Få det bedste ud af koege.dk med den nyeste version af Firefox, Google Chrome, Internet Explorer eller Safari.

Vi bruger cookies til statistik som en del af vores arbejde for at lave en god hjemmeside.

Læs om vores cookiepolitik

Ja tak til cookies eller nej tak til cookies

Referat af møde i Køge Byråd

Den 20.03.2018 kl. 17:00 i Byrådssalen


Indholdsfortegnelse


Lukkede Punkter


Deltagere:

Ali Ünsal, (V)
Anders Ladegaard Bork, (O)
Bent Sten Andersen, (O)
Erik Swiatek, (A)
Erling Larsen, (A)
Ertugrul Vural, (A)
Flemming Christensen, (C)
Helle Poulsen, (V)
Inger Staahl Jensen , (F)
Jeppe H. Lindberg, (I)
Ken Kristensen, (V)
Kirsten Larsen, (C)
Lene Møller Nielsen, (A)
Lissie Kirk, (A)
Mads Andersen, (C)
Marie Møller, (A)
Marie Stærke, (A)
Mette Jorsø, (V)
Niels Rolskov, (Ø)
Osama Aref Mohamad, (A)
Paul Christensen, (V)
Pernille Sylvest, (A)
Selim Balikci, (A)
Søren D. Brask, (V)
Thomas Kampmann, (C)
Thomas Kielgast, (F)
Torben Haack, (F)

Afbud:

Jacqueline Sporon-Fiedler, (F)

53.   Godkendelse af dagsorden


Beslutning
Godkendt.
Fraværende
Jacqueline Sporon-Fiedler (F)

Til toppen


54.   Indkaldelse af stedfortræder for byrådsmedlem Jacqueline Sporon-Fiedler (F)


Indstilling

Kultur- og Økonomiforvaltningen indstiller, at Byrådet tager stilling til, om

  1. betingelserne for at indkalde stedfortræder for byrådsmedlem Jacqueline Sporon-Fiedler er opfyldt,
  2. stedfortræder Inger Staahl Jensen (F) er rette stedfortræder og valgbar,
  3. valggruppe 1 (A, C, F, I, O og Ø) beslutter, om et andet byrådsmedlem under fraværet skal indtræde i:
  • Børneudvalget
  • Skoleudvalget.
Baggrund og vurdering

Byrådsmedlem Jacqueline Sporon-Fiedler (F) har meddelt borgmesteren, at hun af arbejdsmæssige årsager er forhindret i at varetage sine kommunale hverv fra 16. marts til forventelig 3. april 2018, hvorfor Byrådet skal tage stilling til indkaldelse af stedfortræder for Jacqueline Sporon-Fiedler.

I henhold til § 15, stk. 4 i den kommunale styrelseslov er det Byrådet, der træffer beslutning om, hvorvidt betingelserne for en stedfortræders indtræden i Byrådet er opfyldt. I samme §, stk. 2 fremgår det, at bl.a. varetagelse af forretninger eller lignende kan begrunde indkaldelse af stedfortræder.

Byrådet skal endvidere tage stilling til, om stedfortræderen er rette stedfortræder og valgbar.

Efter reglerne i Køge Kommunes Styrelsesvedtægt indkalder borgmesteren stedfortræder til førstkommende møde i Byrådet, hvis medlemmet er forhindret i at varetage sine kommunale hverv i en forventet periode på mindst 7 dage.

Første stedfortræder på kandidatliste F er Inger Staahl Jensen, Lammestrupvej 46, 4140 Borup.

Jacqueline Sporon-Fiedler er udpeget som medlem af Børneudvalget og Skoleudvalget af valggruppe 1, bestående af A, F, C, I, O og Ø. I henhold til den kommunale styrelseslov kan den valggruppe, der har indvalgt et medlem bestemme, at et andet medlem indtræder i udvalgene, så længe fraværet varer og fraværet har en periode på mindst 7 dage, jf. Køge Kommune Styrelsesvedtægt.

Økonomi
Til stedfortrædere i Byrådet ydes vederlag og godtgørelse efter samme regler, som til medlemmerne.
Beslutning

Ad 1-2: Godkendt

Ad 3:

  • I Børneudvalget indtræder Inger Staahl Jensen (F)
  • I Skoleudvalget indtræder Torben Haack (F).
Fraværende
Jacqueline Sporon-Fiedler (F)

Til toppen


55.   Spørgetid - skriftlige spørgsmål til Byrådet


Indstilling
Der foreligger ingen skriftlige spørgsmål.
Beslutning
Intet.
Fraværende
Jacqueline Sporon-Fiedler (F)

Til toppen


56.   Spørgetid - mundtlige spørgsmål til Byrådet


Beslutning

John Larsen, Klematisvej 23, Køge kvitterede for støjvold og spurgte til reetablering og begrønning i området. Borgmesteren lovede et skriftligt svar. 

Nana Ulrik, Krovænget 1.2, Borup spurgte til forsamlingshuset Zonen. Borgmesteren og formanden for Klima- og Planudvalget besvarede området.

Carsten Hansen, Borupvej 58, Borup spurgte til om Zonen kunne fortsætte i foreningsregi. Borgmesteren lovede et skriftligt svar.

Fraværende
Jacqueline Sporon-Fiedler (F)

Til toppen


57.   Risikobaseret dimensionering og model for det praktiske beredskab


Indstilling

Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller til Økonomiudvalget og Byrådet, at en af følgende to modeller godkendes:

  1. Byrådet godkender forslag til risikobaseret dimensionering (RBD) og fremlagt model for det praktiske beredskab, herunder at der foretages tilkøb af ekstra mandskab til 1+5 bemanding til en merudgift på i omegnen 4 mio. kr. årligt fra 2019.

    Godkendelsen forudsætter, at 1) den konkrete placering og håndtering af brandstationerne i Køge Kommune fremover alene er et anliggende mellem Østsjællands Beredskab (ØSB) og leverandøren (Falck) og er Køge Kommune uvedkommende, og at 2) priserne harmoniseres på tværs af ØSB.

  2. Køge Kommune hjemtager beredskabet og løser opgaven i eget regi.

    Godkendelsen forudsætter etablering af ny brandstation i Køge Kommune til i størrelsesordenen 37 mio. kr. samt en skønnet merudgift til drift på i omegnen 4 mio. kr. årligt fra 2019.

Økonomiudvalget 13-03-2018
Økonomiudvalget anbefaler Model 2.

Baggrund og vurdering

Byrådet besluttede den 23. januar 2018, sag nr. 6, at afvente yderligere redegørelser fra ledelsen i ØSB inden endelig stillingtagen til Beredskabskommissionens forslag til RBD (ØSBs svar er vedlagt som bilag 3). Herudover gjorde Byrådet det bl.a. klart, at betalingen pr. borger skal ensrettes på tværs af ØSB. Dette fremhæves på ny i model 1.

Bortset fra Køge Kommune har de øvrige ejerkommuner godkendt det fremlagte forslag til RBD, dog med en række bemærkninger og forbehold, herunder ift. serviceniveau, enhedspris på tværs af ØSB og muligheden for tilkøb. 

For at undgå unødig forsinkelse af processen er det aftalt i Beredskabskommissionen, at Køge Kommune behandler RBD'en og den fremlagte model for det praktiske beredskab samtidig. Det er desuden besluttet, at der arbejdes hen imod en model for en enhedspris på tværs af ØSB.  

Ejerkommunernes godkendelse af RBD'en er en forudsætning for udarbejdelsen af en konkret model for det praktiske beredskab. Hvis en af ejerkommune afviser RBD'en og modellen vil det betragtes som en udmeldelse af ØSB.

Konsekvenser for serviceniveauet i Køge Kommune
Ledelsen i ØSB har udarbejdet en konkret model for det operative beredskab sammen med formandskabet og kommunaldirektøren i Høje Taastrup med henblik på at opnå en samlet besparelse på 5 mio.kr. årligt fra 2019 og frem. Standardsagsfremstilling udarbejdet af ØSB er vedlagt som bilag 1. Modellen udmønter den nye risikobaserede dimensionering (RBD) med placering af stationer, materiel og mandskab samt valg af leverandør i de enkelte delområder. Modellen er vedlagt som bilag 2.

I skemaet nedenfor er forskellen mellem serviceniveauet i dag, RBD'en samt den fremlagte model i forhold til matrikler, mandskab og materiel opgjort isoleret for Køge Kommune. Opgørelsen tager ikke højde for den frivillige styrke i delområde 3, som fremadrettet foreslås samlet på deltidsstationen i Solrød.

Der skal endvidere tages højde for, at RBD og den fremlagte model anser kommunerne som et fælles dækningsområde, dvs. kommunerne vederlagsfrit og efter behov vil kunne trække på ressourcer fra hele ØSB, herunder stationerne i hhv. Solrød, Roskilde, Greve, Høje Taastrup og Stevns. 

I dag

RBD

Fremlagt model

Matrikler

2

Min. 1

2

Mandskab

Døgnvagt: 1+5

Deltid: 1+5

Døgnvagt: 1+3

Deltid: 1+5

Døgnvagt: 1+3

Deltid: 1+5

Materiel

1 stigevogn

2 tanksprøjter

1 tankvogn

1 dykker/miljøbil

1 Højde- og brøndred.

1 Bådberedskab

1 overfladeredning

1 stigevogn

2 tanksprøjter

1 tankvogn

1 Højde- og brøndred.

1 Overfladeredning

1 stigevogn

2 tanksprøjter

2 tankvogne

1 Miljøbil

1 Højde- og brøndred.

1 Bådberedskab

1 overfladeredning

Den fremlagte model er i hovedtræk sammenlignelig med niveauet i dag med hensyn til matrikler og materiel, mens der fortsat er behov for tilkøb af især mandskab for at leve op til niveauet i dag. Samtidig må det forventes, at den planlagte samling af den frivillige styrke i delområde 3 på Station Solrød kan medføre udfordringer med fastholdelse og/eller rekruttering af frivillige i Køge.

