---
title: "Rygestop/nikotinstop"
description: "Få hjælp til at stoppe med at ryge eller bruge nikotinprodukter"
date: "2025-05-16"
created: "2023-05-31"
tags:
  - "rygestop"
  - "nikotin"
  - "snus"
  - "sundhedscenter"
---

[Hjem](https://www.koege.dk/)

                    [Borger](https://www.koege.dk/borger)

                    [Sundhed og forebyggelse](https://www.koege.dk/borger/sundhed-og-forebyggelse)

                [Rygestop/nikotinstop](https://www.koege.dk/borger/sundhed-og-forebyggelse/rygestopnikotinstop)

# Rygestop/nikotinstop

Få hjælp til at stoppe med at ryge eller bruge nikotinprodukter

I Køge Kommune har vi mange forskellige gratis tilbud om hjælp til rygestop og nikotinstop.

Det spænder fra rygestopcaféer, hvor du mødes med andre, til telefonrådgivning og digitale programmer, hvor du får individuel hjælp via nettet eller på en app.

Der er et ryge/nikotinstop tilbud lige til dig!

## Læs mere om de mange forskellige tilbud om hjælp til rygestop og nikotinstop

###

                                    Rygestophold

Drømmer du også om et liv uden røg eller nikotin? Vil du med på et af vores stophold? Der er ca. et hold, der starter hver måned. Holdet har 7 mødegange over 2½ måned. Der er 10-12 voksne på holdet. 93% af vores deltagere er røgfri, når forløbet slutter.

Kontakt Charlotte Baeré på tlf. 3046 6101 eller e-mail charlotte.baere@koege.dk.
Sammen finder I ud af hvilket hold, der passer til dig.

Det er ganske gratis.

Du kan løbende følge med på Facebook og se hvordan det går andre, der er stoppet nikotinen, eller om hvornår nogle af vores hold starter.

[Gå til Facebook - Køge Kvitter Smøgerne](https://www.facebook.com/koegekvittersmoegerne)

###

                                    Wape/nikotinposer/snus - info til unge og deres forældre

Er du ung eller forældre til en ung, der bruger nikotinprodukter - wape/puffbar, nikotinposer/snus eller andre former for nikotinprodukter - så kontakt Charlotte Baeré på tlf. 3046 6101 eller mail charlotte.baere@koege.dk og få en snak om hvilket tilbud der findes i Køge Kommune. Det er gratis.

Det er også muligt at få et gratis telefonisk stopforløb ved at
sende en sms med teksten ”Rygestop” eller ”Snusfri”, til 1231, så bliver man ringet op af en rådgiver fra Stoplinien i løbet af 1-3 hverdage.

Man kan også ringe på tlf. 80 31 31 31, hvor Stopliniens rådgiverne sidder klar ved telefonen:

- Man-tors.: kl. 10-20
- Fredag: kl. 10-16

Stoplinien har også en lang række tilbud til både unge og deres forældre. Se mere på Stopliniens hjemmeside.

[Gå til Stopliniens hjemmeside (stoplinien.dk)](https://stoplinien.dk/kampagner/snus-og-andre-nikotinprodukter)

###

                                    Rygestopcafé for begyndere

Rygestopcaféen er et fleksibelt og gratis ryge-nikotin-stoptilbud for dig, der bor i Køge Kommune og gerne vil holde op med at ryge eller tage snus. Du kan løbende tilmelde dig kurset.

Inden du kan deltage i Rygestopcaféen skal du tale med Bodil, caféens rygestoprådgiver. I sammensætter det forløb som passer bedst til dig. Udover caféen er der også mulighed for støtte via sms og/eller e-mail.

### Tid og Sted

Tirsdage i ulige uger, kl. 17.00-18.00
Ellehuset, Parkvej 126, 4600 Køge

### Tilmelding og information

Charlotte Baeré, tlf. 3046 6101, E-mail: rygestop@koege.dk

HUSK at oplyse navn, telefonnummer, og evt. e-mail

###

                                    Rygestopcafé for øvede

Kunsten er at forblive røg- og nikotinfri – og det kan være svært.

