (Naturstyrelsen Østsjælland). Lagunen og strandengene landværts ejes af en række forskellige private, virksomheder og offentlige myndigheder. Lagunen er ikke egnet til badning.

Ansvarlig myndighed

Køge Kommune
Teknik- og Miljøforvaltningen
Torvet 1
4600 Køge
Tlf. 56 67 24 79
Hjemmeside: www.koege.dk

Kort 1, oversigtskort over badested

Kort 1, oversigtskort over Ølsemagle Revle med pictogrammer, der viser hvilke faciliteter der findes og hvor de er placeret

Signaturforklaring til oversigtskort over Ølsemagle Revle

Klassifikation

Badevandet er klassificeret som ”Udmærket kvalitet”. Klassifikationen er beregnet på baggrund af data fra de seneste 4 år.

Følgende klassifikationer er mulige: Udmærket kvalitet, God kvalitet, Tilfredstillende kvalitet og Ringe kvalitet. Se tabel nedenfor.

Tabel 1. Kvalitetskrav for kystvand, E. coli og enterokokker pr. 100 ml. jf. Bek. nr. 917 af 27/06/2016
	Udmærket	God	Tilfredsstillende	Ringe³⁾
Enterokokker	100¹⁾	200¹⁾	185²⁾	c
E. Coli	250¹⁾	500¹⁾	500²⁾	c

¹: Bedømt ud fra 95-percentilen
²: Bedømt ud fra 90-percentilen
³: De mikroiologiske værdier kan ikke leve op til en tilfredsstillende kvalitet og karakteriseres derfor som ringe.

Kommunen udtager i perioden 1. juni – 1. september mindst 10 badevandsprøver i overensstemmelse med Miljøministeriets regler. Kommunen offentliggør resultater af prøverne i strandskabet og på kommunens hjemmeside "Badevandsprøver for strande og badesøer".

I tilfælde af store overskridelser af bakterieindholdet i badevandet vil kommunen opsætte skilte ved badestedet med badeforbud. Kommunen vil også orientere om badeforbuddet gennem pressen og på kommunens hjemmeside.

Fysiske forhold

Kysten nord for Køge Lystbådehavn er domineret af et langt barrieresystem, Ølsemagle Revle og Staunings Ø. Barrieresystemet er dannet ved aflejring af sand, og indenfor sandbarrieren er der opstået et lukket laguneområde, der gradvis opfyldes ved aflejring af tilført materiale.

Lagunen er ikke egnet til badning: Der tilledes overfladevand til lagunen fra vandløb og til de tilgrænsende strandenge fra regnvandsledninger med overløb fra kloaksystemet. Vandudskiftningen i lagunen er lille. Derfor er næringsindholdet i lagunen stort.

Køge Kommune har ikke data for dybdeforholdene langs stranden.

Den dominerende vindretning på stranden er østlig. Bølgedannelsen er moderat. Den dominerende bølgeretning er østlig, vinkelret på stranden.

Publikumsfaciliteter:

Informationstavle
Strandskab med bl.a. den seneste badevandsanalyse
Opslagstavle med oplysninger om stedets plante- og dyreliv
Fugletårn
Badebro, opsat af foreningen Kulturfuglen. Kontakt: sammenom@kulturfuglen.dk.
Toilethus med dame-, herre- og handicaptoilet, drives af Kulturfuglen. kun åbent i weekender i sommersæsonen.
Ishus, drives af Kulturfuglen. Kun åbent i weekender i sommersæsonen. Se www.kulturfuglen.dk.

Naturstyrelsen Østsjælland renser hvert forår stranden for affald og tømmer, der er drevet i land i løbet af vinteren.

Naturstyrelsen Østsjælland har en opsynsmand på Ølsemagle Revle, som bl.a. holder øje med at folk overholder reglerne for benyttelse af området.

Geografiske forhold

Stranden ligger nord for Køge, og øst for Ølsemagle. Stranden nås ved at køre fra Københavnsvej ad ”Revlen” (vejnavn) frem til p-pladsen ved bygning. Man krydser til fods dæmningen over lagunen og når efter knap 300 m frem til sandstranden.

