---
title: "Leverandører af pleje- og omsorgsforløb"
description: "Oversigt over leverandører af hjemmehjælp til ældre over 67 år jf. Ældreloven"
date: "2025-09-15"
created: "2025-08-20"
---

[Hjem](https://www.koege.dk/)

                    [Borger](https://www.koege.dk/borger)

                    [Hjælp og støtte](https://www.koege.dk/borger/hjaelp-og-stoette)

                    [Pleje og hjælp i hverdagen](https://www.koege.dk/borger/hjaelp-og-stoette/pleje-og-hjaelp-i-hverdagen)

                [Leverandører af pleje- og omsorgsforløb](https://www.koege.dk/borger/hjaelp-og-stoette/pleje-og-hjaelp-i-hverdagen/leverandoerer-af-pleje-og-omsorgsforloeb)

# Leverandører af pleje- og omsorgsforløb

Hvis du er fyldt 67 år og er tildelt hjemmehjælp efter Ældreloven, så har du frit valg mellem forskellige leverandører af pleje- og omsorgsforløb

Køge Kommune har indgået kontrakt med to private leverandører af pleje- og omsorgsforløb: AjourCare ApS og DFS plus ApS. Herudover er det også muligt at vælge kommunen som leverandør.

Her på siden kan du læse mere om leverandørerne og se deres kontakt oplysninger.

## Leverandører af pleje- og omsorgsforløb

###

                                    Køge Kommunes Hjemmepleje

Køge Kommunes Hjemmepleje udfører helhedspleje jf. Ældreloven

Vi er inddelt i teams, som er placeret forskellige steder i kommunen. Hvert team omfatter medarbejdere, som kan hjælpe med både sygepleje, rehabiliterende træning, personlig pleje og praktiske opgaver i hjemmet. Du bliver tilknyttet det team, der har ansvaret for det område, du bor i.
Til visse praktiske opgaver i hjemmet, tilbyder vi hjælp i samarbejde med eksterne leverandører:

- **Tøjvask**.Ved behov for hjælp til tøjvask, samarbejder vi med **Textilia**, der står for afhentning, vask og levering af tøjet.
- ﻿﻿﻿﻿**Indkøb**: Ved behov for hjælp til indkøb, samarbejder vi med ﻿﻿**Intervare**, der står for levering af dagligvarer direkte til hjemmet

Hjemmeplejen prioriterer:

- At du tilknyttes en fast kontaktperson
- At hjælpen gives til den aftalte tid
- At hjælpen udføres i samarbejde med dig
- At hjælpen gives som hjælp til selvhjælp

### Administration

Nørre Boulevard 101
4600 Køge
Telefon: 56 67 64 58

### Find dit lokalteam

I nedenstående kort kan du se de forskellige lokalteams og deres kontakttelefonnummer. Ved at indtaste din adresse i søgefeltet, kan du se hvilket lokalteam, der har ansvaret for det område, du bor i.
&gt;

###

                                    DFS Plus ApS

DFS Plus leverer følgende ydelser i Køge Kommune:

- Personlig pleje
- Praktisk hjælp
- Sygeplejeopgaver
- Hjemmetræning og rehabilitering
- Tøjvask
- Indkøb

DFS Plus har over 25 års erfaring med at hjælpe borgere i deres eget hjem. Vi ved, hvor vigtigt det er, at du føler dig tryg og hørt, og hos os er **** **det allervigtigste, at det handler om dig** **.**

Du møder faste, venlige og fagligt dygtige medarbejdere, som lytter til dine behov og ønsker. Vi hjælper med alt fra den praktiske hjælp, daglige pleje til støtte, når du skal genvinde kræfterne efter sygdom, altid med respekt og i øjenhøjde.

### Tøjvask

Vi tilbyder flere muligheder for tøjvask:

- Til borgere der modtager daglig hjælp til personlig pleje og har en vaskemaskine i hjemmet, tilbyder vi tøjvask i hjemmet.
- Til borgere der ikke modtager daglig hjælp, tilbyder vi samarbejde med **Textilia**, der står for afhentning, vask og levering af tøjet.

### Indkøb

Til borgere der har brug for hjælp til indkøb, tilbyder vi at anvende **Intervare** til levering af dagligvarer direkte til hjemmet.

