Skip til hoved indholdet
    Hjem Borger Fritid og oplevelser Ud i det fri Tip Køge - giv os besked, når noget ikke fungerer

Tip Køge - giv os besked, når noget ikke fungerer

Du kan hjælpe os med at holde Køge Kommune ren og velfungerende ved at give os besked, når noget ikke fungerer.

Du kan give os et tip via vores App "Tip Køge", hvis du for eksempel støder på et hul i cykelstien, et væltet skilt eller en ødelagt bænk. Du kan selvfølgelig også ringe til os, hvis der er tale om akut opståede forhold, der er til fare for sikkerheden. 

Appen kan downloades fra Google Play og Apps Store.

Hvordan fungerer App’en?  

Når du melder et tip ind i Tip Køge-app'en, skal du sende et billede af problemet, der skal løses. Under menuen "Mine Tips" kan du løbende følge med i status på tippet. Du modtager en besked, når dit tip er løst. 

Hvis dit tip er til fare for sikkerheden, vil vi løse det hurtigst muligt. Vi lægger tippet ind i vores planlægning. Derfor gemmer vi nogle tips til den rette årstid, så vi kan udføre vores arbejde mest effektivt. 

Hvad kan du fejlmelde? 

Du kan give os et tip indenfor følgende emner: 

  • Affald: For eksempel henkastet affald, manglende afhentning af affald eller en defekt skraldespand på offentligt areal.
  • Beplantning: For eksempel bjøneklo, manglende beskæring af planter eller et væltet træ.
  • Brønde, riste og grøfter: For eksempel ødelagt brønddæksel eller en defekt regnvandsrist.
  • Byrumsinventar: For eksempel bænke, borde, cykelstativer og blomsterkummer.
  • Dyr: For eksempel et dødt dyr på en kommunal vej eller rotter. 
  • Gravearbejder: For eksempel manglende afspærring, skiltning, fejning eller oprydning.  
  • Legepladser: For eksempel defekt legeredskab, manglende faldunderlag eller affald/glasskår.  
  • Skilte: For eksempel et ulæseligt skilt, et ødelagt skilt eller beplantning der dækker for et skilt.  
  • Strand: For eksempel problemer med en badebro, redningskrans, tang eller en død sæl eller marsvin. 
  • Trafiklys: For eksempel et defekt trafiklys. 
  • Vejbelysning: For eksempel en defekt vejbelysning, et helleanlæg der ikke lyser eller vejbelysning der lyser i dagtimerne. 
  • Belægningen på veje, stier, fortov, parkeringspladser: For eksempel huller, ujævnheder, manglende striber, høj kant med mere. 

Vej, Park og Byrum (drift)

Ørnevej 15, 4600 Køge

Hold dig opdateret om Køge Kommune

Køge Kommune
Torvet 1
DK-4600 Køge
CVR-nr. 29189374
Akut hjælp

Telefon: +45 56 67 67 67
raadhus@koege.dk

Rådhusets åbnings- og telefontider

Nyttige genveje