Revlen ejes af Naturstyrelsen Østsjælland. Strandengene på landsiden ejes af private/kommunen. Nogle af strandengene bliver afgræsset, andre er kraftigt tilgroet med f.eks. tagrør og strand-Kogleaks.

Ølsemagle Revle-Staunings Ø er udpeget som vildtreservat, da området er rigt på ynglende og rastende fugle. Vildreservatbestemmelserne regulerer jagt og færdsel. Det betyder blandt andet, at al færdsel er forbudt på den nordligste og sydligste spids af revlen i perioden 1. april – 15. juli. Det er Naturstyrelsen Østsjælland, der fører tilsyn med bestemmelserne. Se mere om adgangsbestemmelser under ”Andre relevante oplysninger”.

Ølsemagle Revle-Staunings Ø er også udpeget som internationalt naturbeskyttelsesområde (Natura-2000) på grund af sin geologiske dannelseshistorie og sine naturtyper (lagunesøer, strandenge og klitter).

På arealerne bag strandengene er der mange steder etableret industri. Umiddelbart syd for tilkørselsvejen ”Revlen” ligger Køge-Egnens Renseanlæg I/S. Baglandet består i øvrigt af beboelsesområder. Beboelsesområderne er fælleskloakerede, med flere overløbsbygværker på regnvandssystemet.

Hydrologiske forhold

Vandet ved Ølsemagle Revle syd er klassificeret som ”Udmærket kvalitet” på baggrund af bakterietal i kommunens analyser de seneste 4 år.

Af vandområdeplan 2016-2021 for Køge Bugt fremgår det, at kystvandene i Køge Bugt er belastet med næringsstoffer, især med kvælstof. Bugten forventes ikke at kunne leve op til kravet om ”god økologisk tilstand” inden 2021.

Ifølge vandplanen er Køge Bugt som helhed belastet af miljøfarlige, forurenende stoffer, men der foreligger ifølge de statslige vandplaner ikke de nødvendige data til at igangsætte tiltag, så bugten vil kunne opnå ”god økologisk tilstand” inden 2021.

Kilder til fækal forurening

Køge Bugt generelt

Strandene langs bugten i Køge Kommune er sjældent ramt af bakteriologisk forurening.

Forurening kan dog opstå i nedbørssituationer med megen regn, hvor der så forekommer udledninger fra overløbsbygværker. Herudover har Køge Egnens renseanlæg afløb til bugten.

Udløbet fra Køge Egnens Renseanlæg udmunder ud for Ølsemagle Revle Nord ca. 700 meter ude i bugten og i en dybde på ca. 3,8 meter. Udløbsledningen er på Kort 2 vist som en rød-stiplet streg.

På grundlag af de udførte badevandskontroller - der er taget i mange år - er det kommunes vurdering, at udløbet giver en mindre risiko for fækal forurening af strandene.

De største områder med fælleskloaksystem – hvor der i forbindelse med regnvejr kan opstå udledning af opblandet spildevand fra overløbsbygværker med fækalieindhold – er beliggende i den nordlige del af Køge By. Overløbsvandet fra disse områder har afløb til lagunesøen. Søen har udløb til bugten ved Skensved Å. De større udledninger til lagunesøen, fra bl.a. Skensved Å og Snogebækken, er symboliseret med gul farve på oversigtskortet. Udledningen fra lagunen er markeret med (A) på Kort 2.

Det er – igen på grundlag af den løbende kontrol af badevandskvaliteten - kommunens vurdering, at afløbet fra lagunen giver en mindre risiko for forurening af strandene i bugten.

Køge Å modtager regnvandet fra veje og tage fra Køge By. Ligeledes vil der i situationer med kraftig nedbør forekomme udledninger fra overløbsbygværker, der er koblet til kloaksystemet i bymidten. Disse overløb er fortyndet spildevand og udløbene kan derfor give anledning til fækale forureninger.

Køge Å modtager også afløb fra renseanlæggene inde i landet – f.eks. Borup Renseanlæg og Slimminge Renseanlæg. Kontrollen af bakterieindholdet i udløbet fra Køge Å viser lidt forhøjede bakterietal i tørvejrssituationer, hvilket kan skyldes, at afløbene fra renseanlæggene udgør en større del af afstrømningen i Køge Å om sommeren.