Jf. bekendtgørelse om risikobaseret kommunalt redningsberedskab er det Byrådets ansvar, at redningsberedskabet er dimensioneret efter forholdene i kommunen på grundlag af kommunens risikoprofil. Beredskabsstyrelsens ansvar er alene at påse, at der er overensstemmelse mellem risikoprofilen og redningsberedskabets organisation mv.

Forvaltningen har haft en række betænkeligheder ved den nye risikoprofil i RBD, herunder at den er væsentligt mindre omfattende end tidligere risikoprofiler for Køge Kommune. Forvaltningen har derfor stillet spørgsmålstegn ved om den nye risikoprofil er retvisende for Køge Kommune og dermed om det fastlagte serviceniveau og afsatte ressource i Køge Kommune er tilstrækkelige.

ØSB kan ikke genkende, at den nye risikoprofil skulle afvige væsentligt fra den risikoprofil Byrådet tidligere har godkendt (jf. Byrådssag den 26. januar 2016, sag nr. 12). ØSB bekræfter således (jf. bilag 4):

  1. Østsjællands Beredskab garanterer, at risikoprofilen i det fremsatte forslag til RBD er lavet af ledere og medarbejdere med høje faglige kvalifikationer, lokalkendskab og i tæt sparring med andre relevante myndigheder. Der er derfor ingen grund til at betvivle, at den er fuldt dækkende for Køge Kommune såvel som øvrige kommuner.
  2. Østsjællands Beredskab garanterer, at den fremlagte model for udmøntning af det fremsatte forslag til RBD er lavet af ledere, medarbejdere med høje faglige kvalifikationer, lokalkendskab og i tæt sparring med andre relevante myndigheder. Herudover er den lavet i tæt samarbejde med den nuværende leverandør, som kender området og de særlige forhold i Køge Kommune. Der er derfor ingen grund til at betvivle, at den som lovet kan overholde de nuværende responstider og Beredskabsloven for Køge Kommune såvel som øvrige kommuner.

Tilkøb
Som udgangspunkt fastholdes kommunernes nuværende bidrag til Beredskabet. Forvaltningen har derudover lavet et overslag på merudgiften for mulige tilkøb med henblik på at opretholde nuværende serviceniveau (jf. bilag 5).

Beregningen viser en merudgift til tilkøb på i omegnen 4-8 mio. kr. udover Køge Kommune nuværende bidrag, alt efter hvor mange tilkøb der foretages. En evt. besparelse som følge af en prisharmonisering på tværs af ØSB skal modregnes i merudgiften til tilkøb.

Alternativ model - hjemtagelse

Hvis RBDen og den fremlagte model afvises, får kommunen mulighed for at trække sig fra fællesskabet. Der skal i givet fald findes en alternativ løsning, fx hjemtagelse.

Kontrolbuddet fra Brand & Redning Køge fra 2012 beskriver et serviceniveau, som er sammenligneligt med serviceniveauet i Køge Kommune i dag. Kontrolbuddet er derfor bedste bud på beskrivelse af en konkret model for hjemtagelse. Med udgangspunkt heri skønnes den årlige udgift til hjemtagelse, hvor Køge Kommune løser opgaven i eget regi, med usikkerhed at være på niveau med ØSBs fremlagte model inkl. tilkøb af ekstra 2 mand.

 

Herudover skal der tages højde for en merudgift til ny brandstation på i størrelsesordenen 37 mio. kr. (jf. Økonomiudvalget den 16. august 2016, sag nr. 275).

Da der tages forbehold for udformningen af den konkrete model, valg af leverandør, indkøb af materiel og andre markedsmæssige forhold, skal ovenstående alene ses som vejledende.  

Sammenligning af prisniveau - fremlagt model og hjemtagelse
I skemaet nedenfor sammenholdes det årlige udgiftsniveau ved den fremlagte model (se bilag 5 for bagvedliggende beregninger).

1.

Nuværende betaling

16 mio. kr.

2.

ØSBs model

16 mio. kr.

3.

ØSBs model, tilkøb af ekstra 2 mand

20 mio. kr.

4.

ØSBs model, tilkøb til nuværende serviceniveau

24 mio. kr.

Såfremt det lykkes at harmonisere priserne mellem kommunerne vil bidraget til ØSB kunne nedsættes med forventeligt 1-3 mio kr. årligt.

Det årlige udgiftsniveau ved hjemtagelse, hvor Køge Kommune løser opgaven i eget regi, skønnes med usikkerhed at være på niveau med ØSBs fremlagte model inkl. tilkøb af 2 mand. Hertil skal lægges udgiften til en ny brandstation på i størrelsesordenen 37 mio. kr.

Såfremt ØSB vælger en ny placering for stationerne i Køge Kommune, eller hvis opgaven hjemtages, skal der endvidere påregnes en midlertidig tabt huslejeindtægt på op til 0,8 mio. kr. årligt indtil ejendommen enten genudlejes eller sælges.

Der er i de nævnte priser ikke taget højde for generelle prisstigninger som følge af markedsmæssige forhold.

Lovgrundlag:
Aftalen om samordning af de kommunale beredskaber fremgår af Økonomiaftalen 2015:

Der er på den baggrund enighed om, at kommunerne senest 1. januar 2016 vil etablere sig i nye, tværkommunale samarbejder i form af op mod 20 beredskabsenheder. Såfremt kommunerne ikke inden den fastsatte dato har etableret sig i nye enheder, vil Regeringen søge tilslutning til at fastsætte nærmere kriterier for en afgrænsning af nye, mere bæredygtige enheder.

Af bekendtgørelse af beredskabsloven § 10 og § 10, stk 3 fremgår samtidig:

To eller flere kommunalbestyrelser kan samordne deres redningsberedskab. Samordning af kommuners redningsberedskab skal godkendes af den kommunale tilsynsmyndighed, jf. § 60 i lov om kommunernes styrelse.

Samlingen af beredskaberne i tværkommunale fællesskaber bygger således på Økonomiaftalen 2015 mellem KL og Regeringen. Der er ikke tale om et lovkrav.

Økonomi

Både model 1 og model 2 medfører behov for budgetkorrektion for 2019.

Model 1 medfører et udgiftsbehov på i omegnen 4 mio. kr. ud over kommunens nuværende udgifter til beredskab.

Model 2 medfører en årlig merudgift, som med usikkerhed skønnes til i omegnen 4 mio. kr. ud over kommunens nuværende udgifter til beredskab. Hertil kommer en anlægsudgift til ny brandstation på i størrelsesordenen 37 mio. kr.

Økonomisk Afdeling bemærker, at

  • model 1 vil belaste serviceramme på driften årligt med ca. 4 mio. kr. fra 2019 og vil blive indarbejdet i budgetlægningen 2019-2022,
  • model 2 vil belaste servicerammen på driften med skønsmæssigt i omegnen 4 mio. kr. årligt fra 2019. Den skønnede merudgift vil blive indarbejdet i budgetlægningen 2019-2022. Herudover skal det bemærkes at anlægsprojektet på i størrelsesordenen 37 mio. kr. vil belaste kommunens serviceanlægsramme og vil blive indarbejdet i anlægsplanen for budgetlægningen 2019-2022.
Beslutning

Byrådet godkendte model 2.

Fraværende
Jacqueline Sporon-Fiedler (F)
Bilag

Til toppen


58.   Lellinge Multihus - anlægsbevilling, udbudsform og tildelingskriterier


Indstilling

Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller til

    Teknik- og Ejendomsudvalget, Økonomiudvalget og Byrådet, at

  1. der gives en anlægsbevilling på 2,0 mio. kr. til opførelse af Multihal i Lellinge 

    til Teknik- og Ejendomsudvalget, at

    2. udbudsform og tildelingskriterier godkendes

    til Kultur- og Idrætsudvalget, at

    3. orientering om anlægsbevilling på 2,0 mio. kr. til opførelse af Multihal i Lellinge tages til efterretning.

Kultur- og Idrætsudvalget 05-03-2018
Taget til efterretning.

Teknik- og Ejendomsudvalget 06-03-2018
Ad. 1: Anbefales.

Ad. 2: Godkendt.

Ad. 3: Taget til efterretning.

Økonomiudvalget 13-03-2018
ad 1: Anbefales.
Baggrund og vurdering

Byrådet besluttede den 24. maj 2016 at sælge Lellinge Skole og SFO. Det er aftalt med køber, at skolens gymnastiksal er tilgængelig for de nuværende brugere, indtil der er opført en ny multihal.

Forligspartierne besluttede i forbindelse med vedtagelse af budget 2016-2019, at indtægterne fra salg af Lellinge Skole og SFO anvendes til etablering af en gymnastikhal ved Lellinge Stadion som erstatning for de lokaler, der forventes at forsvinde ved salget af Lellinge Skole. Byrådet gav den 29. august 2017 anlægsbevilling på 6,0 mio. kr. i forbindelse med salget af Lellinge Skole. Beløbet anvendes til erstatningsbyggeri for den gamle gymnastiksal på Lellinge Skole.

Kultur-og Idrætsudvalgets formand har i 2016 og 2017 holdt møder med interessentgruppen for Lellinge Multihal bestående af to repræsentanter for Lellinge Beboerforening og to repræsentanter for Lellinge IF.

Mødernes formål var at forventningsafstemme og prioritere ønsker til en kommende hal. På møderne fremsatte interessentgruppen et ønske om at udvide multihallens areal for derved at udvide multihallens anvendelsesmuligheder. Uafhængigt af salget af Lellinge Skole er der afledt af dette ønske afsat 2,0 mio. kr. på anlægsbudgettet for 2018 som tillægsbevilling. 

Rammelokalplan 6–02 for Lellinge har udlagt hele landsbyen til boligformål, offentlige formål, fritidsområde og rekreative formål samt landbrug. Boldbanen kan bruges til idrætsformål, klubhus og boldbaner. Nye bygninger må opføres i op til 1½ etage og med en maksimal bygningshøjde på 8,5 meter.

