---
title: "Sammen sænker vi farten"
description: "På boligveje, hvor farten føles utryg, kan grundejerforeninger og boligområder låne kampagneplakater"
date: "2026-10-21"
created: "2026-10-21"
---

[Hjem](https://www.koege.dk/)

                    [Borger](https://www.koege.dk/borger)

                    [Parkering, trafik og veje](https://www.koege.dk/borger/parkering-trafik-og-veje)

                    [Trafik](https://www.koege.dk/borger/parkering-trafik-og-veje/trafik)

                [Sammen sænker vi farten](https://www.koege.dk/borger/parkering-trafik-og-veje/trafik/sammen-saenker-vi-farten)

# Sammen sænker vi farten

![](https://www.koege.dk/i/MOLIRIMEDIA/31bd7a6e-d168-4053-b406-5f5946890bec?width=800)

Beboere på flere boligveje og i landsbyerne efterspørger lavere fart og mere tryghed på deres vej. Sammen med Køge Kommune kan du være med til at gøre dine medtrafikanter mere opmærksomme og øge trygheden på din vej.

Selv om der stort set ikke registreres nogle trafikuheld på boligvejene i Køge Kommune er der desværre bilister, som ikke udviser de nødvendige hensyn til andre trafikanter og beboere langs vejen.

Med kampagnen **"Sammen sænker vi farten"** kan du og dine naboer være med til at skabe mere tryghed i lokalområdet.

Køge Kommune udlåner kampagneskilte med budskabet:

**"Sammen sænker vi farten – kærlig hilsen din nabo"**

Skiltene skal minde trafikanterne om at sætte farten ned og vise hensyn til dem, der bor og færdes på vejen.

læs også pressemeddelelsen.

## Sådan deltager du

Hvis du ønsker at deltage i kampagnen, kan du kontakte Køge Kommune. Vi vurderer herefter, om vejen kan indgå i ordningen, og om der er skilte til rådighed.

Skiltene udlånes som udgangspunkt i 3 måneder og skal herefter afleveres tilbage, så andre boligveje kan få glæde af kampagnen.

Man skal selv hente og hænge plakaterne op i lygtepælene i boligområdet.

Ønsker du at være en del af kampagnen, kan du ansøge her:

[Tilmelding til kampagnen: "Sammen sænker vi farten" – Udfyld formular](https://forms.cloud.microsoft/pages/responsepage.aspx?id=a2viMCZDoUiUSFQEHxeRcTXhZ_1MKWFDrzkq81G1-iZURFRZT1VDN1VBV0EzWVUyU0xUQjVLRDRDRy4u&amp;route=shorturl "Tilmelding til kampagnen: ")

Får du en godkendelse til at deltage i kampagnen skal du selv sørge for at hente og aflevere kampagneplakaterne på kommunens drift på Ørnevej. Der leveres desuden et informationsbrev, som kan uddeles fysisk eller deles via e-mail, sociale medier eller andre lokale netværk.

## Vej, Park og Byrum

Trafiksikkerhed

Tmf.trafik@koege.dk

56672054
