Badevandsprofil for Søndre Strand 2025
Ajourført den 26-05-2025
Badevandets beliggenhed
Medlemsstat: Danmark
Kommune: Køge
DKBW nummer: DKBW 140
Station nummer: 489
Station navn: Søndre Strand
DKBW navn kort: 140 Søndre Strand
Hydrologisk reference: 7124M
ETRS89 / UTM zone 32N (x,y): 702347.83 , 6149528.93
WGS84 (bredde-/længdegrad): 55.45004 / 12.19974
Søndre Strand er et bynært strandområde i Køge Bugt. I forbindelse med at der etableres en ny bydel på Søndre Havn, er den gamle strand blevet udvidet ved sandindpumpning.
Den nye strand blev klar til badesæsonen 2015.
Ansvarlig myndighed
Køge Kommune
Teknik- og Miljøforvaltningen
Torvet 1
4600 Køge
Tlf. 56 67 24 79
Hjemmeside: www.koege.dk
Kort 1, oversigtskort over badested
Kort 1, oversigtskort over Søndre Strand med pictogrammer, der viser hvilke faciliteter der findes og hvor de er placeret
Signaturforklaring til oversigtskort over Søndre Strand
Klassifikation
Badevandet er klassificeret som ”God kvalitet”. Klassifikationen er beregnet på baggrund af data fra de seneste 4 år.
Følgende klassifikationer er mulige: Udmærket kvalitet, God kvalitet, Tilfredstillende kvalitet og Ringe kvalitet. Se tabel nedenfor.
| Udmærket | God | Tilfredsstillende | Ringe3) | |
|---|---|---|---|---|
| Enterokokker | 1001) | 2001) | 1852) | c |
| E. Coli | 2501) | 5001) | 5002) | c |
¹: Bedømt ud fra 95-percentilen
²: Bedømt ud fra 90-percentilen
³: De mikroiologiske værdier kan ikke leve op til en tilfredsstillende kvalitet og karakteriseres derfor som ringe.
Kommunen udtager i perioden 1. juni – 1. september mindst 10 badevandsprøver i overensstemmelse med Miljøministeriets regler. Kommunen offentliggør resultater af prøverne i strandskabet og på kommunens hjemmeside "Badevandsprøver for strande og badesøer".
I tilfælde af store overskridelser af bakterieindholdet i badevandet vil kommunen opsætte skilte ved badestedet med badeforbud. Kommunen vil også orientere om badeforbuddet gennem pressen og på kommunens hjemmeside.
Fysiske forhold
Køge Bugt er et fladt lavvandet område med dybder op til ca. 12 m. Havbunden består af en uregelmæssig blanding af sandbund og moræneler. Stranden og de fladvandede områder syd for Køge Havn består af fint sand.
I forbindelse med at den nye bydel på Søndre Havn skabes, er den eksisterende strand blevet udvidet, således at den på det bredeste sted er ca. 120 meter og strækker sig ca. 900 meter mod syd fra Søndre Havn.
Området er lavvandet. Med de naturlige bundforhold er bunden svagt faldende. I området med opfyld er strandbredden fremrykket, og vanddybden falder derfor ret hurtigt. Man skal være opmærksom på at der er risiko for understrøm og ”hestehuller”.
I 2017 er der i molen ind til Søndre Havn blevet åbnet, således at kajakker o.lign. kan passere. Der er planlagt kontrolmålinger af vandkvaliteten ved åbningen.
Publikumsfaciliteter:
- Redningsposter
- Strandskab med bl.a. den seneste badevandsanalyse
- Toiletter
- Badebro
- Affaldskurve
- Bænke.
1 gang årligt - umiddelbart før badesæsonens start - foretager kommunen et hovedeftersyn af redningsposter. I badesæsonen tilses redningsposter ugentligt. Uden for badesæsonen tilses de 1 gang månedligt.