Der er på stadion et gammelt muret klubhus, som i dag anvendes til depot. Herudover har Lellinge IF en ældre pavillon til depot, omklædning og klubfaciliteter. Ved en nærmere undersøgelse har Teknik- og Miljøforvaltningen konstateret, at pavillonen er i meget dårlig stand. Den er over 40 år, og der er konstateret råd og svamp flere steder i pavillonen. Forvaltningen anbefaler derfor, at den nedrives.

Den samlede økonomi på 8 mio. kr. vil blive anvendt til opførelse af en ny multihal på stadionarealet. Byggeriet vil omfatte idrætshal, omklædning, klublokale, tekøkken, depot og areal til lokalhistorisk arkiv.

Forvaltningen anbefaler, at projektet udbydes i omvendt totalentreprise. Dette for at sikre at økonomi og tidsplan kan overholdes. Udbudsform er nærmere beskrevet i vedlagte lukkede bilag.

Tildelingskriterier anbefales at være funktionalitet, arkitektur og teknisk standard med en fordeling som beskrevet i vedlagte lukkede bilag.

Økonomi

Der blev i 2017 givet anlægsbevilling på 6,0 mio. kr. til erstatningsfaciliteter for foreningslokaler i Lellinge. Det anbefales dertil, at bevillingen på 2,0 mio. kr. under KIU 109 afsat i anlægsbudget 2018 frigives.

Økonomisk Afdeling bemærker, at der søges om anlægsbevilling på 2 mio. kr. Der er den 29. august 2017 givet anlægsbevilling på 6 mio. kr., og den samlet anlægsbevilling bliver derfor på 8 mio. kr. Den budgetterede kassebeholdning vil ikke blive påvirket, da der er afsat rådighedsbeløb i budgettet. Herudover skal det bemærkes, at anlægsprojektet indgår i beregningen af anlægsloftet, og der er en risiko for overskridelse af vedtaget anlægsniveau i budgettet.

Beslutning

Ad 1: Godkendt.

Fraværende
Jacqueline Sporon-Fiedler (F)

Til toppen


59.   Køge Idrætspark


Indstilling

Kultur- og Økonomiforvaltningen og Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller til Økonomiudvalget, at

  1. 360 grader eftersyn vedrørende Køge Idrætspark er gennemført,
  2. udvalget drøfter, hvorvidt der er behov for et byrådstemamøde,
  3. faktaark godkendes.
Økonomiudvalget 13-03-2018
Et flertal (Marie Stærke (A), Flemming Christensen (C), Ken Kristensen (V), Mette Jorsø (V), Bent Sten Andersen (O), Thomas Kielgast (F) besluttede at sagen videresendes til Byrådets behandling på åben dagsorden.

Ad 1: Anbefales godkendt.

Ad 2: Der anbefales ikke afholdt temamøde for Byrådet.

Ad 3: Anbefales. I faktaarket tilføjes indtægter vedr. byggeret 1. Det opdaterede faktaark vedhæftes sagen til Byrådet.   

Niels Rolskov (Ø) stemmer imod.

Baggrund og vurdering

Af den politiske aftale i forbindelse med valget den 21. november 2017 fremgår: "Projektet Køge Idrætspark (KIP) skal have et 360-graders eftersyn med fokus på priser og udbud af grunde. Muligheden for, om der kan bygges en større Hal 3 med 2 håndboldbaner skal undersøges".

360-graders eftersynet blev indledt med en status drøftelse på Økonomiudvalgets møde den 16. januar 2018. Af protokollen fremgår at:

  • Byrådets partier kan mødes med direktøren for Kultur- og Økonomiforvaltningen mhp. gennemgang af status for projektet og afklarende spørgsmål. På mødet kan deltage byrådsgruppen samt op til 3 - 4 deltagere fra baglandet, idet det er byrådspolitikernes opgave at sikre fortrolige oplysninger. Der udarbejdes referat fra møderne som rundsendes til Økonomiudvalget. 
  • Forvaltningen udarbejder notat indeholdende faktaark der angiver baggrunden for placeringen af det moderniserede anlæg samt hvad Køge Idrætspark-projektet indeholder. Ligeledes medtages evt. forhold der afdækkes under møderne, jf. foregående punkt.
  • Notatet forelægges Økonomiudvalget hvorefter der tages stilling til om der er behov for et Byrådstemamøde.

2 partier - Liberal Alliance (I) og Enhedslisten (Ø) har afholdt møde med direktøren for Kultur- og Økonomiforvaltningen med henblik på gennemgang af status for projektet og afklarende spørgsmål.

Referater fra ovennævnte møder er vedhæftet. Der fremkom ikke yderligere forhold, der ønskes afdækket.

Forvaltningen har endvidere udarbejdet faktaark.

Økonomi
Intet at bemærke.
Beslutning

Ad 1: Et flertal på 26 (A, O, F, I, C, V) godkendte 360 graders eftersynet. 1 (Ø) stemte imod.

Ad 2: Et flertal på 26 (A, O, F, I, C, V) godkendte at der ikke afholdes temamøde. 1 (Ø) stemte imod.

Ad 3: Faktaarket blev godkendt af et flertal på 26 (A, C, I, O, F, V). 1 (Ø) stemte imod.

Liberal Alliance og Socialdemokratiet stillede forslag om at tilføje protokollen at faktaarket er et dynamisk dokument som opdateres efterhånden som projektet skrider frem, fx når der er truffet beslutning om byggeret 2, samt forslag om at der tilføjes i faktaarket at også udgifter ifm. byggeret 2 endnu ikke er afklarede.

Forslagene blev sat til afstemning. 21 (A, C, I, O, F, Ø) stemte for at godkende de foreslåede ændringer. V (6) stemte imod.

Faktaarket med de to foreslåede tilføjelser er herefter godkendt.

Fraværende
Jacqueline Sporon-Fiedler (F)
Bilag

Til toppen


60.   Borgerundersøgelse i den fælles borgerbetjening


Indstilling
Velfærdsforvaltningen indstiller til Økonomiudvalget og Byrådet, at den nærværende orientering om borgerundersøgelsen i den fælles borgerbetjening tages til efterretning.

Økonomiudvalget 06-03-2018
Anbefales taget til efterretning.
Baggrund og vurdering

I forlængelse af åbningen af den fælles borgerbetjening og det fælles mødecenter den 29. juni 2017 blev der i perioden 30. oktober til 10. november 2017 gennemført en større borgerundersøgelse med det formål at sætte fokus på borgernes oplevelse af de nye rammer.

Undersøgelsen blev gennemført i hele åbningstiden af to spørgere fra firmaet Aspekt R&D A/S.

Borgerne blev i perioden bedt om at svare på spørgsmål om deres oplevelse af servicen og de fysiske rammer i borgerbetjeningen og det tilhørende mødecenter med udgangspunkt i en skala fra 1 til 6 (i høj grad, i nogen grad, hverken/eller, i mindre grad, slet ikke, ved ikke). Det var desuden muligt at kommentere på spørgsmålene.

Den samlede svarprocent endte på 33 % (606 ud af i alt 1.838 henvendelser), som i analyse-øjemed anses som en yderst valid svarrate.

Undersøgelsen tog udgangspunkt i borgernes oplevelse af følgende overordnede punkter:

  1. Serviceniveau
  2. Ventetid
  3. Skiltning og modtagelse
  4. De nye åbningstider

Borgerundersøgelsens resultater
Borgerundersøgelsen viser generelt en markant borgertilfredshed på alle fire områder. Der opleves således et meget højt serviceniveau og en høj grad af tilfredshed blandt Køge Kommunes borgere.

Ad 1. Serviceniveau

  • 94 %, får klaret det, de kom efter ved fremmødet.
  • 95 % af borgerne oplever i høj grad en professionel betjening.
  • 96 % udtrykker tilfredshed med besøget i borgerbetjeningen.

Ad 2. Ventetid

  • 78 % af borgerne uden tidsbestilling oplever en ventetid på 5 minutter eller mindre.
  • 93 % af borgerne med tidsbestilling kommer ind til tiden.
  • Presset er højst sidst på ugen. Dog påvirker de lidt længere ventetider ikke borgernes tilfredshed i negativ retning.

Ad 3. Skiltning og modtagelse

  • Borgerne udtrykker en positiv holdning til indretningen.
  • Borgerne roser, at de ved ankomst bliver mødt af en medarbejder i døren, som kan hjælpe borgeren på rette vej. Det er især de yngre og ældre borgere, der finder modtagelsen i døren positiv.
  • 84 % oplevede, at det var nemt at finde indgangen til borgerbetjeningen. Dog efterlyses bedre skiltning. Dette forhold er pt. ved at blive udbedret.
  • Knap 50 % oplever, at farveinddelingen af venteområder giver mening, mens ca. 33 % slet ikke har opdaget denne inddeling.
  • Kun 6 % af borgerne oplevede utilstrækkelig diskretion – primært i indgangspartiet. Dette forhold er allerede udbedret.

Ad 4. De nye åbningstider

  • 73 % af borgerne er tilfredse med de nye åbningstider.
  • 10 % af borgerne er direkte utilfredse med de nye åbningstider.
  • Flere borgere nævner, at der udover torsdag ønskes en ekstra dag med lang åbningstid.

Videre proces
Der gennemføres en ny borgerundersøgelse primo 2019 med det formål at følge udviklingen i borgertilfredsheden, samt borgerbetjeningens evne til at inddrage borgerperspektiverne i hverdagens drift, såvel som i de større strategiske indsatser.

Økonomi

Der er ingen økonomiske konsekvenser for Køge Kommune.

