Cykling
Cykling er både dejligt, sundt og klimavenligt, og i Køge Kommune arbejder vi målrettet for at skabe gode forhold for cyklister – både for dem, der cykler til arbejde eller skole, og dem der nyder en rolig tur i fritiden.
Kommunen byder på et varieret net af cykelstier, smukke ruter gennem natur og bymiljøer og en række initiativer, der gør det både nemt og sikkert at vælge cyklen frem for bilen. Vi ønsker at fremme en cykelkultur, hvor alle – børn, unge, voksne og ældre – kan bevæge sig trygt rundt i kommunen på to hjul. Her på siden finder du information om cykelruter, faciliteter og nye tiltag, der gør cykling til en naturlig og attraktiv del af hverdagen i Køge.
Cykelvenlige muligheder
Køge byder på både skov og strand samt flere skønne cykelruter. Nedenunder kan du læse mere om de forskellige ruter, som passerer kommunen.
De nationale cykelruter
Den nationale cykelrute 9 mellem Gedser og Helsingør løber lige igennem Køge. Ruten er delt op i 6 etaper, hvoraf den fjerde er fra Rødvig til Køge og den femte fra Køge til Avedøre.
Læs mere her: Gedser-Helsingør.
EuroVelo cykelruter
Den nationale cykelrute er samtidig en del af to europæiske cykelruter: Solruten mellem Malta og Nordnorge, som blandt andet forbinder København med Berlin (EuroVelo Cykelrute 7) og Østersø cykelruten (EuroVelo Cykelrute 10).
Læs mere om EuroVelo cykelruter her: Denmark - EuroVelo.
Tips til cykelferien og naturoplevelser i Køge
Køges turismekontor VisitKøge har samlet gode råd og inspirationsmateriale om cykelferien her: Cykelferie i Køge.
Vil du læse om flotte naturoplevelser på cykel, blandt andet Køge Å stien, kan du finde den og andre på Udinaturek.dk: Kort - udinaturen.dk.
Sikker cykelparkering og gratis opladning af elcykler
Er man på en længere tur med elcyklen, er det nu muligt at oplade batteriet på fem udvalgte lokationer. For at afprøve forskellige løsninger, er der opsat både stativer med sikker fastlåsning, bokse til hele cyklen samt mindre skabe, hvor batteriet kan opbevares sikkert under opladning.
De fem lokationer og deres respektive løsninger er:
- Køge Torv: 4 stativer med fastlåsning, opbevaring og strømstik.
Batteriskabe åbnes med appen e-STANDS. - Kulturtorvet: 2 cykelbokse med opladning.
Cykelbokse åbnes ved at ringe til boksens telefonnummer, som du finder på selve boksen. - Bag biografen tæt på Køge Torv: 2 cykelbokse med opladning.
Cykelbokse åbnes ved at ringe til boksens telefonnummer, som du finder på selve boksen. - Køge Marina: 6 skabe til cykelbatteri og andre mindre ejendele.
Batteriskabe åbnes med appen e-STANDS. - Søndre Strand (ved p-plads syd for Comwell): 3 cykelbokse med opladning.
Cykelbokse åbnes ved at ringe til boksens telefonnummer, som du finder på selve boksen.
![]()
Kort der viser placeringer af el-ladere til cykler
![]()
Opladere på Køge Torv
![]()
Cykelbokse ved Søndre Strand, samme type på Kulturtorvet og bag biografen
![]()
Batteriskabe på Køge Marina
Aflåst cykelparkering
DSB tilbyder låste cykelparkeringsfaciliteter ved Herfølge St. og Ølby St.
For at benytte de låste cykelparkeringsfaciliteter skal du tilmelde dig via DSB's hjemmeside og være medlem af DSB Plus (Aflåst cykelparkering DSB Plus). Tilmeldingsprocessen er enkel og kræver blot, at man opretter en konto og vælger om man vil have adgangen via Rejsekort eller SMS.
Du kan låse op med dit rejsekort ved at holde det hen mod låsen. Ønsker du at benytte din mobiltelefon, skal du blot sende en sms til dørens telefonnr. Med ”O” for open. Låsen slår automatisk til igen, når du lukker døren.
Hver lås har hver deres telefonnummer. På Herfølge St. er der 1 lås, nemlig A. Telefonnummeret til låsen er 23 85 34 06.
På Ølby St. er der 1 lås, nemlig A. Telefonnummeret til låsen er 51 87 74 69.
Cyklen med i bus og tog
I alle Movias almindelige busser i Køge, samt i lokaltog kan du altid tage cykel eller el-løbehjul gratis med, hvis der er plads.
Minibusser, som måler under 12 meter, medtager dog aldrig cykler eller el-løbehjul. Der er buslinjer i det øvrige hovedstadsområde, hvor cyklen ikke må medtages i myldretiden.
Læs mere om cykelmedtagning i busser og lokaltog her: Cyklen rejser gratis.
Det er gratis at tage cyklen med på S-toget.
På rejser i Intercity- og regionaltog skal du have en cykelpladsbillet til 20 kr. hvis din cykel eller løbehjul er større end almindelig bagage. DSB har dog i øjeblikket et forsøg, hvor det er gratis at tage sin cykel med i regionaltoget udenfor myldretiden. Læs mere på: Cyklen gratis med i regionaltoget.
Trafiksikkerhedsplan
I Køge Kommune blev der i 2023 vedtaget en trafiksikkerhedspolitik, hvor cykling og gang prioriteres højt. På baggrund af politikken blev der udarbejdet en trafiksikkerhedsplan, som blandt andet har fokus på lavere hastigheder og ombygning af problematiske kryds.
Læs Trafiksikkerhedsplanen her.
Cykellege for de små
Et barn, der er optaget af at holde balancen og holde fødderne på pedalerne, er ikke klar til at blive sluppet ud i trafikken, hvor det skal kunne koncentrere sig om, hvad der sker omkring det.
Men kan man først fange sæbebobler og lave ringridning på cyklen, har man overskud til at holde øje med de andre trafikanter. Med cykelleg træner barnet balance, afstands- og fartbedømmelse, rum- og retningssans og forskellige manøvrer på cyklen - uden at opdage det, fordi det er ren leg.
På Cyklistforbundets hjemmeside kan du læse mere om Cykellege. Her kan du bl.a. finde videoer om legene og hæftet "20 Cykellege" til mere inspiration.
Køge Kommune har igangsat, med støtte fra den statslige cykelpulje, et projekt for at forbedre krydsene på Ringvejen og Københavnsvej. Formålet med projektet er at gøre det nemmere, tryggere og mere sikkert at færdes som cyklist.
Læs mere om projektet her: Tryg på Tværs - Din cykelvej, din mening ...
Du kan give os et tip via vores app "Tip Køge", hvis du for eksempel støder på et hul i cykelstien, et væltet skilt eller en ødelagt bænk.