Skip til hoved indholdet
    Hjem Borger Hjælp og støtte Kvalitetsstandarder og tilsyn Kvalitetsstandard for kropsbårne hjælpemidler

Kvalitetsstandard for kropsbårne hjælpemidler

Godkendt af Ældre- og Sundhedsudvalget i Køge Kommune den 12. marts 2024

Lovgrundlag

Serviceloven § 112

Hvad er formålet med indsatsen?

Kropsbårne hjælpemidler skal afhjælpe varige følger af nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne og lette den daglige tilværelse i hjemmet. Derudover skal kropsbårne hjælpemidler medvirke til, at du får mulighed for at føre så normal og selvstændig en tilværelse som muligt, herunder at have tilknytning til arbejdsmarkedet.

Særligt for børn gælder det, at kropsbårne hjælpemidler kan give mulighed for at leve et så almindeligt liv som muligt, tilsvarende jævnaldrende børn.

Hvad omfatter indsatsen?

Kropsbårne hjælpemidler omfatter:

  • Arm- og benproteser
  • Bleer
  • Brokbind
  • Brystproteser
  • Diabeteshjælpemidler (test- og injektionsmateriale samt blodsukkermåler)
  • Katetre
  • Kompressionsstrømper, ærme og handsker
  • Kompressionsudstyr
  • Halskrave
  • Høre- og synstekniske hjælpemidler
  • Ortoser (skinner til arme, ben mm.)
  • Ortopædisk fodtøj og fodindlæg
  • Parykker
  • Stomihjælpemidler
  • Støttekorset/lændebælte

Hvem kan modtage indsatsen?

Du kan få bevilget kropsbårne hjælpemidler, hvis du har varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne og hvis et hjælpemiddel i væsentlig grad kan afhjælpe dette.

Generelt gælder det, at du kun kan få indsatsen, hvis du ikke kan afhjælpes på anden vis fx ved træning, medicin eller operation.

Desuden gælder der yderligere kriterier for de enkelte hjælpemidler, hvilket fremgår af nedenstående skema. Der foretages dog altid en konkret individuel vurdering.

Ved bevilling af kropsbårne hjælpemidler kræves lægelig dokumentation.

Hvor længe kan du få indsatsen?

Kropsbårne hjælpemidler bevilges fra gang til gang eller som løbende bevilling. Ved behov for genbevilling, kontaktes Hjælpemiddelteamet som laver en ny vurdering baseret på foreliggende oplysning og aktuel lovgivning.

Iværksættelse og afmelding af indsatsen

Ved bevilling af kropsbårne hjælpemidler har du frit leverandørvalg. Det betyder at du frit kan benytte en anden leverandør end den, kommunen har en indkøbsaftale med.

Efter bevilling skal du kontakte leverandøren for bestilling og aftale om leveringstidspunkt.

I forbindelse med afprøvning af kropsbårne hjælpemidler kan du søge om hjælp til transport, hvis du ikke kan transportere dig selv enten ved hjælp af bil eller offentlig transport. Man kan søge om hjælp til transport, hvis man benytter   et ganghjælpemiddel som rollator eller kørestol.

Afmelding af kørsel sker ved henvendelse til Myndighed, Ældre og Hjælpemidler – Team kropsbårne. 

Hvad indgår ikke i indsatsen?

Indsatsen omfatter ikke kropsbårne hjælpemidler til midlertidigt brug.

Hvem leverer indsatsen?

Indsatsen leveres af private leverandører, som Køge Kommune har indgået aftaler med. Leverandørerne fremgår af nedenstående skema.

Du kontakter selv leverandøren og bestiller det der er bevilget. Leverandøren har modtaget en kopi af din bevilling samtidig med dig.

Der er frit valg af leverandør af kropsbårne hjælpemidler. Du kan vælge at benytte en anden leverandør end dem, Køge Kommune har indgået aftale med.

Hvilke krav gælder der for dig som modtager af kropsbårne hjælpemidler?

Du er forpligtet til at passe godt på hjælpemidlet ved blandt andet at rengøre og vedligeholde det samt opbevare det forsvarligt.

Hvis du oplever problemer med hjælpemidlet, skal du kontakte leverandøren.

Hvis dit behov for kropsbårne hjælpemidler ændrer sig, skal du kontakte hjælpemiddelteamet.

Er der egenbetaling?

Kropsbårne hjælpemidler er gratis med undtagelse af ortopædisk fodtøj, hvor der er egenbetaling.

Hvis du vælger at benytte en anden leverandør end dem Køge Kommune har leverandøraftaler med, kan der være en egenbetaling hvis produktet er dyrere end det der er bevilget.

Oversigt over hjælpemidler, bevillingskriterier, bevillingsniveau samt leverandører

Hjælpemiddel Bevillingskriterier Bevillingsniveau Leverandør
Arm- og benproteser Behov for protese pga. amputation eller anden årsag til manglende legemsdel.

Bevilling efter behov og funktionsnedsættelse.

Hyppigere genbevilling ved slid eller stumpsvind.

Ingen leverandøraftale.
Bleer Varig tilstand af inkontinens efter endt udredning. Bevilling efter behov Essity

Brokbind

  • Standard brokbind
  • Brokbind med hul til stomi
  • Reparation/tilpasning
Varige gener som følge af brok. Et stk. brokbind + et skiftebind pr. år.

Sahva
Ølby Torvecenter 65, st.
4600 Køge

Brystproteser

  • Hel- eller delprotese
Personer med behov for protese pga. det ene eller begge bryster er bortopereret.

Ved første bevilling en brystprotese pr. manglende bryst + en skifteprotese.