Beslutning
Taget til efterretning.
Fraværende
Jacqueline Sporon-Fiedler (F)

Til toppen


61.   Fremme af kystsikringsprojekt


Indstilling

Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller til Klima- og Planudvalget, Økonomiudvalget og Byrådet, at godkende, at

  1. fremme kystbeskyttelsessagen efter kapitel 2a i Kystbeskyttelsesloven   
  2. der i den nordlige del af kommunen arbejdes videre med et landdige. Der etableres en rekreativ cykelsti på den sydlige halvdel af diget fra Nordstranden til Revlen (Nord for Køgeegnes Renseanlæg) og eventuel en trampesti på den nordlige del
  3. der i den sydlige del af kommunen arbejdes videre med et dige mellem Strandhusene og Strandvejen
  4. der indarbejdes en sluse ved klapbroen i Køge Å i det samlede kystbeskyttelsesprojekt
  5. der arbejdes videre med en bidragsmodel, hvor der fastlægges en højrisikozone øst for Københavnsvej/Vordingborgvej og en risikozone mellem Københavnsvej/Vordingborgvej og motorvejen. Sydlig grænse for begge zoner er som udgangspunkt Sdr. Viaduktvej/Marksvinget. Nordlig grænse er Solrød Kommune
  6. bidragene fordeles på ejerne af fast ejendom med en årlig fastsat promille af ejendomsvurderingen. Grundejere i højrisikozonen betaler det dobbelte af grundejerne i risikozonen
  7. Køge Kommune udover sit bidrag som ejer af fast ejendom bidrager med 10 mio. kr. til beskyttelse af eksisterende infrastruktur og merudgifter til etablering af rekreativ cykelsti
  8. Køge Kommune tager initiativ til oprettelse af et digelaug, der driver kystbeskyttelsesanlægget.  
Klima- og Planudvalget 01-03-2018
Pkt. 1-8: Anbefales. 

Koncept til borgerbrev (bilag 4) redigeres yderligere inden udsendelse.

Økonomiudvalget 13-03-2018
Ad 1-8: Anbefales.
Baggrund og vurdering

Byrådet besluttede den 24. maj 2016, sag nr. 116, at tage initiativ til at rejse en kystbeskyttelsessag efter kapitel 1a i Kystbeskyttelsesloven. Derefter har Teknik- og Miljøforvaltningen arbejdet videre med projektet og indstiller nu til, at Byrådet tager næste formelle skridt i sagen - nemlig at fremme sagen efter kapitel 2a i Kystbeskyttelsesloven.

Teknik- og Miljøudvalget blev orienteret om projektet på temamøde den 15. juni 2017 og fik en orientering om status på møde den 18. august 2017. Projektet blev igen fremlagt for det nye Klima- og Planudvalg på temamøde den 6. februar 2018.     

Samtidig indstiller forvaltningen til Byrådet at tage nogle valg omkring projektets tekniske udformning samt forslag til en geografisk afgræsning af de områder, hvor grundejerne kan blive pålagt at betale bidrag til projektet, principper for beregning af bidragsfordelingen og forslag til fremtidige organisering.

Fremme af sagen
Hvis Byrådet beslutter at fremme sagen, skal kommunen orientere alle ejere af fast ejendom, der kan blive pålagt bidragspligt, det vil sige ejere i risikoområderne om beslutningen. Dette vil ske via personligt brev.

Landdige i Nord
I nord foreslår forvaltningen, at der arbejdes videre med et landdige på indersiden af lagunen. Forvaltningen vurderer, at landdiget er betydeligt billigere både at anlægge og drifte end et dige på selve revlen. Kystdirektoratet har i 2 udtalelser anbefalet den løsning på baggrund af en vurdering af påvirkningen af naturområdet samt styrken af diget. Samtidig foreslår forvaltningen, at der anlægges en rekreativ cykelsti på den sydlige halvdel af diget. Merudgiften til anlæg og drift af cykelstien finansieres udenfor kystsikringsprojektet. På den nordlige del af diget uden cykelsti undersøges forvaltningen muligheden for etablering af en trampesti.   

Strandvejsdige i syd
Mod syd på strækningen langs Strandhusene, der er sommerhuse på lejet grund, foreslår forvaltningen, at der arbejdes videre med en løsning, hvor barrieren dels består af selve Strandvejen - der har topkote over 2,8 meter og dels udfor de sydligste sommerhuse, hvor vejkoten er lavere, at supplere med et lerdige mellem vejen og Strandhusene. Et stranddige, som er alternativet, vil bestå af et ca. 10 meter bredt og 1 meter højt dige foran sommerhusene, og det er der blevet udtrykt modstand imod af beboerne i Strandhusene. Begrundelsen er, at det vil påvirke udsigten og naturen negativt. Strandvejsdiget koster ca. 1/3 af prisen af Stranddiget. Grundejer, som er Vallø Stift, ønsker dog, at der etableres et stranddige foran Strandhusene. Forvaltningen vil anbefale ud fra en afvejning af økonomien, beboernes ønsker og påvirkningen af naturen, at der arbejdes videre med et strandvejsdige.          

Indarbejde en sluse i Køge Å i kystsikringsprojektet
Der har tidligere været planer om at etablere en sluse i Køge Å udenfor selve kystbeskyttelsesprojektet for at gennemføre en beskyttelse af byområderne tidligere, end hvis den skulle være en del af kystbeskyttelsessagen. Tidligere var vurderingen at en sluse ville koste 4-6 mio. kr. ekskl. pumper, og derfor kunne den etableres umiddelbart som et skattefinansieret anlæg og ikke afvente hele den komplekse sagsbehandling af kystbeskyttelsessagen. Nærmere undersøgelser af forholdene ved Klapbroen samt en vurdering af behovet for en fremtidssikker pumpekapacitet, betyder, at forvaltningen nu anslår, at slusen i stedet koster mellem 15-20 mio. kr., og den ville derfor få en betydelig påvirkning på kommunens anlægsbudget og anlægsramme. Derfor foreslår forvaltningen, at slusen intergreres i det samlede kystbeskyttelsesprojekt.

Der arbejdes videre med en bidragsmodel, hvor der fastlægges en risikozone og en højrisikozone
Som udgangspunkt skal de ejere af fast ejendom, der får nytte af et kystsikringsprojekt, bidrage. Et forslag er at fastlægge en højrisikozone øst for Københavnsvej/Vordingborgvej og en risikozone mellem Københavnsvej/Vordingborgvej og motorvejen. Sydlig grænse for begge zoner er som udgangspunkt Sønder Viaduktvej/Marksvinget. Dette er en meget enkel inddeling afgrænset af vejnettet, som har den fordel, at der ikke er tvivl om, hvilken zone ejendommen ligger i. Forvaltningen skal arbejde videre med detaljerne i grænsedragningerne specielt idet sydlige område, fordi der her er områder, der ligger udenfor afgrænsningen, der kan blive oversvømmet, ligesom der i højrisikoområdet er områder, der ikke umiddelbart bliver oversvømmet.       

Bidragene beregnes på baggrund af den offentlige ejendomsvurdering
Forvaltningen har analyseret forskellige bidragsmodeller bl.a. baseret på bygnings- og arealanvendelse, højdekote og bygningsstørrelse. Det bliver let kompliceret og uoverskueligt og dermed vanskeligt at forklare. Forvaltningen vil foreslå, at den offentlige ejendomsvurdering lægges til grund for beregningen, således at bidraget udgør en årlig fastlagt promille. Derved vil bidraget automatisk bliver justeret, når ejendomsværdien ændres. Forvaltningen vurderer, at det er sagligt, at risikoen for tab ved en oversvømmelse er proportional med ejendomsværdien. Denne model har også den fordel, at forvaltningen ikke løbende skal opdatere en egen bidragsnøgle på ca. 6-7000 matrikler. Det foreslås, at ejendomme i højrisikoområder som udgangspunkt bidrager med det dobbelte af  risikoområder. En beregning baseret på den gældende ejendomsvurdering anslår en årlig betaling af 0,453 promille i højrisikoområder og 0,227 promille i risikoområder. Forudsætningeren for dette beløb er, at projektet koster 100 mio. kr., at beløbet betales tilbage over 25 år, og at udgiften til drift og vedligehold er 2 % af anlægssummen, det vil sige 2 mio. kr./år. Beløbet opkræves sammen med ejendomskatten. Den endelige fastlæggelse afhænger dog af renteniveau og refinansieringsmuligheder.    

Køge Kommune bidrager med 10 mio. kr. af de 100 mio.kr. til kystsikringsprojektet og til etablering af rekreativ cykelsti 
Det samlede kystbeskyttelsesprojekt vurderes til at kunne gennemføres for ca. 100 mio. kr. Kommunen skal også bidrage til beskyttelsen af de almennyttige værdier, som f. eks er vejnettet. Derfor vil forvaltningen indstille, at kommunen bidrager med 10 mio. kr. af de 100 mio. kr., hvoraf ca. 2 mio. kr. går til finansiering af cykelstien på landdiget og  8 mio. kr. til beskyttelse af de almennyttige værdier. Derudover  bidrager kommunen, som ejer af fast ejendom. 

Køge Kommune tager initiativ til at få valgt og etableret et digelaug blandt bidragsyderne 
I kystbeskyttelsesloven er det som udgangspunkt et digelaug, der anlægger og driver et kystbeskyttelsesanlæg. Konstruktionen kendes fra vandløbslag, grundejerforeninger m.v. Der holdes en årlig generalforsamling, hvor der vælges repræsentanter til lauget. Forvaltningen vil udarbejde en proces for valg og etablering af et digelaug. Kommunen står dog for anlæg og etablering af kystsikringen, hvorefter driften overtages et laug.

Økonomi

De samlede anlægsomkostninger anslås til 100 mio. kr. 

De samlede anlægsomkostninger herunder projektering samt omkostninger, som Køge Kommune bruger til projektstyring tillagt omkostninger til lånefinansiering, kan pålægges et senere oprettet digelaug og vil som sådan ikke påvirke Køge Kommunes kassebeholdning. De allerede afholdte udgifter til projektering betales over en mellemregningskonto og vil senere blive pålagt digelauget.