Rygestopcafé for "øvede" er et fleksibelt og gratis tilbud til dig, som har været røg-nikotinfri i minimum 3 uger, og som synes det er svært at fastholde den beslutning.
Bodil, vores erfarne rygestoprådgiver, vil kunne hjælpe dig med, hvad der skal til for, at du kan holde fast i den beslutning.

### Tid og Sted

Tirsdage i ulige uger, kl. 18.30-19.30
Ellehuset, Parkvej 126, 4600 Køge

### Tilmelding og information

Charlotte Baeré, tlf. 3046 6101, E-mail: rygestop@koege.dk

HUSK at oplyse navn, telefonnummer, og evt. e-mail

###

                                    Telefonrådgivning Stoplinien

STOPLINIEN har to tilbud til dig:

- Kort gratis telefonrådgivning, hvor du anonymt kan tale med en erfaren rygestoprådgiver. Her kan du stille spørgsmål, få tips og inspiration, hvis du ønsker at holde op, ønsker opbakning eller er begyndt at ryge igen.
- Forløb af 5-6 samtaler med en rygestoprådgiver. Forløbet er fleksibelt mht. tidspunkt og særlige behov.

STOPLINIEN har tlf: 8031 3131.
Du kan også sende en SMS til 1231 med teksten "rygestop". Så vil du blive ringet op af en rygestoprådgiver indenfor 1-2 hverdage.

[Start dit rygestop med hjælp fra Stoplinien](https://stoplinien.dk/)

###

                                    E-kvit - et digitalt rygestopprogram for alle

## Dit Digitale Stopprogram

E-kvit er et gratis digitalt rygestopprogram, hvor du kan få hjælp både til rygestop og til at nedtrappe forbruget af nikotinpræparater.

Hjælpen gives over nettet, eller via apps på mobiltelefonen eller iPad/tablet - Dit Digitale Stopprogram er skræddersyet til lige netop dig med de hjælpemidler, du har brug for.

Programmet følger dig igennem hele processen - fra du fastsætter din stopdag, og til du er røgfri. For at give dig den bedst mulige støtte indeholder programmet både videoer, tips og øvelser.

## Rådgivning til både at blive fri for røg og nikotin

Hvis du efter nogle måneder stadig bruger produkter med nikotin dagligt, giver Dit Digitale Stopprogram dig også hjælp til at komme ud af dette forbrug.

https://www.cancer.dk/forebyg-kraeft/tobak-og-nikotin/rygestop-og-nikotinstop/kvit/

###

                                    X-hale - et digitalt rygestoptilbud til dig mellem 15 og 25 år

X-hale er et digitalt rygestoptilbud til dig, som er mellem 15 og 25 år. Du vil få støtte og vejledning til at vinke farvel til cigaretterne.

Med et rygestopforløb på [www.xhale.dk](https://xhale.dk/ "www.xhale.dk") sætter du selv en dato for dit rygestop, og du vil undervejs blive støttet med både e-mails og sms. Du har desuden mulighed for at snakke med andre unge og dele dine oplevelser med andre rygestoppere.

Du finder mere viden om rygning og tobak samt fakta og undervisningsmateriale til spil og konkurrencer på [www.xhale.dk](https://xhale.dk/ "www.xhale.dk")

[X-hale - det digitale rygestop](https://xhale.dk/)

###

                                    Rygestop derhjemme - gode råd til at hjælpe dit rygestop på vej

Der er flere ting, du kan gøre derhjemme for at hjælpe dit rygestop på vej:

- Registrer dine rygevaner.
- Scor din afhængighed og indkøb evt. nikotin som passer til dit rygemønster. Der er mulighed for rådgivning på dit lokale apotek.
- Lav aftaler med familien, rygestop for husstanden øger din succes med rygestop.
- Aftal en stopdag med dig selv.
- Brug gerne e-kvit app til at holde styr på dit rygestop.
- Lejlighedsryger fx til fester og ferier er ikke en mulighed.

