Skip til hoved indholdet
    Hjem Borger Sundhed og forebyggelse Sundhedsplejen til børn, unge og familier Mødre- og fædregrupper

Mødre- og fædregrupper

I mødregruppen og fædregruppen kan du dele oplevelser og erfaringer med andre forældre, ligesom dit barn vil kunne møde andre børn på samme alderstrin.

I mødre- og fædregrupper kan I mødes med andre på barsel. 

Mødregrupper og fædregrupper oprettes administrativt af en sundhedsplejerske, men er ellers selvkørende grupper. I aftaler selv hvordan og hvor ofte I vil mødes. Familier kan både deltage i mødre- og fædregrupper, hvis de ønsker det. 

Når du har sagt ja til at deltage i en mødregruppe eller fædregruppe, sender vi en deltagerliste via "Sundhedsvejen" med navne på alle deltagere i din gruppe. Det gør vi, når der står 6-7 mødre eller fædre på listen. Den, der står øverst på listen, indkalder til første møde, og fremover mødes I på skift hos hinanden. 

Sammen med deltagerlisten får I idéer til, hvordan I kan få en god gruppe, der støtter hinanden i barselsperioden. Som tilflytter kan man også blive skrevet op til en kommende gruppe via sin sundhedsplejerske.

Inspiration og gode råd 

Det er vores erfaring, at en mødre- og/eller fædregruppe bliver god når I lytter til hinanden, respekterer forskeligheder og møder op hver gang.

Sådan kommer I godt i gang 

Når I starter en mødre- eller fædregruppe, kan det være godt at tage en snak om fælles regler og forventninger i gruppen.

Det kan derfor være en god idé at: 

  • Lave en runde ved første møde, hvor I kort præsenterer jer selv og jeres barn. 
  • Lave en runde, hvor I fortæller om jeres forventninger til det at være i en mødre- eller fædregruppe. 
  • Aftale en slags tavshedspligt overfor det, I har talt om i gruppen. 
  • Aftale, hvordan I har det med sygdom, hvornår skal man aflyse. 
  • Drøfte åbenhed ift., hvor længe I hver især har mulighed for/overskud til at blive ved de enkelte møder. Hvordan får man bedt de andre gå, hvis man fx er træt eller skal hente større børn. 
  • Undgå at sammenligne børnene – børn er forskellige og udvikler sig forskelligt. 
  • Drøfte rygning og husdyr. 
  • Drøfte forventninger ift. mad og drikke i mødregruppen. 
  • Grupper bliver mere berigende og givende, når alle deltagerne investerer engagement og tid i gruppen.  

Sundhedstjenesten

Torvet 1, 4600 Køge
Find telefonnummeret til din sundhedsplejerske

Telefontider

Hold dig opdateret om Køge Kommune

Køge Kommune
Torvet 1
DK-4600 Køge
CVR-nr. 29 18 93 74
Akut hjælp

Telefon: +45 56 67 67 67 raadhus@koege.dk

Rådhusets åbnings- og telefontider

Nyttige genveje

Om Køge Kommune Tilgængelighedserklæring Kort over kommunen Abonnér EAN Giv dit feedback på vores nye hjemmeside