Køge Å har afløb gennem Køge havnebassin. Udløbet fra havnebassinet til bugten er markeret med (B) på Kort 2.

Herudover er der ikke udledninger fra det offentlige kloaksystem i nærheden af stranden.

Vedskølle Å modtager i situationer med kraftig nedbør udledninger fra overløb kloaksystemet ved Herfølge. Disse overløb er fortyndet spildevand og udløbene kan derfor give anledning til fækale forureninger. Udløbet fra Vedskølle Å er markeret med (C) på Kort 2.

Herudover er der nogle direkte udledninger af overfladevand – tagvand og regnvand – til bugten. Disse udløb er markeret med blå farve på Kort 2. Udledningerne vurderes at give en mindre risiko for fækal forurening af omgivelserne.

Kort 2, oversigtskort over Køge Bugt med placering af udløb langs kysten

Ølsemagle Revle Syd

På baggrund af badevandsanalyserne for de seneste 4 år vurderer kommunen, at der i løbet af badesæsonen de fleste år forekommer forhøjede værdier for colibakterier, i enkelte tilfælde kombineret med forhøjede værdier for enterokokker. Det har i nogle år haft sammenhæng med større regnhændelser med overløb fra kloaksystemet, men sammenhængen er ikke entydig.

Kontrolmålinger i Skensved Å har vist, at der jævnligt forekommer stærkt forhøjede indhold af fækale bakterier (både E. coli og enterokokker) i åen. Der er knyttet 3 overløbsbygværker til åen i Ll. Skensved. Udløbet fra Skensved Å, via lagunesøen, ca. 2 km nord for stranden, må derfor betragtes som en væsentlig risikofaktor i forhold til forurening af badevandet ud for den nordlige del af revlen.

Lagunesøen modtager af og til opspædet spildevand fra yderligere 8 overløbsbygværker, fordelt på 2 fra Snogebækken, 1 fra Ellebækken og 5 direkte til lagunen. Dette bidrager også til en forhøjet risiko for forurening af badevandet omkring laguneudløbet.

Køge Egnens Renseanlæg udleder det rensede spildevand til Køge Bugt via en havledning. Udløbet er placeret 700 meter ude i bugten på 3,8 meters vanddybde. Køge Kommune har ikke kendskab til risikoen for forurening herfra.

I tilfælde af store overskridelser af fækale bakterier i badevandet vil kommunen opsætte skilte ved badestedet med badeforbud. Kommunen vil også orientere om badeforbuddet gennem pressen og på kommunens hjemmeside.

BADERÅD
Baderåd efter kraftige regnskyl
Efter kraftige regnskyl, kan der forekomme overløb fra spildevandssystemet og dermed E-colibakterier i badevandet. Det anbefales at man ikke bader de første 4-5 dage efter kraftige regnskyl. Hvis man alligevel bader, bør man vaske sig grundigt efterfølgende.

Risiko for cyanobakterier og fytoplankton

Næringsstofindholdet i Køge Bugt er relativt højt, og der kan være risiko for opblomstring af forskellige slags alger hen over sæsonen. Især når en regnfyldt periode følges af varmt vejr. Kommunen holder øje med algeopblomstringen ved visuelle tilsyn i løbet af badesæsonen.

Kommunens observationer de seneste 4 år tyder på, at der er nogen risiko for kraftig algeopblomstring og typisk sidst på sæsonen, hvor vandet har været godt opvarmet efter længere perioder varmt vejr.

FAKTABOKS 1
Fakta om fytoplankton
Fytoplankton er flere forskellige slags små alger, der lever i de øverste vandlag. Fytoplankton er normalt kun et problem i havet og i brakvandsområder. I Danmark giver fytoplankton normalt ikke anledning til sygdom ved badning, men ophobning af fytoplankton kan fremme bakterievækst.

FAKTABOKS 2
Fakta om blågrønalger
Blågrønalger er en gruppe organismer, der ligner både bakterier og alger. Nogle blågrønalger producerer giftige stoffer. Blågrønalgerne kan give anledning til hovedpine, hudirritation, feber, kvalme og diarré, hvis man kommer i kontakt med giftstofferne, f.eks. bader i vandet eller kommer til at sluge vand. Mennesker der i forvejen er svækkede og børn er særligt udsatte. Dyr kan i værste fald dø, hvis de drikker af vandet. Alger er ofte årsag til skumdannelser i vandkanten og de kan misfarve vandet. Alger kan have forskellige farver, f.eks. grønne, røde og gule.