Af de samlede anlægsomkostninger på 100 mio. kr. foreslår Teknik- og Miljøforvaltningen, at kommunen bidrager med ca. 8 mio. kr. til beskyttelse af infrastrukturen primært vejnettet, og 2 mio. kr. til anlæg af cykelsti i område 1.   

Drift og vedligeholdelsesudgifterne forventes at udgøre 2 % af anlægssummen pr. år. svarende til 2 mio. kr.

Økonomisk Afdeling bemærker, at

  • bidraget på 10 mio. kr. dækker 2 mio. kr. til cykelsti, som vil belaste anlægsramme som serviceanlæg, og samlet 8 mio. kr. dækker en driftsudgift på servicerammen, som er kommunens andel til et digelaug vedrørende til beskyttelse af vejnettets infrastruktur (årlige driftsudgift 320.000 kr. beregnet udfra 25-årig periode)        
  • kommunens andel til et digelaug vedrørende beskyttelse af kommunens ejedomme mv. er ikke indregnet i den samlet driftsudgift på 8 mio. kr. med en årlig udgift på 320.000 kr.  
  • Køge Kommune afholder pt. udgifter, som vil kunne henføres til et digelaug. Såfremt, at digelauget ikke bliver etableret, er det Køge Kommune alene, som skal afholde disse udgifter. Det forventes, at dette beløb samlet set vil være under 10 mio. kr.
  • omkostninger, som kan henføres til et digelaug, vil ikke belaste servicerammen på drift og anlæg, idet de afholdte omkostninger vil blive hensat indtil stiftelse af et digelaug. De hensatte omkostninger påvirker kommunens likviditet negativt, indtil omkostningerne er overgået til digelauget  
  • Køge Kommunes bidragspligt som part/ejer vil være en årlig driftsbevilling og vil blive indarbejdet i budgetlægningsfasen eller som en  tillægsbevillingssag, når beregningsmodellen er besluttet, og når der er klarhed om de samlede omkostninger
  • der ikke er mulighed for kommunal låneadgang til omkostninger til etablering af diger. Det vil være digelauget, som skal optage et lån. Det er vurderingen, at Køge Kommune kommer til at give en kommunal garanti for, at digelauget kan optage lån. Hermed får Køge Kommune en risiko ved garantistillelse. Evt. garantistillelse til et digelaug vil ikke udløse deponering for Køge Kommune.
Kommunikation
Der udsendes pressemeddelse samt informationsbreve til dem, der kan blive pålagt bidragspligt til kystsikringsprojektet. Det vil sige alle ejere af fast ejendom, hvis ejendom er placeret under kote 2,8 meter og tilgrænsende geografiske områder. 
Beslutning

Ad 1-8: Godkendt.

Fraværende
Jacqueline Sporon-Fiedler (F)
Bilag

Til toppen


62.   Regulativ for tømning af samletanke og bundfældningstanke


Indstilling

Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller til Klima-og Planudvalget, Økonomiudvalget og Byrådet, at det reviderede Regulativ for tømning af samletanke og bundfældningstanke godkendes.

Klima- og Planudvalget 01-03-2018
Anbefales.

Økonomiudvalget 13-03-2018
Anbefales.
Baggrund og vurdering

Teknik- og Miljøforvaltningen har, sammen med KLAR Forsyning, revideret Regulativ for tømning af samletanke og bundfældningstanke for Køge Kommune. Regulativet erstatter et tidligere regulativ fra april 2010.

Regulativet omfatter alle ejendomme i Køge Kommune, der har etableret bundfældningstanke eller samletanke til håndtering af sanitært husspildevand.

Den daglige drift af den kommunale tømningsordning varetages af KLAR Forsyning. Eventuel myndighedsudøvelse udføres af forvaltningen.

Byrådets beføjelser til at gennemføre tømningsordninger for samle- og bundfældningstanke fastlægges i Miljøministeriets:

  • Bekendtgørelse nr. 1469 af 12. december 2017 om spildevandstilladelser m.v. efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 3 og 4 
  • Lovbekendtgørelse nr. 633 af 7. juni 2010 om betalingsregler for spildevandsanlæg mv.
  • Lovbekendtgørelse nr. 966 af 23. juni 2017 om miljøbeskyttelse, samt senere ændringer til disse.

Når regulativet er vedtaget, offentliggøres det på Køge Kommunes og KLAR Forsynings hjemmeside.

Regulativet kan ikke påklages til anden administrativ myndighed.

Økonomi
Regulativet har ikke økonomiske konsekvenser for Køge Kommune.
Beslutning
Godkendt.
Fraværende
Jacqueline Sporon-Fiedler (F)
Bilag

Til toppen


63.   Endelig vedtagelse af lokalplan 1075 - forbud mod spillehaller i fem lokalcentre


Indstilling

Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller til Klima- og Planudvalget, Økonomiudvalget og Byrådet, at lokalplan 1075 - forbud mod spillehaller i fem lokalcentre vedtages endeligt med redaktionelle ændringer.

Klima- og Planudvalget 01-03-2018
Anbefales.

Økonomiudvalget 13-03-2018
Anbefales.
Baggrund og vurdering
Teknik- og Miljøudvalget besluttede den 8. december 2016 at nedlægge forbud, jf. planlovens § 14, mod, at der indrettes spillecafé med gevinstgivende automater i Boholtecenteret, Marksvinget 19 i Køge.

På denne baggrund har Teknik- og Miljøforvaltningen udarbejdet et lokalplanforslag, som har til formål at forhindre anvendelsen til spillehaller med gevinstgivende spillemaskiner i kommunens lokalcentre. Den planlægningsmæssige begrundelse for lokalplanen er, at spillehallerne, med deres indadvendte og lukkede karakter, ikke understøtter den ønskede karakter i centerområderne.

Byrådet besluttede den 19. december 2017 at sende forslag til lokalplan 1075 - forbud mod spillehaller i fem lokalcentre i offentlig høring i perioden 9. januar - 6. februar 2018. Der er ikke indkommet høringssvar i denne periode.

Ifølge Køge Kommuneplans rammebestemmelser for de fem lokalcentre: Boholtegården, Hastrupparken, Holmebækhuse, Lellinge og Ll. Skensved samt stationsområdet i Ll. Skensved må der ikke indrettes spillehaller. Dette følges op med nærværende lokalplan, hvorved bestemmelserne bliver bindende for de fem lokalcentre og stationsområdet i Ll. Skensved.

Lokalplanen kan ikke hindre lovligt eksisterende anvendelse. Det betyder, at eksisterende spillehaller kan fortsætte som hidtil uanset lokalplanen. Det forbud, der gav anledning til lokalplanen, er påklaget til Planklagenævnet, som endnu ikke har truffet afgørelse.
Økonomi
Lokalplanen har ingen økonomiske konsekvenser for Køge Kommune.
Beslutning
Godkendt.
Fraværende
Jacqueline Sporon-Fiedler (F)
Bilag

Til toppen


64.   Overførsler fra 2017 - 2018, drift og finansiering


Indstilling

Direktionen indstiller til Økonomiudvalget og Byrådet, at

  1. overførsel af mindreforbrug på netto 18,0 mio. kr.  vedr. driftsområdet service godkendes,
  2. overførsel af mindreforbrug på netto 6,9 mio. kr.  vedr. driftsområdet service godkendes overført til overslagsår og indarbejdes i rammekorrektionerne til budget 2019-2022,
  3. overførsel af mindreforbrug på netto 2,0 mio. kr. vedr. driftsområdet indkomstoverførsler godkendes,
  4. overførsel af merforbrug på netto 0,1 mio. kr. vedr. driftsområdet andet godkendes,
  5. overførsel af mindreindtægter på netto 63,0 mio. kr. på finansiering godkendes, 
  6. de resterende 15,1 mio. kr. ud af den samlede overførselspulje på 40 mio. kr. i 2018 tilføres kassen,
  7. overførsel af mindreforbrug på netto 1,445 mio. kr. på driftsområdet service til anlægsprojektet Rådhusudvidelse godkendes.
Økonomiudvalget 13-03-2018
Ad 1: Anbefales, idet underskud på
  • Sundhedsområdet på 12,066 mio. kr.
  • Parkeringskorpset på 0,838 mio. kr.
  • Foranstaltninger for børn og unge på 6,664 mio. kr.

ikke overføres.

Endvidere overføres der yderligere 300.000 kr. af de uforbrugte midler på erhverv.

Ad 2-5 og 7: Anbefales.

Ad 6: Anbefales med de korrektioner der følger af punkt 1.

Baggrund og vurdering

De økonomiske styringsprincipper giver mulighed for at overføre driftsmidler mellem årene. Regnskabet for 2017 er afsluttet, og der søges nu om at få overført mindreforbrug/merforbrug på driften i 2017 til 2018 og overslagsår i henhold til gældende principper.  

Overførselssagen viser, at kommunens institutioner er gode til at styre budgetterne, idet de generelt holder sig inde for overførselsreglerne jf. nedenfor. Generelt har Køge Kommune et tilfredsstillende overførselsniveau, hvor der er plads til god økonomistyring gennem fx opsparinger o.l.

Jf. de Økonomiske Styringsprincippers bilag 2 har Køge Kommune tre regelsæt for overførsler på driftsområdet for hhv. rammestyrede områder, institutioner med regionsaftale og ikke rammestyrede områder.

Rammestyrede områder
Rammestyrede områder omfatter institutioner, der har adgang til at udjævne forbruget på nogle typer udgifter mellem årene. Det gælder primært løn- og aktivitetsudgifter i bl.a. skoler, daginstitutioner, plejehjem og administrationen.

For rammestyrede områder er der automatisk overførsel af mindreforbrug på op til 3 % af det korrigerede bruttobudget. Er der mindreforbrug på over 3 % af bruttobudgettet er der mulighed for at ansøge om at få det yderligere mindreforbrug overført. Der er automatisk overførsel af merforbrug på 2 % af det korrigerede bruttobudget. Merforbrug herudover overføres også, men skal forklares skriftligt.

