Skip til hoved indholdet

Tilskud til forbrugsgoder

Du kan søge om tilskud til forbrugsgoder, hvis du har en nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne.

Hvad er et forbrugsgode?

Forbrugsgoder er produkter, der kan købes i almindelig handel, og som kan fungere som et hjælpemiddel. Produktet er ikke fremstillet specifikt for at afhjælpe en funktionsnedsættelse, men i nogle tilfælde kan det netop være et forbrugsgode, der hjælper dig i hverdagen. Forbrugsgoder er for eksempel en elscooter eller en hvilestol med el-funktion.

Der ydes kun hjælp til køb af forbrugsgoder, hvis udgiften overstiger 500,00 kr. og kan kun bevilges tilskud én gang pr. forbrugsgode.
Du skal selv stå for indkøb, reparation, vedligeholdelse og udskiftning af forbrugsgodet.

Kommunen giver ikke tilskud til alle typer forbrugsgoder. Du kan eksempelvis ikke få tilskud til forbrugsgoder, som findes i de fleste hjem.

Hvem kan ansøge?

Du kan søge tilskud til forbrugsgoder, hvis du har en varig fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse.
Kommunen giver støtte til forbrugsgoder, hvis de afhjælper din nedsatte funktionsevne.

Du kan også søge på vegne af dine børn.

Sådan søger du

Du kan søge om tilskud til et forbrugsgode ved at udfylde og indsende et digitalt ansøgningsskema.
Du logger på med dit MitID. Når du afslutter ansøgningen, sendes skemaet automatisk til kommunen.

Hvis du ikke har mulighed for at benytte den digitale selvbetjeningsløsning, kan du kontakte Ældre- og Sundhedsafdelingen.

Søg om tilskud til forbrugsgoder

Hjælpemidler til udlån, forbrugsgoder og boligindretning

Ældre- og Sundhedsafdelingen

Hold dig opdateret om Køge Kommune

Køge Kommune
Torvet 1
DK-4600 Køge
CVR-nr. 29189374
Akut hjælp

Telefon: +45 56 67 67 67
raadhus@koege.dk

Nyttige genveje