Herefter en brystprotese årligt pr. manglende bryst.

Sahva
Ølby Torvecenter 65, st.
4600 Køge

Diabeteshjælpemidler

  • Test- og injektionsmateriale samt
  • blodsukkermåler

Insulinkrævende eller kombinationsbehandlende diabetes.

Tabletbehandlende diabetes, hvor blodsukkermåling er påkrævet.

 

Insulinkrævende - Bevilling efter behov. Blodsukkerapperat 50%

Tabletbehandling – 150 teststrimler og 150 fingerprikker pr. År Blodsukkerapperat bevilges ikke. 

Borgere med synshandicap kan få bevilliget blodsukkermåler med taleenhed.

 

OneMed

Halskrave Nedsat eller ophævet halsfunktion i nakke/hals. Et stk. halskrave/nakkestøtte + en skiftekrave pr. år.

Sahva
Ølby Torvecenter 65, st.
4600 Køge

Høre- og synstekniske hjælpemidler

Inkl. reparation.

Varig høre- eller synsnedsættelse.

SCR Kommunikation i Roskilde behandler ansøgninger og foretager vurdering af behov.

Borgere med synsnedsættelse alene skyldes optisk fejl, kan ikke få bevilliget hjælp til briller og kontaktlinser.

Bevilling efter behov og funktionsnedsættelse.

Høretekniske hjælpemidler:
Phonic Ear
Kongebakken 9
2765 Smørum

Synstekniske hjælpemidler:
Butik KIK
Høje Tåstrup Boulevard 39
2630 Tåstrup

Katetre Varig tilstand af vandladningsproblematik efter endt udredning. Bevilling efter behov. Mediq Danmark
Kompressionsstrømper, ærme og handsker

Forbedre funktionsniveauet så det muliggør aktivitet som ellers ikke er muligt.

Der kan ikke bevilges kompressionsstrømper med henblik på behandling, forebyggelse eller hindre forringelser af det aktuelle funktionsniveau.

Kompressionsstrømper bevilges fra gang til gang eller som løbende bevilling. Ved behov for genbevilling, kontaktes Hjælpemiddelteamet som laver en ny vurdering baseret på foreliggende oplysning og aktuel lovgivning.

Reamed

Kompressionsudstyr

  • Pumpe til arme eller ben
  • Manchet til arme eller ben
  • Reparation af pumpe
Kronisk lymfeødem (væskeophobning)

Et stk. kompressionsudstyr.

Genbevilling kan ske efter ca. 4 år, hvis udstyret er nedslidt.

Ingen leverandøraftale.
Ortoser
(skinner til arme, ben, dropfodsskinne mm.)
Nedsat kraft i arme og ben fx pga. lammelser eller svær leddegigt.

Mindre ortoser:
Et stk. ortose + en skifteortose pr. år

Større ortoser:
Et stk. ortose pr. år

Hyppigere genbevilling kan ske ved legemlige forandringer.

Sahva
Ølby Torvecenter 65, st.
4600 Køge

Ortopædisk fodtøj og fodindlæg

  • Standard fodtøj
  • Individuelt fremstillet fodtøj
  • Gængesåler
  • Forhøjelser over 2 cm
  • Ortopædiske fodindlæg
Foddeformitet, hvor ortopædisk fodtøj og fodindlæg kan afhjælpe gener.

Fodtøj:
Ved første bevilling et par ortopædisk fodtøj. Efter tre måneder kan bevilliges skiftefodtøj. Herefter et par sko hver 18. måned. For børn u. 18 år to par sko årligt forår og efterår.

Gængesåler/forhøjelser:
Ved første bevilling tilretning til tre par sko. Herefter tilretning til to par sko årligt.

Fodindlæg:
Ved første bevilling et par ortopædiske fodindlæg. Herefter et par fodindlæg årlig. For børn u. 18 år to par årligt.

Sahva
Ølby Torvecenter 65, st.
4600 Køge

Parykker (med syntetisk hår)

  • Standardparykker
  • Individuelt fremstillet parykker
  • Herretoupeer

Varig vansirende skaldethed pga. sygdom eller ulykke.

Som udgangspunkt bevilliges der standardparykker.

Borgere med almindelig skaldethed kan ikke få bevilliget paryk.

To parykker årligt.

Frida Davidsen - specialsalon
Nørre Farimagsgade 16
1364 København K

Stomihjælpemidler

  • Stomiposer
  • Stomiplader
Nedsat eller manglende tarmfunktion efter operation af tyktarm eller tyndtarm (colostomi eller ileostomi) eller nedsat eller manglende blærefunktion efter operation (urostomi).

Bevilling efter behov.

Tillægsbevilling til hudbeskyttende creme, klæbefjerner og lange vatpinde kan gives ved særlige behov.

Mediq Danmark
Kornmarksvej 15-19
2605 Brøndby

Støttekorset og lændebælte

Inkl. reparation

Svære, varige ryglidelser.

Et stk. støttekorset eller lændebælte + et skiftekorset eller -bælte pr. år.

Sahva
Ølby Torvecenter 65, st.
4600 Køge

Kørsel i forbindelse med afprøvning af hjælpemidler

Borgere der ikke er i stand til at transportere sig selv, og enten bruger rollator eller kørestol.

Bevilling efter behov.

Vikingbus

 

Hold dig opdateret om Køge Kommune

Køge Kommune
Torvet 1
DK-4600 Køge
CVR-nr. 29189374
Akut hjælp

Telefon: +45 56 67 67 67
raadhus@koege.dk

Rådhusets åbnings- og telefontider

Nyttige genveje