---
title: "Forældrekursus om børns trivsel og udvikling"
description: "Tilmeld dig forældrekurset \"Når hjertet opdrager\""
date: "2025-10-07"
created: "2025-09-29"
---

[Hjem](https://www.koege.dk/)

                    [Borger](https://www.koege.dk/borger)

                    [Hjælp og støtte](https://www.koege.dk/borger/hjaelp-og-stoette)

                    [Støtte til børn, unge og familier](https://www.koege.dk/borger/hjaelp-og-stoette/stoette-til-boern-unge-og-familier)

                    [Tilbud til småbørnsfamilier og kommende forældre](https://www.koege.dk/borger/hjaelp-og-stoette/stoette-til-boern-unge-og-familier/tilbud-til-smaaboernsfamilier-og-kommende-foraeldre)

                    [Tilbud til alle småbørnsforældre](https://www.koege.dk/borger/hjaelp-og-stoette/stoette-til-boern-unge-og-familier/tilbud-til-smaaboernsfamilier-og-kommende-foraeldre/tilbud-til-alle-smaaboernsforaeldre)

                [Forældrekursus om børns trivsel og udvikling](https://www.koege.dk/borger/hjaelp-og-stoette/stoette-til-boern-unge-og-familier/tilbud-til-smaaboernsfamilier-og-kommende-foraeldre/tilbud-til-alle-smaaboernsforaeldre/foraeldrekursus-om-boerns-trivsel-og-udvikling)

# Forældrekursus om børns trivsel og udvikling

Familieindgangens rådgivere tilbyder forældrekurset ”Når hjertet opdrager – styrkende forældreskab med plads til både hjerte og struktur" til alle forældre med børn i alderen 1 – 6 år.

På kurset får du viden om følgende temaer:

- Barnets udvikling
- Små børn store følelser
- Kærlig grænsesætning
- Selvværd og selvtillid
- Forstå dit barn indefra
- Fra viden til handling

## Form

Vi afholder kurset i grupper med op til 10 forældrepar. Kurset faciliteres af to forebyggende rådgivere med efteruddannelse inden for småbørns- og familieområdet.

Der er fire mødegange af hver to timers varighed. Kurset løber over ca. 6 uger. Der starter løbende nye kurser op.

Hver mødegang vil bestå af oplæg fra en fagperson, spørgsmål og dialog. Det er obligatorisk at deltage alle fire mødegange.

Vi anbefaler, at begge forældre deltager i kurset, men du er også meget velkommen til at komme alene. Kurset er uden børns deltagelse.

## Tilmelding

Hvis du ønsker at deltage i kurset, [kan du skrive til Familieindgangen](https://selvbetjening.egki.dk/259/259-14072508515696). Skriv, at du ønsker at deltage i ”Når hjertet opdrager”, oplys dit barn/ dine børns alder og om barnets anden forælder også ønsker at deltage. Du vil herefter blive kontaktet snarest muligt af en forebyggende rådgiver med oplysning om næste kursusopstart og ledige pladser.

Du kan også tilmelde dig ved at kontakte Familieindgangen på tlf.  nr. 56 67 65 00 kl. 12.00 – 13.00 mandag – torsdag.

[Her kommer du til Familieindgang Køges forside](https://www.koege.dk/borger/hjaelp-og-stoette/stoette-til-boern-unge-og-familier/tilbud-til-smaaboernsfamilier-og-kommende-foraeldre)
