Fire gange årligt udarbejder forvaltningen en samlet Økonomisk Redegørelse til Økonomiudvalget og Byrådet.
Den fjerde Økonomiske Redegørelse er baseret på forvaltningernes skøn for forventet regnskab 2018 på driftsområdet, anlægsområdet og finansieringsområdet.
Figur 1: Samlet overblik over Køge Kommune, mio. kr.
Det skal bemærkes, at afvigelserne i figuren er opgjort inklusiv udfordringen på 13,2 mio. kr. under Børneudvalget på serviceområdet, men eksklusiv forventede overførsler fra 2018 til 2019. Herudover er der set bort fra tillægsbevillingerne vedr. erstatningsbyggeri Lyngtoften samt jorddepotet, da disse med undtagelse af førstnævnte er udgiftsneutrale i forhold til kassen. Erstatningsbyggeri Lyngtoften har dog en positiv nettoeffekt på kassen med 5,3 mio. kr. Dette er angivet i den overordnede tabel nedenfor, men er ikke indeholdt i figuren.
Køge Kommunes samlede udfordringer fordelt på områder fremgår af nedenstående tabel, i mio. kr. Det skal bemærkes, at mindreudgifterne under indkomstoverførslerne på 10,8 mio. kr. indgår under punkt d i tabellen nedenfor.
Poster |
Udvalg |
Beløb |
a) Udfordringen Børneudvalget |
BU |
13,2 |
b) Betalingsparkering |
TEU |
3,7 |
c) Mindreudgifter på ØU |
ØU |
-5,7 |
d) Udfordringen finansieringsområdet |
ØU |
21,9 |
e) Lyngtoften og breddeidræt |
|
-5,6 |
Køge Kommunes udfordring i alt |
|
27,5 |
Driftsområdet
a) Udfordringer under Børneudvalget
Fjerde Økonomiske Redegørelse viser, at Børneudvalget forventer merudgifter på 13,2 mio. kr. på driften. Heraf stammer 9,7 mio. kr. fra den allerede kendte udfordring på 9,7 mio. kr., som er videreført fra 3. Økonomiske Redegørelse. Herudover vedrører de resterende 3,6 mio. kr. fejlkontering af økonomisk støtte for 2,0 mio. kr., som ved en fejl blev bogført under indkomstoverførsler. Hertil kommer merudgifter på 1,3 mio. kr. hvilket skyldes, at interne behandlere ansat ude i byen ikke var medregnet i første omgang.
Børneudvalget behandlede den 7. november fjerde Økonomiske Redegørelse, hvor de besluttede, at forvaltningen arbejder videre med en plan for håndtering af merforbruget.
b) Mindreindtægter betalingsparkering
Der forventes mindreindtægter på 3,7 mio. kr. vedrørende betalingsparkering under Teknik- og Ejendomsudvalget, som skyldes, at der er budgetteret med en nettoindtægt på 3,7 mio. kr., som skulle overføres til 2019, men pga. ny lovgivning er dette ikke længere muligt. Den nye lov betyder, at alle indtægter vil blive modregnet i bloktilskuddet fra Staten, hvis indtægterne overstiger udgifterne, hvilket i værste fald kan koste Køge Kommune 14,2 mio. kr. Der søges derfor en budgettilpasning på 3,7 mio. kr. med baggrund i lovændringen.
c) Mindreudgifter på Økonomiudvalget
På Økonomiudvalget forventes mindreudgifter på 5,7 mio. kr. under serviceområdet, som anbefales anvendt til finansiering af mindreindtægter til betalingsparkering under Teknik- og Ejendomsudvalget og mindreindtægter under finansieringsområdet. Mindreudgifterne er sammensat af 2,6 mio. kr. vedrørende sikring og forsikring, 2,5 mio. kr. vedrørende barselspuljen, 0,5 mio. kr. vedrørende driftssikring af boligbyggeri samt 0,1 mio. kr. vedrørende Rådhusbetjentene.
Herudover forventes mindreudgifter og merindtægter på i alt 10,8 mio. kr. under indkomstoverførsler og andet heraf vedrører 7,2 mio. kr. Social- og Arbejdsmarkedsudvalget og 3,6 mio. kr. Børneudvalget. Mindreudgifterne skal ses i sammenhæng med mindreindtægterne til midtvejsreguleringen af indkomstoverførslerne, hvilket er nærmere beskrevet under finansieringsområdet. Mindreudgifterne er derfor indeholdt i punkt d i tabellen ovenfor.