I perioder med godt badevejr fører kommunen tilsyn med stranden ugentligt. Ved mindre godt vejr er det sjældnere.
1-2 gange hver 14. dag opsamles affald fra området og affaldskurve tømmes.
Geografiske forhold
Stranden ligger umiddelbart syd for Køge By og Køge Havn. Bag klitterne ligger græssede strandengsområder. De nordligste er ejet af Køge Kommune, de sydligste af Vallø Gods.
Tæt på stranden ligger Comwell Køge og Vallø Camping.
Der er parkeringsmulighed på P-pladsen ved Comwell Køge, Strandvejen 111. Derfra fører en offentlig sti til stranden (Strandstien), ca. 250 m. Alternativt kan man parkere enten langs Strandvejen eller på den offentlige p-plads på Søndre Havn og gå via Carlsensvej, Strandpromenaden og Søndre Badevej og videre ned til stranden ad Voldstien, ca. 775 m.
Køge Å har afløb gennem Køge havnebassin umiddelbart nord for badestranden. Vedskølle Å og Tryggevælde Å har udløb syd for badeområdet (se kort 2).
Hydrologiske forhold
Vandet ved Søndre Strand er klassificeret som ”God kvalitet” på baggrund af bakterietal i kommunens analyser de seneste 4 år (E. coli og enterokokker).
Af vandområdeplan 2016-2021 for Køge Bugt fremgår det, at kystvandene i Køge Bugt er belastet med næringsstoffer, især med kvælstof. Bugten forventes ikke at kunne leve op til kravet om ”god økologisk tilstand” inden 2021. Indsatsen for at forbedre tilstanden i bugten er imidlertid udskudt.
Ifølge vandplanen er Køge Bugt som helhed belastet af miljøfarlige, forurenende stoffer, men der foreligger ikke de nødvendige data til at igangsætte tiltag, så bugten vil kunne opnå ”god økologisk tilstand” inden 2021.
Kilder til fækal forurening
Køge Bugt generelt
Strandene langs bugten i Køge Kommune er sjældent ramt af bakteriologisk forurening.
Forurening kan dog opstå i nedbørssituationer med megen regn, hvor der så forekommer udledninger fra overløbsbygværker. Herudover har Køge Egnens renseanlæg afløb til bugten.
Udløbet fra Køge Egnens Renseanlæg udmunder ud for Ølsemagle Revle Nord ca. 700 meter ude i bugten og i en dybde på ca. 3,8 meter. Udløbsledningen er på Kort 2 vist som en rød-stiplet streg.
På grundlag af de udførte badevandskontroller - der er taget i mange år - er det kommunes vurdering, at udløbet giver en mindre risiko for fækal forurening af strandene.
De største områder med fælleskloaksystem – hvor der i forbindelse med regnvejr kan opstå udledning af opblandet spildevand fra overløbsbygværker med fækalieindhold – er beliggende i den nordlige del af Køge By. Overløbsvandet fra disse områder har afløb til lagunesøen. Søen har udløb til bugten ved Skensved Å. De større udledninger til lagunesøen, fra bl.a. Skensved Å og Snogebækken, er symboliseret med gul farve på oversigtskortet. Udledningen fra lagunen er markeret med (A) på Kort 2.
Det er – igen på grundlag af den løbende kontrol af badevandskvaliteten - kommunens vurdering, at afløbet fra lagunen giver en mindre risiko for forurening af strandene i bugten.
Køge Å modtager regnvandet fra veje og tage fra Køge By. Ligeledes vil der i situationer med kraftig nedbør forekomme udledninger fra overløbsbygværker, der er koblet til kloaksystemet i bymidten. Disse overløb er fortyndet spildevand og udløbene kan derfor give anledning til fækale forureninger.
Køge Å modtager også afløb fra renseanlæggene inde i landet – f.eks. Borup Renseanlæg og Slimminge Renseanlæg. Kontrollen af bakterieindholdet i udløbet fra Køge Å viser lidt forhøjede bakterietal i tørvejrssituationer, hvilket kan skyldes, at afløbene fra renseanlæggene udgør en større del af afstrømningen i Køge Å om sommeren.
