Skip til hoved indholdet
    Hjem Borger Sundhed og forebyggelse Motion og træning Undervisning i varmtvandsbassin

Undervisning i varmtvandsbassin

Køge Kommune tilbyder undervisning i varmtvandsbassin til borgere med bevægeproblemer.

I undervisningen kan du lære nye metoder og opnå færdigheder til at kompensere for dine bevægeproblemer.
Formålet er at afhjælpe eller begrænse dine bevægeproblemer.

Hvem kan få bevilget undervisning i varmtvandsbassin?

Hvis du har en betydelig muskel- eller skeletlidelse, som giver dig bevægeproblemer, der er forårsaget af enten operation, kronisk og fremadskridende neurologisk lidelse, hjerneskade eller lammelse, kan du få tilbudt undervisning i varmtvandsbassin.

Det er også en betingelse, at følgerne af dine bevægeproblemer begrænser dig i din dagligdag, og at andre tilbud eller egen aktivitet ikke kan hjælpe dig.

Hvordan foregår undervisningen?

Et undervisningsforløb består af 15 undervisningsgange fordelt på et halvt år, i enten foråret eller efteråret.
FOF Køge Bugt står for undervisningen, og forløbet er gratis.

Undervisningen foregår i Borup Varmtvandssal, som ligger i forbindelse med Aktivitetshuset i Borup.
Adressen er Møllevej 11, 4140 Borup.

Ansøgning

Du kan søge om undervisning i varmtvandsbassin ved at udfylde det digitale ansøgningsskema.
Bemærk at du skal logge på med MitID.

Hvis du ikke kan benytte den digitale selvbetjening, eller hvis du har spørgsmål, kan du kontakte hjerneskadekoordinatoren.

Hjerneskadekoordinatoren

Socialafdelingen

Hold dig opdateret om Køge Kommune

Køge Kommune
Torvet 1
DK-4600 Køge
CVR-nr. 29189374
Akut hjælp

Telefon: +45 56 67 67 67
raadhus@koege.dk

Rådhusets åbnings- og telefontider

Nyttige genveje