### Træning og rehabilitering

Vi tilbyder flere former for træning og rehabilitering, så indsatsen kan tilpasses dine behov og ønsker:

- **Individuel træning i hjemmet** eller udendørs i det fri sammen med en terapeut.
- **Digital træning**, hvor du træner via skærm i kombination med støtte fra en individuel terapeut.
- **Holdtræning**, som vi kan tilbyde, hvis du har et stort ønske om at træne sammen med andre.

### Vi prioriterer:

- At du får faste hjælper, du kan opbygge tillid til
- At hjælpen ydes til den aftalte tid, og kan ændres ved behov
- At hjælpen sker i tæt samarbejde med dig og dine pårørende
- At vores medarbejdere er veluddannede, engagerede og møder dig med respekt og nærvær

### Tilkøbsydelser (mod betaling)

Du kan også tilkøbe ekstra tid til, fx praktisk hjælp til at vaske dine gardiner, en gåtur eller hjælp til at passe dine husdyr. Står du i en situation, hvor du har brug for hjælp ekstraordinært, kan du altid ringe og forhøre dig, om vi kan hjælpe. Der kan tilkøbes tid fra 15 minutter til hele dage, det bestemmer du.

### Kontakt

DFS Plus ApS

Husby Alle 19, 1 sal

2630 Taastrup

Telefon: 43 5 477 33

Mail: service@dfs-plus.com

[Gå til DFS Plus' hjemmeside (dfs-plus.com)](https://www.dfs-plus.com/)

###

                                    AjourCare ApS

AjourCare ApS leverer helhedspleje jf. Ældreloven i Køge Kommune.

Vi leverer helhedspleje – ikke
bare enkelte ydelser. Vi tilpasser plejen efter din hverdag og dine ønsker,
hvor hjælp, omsorg og eventuel genoptræning indgår i et sammenhængende forløb.
Du møder et fast team, som skaber tryghed og kontinuitet, og vores medarbejdere
prioriterer at bruge tid på det menneskelige møde frem for bureaukrati.

Hos os er du ikke bare en visiteret borger – du er et helt
menneske, med indflydelse og medbestemmelse i din pleje

Helhedspleje indeholder følgende:

- **Personlig pleje**
- **Praktisk hjælp**

    - **Tøjvask**. Vi tilbyder hjælp til tøjvask i samarbejde med **Textilia**, der står for afhentning, vask og levering af tøjet.
    - **Indkøb**. Vi tilbyder hjælp til indkøb i samarbejde med **Intervare**, der leverer dagligvarer direkte til hjemmet.
- **Genoptræning og rehabilitering**. Vi tilbyder genoptræning og rehabilitering i samarbejde med SundVikar.
- **Dialog og koordinering**

Derudover leveres overdragede sygeplejeopgaver.

### Tilkøb

AjourCare tilbyder tilkøb af diverse opgaver. Her ses et par
eksempler, men blot fantasien sætter grænsen:

- Ekstra rengøring
- Ledsagelse til arrangementer,
     indkøb, hospitalsbesøg og lignende
- Ekstra bad, personlig pleje med
     mere.

### Kontakt

AjourCare ApS

Egedal Centret 83

3660 Stenløse

Tlf. 55 34 14 00

Mail: Mail@ajourcare.dk

[Gå til AjourCares hjemmeside (ajourcare.dk)](https://www.ajourcare.dk/)

## Hvad er et pleje- og omsorgsforløb?

Med den nye ældrelov tildeles hjælpen fremover som *helhedspleje* til borgere over 67 år. Det vil sige, at du får ét samlet forløb med den hjælp, du har brug for.

Vi kalder det et pleje- og omsorgsforløb. Det betyder, at vi sammen med dig ser på hele din situation og finder frem til, hvor meget og hvilken slags hjælp du har brug for – og hvor ofte.

Et pleje- og omsorgsforløb kan for eksempel dække over:

- Personlig pleje (som bad og påklædning)
- Praktisk hjælp (som rengøring og indkøb)
- Genoptræning
- Samtaler og koordinering

[Se forløbsbeskrivelser for pleje- og omsorgsforløb jf. Ældreloven](https://www.koege.dk/borger/hjaelp-og-stoette/pleje-og-hjaelp-i-hverdagen/forloebsbeskrivelser-for-pleje-og-omsorgsforloeb-jf-aeldreloven "Se forløbsbeskrivelser for pleje- og omsorgsforløb jf. Ældreloven")