Køge Å har afløb gennem Køge havnebassin. Udløbet fra havnebassinet til bugten er markeret med (B) på Kort 2.
Herudover er der ikke udledninger fra det offentlige kloaksystem i nærheden af stranden.
Vedskølle Å modtager i situationer med kraftig nedbør udledninger fra overløb kloaksystemet ved Herfølge. Disse overløb er fortyndet spildevand og udløbene kan derfor give anledning til fækale forureninger. Udløbet fra Vedskølle Å er markeret med (C) på Kort 2.
Herudover er der nogle direkte udledninger af overfladevand – tagvand og regnvand – til bugten. Disse udløb er markeret med blå farve på Kort 2. Udledningerne vurderes at give en mindre risiko for fækal forurening af omgivelserne.
Kort 2, oversigtskort over Køge Bugt med placering af udløb langs kysten
Søndre Strand
På baggrund af badevandsanalyserne for de seneste 4 år vurderer kommunen, at der i løbet af badesæsonen de fleste år forekommer forhøjede værdier for colibakterier, i enkelte tilfælde kombineret med forhøjede værdier for enterokokker. Men risikoen for væsentlig forurening (>1000 E. coli pr. 100 ml) er lille, men kan forekomme.
I tilfælde af store overskridelser af fækale bakterier i badevandet vil kommunen opsætte skilte ved badestedet med badeforbud. Kommunen vil også orientere om badeforbuddet gennem pressen og på kommunens hjemmeside.
| Baderåd efter kraftige regnskyl |
|---|
| Efter kraftige regnskyl, kan der forekomme overløb fra spildevandssystemet og dermed E-colibakterier i badevandet. Det anbefales at man ikke bader de første 4-5 dage efter kraftige regnskyl. Hvis man alligevel bader, bør man vaske sig grundigt efterfølgende. |
Risiko for cyanobakterier og fytoplankton
Næringsstofindholdet i Køge Bugt er relativt højt, og der kan være risiko for opblomstring af forskellige slags alger hen over sæsonen. Især når en regnfyldt periode følges af varmt vejr. Kommunen holder øje med algeopblomstringen ved visuelle tilsyn i løbet af badesæsonen.
Kommunens observationer de seneste 4 år tyder på, at der er nogen risiko for kraftig algeopblomstring i området omkring Søndre Strand. I perioden har det været ca. hvert 2. år og typisk sidst på sæsonen, hvor vandet har været godt opvarmet efter længere perioder med varmt vejr.
| Fakta om fytoplankton |
|---|
| Fytoplankton er flere forskellige slags små alger, der lever i de øverste vandlag. Fytoplankton er normalt kun et problem i havet og i brakvandsområder. I Danmark giver fytoplankton normalt ikke anledning til sygdom ved badning, men ophobning af fytoplankton kan fremme bakterievækst. |
| Fakta om blågrønalger |
|---|
| Blågrønalger er en gruppe organismer, der ligner både bakterier og alger. Nogle blågrønalger producerer giftige stoffer. Blågrønalgerne kan give anledning til hovedpine, hudirritation, feber, kvalme og diarré, hvis man kommer i kontakt med giftstofferne, f.eks. bader i vandet eller kommer til at sluge vand. Mennesker der i forvejen er svækkede og børn er særligt udsatte. Dyr kan i værste fald dø, hvis de drikker af vandet. Alger er ofte årsag til skumdannelser i vandkanten og de kan misfarve vandet. Alger kan have forskellige farver, f.eks. grønne, røde og gule. |
| Generelle baderåd |
|---|
|
Risiko for makroalger
Makroalger kaldes i daglig tale for ”tang”. Nogle arter af makroalger er tegn på, at vandet indeholder meget næring (kvælstof og fosfor). Det er f.eks. tilfældet for fedtemøg.