[Find hjælp i Sundhedsstyrelsens rygestopguide](https://www.sst.dk/da/udgivelser/2023/Rygestopguide)

###

                                    Film og info om rygestop på arabisk - العربية /somali- soomaali / tyrkisk - türk / urdo - ردو / dansk

### Arabisk / العربية

[Film - Arabisk / العربية](https://sst.23video.com/v.ihtml/player.html?token=cacb3bf9082eef4e35fca4116e238980&amp;source=embed&amp;photo%5fid=682065 "www.sst.dk") og [Pjece - Arabisk / العربية](https://www.sst.dk/-/media/Udgivelser/2010/Publ2010/CFF/Tobak/Rygestopguide-Arabisk.ashx "www.sst.dk")

### Somali /Soomaali

[Film - Somali / Soomaali](https://sst.23video.com/v.ihtml/player.html?token=ba8919c684fa7a1bd77535f3a5871e23&amp;source=embed&amp;photo%5fid=682089 "www.sst.dk") og [Pjece - Somali / Soomaali](https://www.sst.dk/-/media/Udgivelser/2010/Publ2010/CFF/Tobak/Rygestopguide-Somalii.ashx "www.sst.dk")

### Tyrkisk / Türk

[Film - Tyrkisk / Türk](https://sst.23video.com/v.ihtml/player.html?token=39ebc252ffa2d1e918fdd0edffb04575&amp;source=embed&amp;photo%5fid=682098 "www.sst.dk") og [Pjece - Tyrkisk / Türk](https://www.sst.dk/-/media/Udgivelser/2010/Publ2010/CFF/Tobak/Rygestopguide-Tyrkisk.ashx "www.sst.dk")

### Urdu / اردو

[Film - Urdu / اردو](https://sst.23video.com/v.ihtml/player.html?token=ab37dbcceea9126976e6f0910d210064&amp;source=embed&amp;photo%5fid=682110 "www.sst.dk") og [Pjece - Urdu / اردو](https://www.sst.dk/-/media/Udgivelser/2010/Publ2010/CFF/Tobak/Rygestopguide-Urdu.ashx "www.sst.dk")

### Dansk

[Film - Dansk](https://sst.23video.com/v.ihtml/player.html?token=ddeb4308979a3919b038cb56ffd9f478&amp;source=embed&amp;photo%5fid=682071 "www.sst.dk") og [Pjece - Dansk](https://www.sst.dk/-/media/Udgivelser/2010/Publ2010/CFF/Tobak/Rygestopguide-Dansk.ashx "www.sst.dk")

###

                                    Læs mere om rygestop

[Information om tobak og nikotin, samt hjælp og rådgivning til rygestop (Sundhedsstyrelsen)](https://www.sst.dk/da/Borger/En-sund-hverdag/Rygning,-nikotin-og-snus "Information om tobak og nikotin, samt hjælp og rådgivning til rygestop (Sundhedsstyrelsen)")

[Hjælp til rygestop (Kræftens Bekæmpelse)](https://www.cancer.dk/forebyg/undga-roeg-og-rygning/rygestop/hjaelp-til-rygestop/ "www.cancer.dk")

[Fakta om e-cigaretter (Sundhedsstyrelsen)](https://www.sst.dk/da/Fagperson/Forebyggelse-og-tvaergaaende-indsatser/Tobak-og-nikotin/Tobak-og-nikotinprodukter/E-cigaretter/Fakta "Fakta om e-cigaretter (Sundhedsstyrelsen)")

[Lov om røgfrie miljøer (Retsinformation)](https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2012/607 "www.retsinformation.dk")
