Skip til hoved indholdet
    Hjem Borger Hjælp og støtte Kvalitetsstandarder og tilsyn Kvalitetsstandard for hverdagsrehabilitering

Kvalitetsstandard for hverdagsrehabilitering

Godkendt af Ældre- og Sundhedsudvalget den 12. marts 2024

Lovgrundlag

Serviceloven § 83a

Hvad er formålet med indsatsen?

Indsatsen skal hjælpe og støtte dig til at genvinde din tidligere funktionsevne og blive så selvhjulpen som muligt.

Hvad omfatter indsatsen?

Indsatsen omfatter et målrettet og tidsbegrænset rehabiliteringsforløb, der iværksættes ud fra en konkret og individuel vurdering af dit behov og træningspotentiale.

Hverdagsrehabilitering er et forløb, der som udgangspunkt varer op til 8 uger I samarbejde mellem dig, dine pårørende og fagfolk sættes fokus på at udvikle og fastholde dine færdigheder og dermed opnå og fastholde bedst mulige funktionsevne med afsæt i dine individuelle behov, ressourcer og ønsker.

Aktiviteterne drejer sig typisk om almindelige hverdagsopgaver som personlig pleje, ernæring, praktisk bistand, træning, rådgivning og vejledning.

Rehabiliteringen foregår i eget hjem eller nærområde.

Hvem kan modtage indsatsen?

Indsatsen omfatter alle voksne borgere, som er berettiget til personlig og praktisk hjælp efter servicelovens § 83 og vurderes at have et rehabiliteringspotentiale.

Du kan få indsatsen, hvis:

  • Du er over 18 år, bosiddende i Køge Kommune, har begrænset funktionsevne og vurderes at have mulighed for at blive helt eller delvist selvhjulpen
  • Du har behov for personlig og praktisk hjælp og det vurderes, at du har træningspotentiale.

Du skal være opmærksom på, at det forventes, at:

  • Du deltager aktivt i rehabiliteringen.
  • Du er motiveret for deltagelse i rehabiliteringen.
  • Du kan forstå en instruktion og omsætte den i handling.
  • Du har mulighed for at opnå et forbedret aktivitetsniveau og til at opretholde det.

Du kan ikke få indsatsen, hvis:

  • Du kognitivt er ude af stand til at modtage og omsætte instruktioner til konkrete handlinger.
  • Du er terminal eller stærkt svækket.

Hvor længe kan du få indsatsen?

Indsatsen bevilges altid midlertidigt. Rehabiliteringsforløb er som udgangspunkt på højst 8 uger. Der vil kontinuerligt blive evalueret og fagligt vurderet ift. varigheden af forløbet. Forløbene kan derfor blive afsluttet tidligere eller blive forlænget.

Iværksættelse og afmelding af indsatsen

Ved behov for personlig pleje iværksættes din hjælp og støtte dagen efter, at leverandøren har modtaget din bevilling.

Ved behov for praktisk hjælp iværksættes hjælpen og støtte inden for de første 5 hverdage.

Ved akut opstået behov kan hjælpen iværksættes samme dag.

Du skal være opmærksom på, at rehabiliteringsforløbene som udgangspunkt tilbydes i dit eget hjem på alle ugens dage fra klokken 7-23 og tager afsæt i Køge Kommunes kvalitetsstandarder for § 83 personlige og praktiske opgaver.

Når rehabiliteringsforløbet afsluttes, kontakter leverandøren Ældre- og Sundhedsafdelingen med henblik på en vurdering af dit behov for hjælp og støtte.

Har du efter endt forløb fortsat behov for personlig og/eller praktisk hjælp bevilliges dette  ved en hjemmeplejeleverandør, som kommunen har indgået aftale med. Du har herved frit valg af leverandør. Overlevering fra hjemmeplejen til anden leverandør sker med 2 dages varsel, og efter nærmere aftale myndighed og leverandør imellem.

Hvem leverer indsatsen?

Indsatsen leveres af Køge Kommunes hverdagsrehabiliteringsteam.

Er der egenbetaling?

Indsatsen er gratis.

Hold dig opdateret om Køge Kommune

Køge Kommune
Torvet 1
DK-4600 Køge
CVR-nr. 29189374
Akut hjælp

Telefon: +45 56 67 67 67
raadhus@koege.dk

Rådhusets åbnings- og telefontider

Nyttige genveje