Fedtemøg er et stort problem i Køge Bugt, hvor de løse alger kan lægge sig i tykke dyner og skabe problemer for badegæster. Nedbrydningen af de tykke måtter af fedtemøg kan give iltmangel i vandet og lugte fælt. Fedtemøg er ufarligt for mennesker, men det gør stranden uæstetisk.
Fedtemøg har en kort opvækstperiode i de varmeste sommermåneder. Der er stor risiko for at finde aflejret fedtemøg på stranden, hvis det er varmt vejr i en længere periode, især når det er kombineret med kraftig østenvind.
Køge Kommune forsøger at mindske generne fra fedtemøg: Hvis der opstår større mængder af aflejret fedtemøg, skrabes det sammen i bunker og placeres bag forstranden til komposteringer.
I perioder med perfekt badevejr rives eller harves sandet på stranden og affald opsamles ca. hver 2.-3. dag på hverdage, så stranden ser indbydende ud.
| Fakta om fedtemøg |
|---|
| Fedtemøg, folkelig betegnelse for masseforekomst af de løstliggende brunalger, dunalger og almindelig vatalger. Algerne er først fastsiddende på f.eks. sandkorn, dyndsnegle og blåmuslinger, men efterhånden som de bliver større, rives de løs. De vedbliver at vokse og bliver således unormalt store og væksten fremmes af forøgede mængder af næringssalte. Fedtemøg kendes især fra Køge Bugt og Århus Bugt. Kilde: Den Store Danske Encyklopædi |
Kortvarige forureninger
Badende ved stranden bør være opmærksomme på, at pludselige forureninger af badevandet kan opstå i forbindelse med f.eks. uheld fra lystbåde, gylletanke og kloakledninger.
Hvis du opdager spild eller udledning af olie, gylle, kemikalier eller spildevand i havet, eller selv er skyld i et miljøuheld, skal du kontakte alarmcentralen på telefonnummer 112. Derefter er det alarmcentralen, der kontakter politiet, beredskabet og kommunen.
Skulle en kortvarig forurening af badevandet opstå, vil Køge Kommune hurtigst muligt varsle om forureningen på skiltene ved stranden og på kommunens hjemmeside.
Forvaltningsforanstaltninger
Der vil i de kommende år blive arbejdet videre med at udbygge publikums-faciliteterne på stranden og områderne omkring.
Bydels området Søndre Havn er stadig under udbygning.
Anden forurening m.v.
Forurening af badestedet med affald (f.eks. glasskår) kan forekomme. Badegæster som konstaterer forureninger som kan give problemer, kan kontakte Køge Kommune, Vej, Park og Byrum, tlf. 56 67 63 85 eller via app'en "Tip Køge".
I perioder med godt badevejr fører kommunen tilsyn med stranden og affald opsamles ca. hver 2.-3. dag på hverdage, så stranden ser indbydende ud. Ved mindre godt vejr, er intervallet for tilsyn større.
Revision m.v.
Badevandsprofilen er udarbejdet marts 2011.
Badevandsprofilen er ajourført maj 2025.
Denne badevandsprofil vil næste gang blive revideret forud for badesæsonen 2026.
| Udmærket | God | Tilfredsstillende | Ringe | |
|---|---|---|---|---|
| Tidsinterval for gennemgang af badevandsprofiler | Kun hvis klassifikationen ændres | 4. år | 3. år | 2. år |
Andre relevante oplysninger
Naturbeskyttelseslovens almindelige adgangsbestemmelser gælder på stranden:
- Hunde skal være i snor i perioden 1. april – 30. september.
- Ridning er tilladt i perioden 1. september – 31. maj.
- Der er adgang for gående i de hegnede folde, de steder hvor der er låger og stenter. Tag hensyn til de græssende dyr. Al færdsel sker på eget ansvar.
--ooOoo--