Institutioner med regionsaftale
Institutioner med regionsaftale omfatter bl.a. institutioner på det specialiserede område, hvor der er en driftsaftale med Region Sjælland. Denne kategori ligner det rammestyrede område, men i aftalen med regionen er der aftalt særlige procentsatser for overførsler.

For institutioner med regionsaftale er der automatisk overførsel af mer- og mindreforbrug på op til 5 % af det korrigerede bruttobudget. Er der mer- eller mindreforbrug på over 5 % af bruttobudgettet overføres beløbet og skal indregnes i taksten senest 2 år efter.

Ikke rammestyrede områder
Ikke rammestyrede områder omfatter de resterende områder i kommunen, altså dem der ikke er rammestyret eller institutioner med regionsaftale. De ikke rammestyrede områder omfatter bl.a. vintervedligehold og indkomstoverførslerne.

På de ikke rammestyrede områder overføres merforbrug fuldt ud, med mindre andet undtagelsesvist er besluttet. For ikke rammestyrede områder er der som udgangspunkt ikke overførselsadgang.
Der er fem principper, som kan begrunde overførsel på de ikke rammestyrede områder:

a. Forpligtelser Køge Kommune har indgået i budgetåret, enten som Byrådsbeslutning eller aftalebestemt, som skal overholdes.

b. Overførsler der vedrører puljer, der er givet fra Stat, region eller til andre specifikke formål.

c. Områder der er underlagt lov om almene boliger eller lejeloven.

d. Tilskud til busdrift.

e. Aktivitetsbestemt medfinansiering.

Særligt for vintervedligehold og salgsfremmende omkostninger ifm. salg af jord og ejendomme gælder, at mer- og mindreforbrug ikke overføres til næste regnskabsår.

Af bilag 1 fremgår et samlet overblik over Køge Kommunes overførsler. I bilaget er områder med grøn farve rammestyrede, blå farve er ikke-rammestyrede og gul farve er institutioner med regionsaftale.

Driftsområdet
Af et samlet mindreforbrug på driftsområdet på 62,7 mio. kr. indstiller direktionen overførsler for 28,2 mio. kr. Af det indstillede beløb er 22,0 mio. kr. automatiske overførsler. Se tabel 1 for samlet overblik over driftsområdernes resultater og indstillede overførsler.

Tabel 1: Overblik over regnskabsafvigelse 2017 og overførsler til 2018 og overslagsår fordelt på driftsområder (mio. kr.)

Direktionen gør opmærksom på, at ud af Erhvervsstabens samlede mindreforbrug for 2017 på 2,6 mio. kr. overføres 0,7 mio. kr. til 2018, fordelt med 0,4 mio. kr. i automatiske overførsler og 0,3 mio. kr. til Connect Køge. De resterende 1,9 mio. kr. lægges i kassen. Der er ikke afsat midler til Erhvervsstaben i 2018.

Direktionen gør også opmærksom på, at såfremt indstillingen følges, så overfører Social- og Sundhedsudvalget på sundhedsområdet et merforbrug på 12,1 mio. kr. til 2018, at Børneudvalget overfører et merforbrug på 6,7 mio. kr. på foranstaltninger for børn og unge og at Teknik- og Miljøudvalget overfører et merforbrug på 0,8 mio. kr. vedr. parkeringskorpset, (posterne er markeret med orange i bilag 1).

Indstillingen følger overførselsreglerne. På områderne er der givet flere tillægsbevillinger i 2017. Social- og Sundhedsudvalget har samlet fået 26,0 mio. kr. i tillægsbevillinger inkl. overførsler fra 2016, herunder 3,6 mio. kr. på sundhedsområdet. Børneudvalget har samlet fået 19,8 mio. kr. i tillægsbevillinger inkl. overførsler fra 2016, herunder 13,5 mio. kr. på foranstaltninger for børn og unge.

Opmærksomheden henledes dog på, at såfremt indstillingen følges lægges ca. 35,8 mio. kr. i kassen primært vedrørende arbejdsmarkedsområdet.  

Efter regnskabsafslutningen er der opdaget en fejl i konteringen af 1,445 mio. kr. Det vedrører advokatomkostninger, der er konteret på anlægsprojektet Rådhusudvidelse, og burde have været konteret på driften, som har resulteret i et merforbrug på anlægsprojektet. Derfor foreslås jf. indstillingspunkt nr. 7, at overføre 1,445 mio. kr. til anlægsprojektet i 2018. Dette er et nyt forhold siden Økonomiudvalgets behandling den 7. marts og påvirker bilag 1.

Finansiering
Direktionen indstiller overførsler for netto -63,0 mio. kr. Dette vedrører udskudt lånoptag til udskudte anlægsprojekter på -62,8 mio. kr. og udskudt lånoptag vedr. Jorddepot på -0,2 mio. kr., se også tabel 2 for overblik over finansiering.

Tabel 2: Overblik over regnskabsafvigelse 2018 og overførsler til 2018 på finansiering (mio. kr.)

Protokolleringer fra fagudvalg
Overførselssagen er også sendt til behandling i fagudvalgene. Nedenfor fremgår fagudvalgenes protokollering fra behandlingen af sagerne.

  • Klima- og Planudvalget: Indstillingen anbefales
  • Kultur- og Idrætsudvalget: Indstillingen blev drøftet og anbefalet
  • Økonomiudvalget: Anbefales.
  • Teknik- og Ejendomsudvalget: Anbefales.
  • Ældre- og Sundhedsudvalget: Anbefales.
  • Social- og Arbejdsmarkedsudvalg: Anbefales.
  • Børneudvalget: Anbefales.
  • Skoleudvalget: Anbefales.
Økonomi

Der er i budget 2018 afsat en pulje på 40 mio. kr. til overførsler på serviceområderne. Følges ovennævnte indstilling vedrørende serviceudgifterne, gives der en tillægsbevilling på 24,9 mio. kr., der finansieres af de 40 mio. kr. i overførselspuljen.

Såfremt der besluttes flere overførsler af mindreforbrug eller færre overførsler af merforbrug på mere end 15,1 mio. kr. vil det udfordre rammen og dermed serviceloftet i budget 2018.

Beslutning
Ad 1: Godkendt, idet underskud på
  • Sundhedsområdet på 12,066 mio. kr.
  • Parkeringskorpset på 0,838 mio. kr.
  • Foranstaltninger for børn og unge på 6,664 mio. kr.

ikke overføres.

Ad 2-5 og 7: Godkendt.

Ad 6: Godkendt med de korrektioner der følger af punkt 1.

Fraværende
Jacqueline Sporon-Fiedler (F)
Bilag

Til toppen


65.   Overførsler fra 2017 - 2018, anlæg


Indstilling

Direktionen indstiller til Økonomiudvalget og Byrådet, at

  1. overførsler vedrørende anlæg fra 2017 til 2018 på 174,9 mio. kr., jf. bilag 1, godkendes,
  2. der netto lægges 0,6 mio. kr. i kassen vedrørende mer- og mindreforbrug på afsluttede anlægsprojekter, 
  3. overførelsesniveau i sammenhæng med risikoen for en eventuel sanktion drøftes.
Økonomiudvalget 13-03-2018
ad 1-2: Anbefales godkendt.

ad 3: Anbefales drøftet.

Baggrund og vurdering

Af Køge Kommunes Kasse- og Regnskabsregulativ fremgår det, at besluttede anlægsprojekter, der er igangsat, men ikke er færdiggjort, overføres automatisk til næste regnskabsår uden begrundet ansøgning. Besluttede anlægsprojekter, der ikke er igangsat, skal søges overført med begrundet ansøgning.

Samlet set anbefales der overført netto for 174,9 mio. kr. til 2018 hvilket gør at overførselsniveauet er 83 mio. kr. mindre end sidste regnskabsår.

Overførslerne skyldes hovedsageligt forsinkelser af projekterne Erstatningsbyggeriet Lyngtoften (31,5 mio. kr.), Ældreboliger i Køge Etape 1 (26 mio. kr.), Etablering af centraliseret genoptræning og daghjem (18,4 mio. kr.), Etablering 30 aflastning- og genoptræningspladser (16,7 mio.), Trafikstøjsprojekt for Ringvejsstrækning (8,8 mio. kr.), Byggemodning Campus (8 mio. kr.) og byggemodningspuljer til erhvervs- og boligformål (19,5 mio. kr.) på i alt 128,9 mio. kr.    

I forbindelse med de afsluttede anlæg i 2017 anbefales det, at der tilgår netto 0,6 mio. kr. kassen.

Overførselsadgang på anlægsområdet sikrer, at bevilgede og igangsatte projekter kan færdiggøres, også selvom de ikke kan afsluttes indenfor et kalenderår.

Opfølgning i forhold til vedtaget anlægsniveau (Skattefinansieret bruttoudgifter)
Der søges overført 123,6 mio. kr. til 2018 på de anlægsudgifter som kan blive sanktionsbelagt. Det er 18,8 mio. kr. mere end forventningerne i 4. Økonomiske redegørelse som primært kan henledes til en mindre fremdrift af projekterne, trafikstøjsprojekt for Ringvejsstrækning, servicearealer ældreboliger samt etablering af centraliseret genoptræning og daghjem på i alt 18,2 mio. kr.  

Det vedtagede budget er i 2018 på 213,7 mio. kr. hertil overføres der 123,6 mio. kr. Det korrigerede budget i 2018 er herefter på 337,3 mio. kr. 

I forhold til overholdelse af det vedtaget anlægsniveau på det skattefinansierede udgifter i 2018, vil et mindre overførselsniveau fra 2018 til 2019 end året på 123,6 mio. kr. fra 2017-18, betyde en overskridelse af det budgettere anlægsniveauet i 2018 og derved risiko for sanktion. Større overførselsniveau vil betyder overholdelse af anlægsniveauet. 

