---
title: "Referat fra 5. møde i arbejdsgruppen for Søndre Strand"
description: "Møde i arbejdsgruppen for Søndre Strand den 15. juni 2026"
date: "2026-07-01"
created: "2026-07-01"
---

[Hjem](https://www.koege.dk/)

                    [Borger](https://www.koege.dk/borger)

                    [Fritid og oplevelser](https://www.koege.dk/borger/fritid-og-oplevelser)

                    [Ud i det fri](https://www.koege.dk/borger/fritid-og-oplevelser/ud-i-det-fri)

                [Referat fra 5. møde i arbejdsgruppen for Søndre Strand](https://www.koege.dk/borger/fritid-og-oplevelser/ud-i-det-fri/referat-fra-5-moede-i-arbejdsgruppen-for-soendre-strand)

# Referat fra 5. møde i arbejdsgruppen for Søndre Strand

## Tid og sted

15. juni 2026, 16.30-18.00
Kajakhuset v. IF Frem, Søndre Molevej 20

## Deltagere

IF Frem Havkajak, Danmarks Naturfredningsforening, Køge Roklub, Bydelsforeningen Søndre Havn, Vallø Stift, Køge Kano og Kajakklub, Køge Tri Team, Repræsentant for vandgymnastisk i Køge Bugt, Teknik- og Ejendomsudvalget samt Teknik- og Miljøforvaltningen.

## Status og orienteringer

- Strandgruppen har i samarbejde med driften afprøvet forskellige driftsformer for at balancere hensyn til borgere, anvendelse, biodiversitet og bæredygtighed. Dette også for at kunne rumme stranddriften indenfor den nuværende økonomi, som tidligere har været en udfordring. Dette medførte dog henvendelser fra brugere, som oplevede det som manglende drift. På den baggrund besluttede Køge Kommune at rydde et større område på begge sider af badebroen – ca. 15–20 meter fra vandkanten og ind, dog stadig med fokus på en balanceret drift. Samtidig er de gamle bunker med organisk materiale blevet udjævnet, så der er blevet gjort klart til de kommende års organiske materiale.
- Arbejdsgruppen var nede og se udvidelsen af den nuværende badebro på Søndre Strand. Broen er udvidet med to små side broer, et større opholdsareal, hvor der er opsat bænke og reoler til håndklæder, som er lavet af træet fra de gamle bolværker fra Køge Havn
- Sidste års badevandsmålinger, har sikret at stranden beholder sin klassificering med 2 stjerner. Gruppen ønskede en oversigt over, hvad der måles på, når der tages badevandsprøver 10 gange om året. På strandene måles på følgende:

-E. Coli

-Enterokokker

Derudover måles der i havnebadet på følgende:

Benzen, Toluen, Ethylbenzen, Xylener, Naphthalen, Kulbrinter n-C6 - n-C10, Kulbrinter &gt;n-C10 - n-C15, Kulbrinter &gt;n-C15 - n-C20, Kulbrinter &gt;n-C20 - n-C35, Methyl-tert-butylether(MTBE), Trichlormethan (Chloroform), 1,1,1-trichlorethan, Tetrachlormethan, Trichlorethylen, Tetrachlorethylen, Chlorethan, Vinylchlorid, 1,1-dichlorethylen, trans-1,2-dichlorethylen, cis-1,2-dichlorethylen, 1,2-dichlorethan, Dibutyltin,DBT-Sn, Dibutyltin-cation, Monobutyltin, MBT-Sn, Monobutyltin-cation, Triphenyltin, TPhT-Sn, Triphenyltin-cation, Benzo(a)pyren, Dibenz(a,h)anthracen, Fluoranthen, Indeno(1,2,3-cd)pyren, Benzo(b+j+k)fluoranthener, Bly, Pb, Cadmium, Cd, Chrom, Cr, Kobber, Cu, Kviksølv, Hg, Nikkel, Ni, Zink, Zn.

- Fjernelse af høfde: Fjernelse af høfden afventer tilbagemeldinger fra Køge Kommunes Plan-, Byg- og Miljøafdeling, i forhold til om der skulle være statslige eller andre bindinger. Når det er afklaret, om det fortsat er en mulighed, genoptages dialogen med Vallø Stift.
Det tilføjes referatet efter mødet, at forvaltningen bestræber sig på yderligere orientering om høfden senest ved næste møde i arbejdsgruppen for Søndre Strand.
- Powerbio-projektet er afsluttet, og der er indgået dialog med to virksomhed vedrørende brug af opskyllet ålegræs.

Der kan læses mere om powerbio-projektet her: Power Bio | Gate 21

Der kan læses mere specifikt om projektdelen vedr. tang; Power Bio | Gate 21 | Strandopskyl

## Drøftelser og emner

- Volleyballbane og øvrige Køge Kyst-materialer: Afklaring af vedligehold af dette drøftes med Køge Kyst. Søndre Havn Bydelsforeningen, har teten på dette og vil søge at udforme en samlet plan for området før henvendelser til Køge Kyst og evt. myndigheder.
- Strandlaug: Gruppen havde tidligere besøg af Preben fra Solrød Strandrenserlaug

Gruppen har drøftet, at strandområderne i Køge er meget anderledes end i Solrød. Gruppen er ikke umiddelbart positivt stemt for oprettelse af et laug, som selv skal holde udgifterne til driften. Såfremt der skal oprettes et strandlaug, mener gruppen, at det bør være for hele strandlinjen i Køge og ikke kun Søndre Strand.

- Mulighed for inspiration fra aktiviteter som fx Kulturfuglen.

Der blev orienteret om, at der skal søges om tilladelse råden over areal hos kommunen, når man ønsker at afholde arrangementer på strande og andre områder.
Der henvises til Køge Kommunes Arrangørguide: Arrangørguiden

## Udfordringer

- Mange løse hunde i området; behov for bedre information, skiltning og eventuelt nudging. Strandengen skal ikke fungere som hundegård. Det blev dog besluttet at området ikke skal fremstå som en ”skilteskov” og det blev aftalt at de respektive interessenter ville vende tilbage, hvis det blev observeret, at der var områder med forsvundne eller manglende skilte.
- Strandengen kræver særlig opmærksomhed ift. biodiversitet, ferskvand og pleje af vegetation.
Det blev aftalt på mødet, at Ulrik Sejersdal, formand for Plan-, Grøn- og Landdistriktsudvalget orienteres om udfordringen, da det ligger under PGLU’s område.

## Forslag og initiativer

- Arbejde med information og ambassadørrolle i området.
- Overvejelser om aktiviteter som arrangementer, svømmebane og udvikling af området.
- Mulighed for funding via fonde og samarbejde om projekter.
- Bioblitz og afgræsning drøftet som naturtiltag.

## Eventuelt

- Gruppen ønsker, at der afholdes møder en gang hvert halve år.
- Næste møde afholdes i Køge Roklub.
- Der udsendes pressemeddelelse om broudvidelse og fortsættelse af arbejdsgruppen.
- Emne til næste møde:
Ønske om samlet deltagerliste med mailadresser.