BADERÅD
Generelle baderåd
Se efter om der er opsat information, der fraråder badning. Bad ikke, hvis vandet er uklart. Du skal kunne se dine fødder, når du står i vand til knæene. Bad ikke ved kraftigt skum i vandet, det kan være algeopblomstring. Lad ikke børn lege i nærheden af alger, der er skyllet op på stranden. Hold børn og dyr væk fra skumdannelser på stranden. Badning er altid på eget ansvar.

Risiko for makroalger

Makroalger kaldes i daglig tale for ”tang”. Nogle arter af makroalger er tegn på, at vandet indeholder meget næring (kvælstof og fosfor). Det er f.eks. tilfældet for fedtemøg.

Fedtemøg er et stort problem i Køge Bugt, hvor de løse alger kan lægge sig i tykke dyner og skabe problemer for badegæster. Nedbrydningen af de tykke måtter af fedtemøg kan give iltmangel i vandet og lugte fælt. Fedtemøg er ufarligt for mennesker, men det gør stranden uæstetisk.

Fedtemøg har en kort opvækstperiode i de varmeste sommermåneder. Der er stor risiko for at finde aflejret fedtemøg på stranden, hvis det er varmt vejr i en længere periode, især når det er kombineret med kraftig østenvind.

Køge Kommune opsamler ikke fedtmøg på Ølsemagle Revle, da det er et vigtigt fødesøgningsområde for fuglelivet.

FAKTABOKS 3
Fakta om fedtemøg
Fedtemøg, folkelig betegnelse for masseforekomst af de løstliggende brunalger, dunalger og almindelig vatalger. Algerne er først fastsiddende på f.eks. sandkorn, dyndsnegle og blåmuslinger, men efterhånden som de bliver større, rives de løs. De vedbliver at vokse og bliver således unormalt store og væksten fremmes af forøgede mængder af næringssalte. Fedtemøg kendes især fra Køge Bugt og Århus Bugt. Kilde: Den Store Danske Encyklopædi

Kortvarige forureninger

Badende ved stranden bør være opmærksomme på, at pludselige forureninger af badevandet kan opstå i forbindelse med f.eks. uheld fra lystbåde, gylletanke og kloakledninger.

Hvis du opdager spild eller udledning af olie, gylle, kemikalier eller spildevand i havet, eller selv er skyld i et miljøuheld, skal du kontakte alarmcentralen på telefonnummer 112. Derefter er det alarmcentralen, der kontakter politiet, beredskabet og kommunen.

Skulle en kortvarig forurening af badevandet opstå, vil Køge Kommune hurtigst muligt varsle om forureningen på skiltene ved stranden og på kommunens hjemmeside.

Anden forurening m.v.

Forurening af stranden med affald (f.eks. glasskår) kan forekomme. Badegæster som konstaterer sådanne forureninger, som kan give problemer, kan kontakte Naturstyrelsen Østsjælland, tlf. 72 54 30 00.

Revision m.v.

Badevandsprofilen er udarbejdet marts 2011.

Badevandsprofilen er ajourført maj 2025.

Denne badevandsprofil vil næste gang blive revideret forud for badesæsonen 2026.

Tabel 2. Minimums hyppigheder for gennemgang af badevandsprofil jf. nr. 917 af 27/06/2016
	Udmærket	God	Tilfredsstillende	Ringe
Tidsinterval for gennemgang af badevandsprofiler	Hvis klassifikationen ændres	4. år	3. år	2. år

Andre relevante oplysninger

Naturbeskyttelseslovens almindelige adgangsbestemmelser gælder på stranden:

Jagt er forbudt.
Sejlads i lagunen er forbudt.
Al færdsel er forbudt på revlens nord- og sydspids i fuglenes yngleperiode (1. april-15. juli). Er angivet ved skiltning.
Hunde må ikke medtages fra 1. april til 31. august, resten af året skal hunde føres i snor.

--ooOoo--