Kommunerne skal samlet set overholde vedtaget serviceudgifter til drift og anlæg. Overskrider kommunerne rammen kan Regeringen beslutte, at sanktionere kommunerne og derved er der en risiko for at Køge Kommune pålægges økonomiske sanktioner.

Hvert område er nærmere beskrevet nedenfor med de væsentligste overførsler, mens samtlige projekter er redegjort i bilag 1.

Serviceanlæg
Skattefinansierede serviceanlæg havde i 2017 et korrigeret anlægsbudget på 196,3 mio. kr. Forvaltningerne anmoder om at overføre 68 mio. kr. svarende til 34,6 % af anlægsbudget.

Den ønskede overførsel skyldes bl.a. mindreforbrug på projekterne Etablering af centraliseret genoptræning og daghjem (18,4 mio. kr.), Trafikstøjsprojekt for Ringvejsstrækning (8,8 mio. kr.), Trafik- og Miljøplan samt cykelstier 2017 (6,3 mio. kr.), Nye foreningslokaler i Lellinge (6 mio. kr), Køge Kyst parkering 2017 (4,9 mio. kr.), Forlægning Lyngvej og Nordhøj (4,2 mio. kr.) og Ramper ved Vemmedrup (2,4 mio. kr.). 

Vedligeholdelse
Vedligeholdelse af kommunens ejendomme og haller havde i 2017 et korrigeret anlægsbudget på 20,3 mio. kr. Teknik og Miljøforvaltningen anmoder om at overføre 2 mio. kr. svarende til 9,8 % af anlægsbudgettet.

Under vedligeholdelse er der afsluttede anlæg med et samlet mindreforbrug på 0,1 mio. kr., der ikke søges overført til 2018, og som er tilgået kommunekassen i 2017.

Ældreboliger og sociale institutioner
Ældreboliger og sociale institutioner havde i 2017 et korrigeret anlægsbudget på 141,8 mio. kr. Teknik og Miljøforvaltningen anmoder om at overføre 74,1 mio. kr. svarende til 52,3% af anlægsbudgettet.

Den ønskede overførsel skyldes mindreforbrug vedrørende etablering af 30 aflastnings- og genoptræningspladser (16,7 mio. kr.), ældreboliger i Køge Nord etape 1 (26 mio. kr.), erstatningsbyggeriet for Lyngtoften (31,5 mio.kr).

Jordforsyningen
Jordforsyningen havde i 2017 et korrigeret anlægsbudget på netto -37,9 mio. kr. Forvaltningerne anmoder om at overføre netto 29,9 mio. kr. Den ønskede overførsel dækker strategisk opkøb (1 mio. kr.), byggemodning (34,3 mio. kr.) og salg af grunde (-5,3 mio. kr.).

Under Jordforsyningen er der afsluttede anlæg med et samlet mindreforbrug/merindtægter på 0,5 mio. kr. og som tilgår kommunekassen i 2017.

Energisparerprojekter
Energisparerprojekter havde i 2017 et korrigeret anlægsbudget på 2,8 mio. kr.

Teknik- og Miljøforvaltningen anmoder om at overføre 0,9 mio. kr. svarende til 32,7% af anlægsbudgettet.

Energiprojekterne kan lånefinansieres med 90 %, idet der ikke kan optages lån til administrationsudgifter.

Køge Jorddepot
Køge Jorddepot havde i 2017 et korrigeret anlægsbudget på -25 mio. kr. og det restkorrigerede budget på -3,2 mio. kr. overføres ikke, idet Køge Jorddepot fremlægger et nyt budget i 2018. Da Køge Jorddepot er 100 % lånefinansieret betyder det ikke noget for Køge Kommunes kassebeholdning.

Bilag 1 indeholder en liste hvor der bliver redegjort for det enkelte anlægsprojekt herunder hvad der søges overført fra 2017 til 2018 samt afsluttende projekter.

Bilag 2 indeholder en oversigt over de ansøgte overførsler fordelt på anlægsgrupperne Skattefinansierede serviceudgifter, Vedligehold, Ældreboliger og sociale institutioner, Jordforsyningen, samt Energisparerprojekter og Køge Jorddepot.

Økonomi

Økonomisk Afdeling bemærker, at det i 2018 er et vedtaget anlægsniveau til skattefinansierede udgifter på 213,7 mio. kr. hertil overføres der ved godkendelse af denne sag 123,6 mio. kr. Det korrigerede budget i 2018 er herefter på 337,3 mio. kr.  

I forhold til overholdelse af det vedtaget anlægsniveau på det skattefinansierede udgifter i 2018, vil et mindre overførselsniveau fra 2018 til 2019 end året på 123,6 mio. kr. fra 2017-18, betyde en overskridelse af det budgettere anlægsniveauet i 2018 og derved risiko for sanktion. Større overførselsniveau vil betyder overholdelse af anlægsniveauet.

Beslutning

Ad 1-2: Godkendt.

Ad 3: Drøftet.

Fraværende
Jacqueline Sporon-Fiedler (F)
Bilag

Til toppen


66.   Budgetvejledning 2019-22


Indstilling

Direktionen indstiller til Økonomiudvalget og Byrådet, at budgetvejledning 2019-22 med tilhørende bilag, fremskrivningsnotatet og mærkning af anlæg godkendes.

Økonomiudvalget 13-03-2018
Anbefales idet der i Budgetvejledningen side 9 tilføjes at der under budgetforhandlingerne udarbejdes en liste over anlægsønsker i årene efter 2024.

Budgetvejledningen opdateres hermed inden Byrådets behandling.

Økonomiudvalget anbefaler, at balancen mellem anlæg og drift genovervejes i budgetforhandlingerne.

Baggrund og vurdering

Der er udarbejdet et udkast til budgetvejledning for 2019-22 (vedlagt). Budgetvejledningen fastlægger rammerne for budgetlægningen for 2019-22.

Budgetvejledningen er udarbejdet ud fra sager drøftet i Økonomiudvalget; "Budgetproces - Evaluering og rammer for fremtidig budgetlægning" den 9. januar og drøftelse af "Masterplaner og anlægsplan" den 27. februar 2018. Protokolleringerne er vedhæftet som bilag 4. 

I det følgende beskrives de væsentligste ændringer i forhold til sidste års budgetproces. 

Anlægsbudgettering
Budgetvejledningen indeholder en bruttoramme på skattefinansierede anlæg på 145 mio. kr. pr. år, ligesom budgetvejledningen fastlægger, at administrationen udarbejder et første udkast til anlægsplan der fremlægges til beslutning i forbindelse med 1. behandlingen af budgettet. Der bliver fremadrettet udarbejdet 5-årige anlægsplaner.

Mærkning af anlæg
For at skabe øget budgetsikkerhed for budgettet er der fra budget 2015 indført en såkaldt mærkningsordning af visse anlægsprojekter. Formålet er, at jordsalg giver indtægter til ekstra anlæg. Anlæggene bliver kategoriseret efter nødvendighed. Indtægterne fra jordsalg skal være indkommet før mærkede anlæg kan igangsættes. Mærkningsordningen udspringer af den Økonomiske politik. Mærkningsordningen er beskrevet i bilag 2.

Faglige anlægsbehov
Fagudvalgenes arbejde med faglige anlægsbehov betyder, at Masterplaner udgår. Resultatet fra tema-drøftelserne i fagudvalgene om de faglige anlægsbehov vil blive forelagt på Økonomiudvalget i juni måned og indgå i de politiske forhandlinger.

Senere budgetproces
Af hensyn til at sikre et solidt beslutningsgrundlag for de politisk drøftelser fokuseres det politiske arbejde med budgetlægningen efter sommerferien. Budgetseminar planlægges til den 17. august. Formålet er, at skabe overblik over konsekvenserne af Økonomiaftalen samt gennemgå 1. behandlingsmaterialet.

Forhandlingsseminar
Der er afsat tid til forhandlingsseminar for Byrådet d. 13. - 14. september 2018. Formålet er, at Byrådet drøfter og indgår forlig vedrørende budget 2019-22. 

Omprioriteringskatalog
Budgetvejledningen indeholder forslag om, at der udarbejdes et omprioriteringskatalog på udfordringen plus 10 mio. kr. Omprioriteringskataloget vil blive forelagt på Byrådets budgetseminar den 17. august. 

Fremskrivningsnotat
Som bilag til budgetvejledningen findes - i lighed med tidligere år - fremskrivningsnotatet for budget 2019-2022. Som noget nyt er notatet opdelt i 5 beslutningsblokke med faldende grad af automatik i fremskrivningen. Dette for at øge den politiske fokus på fremskrivningen. Derudover er der udarbejdet nye modeller til fremskrinvning af budgetter relateret til demografi. Der er tale om en forsimpling af modellerne, der dels øger gennemskueligheden, dels gør dem nemmere at administrere uden at mindske træfsikkerheden.

Økonomi
Intet at bemærke.
Beslutning

Godkendt.

Byrådet anbefaler, at balancen mellem anlæg og drift genovervejes i budgetforhandlingerne.

Fraværende
Jacqueline Sporon-Fiedler (F)
Bilag

Til toppen


67.   Revision af Økonomisk Politik for Køge Kommune


Indstilling

Direktionen indstiller til Økonomiudvalget og Byrådet, at den økonomiske politik for Køge Kommune drøftes og godkendes.

Økonomiudvalget 13-03-2018
Anbefales.
Baggrund og vurdering

I starten af hver valgperiode drøfter og ajourfører Økonomiudvalget kommunens økonomiske politik med henblik på endelig godkendelse i Byrådet den 23. marts 2018.

Hovedformålet med den økonomiske politik er at fastlægge de overordnede principper og rammer de næste 4 år for budgetlægningen og den daglige økonomistyring.

Det er forvaltningens vurdering, at den eksisterende økonomiske politik med dens 6 principper i hovedsagen er hensigtsmæssige og tidssvarende. Forvaltningen anbefaler på den baggrund, at den økonomiske politik for byrådsperioden 2018-21 fortsat bygges op omkring de samme 6 principper.