Herudover er der en række udgiftsneutrale omplaceringer mellem udvalgene, jf. bilag 3.
Tabel 1: Status på serviceudgiftsloft, mio. kr.
Status på serviceudgiftsloftet |
Beløb |
Serviceudgiftsloftet for Køge Kommune |
2.640,8 |
Korrektion af serviceudgiftsloftet |
1,1 |
Forventede serviceudgifter |
2.632,9 |
Råderum ift.serviceudgiftsloftet |
-6,8 |
Fjerde Økonomiske Redegørelse viser, at Køge Kommune forventes at holde sig under vedtaget budget for serviceudgifterne med 6,8 mio. kr. på trods af, at Børneudvalget udfordring ikke dækkes af kompenserende besparelser i 2018. Vedtaget budget er samtidig Køge Kommunes sigtepunkt for at bidrage til kommunernes samlede aftaleoverholdelse med Regeringen i forhold til servicerammen.
d) Finansieringsområdet
Figur 2: Samlet overblik over finansieringsområdet, mio. kr.
Det skal bemærkes, at afvigelserne i figuren er opgjort ekskl. tekniske bevillinger af mindreindtægter på 95,2 mio. kr., forventede overførsler til 2019 på 3,7 mio. kr. samt udgiftsneutrale omplaceringer af merindtægter på 0,1 mio. kr.
På finansieringsområdet forventes overordnet set samlede mindreindtægter på 32,6 mio. kr. Nettoudfordringen er dog reelt kun 21,9 mio. kr., da mindreindtægterne knyttet til midtvejsreguleringen skal korrigeres for mindreudgifterne under beskæftigelsesområdet (7,2 mio. kr.) under Social- og Arbejdsmarkedsudvalget og indkomstoverførsler og refusion (3,6 mio. kr.) under Børneudvalget.
Udfordringen på 21,9 mio. kr. er sammensat af følgende 3 hovedpunkter:
I
Der udestår fortsat netto mindreindtægter på 7,9 mio. kr. vedrørende midtvejsreguleringen af indkomstoverførsler og beskæftigelsestilskuddet. Den er en del af Økonomiaftalen og betyder, at Køge Kommunes bloktilskud i alt reduceres med 32,9 mio. kr. i 2018. Midtvejsreguleringen skal i princippet modsvares af tilsvarende mindreudgifter på beskæftigelsesområdet under driftsområdet. I tredje Økonomiske Redegørelse blev der dog fundet finansiering for 14,2 mio. kr. og i indeværende redegørelse er der kun indmeldt mindreudgifter på i alt 10,8 mio. kr. Der resterer således en udfordring på 7,9 mio. kr. til finansiering af midtvejsreguleringen.
II
Mindreindtægter på 3 x 3,6 mio. kr. i alt 10,7 mio. kr. vedrørende grundskyld, som er knyttet til vurderingsændringer af opkrævet ejendomsskat foretaget af SKAT. Vurderingsændringerne betyder, at Køge Kommune med tilbagevirkende kraft skal tilbagebetale for meget opkrævet ejendomsskat for de seneste 3 år for en række ejendomme, herunder en række større boligområder.
III
Mindreindtægter på 3,3 mio. kr. vedrørende forventede mindreindtægter på Køge Kommunes obligationsportefølje.
Det anbefales på den baggrund, at Økonomiudvalget drøfter hvorledes den resterende udfordring på 21,9 mio. kr. skal håndteres. Det skal i denne sammenhæng bemærkes, at udfordringen under finansieringsområdet ikke var uventet. Derfor blev der på budgetseminariet taget højde for et potentielt kassetræk til en evt. kassefinansiering af udfordringen således, at en sådan ikke vil påvirke Køge Kommunes overordnede likviditet.
I fjerde Økonomiske Redegørelser, er der udover ovenstående, mindreindtægter under finansieringsområdet på i alt 95,2 mio. kr., som er af mere teknisk karakter. Heraf vedrører 34,0 mio. kr. erstatningsbyggeri Lyngtoften og 41,3 mio. kr. vedrører finansiering af jorddepotet. Herudover foretages et ekstraordinært afdrag på lånet for jorddepotet på 20,0 mio. kr., pga. ekstraordinære merindtægter. Mindreindtægterne vedrørende ældreboliger og finansiering af jorddepot modsvares af tilsvarende mindreudgifter og merindtægter under anlægsområdet.
