---
title: "Kursusforløb for pårørende: \"Livet med demens i eget hjem\""
description: "For pårørende til mennesker med demens i eget hjem"
date: "2026-05-27"
created: "2025-03-26"
---

[Hjem](https://www.koege.dk/)

                    [Borger](https://www.koege.dk/borger)

                    [Hjælp og støtte](https://www.koege.dk/borger/hjaelp-og-stoette)

                    [For pårørende](https://www.koege.dk/borger/hjaelp-og-stoette/for-paaroerende)

                [Kursusforløb for pårørende: "Livet med demens i eget hjem"](https://www.koege.dk/borger/hjaelp-og-stoette/for-paaroerende/kursusforloeb-for-paaroerende-livet-med-demens-i-eget-hjem)

# Kursusforløb for pårørende: "Livet med demens i eget hjem"

Kursusforløbet ”Livet med demens i eget hjem” er for dig, der er pårørende til et menneske med demens i eget hjem. Tilbuddet er til ægtefæller, voksne børn, svigerbørn eller andre nærtstående.

Du kan få større viden og forståelse for demens og for, hvordan du/I kan styrke samværet og kommunikationen med mennesket med demens.

Formålet er desuden, at du som nærtstående opnår forståelse for egen ændrede livssituation, får indsigt i egne muligheder for problemløsning og redskaber til at mestre din situation som nærtstående.

Kursusforløbet giver dig også en mulighed for at danne netværk med andre, der er i en lignende situation.

Målet er, at du oplever at få:

- Større livskvalitet og trivsel
- Øget viden og forståelse for demens
- Ideer, redskaber og strategier til at mestre din situation som pårørende til et menneske med demens.
- Øget viden om og redskaber til at fremme et positivt samvær og lette kommunikationen med mennesker med demens.

## Hvornår

Kursusforløbet består af fire moduler á to timers varighed (inklusive pause):

### Modul 1: Viden om demens

Torsdag den 10. september 2026 kl. 16-18

### Modul 2: At se det hele menneske

Torsdag den 24. september 2026 kl. 16-18

### Modul 3: At være pårørende

Torsdag den 8. oktober 2026 kl. 16-18

### Modul 4: Nye måder at være sammen på

Torsdag den 29. oktober 2026 kl. 16-18

## Hvor

Caféen på Møllebo Plejecenter

Nørre Boulevard 101

4600 Køge

## Tilmelding

Tilmelding senest den 9. september 2026.

Tilmelding skal ske på tlf. 5656 5643 alle hverdage mellem kl. 9-10 eller mail: demensteam@koege.dk
