Skip til hoved indholdet
    Hjem Borger Hjælp og støtte Støtte til børn, unge og familier For privatpersoner

For privatpersoner

Pligt til at underrette

Alle børn og unge har ret til et liv i trygge rammer.
Alle borgere har derfor pligt til at reagere, hvis et barn eller en ung lever under forhold, der bringer dets sundhed eller udvikling i fare. 

Hvis du er bekymret for et barn, skal du kontakte kommunen og underrette om din bekymring.

En underretning er et udtryk for omsorg og gør Familiecentret opmærksom på et barn eller ung, som måske har brug for hjælp.

Som borger kan du underrette med navn eller anonymt. Hvis du underretter anonymt, skal du undlade at angive dit navn og adresse i underretningsskemaet. Hvis du henvender dig telefonisk, skal du også undgå at oplyse dit navn, adresse og lignende. Forældremyndighedsindehaver har i udgangspunktet ret til at se sagens akter og derfor er det vigtigt at dine oplysninger ikke fremgår, hvis du ønsker at være anonym. 


Underret

Har du mistanke eller kendskab til at et barn eller ung mistrives, skal du udfylde en underretning via borger.dk  

Akut behov for at underrette 

Hvis et barn eller en ung har akut behov for hjælp, skal du kontakte politiet på telefonnummer 114  og bede politiet om at kontakte Den Sociale Døgnvagt. 

Børn og unge, der er udsat for omsorgssvigt, vanrøgt, vold, seksuelle overgreb eller af andre årsager mistrives, udviser ofte forskellige former for tegn på, at der er noget galt.
 
Det er vigtigt, at du følger din mavefornemmelse og underretter eller søger vejledning, hvis du har en bekymring for, at et barn eller en ung lever under forhold, der bringer dets sundhed eller udvikling i fare. Det kan eksempelvis være ved tegn på alvorlig mistrivsel, omsorgssvigt eller fysiske overgreb.
 
Du har pligt til at underrette, selvom du ikke har sikker viden om, at der er noget galt. Det er Familiecenter Køges opgave at undersøge nærmere om der er noget galt og vurdere, om barnet eller den unge er udsat for overgreb eller har behov for særlig støtte.
 
Du kan se en oversigt over typiske tegn på mistrivsel og overgreb i Bekymringsbarometret. 

Du er altid velkommen til at kontakte Familiecenter Køge for at få råd og vejledning.
 
Familiecenter Køges åbnings- og telefontider.

Familiecenter Køge vurderer alle årets dage alle underretninger inden for 24 timer efter modtagelsen af underretningen.
I de fleste tilfælde vil Familiecenter Køge tage kontakt til familien for at drøfte underretningen.
 
Familiecenter Køge vurderer herefter, om der er behov for yderligere oplysninger, om der skal iværksættes en såkaldt børnefaglig undersøgelse, eller om der ikke skal foretages yderligere.

Hvis der ikke foretages yderligere, kan det skyldes at bekymringen vurderes at være grundløs, eller at der allerede er iværksat foranstaltninger i forhold til barnet, den unge og/eller familien, som fortsat vurderes at være relevante.
 
Læs vores pjece til forældre om underretninger 

Underretninger om vold og overgreb håndteres på en anden måde end andre underretninger.
 
Hvis Familiecentret modtager en underretning, hvor der er tale om mistanke om overgreb begået af en person i hjemmet, vil Familiecentret ikke drøfte underretningen med forældremyndighedsindehaver. 

Familiecenter Køge vil afholde en samtale med barnet eller den unge, medmindre barnets eller den unges modenhed eller sagens karakter taler imod samtalens gennemførelse.  

Senest 6 hverdage efter modtagelsen af underretningen sender Familiecenter Køge en kvittering for modtagelsen til den, der har underrettet. 
Som borger skal du ikke forvente at blive involveret yderligere i sagen på grund af reglerne om tavshedspligt.

Familiecenter Køge

Torvet 1, 4600 Køge

Træffes bedst telefontid

Hold dig opdateret om Køge Kommune

Køge Kommune
Torvet 1
DK-4600 Køge
CVR-nr. 29189374
Akut hjælp

Telefon: +45 56 67 67 67
raadhus@koege.dk

Rådhusets åbnings- og telefontider

Nyttige genveje