---
title: "Type 2-diabetes, KOL og Hjertesygdomme"
description: "Kursusforløb til dig som har Type 2-diabetes, KOL og Hjertesygdomme"
date: "2026-05-18"
created: "2023-08-17"
tags:
  - "type 2 diabetes"
  - "kol"
  - "hjerte"
  - "diabetes"
  - "sundhedscenter"
  - "diætist"
---

[Hjem](https://www.koege.dk/)

                    [Borger](https://www.koege.dk/borger)

                    [Sundhed og forebyggelse](https://www.koege.dk/borger/sundhed-og-forebyggelse)

                    [En bedre hverdag](https://www.koege.dk/borger/sundhed-og-forebyggelse/en-bedre-hverdag)

                [Type 2-diabetes, KOL og Hjertesygdomme](https://www.koege.dk/borger/sundhed-og-forebyggelse/en-bedre-hverdag/type-2-diabetes-kol-og-hjertesygdomme)

# Type 2-diabetes, KOL og Hjertesygdomme

Forebyggelsestilbud til dig med type 2-diabetes, KOL eller hjertesygdom.

Køge Kommune tilbyder gratis forebyggelsestilbud til dig med type 2-diabetes, KOL og hjertesygdom.

Formålet med forebyggelsestilbuddet er at støtte dig i at få en bedre hverdag med din sygodom gennem indsigt, redskaber og tro på egne evner, som over tid kan føre til bedre håndtering af liver med din sygdom.

## Hvem kan deltage og hvordan deltager jeg?

Du kan deltage, hvis du:

- har hjertesygdom, KOL eller type 2-diabetes
- er over 18 år
- bor i Køge Kommune

Du kan blive henvist af din egen læge eller hospitalet, eller du kan selv henvende dig til os på:

- Mail: rehab.tilbud@koege.dk
- Telefon: 56 56 56 49

## Hvad omfatter forebyggelsestilbuddet?

Du vil mødes med en sundhedskonsulent til en samtale om livet med din sygdom. I samtalen tager vi udgangspunkt i dig og din livssituation, og sammen finder vi frem til, hvad der er vigtigst for dig i dit liv.

Forløbet kan sammensættes af forskellige tilbud, som giver dig redskaber til at håndtere din hverdag med din sygdom. Forløbet kan bestå af én eller flere individuelle- eller holdbaserede tilbud.

Samtalen kan foregå fysisk, telefonisk eller online.

## Sygdomsmestring, livet med din sygdom

Formålet med vores sygdomsmestringstilbud er at give dig indsigt og få redskaber til at håndtere din sygdom, så du bedre kan klare hverdagen samt udveksle erfaringer med andre i samme situation.

**Kend din vej videre**

Temamøder til dig der har behov for at arbejde med sundhed, vaner, motivation, målsætning og små ændringer i hverdagen.

**Kend din sygdom – type 2-diabetes, KOL og hjertesygdom**

Temamøder til dig, der har behov for at få mere viden om din sygdom, symptomer, behandling, forebyggelse og hvad du selv kan gøre i hverdagen.

**Balance i hverdagen**

Forløb til dig der har behov for at arbejde med din mentale sundhed, søvn og energiforvaltning.

## Fysisk aktivitet, træning

Formålet med vores fysisk aktivitetstilbud er at forbedre dit fysiske aktivitetsniveau og at give dig inspiration og motivation til at bevæge dig mere i hverdagen både derhjemme, sammen med andre eller i lokale aktiviteter.

Træningen er gruppebaseret og inddelt efter funktionsniveau. Ved behov er der mulighed for én individuel træningsvejledning med tilhørende træningsprogram.

## Ernæringsindsats, mad- og spisevaner

Formålet med vores ernæringsindsatser er at give dig viden og inspiration til at træffe gode valg om mad- og spisevaner i hverdagen med din sygdom.

**Kend din mad**

Temamøder er til dig, der har behov for mere viden om madens betydning, næringsdeklarationer, portionsstørrelser og gerne vil ned i vægt.

**Kend dine spisevaner**

Opfølgningsmøder er til dig, der har behov for at mødes i en gruppe og følge op på dit arbejde med dine spisevaner, mål og hverdagsudfordringer.

**Madværkstedet**

Madværkstedet er et gruppeforløb til dig, der har behov for arbejde med retter, du kan lave derhjemme der er nemme, sunde og billige.

**Individuel diætbehandling**

Tilbuddet er til dig, der har brug for mere støtte fx ved undervægt, svær overvægt eller har et individuelt behov. Her får du personlig vejledning hos en klinisk diætist, som hjælper dig med at finde løsninger, der passer til dig og din hverdag, så du kan træffe gode valg om mad- og spisevaner i dit liv med en sygdom.
 samt indkøb.

Din internetbrowser understøtter ikke iframes. Det betyder, at videoen ikke kan afspilles.
