---
title: "Parkeringsbekendtgørelse"
description: "Bekendtgørelse om standsning og parkering i Køge Kommune"
date: "2025-05-19"
created: "2022-09-20"
---

[Hjem](https://www.koege.dk/)

                    [Borger](https://www.koege.dk/borger)

                    [Parkering, trafik og veje](https://www.koege.dk/borger/parkering-trafik-og-veje)

                    [Parkering](https://www.koege.dk/borger/parkering-trafik-og-veje/parkering)

                [Parkeringsbekendtgørelse](https://www.koege.dk/borger/parkering-trafik-og-veje/parkering/parkeringsbekendtgoerelse)

# Parkeringsbekendtgørelse

Bekendtgørelsen er senest ajourført den 10. juni 2021.

I medfør af færdselslovens § 92, stk. 1 og § 92 C, stk. 4, samt lov om offentlige veje § 90, og bekendtgørelse om parkeringskort for personer med handicap § 11, stk. 1, nr. 3, litra b, bestemmes med samtykke fra Midt- og Vestsjællands politi følgende færdselsmæssige supplerende bestemmelser om standsning og parkering i forhold til køretøjer, der er henstillet på offentlige veje og private fællesveje i Køge Kommune.

## § 1

Denne bekendtgørelse gælder for standsning og parkering i tættere bebygget område i Køge Kommune (E55 byzonetavle), og omfatter både offentlige veje og private fællesveje.

## § 2

Køretøjer må standse eller parkere i vandrender, som danner grænse mellem kørebane og fortov, sti mv.

## § 3

På parkeringsplads må ikke parkeres:

**a.** Særligt indrettede køretøjer, herunder reklamevogne mv.

**b.** Motorkøretøjer med tilladt totalvægt over 3500 kg, motorredskaber, traktorer og alle påhængskøretøjer.

## § 4

På veje må ikke parkeres:

**a.** Særligt indrettede køretøjer, herunder reklamevogne mv.

**b.** Motorkøretøjer med tilladt totalvægt over 3500 kg, motorredskaber, traktorer og alle påhængskøretøjer på hverdage i tidsrummet fra kl. 18 til kl. 06, samt lørdage, søndage og helligdage.

**c.** Påhængskøretøjer kan dog parkeres i ovennævnte tidsrum, hvis de er driftsklart påsat et indregistreret motorkøretøj under 3500 kg

**Stk. 2.** Motorkøretøjer med tilladt totalvægt over 3500 kg og påhængskøretøjer må dog parkeres på de strækninger og pladser, hvor sådan parkering er tilladt ved særlig afmærkning.

## § 5

I områder med afgrænset P-zonetavle, der tilkendegiver betalingsparkering, skal der betales for parkering i overensstemmelse med, hvad der gælder inden for det pågældende område.Parkeringsperioden kan forlænges, hvis der betales herfor. P-zonerne er afmærket med Pzonetavler med oplysning om parkeringsrestriktionerne.

**Stk. 2.** Der stilles ikke krav om, at digitale parkeringstilladelser anbringes i bilens forrude.

**Stk. 3.** Fritaget for betaling inden for P-zonen er køretøjer forsynet med synligt parkeringskort for personer med handicap.

**Stk. 4.** Fritaget for betaling inden for P-zonen er endvidere køretøjer med gyldig parkeringslicens.

**Stk. 5.** Hvis parkeringslicensen er registret på køretøjets nummerplade, er der ikke krav om at licensen skal være synlig i køretøjet.

## § 6

Overtrædelse af denne bekendtgørelse pålægges afgift i henhold til færdselslovens §121 og §122a.

## § 7

Bekendtgørelsen træder i kraft 10. juni 2021, samtidig ophæves bekendtgørelse af 2. januar 2018 for standsning og parkering i Køge Kommune.

--ooOoo--
