Skip til hoved indholdet
    Hjem Borger Hjælp og støtte Støtte til børn, unge og familier Tilbud i Familiecenter Køge

Tilbud i Familiecenter Køge

Familiecenter Køge har flere tilbud til børn, unge og familier, som har brug for hjælp og støtte

I Familiecenter Køge har vi forskellige tilbud til børn, unge og familier i Køge Kommune. Vores tilbud om råd og vejledning er for alle og kræver ikke visitation, mens familiebehandling, familiepædagogisk støtte og kontaktperson er tilbud, som kun kan beviliges via en sagsbehandler.

Råd og vejledning til alle

  • I Familiecentrets åbne anonyme familierådgivning kan alle børn, unge og familier i Køge Kommune henvende sig og få gratis og anonym råd og vejledning
  • De forebyggende rådgivere er tilknyttet Køge Kommunes dagtilbud og skoler og tilbyder samtaler, råd og sparring omkring lettere problemstillinger til familier i Køge Kommune
  • Ungepsykologen er et gratis og anonymt tilbud og psykologsamtaler for unge i Køge Kommune i alderen 15-25 år

Støtte via din sagsbehandler

Dit barns sagsbehandler i Familiecenter Køge kan tilbyde dig og din familie pædagogisk, terapeutisk og praktisk støtte til at nå jeres mål som familie.

I skal selv være aktive i arbejdet med forandringerne, så vi sammen kan sørge for, at I igen kan klare jer uden støtte. Det er gratis at benytte Familiecenter Køges behandlingstilbud.

Vi har mulighed for at gøre brug af tolk, hvis det er nødvendigt. 

Læs mere om støtte via din sagsbehandler

Familiebehandling er et tilbud til familier, hvor der er bekymring for barnets/den unges trivsel og udvikling. 

Der kan være mange grunde til, at familiebehandling er relevant for dig og din familie, men det kan eksempelvis være i forbindelse med problemer med: 

  • diagnoser 
  • alkoholproblemer 
  • misbrug 
  • mangelfuld kommunikation 
  • relationer 
  • mange og voldsomme konflikter 

Behandlingen kan også være relevant for forældre, der føler sig utilstrækkelige, eller for barnet eller den unge, som føler sig trist, angst, utryg eller ensom. 

Familiebehandlingen er normalt en kombination af individuelle samtaler og/eller samtaler med hele familien. Vi tager udgangspunkt i den handleplan, som jeres sagsbehandler har udarbejdet sammen med jer. 

Behandlingen kan også indeholde aktiviteter og forskellige former for opgaver/øvelser, som I arbejder med mellem samtalerne. 

Samtalerne foregår så vidt muligt i Køge Familiecenter, men kan efter aftale også foregå hjemme hos jer. 

Familiepædagogisk støtte er et tilbud om pædagogisk og praktisk støtte i hjemmet. 

Vi støtter jer som forældre i at løse problematikker og styrke jeres evner til at være forældre. 

Den pædagogiske støtte kan eksempelvis handle om: 

  • børnenes udvikling og opdragelse 
  • relationsarbejde 
  • samvær og leg i familien 
  • overblik i hverdagen 
  • sundhed 
  • trivsel 
  • samarbejde med netværk (skoler med mere). 

Ved praktisk støtte hjælper vi jer med at varetage praktiske opgaver i jeres hjem. 

  • Det kan eksempelvis være hjælp til: 
  • indkøb 
  • madlavning 
  • planlægning af hverdagsaktiviteter 
  • skolegang 
  • budgetlægning 

Støtten er målrettet din families behov for at give familien et løft, som I kan arbejde videre ud fra. 

Den familiepædagogiske støtte foregår typisk i hjemmet efter aftale med jer. 

En kontaktperson er et tilbud til unge, der ønsker støtte til at klare sig selv i hverdagen. Kontaktpersonen kan støtte med samtaler eller hjælp til bl.a. at: 

  • finde og passe job og uddannelse 
  • komme ud af kriminalitet og misbrug 
  • gå til aktiviteter 
  • flytte hjemmefra 

Forældrene inddrages, når det er muligt og relevant.

Familiecenter Køge

Torvet 1, 4600 Køge

Træffes bedst telefontid

Hold dig opdateret om Køge Kommune

Køge Kommune
Torvet 1
DK-4600 Køge
CVR-nr. 29189374
Akut hjælp

Telefon: +45 56 67 67 67
raadhus@koege.dk

Rådhusets åbnings- og telefontider

Nyttige genveje