---
title: "Parkering af særlige køretøjer"
description: "Parkering af el-bil, lastbil. autocamper m.m."
date: "2026-05-31"
created: "2023-01-03"
---

[Hjem](https://www.koege.dk/)

                    [Borger](https://www.koege.dk/borger)

                    [Parkering, trafik og veje](https://www.koege.dk/borger/parkering-trafik-og-veje)

                    [Parkering](https://www.koege.dk/borger/parkering-trafik-og-veje/parkering)

                [Parkering af særlige køretøjer](https://www.koege.dk/borger/parkering-trafik-og-veje/parkering/parkering-af-saerlige-koeretoejer)

# Parkering af særlige køretøjer

Her kan du læse reglerne for parkering af lastbiler, campingvogne, el-biler og motorcykler i Køge Kommune.

## Parkeringskort

Kortet viser parkeringspladser for lastbiler, busser og autocampere.

- I forklaringen til højre kan du slå forskellige lag til og fra.
- Du kan søge på en adresse i søgefeltet øverst til højre.
- Du kan zoome ind og ud i kortet ved hjælp af knapperne i øverste venstre hjørne.

Vær opmærksom på, at gratis parkering i rød zone er begrænset til maks. 2 timer, og tiden kan ikke forlænges.

&gt;

## Lastbiler og busser

Der findes særlige parkeringspladser til lastbiler og busser rundt om i kommunen. Pladserne er tydeligt skiltet.

Du kan finde mere information og et kort over placeringerne på siden: [Regler for lastbil- og busparkering i Køge Kommune](https://admin.moliri.dk/MOLIRIPAGE/aebb6589-3870-4a4f-adcf-1e40016f2708 "Regler for lastbil- og busparkering i Køge Kommune").

## Autocampere, campingvogne, trailere og andre påhængskøretøjer

### Autocampere

På Cementvej er der særlige parkeringspladser til autocampere. Her må du parkere i op til 24 timer.

### Trailere og påhængskøretøjer

Reglerne afhænger af parkeringszone, vægt og om køretøjet er tilkoblet en bil:

**Køretøjer under 3.500 kg**

- **Uden bil.** Må kun parkeres alene på veje i grøn zone iht. skiltning. Parkeringen skal dog ophøre kl. 18.
Læs mere under afsnittet: [Parkeringszoner](https://www.koege.dk/MOLIRIPAGE/322412ce-e517-4fc1-8808-7de9fe27a386 "Parkeringszoner").
- **Tilkoblet bil.** Må parkeres på alle parkeringspladser, hvis den er tilkoblet en bil, også efter kl. 18.
- **Byzone uden bil.** Indenfor byzoneskiltene må den parkeres alene på vejen fra kl. 06:00-18:00 mandage-fredage. Må ikke parkeres alene lørdage, søndage og helligdage.
- **Byzone tilkoblet bil.** Indenfor byzoneskiltene må den parkeres på vejen efter kl. 18 alle ugens dage, hvis den er tilkoblet en bil.

**Køretøjer over 3500 kg**

- **Ikke tilladt på p-pladser.** Må ikke parkeres på en parkeringsplads, medmindre der er skiltet med, at det er tilladt.
- **Byzone på veje.** Indenfor byzoneskiltene må den parkeres på vejen fra kl. 06:00-18:00 mandage-fredage. Må ikke parkeres på vejen lørdage, søndage og helligdage.

## El-biler

Der findes ladestandere flere steder, blandt andet i Køge bymidte, mange offentlige p-pladser, ved sygehuset og i erhvervsområder.

Når du parkerer ved en ladestander, gælder de samme regler som for almindelig parkering – der kan være enten betaling, tidsbegrænsning eller krav om aktiv ladning.

Læs mere om placering af [Ladestandere](https://www.koege.dk/MOLIRIPAGE/becaf89b-6ca3-483a-a204-f6c4059f28c4 "Ladestandere").

## Motorcykler

Motorcykler følger som udgangspunkt de samme parkeringsregler som andre motorkøretøjer.

Tjek altid skiltningen på stedet, inden du parkerer.

Der kan være betaling, tidsbegrænsning eller andre forhold, du skal være opmærksom på.

## Vej, Park og Byrum

Parkering

Parkering@koege.dk

56672550
