Køge Kommunes frivilligcenter
Aktivitetshuset i Borup er et frivilligcenter for alle i Køge Kommune, der ønsker at deltage i et frivilligt fællesskab
Velkommen til Aktivitetshuset
Aktivitetshuset i Borup er et frivilligcenter for foreninger i Køge Kommune.
Foreningerne og de frivillige har mange faste aktiviteter for alle borgere, og huset byder på mange muligheder for et aktivt og socialt liv.
Foreningerne, der bruger huset til dagligt, har skrevet deres egen velkomst til huset: Velkommen til Aktivitetshuset
Udlån af lokaler
For at bruge Aktivitetshusets lokaler skal du booke, hvilket lokale der skal bruges og i hvilket tidsrum.
Det er ikke muligt at booke lokaler til private aktiviteter eller arrangementer.
Aktivitetshuset har en online kalender til booking af lokaler. Man skal godkendes og oprettes i systemet for at kunne benytte booking-kalenderen.
Hvis man som forening er godkendt og oprettet til at booke i Aktivitetshusets kalender, kan man selv booke, og man må også gerne hjælpe andre med at booke.
Hvis man ikke er godkendt eller oprettet til at booke, kan man sende en mail til vf@koege.dk og skrive ”booking af lokale i Aktivitetshuset” i emnefeltet, og beskrive i mailen: hvilken forening, aktivitet, antal deltagere, ønskede tidsrum.
Regler/vejledninger for brug af Aktivitetshuset
Køge Kommune, Velfærdsforvaltningen og de fire største/faste brugere af aktivitetshuset har i fællesskab udarbejdet ”Regler/vejledninger for brug af huset”.
Borup Varmtvandssal i Aktivitetshuset
Varmtvandssalen i forbindelse med Aktivitetshuset drives og administreres af Køge Svømmeland.
Henvendelser vedrørende varmtvandssalen skal derfor sendes til Køge Svømmeland,
Læs mere på svoemmeland.dk/Borup