Herudover forventes merindtægter på 5,7 mio. kr., vedrørende udmøntning af Lov- og Cirkulæreprogrammet (LCP), som anbefales tilført kassen. Merindtægterne skal ses i sammenhæng med udmøntningen af et tilsvarende beløb på driftsområdet, da LCP overordnet er udgiftsneutral i forhold til kassen.
Endelig er der forventede overførsler til 2019 på netto 3,7 mio. kr. og er sammensat af mindreudgifter på 10,0 mio. kr. vedrørende grundkapitalindskud samt mindreindtægter på 6,3 mio. kr. vedrørende ældreboliger.
Gældstyrelsen har tilbudt at købe Køge Kommunes privatretlige fordringer til en værdi af 0,8 mio. kr., som tilføres kassen. Tilbuddet er et led i et oprydningsarbejde i det tidligere SKAT, hvor der er indgået en generel aftale mellem KL og Gældsstyrelsen om vilkår for statens opkøb af kommunernes privatretlige inddrivelsesfordringer hos Gældstyrelsen. Da der ikke er en aftale endnu kan den først håndteres bevillingsmæssigt i forbindelse med regnskabet.
e) Anlægsområdet
På det samlede anlægsområde forventes budgettet overholdt. Det anbefales dog i indeværende redegørelse at lægge budgettet knyttet til erstatningsbyggeriet Lyngtoften i kassen, da den ikke er prioriteret i anlægsplanen 2019-23. Budgettet er på i alt 40,2 mio. kr., hvoraf 39,2 mio. kr. anbefales tilført kassen og de resterende 1,0 mio. kr. anbefales afsat til forbedringer af det nuværende Lyngtoften. Nettoeffekten er dog kun 5,3 mio. kr., da der er et tilsvarende mindre låneoptag under finansieringsområdet på ca. 34,0 mio. kr.
Herudover er der mindreudgifter på 0,3 mio. kr. vedr. kapacitetspulje breddeidræt, som anbefales tilført kassen.
Det samlede korrigerede anlægsbudget er på 365,2 mio. kr. ekskl. Jorddepotet, og der forventes overførsel af mindreudgifter til 2019 på 140,1 mio. kr.
På den skattefinansierede del af anlægsområdet forventes en overskridelse af anlægsudgifterne på 9,9 mio. i 2018 i forhold til vedtaget budget, jf. tabellen nedenfor.
Status ift. skattefinansierede anlæg |
Beløb |
Vedtaget anlægsudgift |
213,7 |
Forventet regnskab anlæg |
223,6 |
Råderum ift. skattefinansierede anlæg (Overskridelse) |
9,9 |
På nuværende tidspunkt forventes overførsler på 135,4 mio. kr., som ligger over det normale overførelsesniveau på 115-125 mio. kr. Såfremt overførslerne rammer det normale overførselsniveau, betyder det en større overskridelse af anlægsloftet i 2018, og dermed en mindre forskydning af problemet til 2019, hvor Regeringen ligeledes har hjemmel til at aktivere sanktioner, såvel som de har i 2018.
Jordforsyningen forventer mindreudgifter for 13,2 mio. kr., som forventes overført til 2019. På indtægtssiden er der realiseret indtægter for i alt 53,3 mio. kr., svarende til merindtægter på 0,6 mio. kr. Såfremt salgsbetingelserne bliver opfyldt, kan mærkning af anlæg på 5,8 mio. kr. vedrørende vedligehold af ejendomme ophæves.
For Jorddepotet forventes mindreudgifter i 2018 på 5,0 mio. kr. og merindtægter på 36,3 mio. kr., som modsvares af bevillinger til mindre låneoptagelse under finansieringsområdet på et tilsvarende beløb, jf. afsnittet ovenfor. Jorddepotet er 100 % lånefinansieret og vil derfor ikke påvirke kommunens kassebeholdningen.
På det øvrige anlægsområde forventes mindreudgifter på i alt 167,3 mio. kr., hvoraf 126,9 mio. kr. forventes overført til 2019. Heraf vedrører hovedparten af overførslerne projekter under Serviceanlæg (109,6 mio. kr.), Vedligehold (10,5 mio. kr.) samt Ældreboliger og sociale institutioner (6,5 mio. kr.), hvoraf 3,0 mio. kr. vedrører servicearealer, som indgår i beregningen af de samlede skattefinansierede anlægsudgifter.
Gennemsnitlig likviditet
Den gennemsnitlige likviditet udgjorde pr. 30. september 2018 305,6 mio. kr.