De 6 principper er følgende:

Køge Byråd ønsker, at

  1. fastholde en sund og bæredygtig økonomi,

  2. understøtte effektive arbejdsgange og –processer,

  3. skabe råderum til prioriterede anlægsinvesteringer,

  4. udvise økonomisk forsigtighed,

  5. sikre stabile skatter og takster,

  6. overholde de årlige økonomiaftaler,

I forhold til den eksisterende økonomiske politik anbefales følgende ændring:

  • Det foreslås, at der under princip nr. 1 ændres i delmålet omkring målet for kassebeholdningens frie kapacitet således, at målet fremover hedder: "Kassebeholdningen bør efter kassekreditreglen (365-dages reglen) have en kassebeholdning på 200 mio. kr. inkl. deponerede midler eller fri kapacitet på minimum 150 mio. kr. Ved højere niveau kan likviditeten nedbringes, og ved lavere niveau bør likviditeten opbygges".

  • Det foreslåes, at der under princip nr. 1 tilføjes et nyt delmål, som hedder: "Overførslen på servicedriften må ikke overstige 40 mio. kr."  

Oplæg til den økonomiske politik er vedlagt.

Økonomi
Sagen har ingen umiddelbare økonomiske konsekvenser for Køge Kommune. Men en ordentlig økonomisk politik, der er forankret politisk, kan bidrage til at fastholde kommunens sunde økonomi og styringskultur.
Kommunikation
Den vedtagne økonomiske politik vil blive offentliggjort på kommunens hjemmeside.
Beslutning
Godkendt.
Fraværende
Jacqueline Sporon-Fiedler (F)
Bilag

Til toppen


68.   Sygefraværsopgørelse, december 2017


Indstilling
Kultur- og Økonomiforvaltningen indstiller til Økonomiudvalget og Byrådet, at orientering om status på sygefraværet for Køge Kommune ved udgangen af 2017 tages til efterretning.

Økonomiudvalget 06-03-2018
Anbefales til efterretning.

Opgørelserne over top/bund 15 vedhæftes til Byrådets behandling.

Baggrund og vurdering

Køge Kommune har siden 2010 haft et skærpet fokus på nedbringelse af sygefraværet. Sygefravær har, uanset årsag, store omkostninger - både for medarbejderen og for arbejdspladsen. Derudover påvirker medarbejdernes sygefravær serviceniveauet i forhold til borgerne. Siden 2010 har kvartårlig sygefraværsrapportering på alle niveauer af organisationen været et værktøj til at følge status samt til at arbejde med konkrete indsatser i forhold til nedbringelse af sygefraværet.

Sygefraværsrapporterne opgør sygefraværet blandt månedslønnede medarbejdere, inklusiv sygefravær, der skyldes arbejdsskader samt fravær grundet nedsat tjeneste og § 56.

Sygefraværet i Køge Kommune har over flere år vist en faldende tendens, dog med mindre stigninger i 2014 og 2015. De sidste 2 år, og især i løbet af 2017, er sygefraværet dog igen faldet løbende (se bilag 2).

Overordnede resultater for 2017

  • Sygefraværet ved udgangen af 2017 udgør 5,1 % samlet for Køge Kommune, jf. tabel 1 i bilag 1, svarende til 13,3 dage i gennemsnit pr. medarbejder. I forhold til 2016 (forrige 12 måneder) ses et samlet fald på 0,3 %-point.
  • 25 % af medarbejderne havde slet ikke sygefravær i 2017 (andel uden sygefravær). I Velfærdsforvaltningen var det 22 %, mens den højeste andel var i Kultur- og Økonomiforvaltningen (36 %).

Væsentlige tendenser

  • Der er fra 2016 til 2017 sket et fald i sygefraværet i Velfærdsforvaltningen (et fald på 0,9 %-point), dækkende et fald i Social- og Sundhedsservice (1,1 %-point) samt i Arbejdsmarkedsafdelingen (2,0 %-point), men en stigning i fraværet i Borgerservice (2,0 %-point) samt i Social- og Sundhedsafdelingen (2,1 %-point).
  • I Børne- og Uddannelsesforvaltningen ses en stagnering i fraværet samlet set fra 2016 til 2017, dækkende alle afdelinger, undtagen Dagtilbudsområdet, der oplever et mindre fald (0,1 %-point).
  • Langtidssygefraværet (over 31 dage) falder fortsat fra 2016 til 2017, jf. tabel 2 og 3 i bilag 1:
    • Fravær fra 31-90 dage er faldet i andel og udgør i 2017 159 perioder (imod 198 perioder året før). Faldet dækker over fald i Børne-og Uddannelsesforvaltningen samt Velfærdsforvaltningen, men stigninger i Teknik- og Miljøforvaltningen.
    • Fravær over 91 dage udgør samme andel af det samlede sygefravær (14 %) i både 2016 og 2017. Dog ses et større fald i andel i Kultur- og Økonomiforvaltningen. Der var dog samlet set færre langtidssyge (54 sygeperioder i 2017 imod 57 perioder året før).
    • Den gennemsnitlige længde af fraværet over 91 dage var på 139,6 dage i 2017, lavest i Velfærdsforvaltningen på 125,6 dage.

Vedhæftet findes bilag med opgørelse over sygefraværet samlet for Køge Kommune samt bilag, der viser udviklingen i sygefraværet de seneste 8 år. Derudover er vedhæftet en opgørelse over top 15/bund 15 sygefravær for institutioner/organisationsenheder.

Videre proces
Sygefraværsopgørelser med uddybende oversigter over de enkelte enheders sygefravær behandles i MED- og fagudvalg på førstkommende møder. 

Økonomi
Der er ingen direkte økonomiske konsekvenser for Køge Kommune.
Beslutning
Taget til efterretning.
Fraværende
Jacqueline Sporon-Fiedler (F)
Bilag

Til toppen


69.   Informationssikkerhedspolitik


Indstilling
Kultur- og Økonomiforvaltningen indstiller til Økonomiudvalget og Byrådet, at godkende den overordnede Informationssikkerhedspolitik for Køge Kommune.

Økonomiudvalget 06-03-2018
Anbefales.
Baggrund og vurdering

Den 25. maj 2018 afløses persondataloven, af nye databeskyttelsesregler fra EU. De nye regler er udformet som en forordning, hvilket betyder, at den er gældende i EU's medlemslande. Forordningen omtales som Databeskyttelsesforordningen eller GDPR (General Data Protection Regulation).

Forordningen stiller krav til Køge Kommunes behandling og forvaltning af personfølsomme data. Kommunen skal have overblik over og styr på de data, der behandles ud fra en risikobaseret tilgang, og kommunen skal være bevidst om konsekvenserne ved behandling af persondata. Der er nye retningslinjer omkring oplysningspligt og indsigt for borgeren. Endvidere stilles krav om, at kommunen har en Databeskyttelsesrådgiver (DPO), som via rådgivning og overvågning sikrer organisationens overholdelse af databeskyttelsesforordningen. De 12 kommuner i Digitaliseringsforeningen Sjælland går i et fælles udbud for en aftale om ekstern varetagelse af DPO-rollen fra maj måned. Den første kontrakt skal løbe i 2 år og derefter evalueres.

Med informationssikkerhedspolitikken tilkendegiver Køge Kommune at følge principperne i den internationale standard for informationssikkerhed, ISO 27001:2013. Standarden fastlægger rammerne for en standardiseret styring af databeskyttelse og giver mulighed for at dokumentere, hvordan kommunen lever op til forordningen.

Informationssikkerhedspolitikken er udarbejdet i samarbejde med de øvrige 11 kommuner i Digitaliseringsforeningen Sjælland, med henblik på at opnå synergier på tværs og optimere ressourcetrækket under implementering af standarden ISO 27001 og EU’s Databeskyttelsesforordning. Målet med samarbejdet er en udstrakt harmonisering af medlemskommunernes ledelse og styring af informationssikkerheden med henblik på et tæt samarbejde på at opnå effektiviseringer og øget kvalitet på informationssikkerhedsområdet.

Økonomiudvalget og Byrådet orienteres i april om arbejdet med kommunens forberedelse til overholdelse af Databeskyttelsesforordningen fra EU og de nationale bestemmelser der følger heraf.

Informationssikkerhedspolitikken erstatter den gældende IT-sikkerhedspolitik, vedtaget af Byrådet den 28. september 2010.
Økonomi
Der er ingen økonomiske konsekvenser for Køge Kommune i forbindelse med vedtagelse af informationssikkerhedspolitikken.
De nye krav til styring på informationssikkerhedsområdet vil kræve et øget ressourcetræk bredt i organisationen både nu og fremadrettet.
Beslutning
Godkendt.
Fraværende
Jacqueline Sporon-Fiedler (F)
Bilag

Til toppen


70.   Faglige bestyrelsesmedlemmer til Museum Sydøstdanmarks bestyrelse


Indstilling
Kultur- og Økonomiforvaltningen indstiller, at Kultur- og Idrætsudvalget, Økonomiudvalget og Byrådet godkender udpegelsen af faglige medlemmer til Museum Sydøstdanmarks bestyrelse.

Kultur- og Idrætsudvalget 05-03-2018
Anbefales.

Økonomiudvalget 13-03-2018
Anbefales.
Baggrund og vurdering

Bestyrelsen for Museum Sydøstdanmark har på baggrund af de kommende års arbejdsplaner besluttet, at fem af medlemmerne skal have kompetencer inden for:

  • Økonomi, ledelse og fonde
  • National og International forskning og formidling
  • Regional og national politik
  • Kommerciel drift
  • Lokal forankring.
I forlængelse heraf besluttede bestyrelsen på bestyrelsesmøde den 14. december 2017 at indstille følgende til kompetencerne og en ny bestyrelse: 
  • Økonomi, ledelse og fonde: Torben Nielsen, tidl. nationalbanksdirektør.
  • National og International forskning og formidling: Tinna Damgaard, Direktør Vikingeskibsmuseet.
  • Regional og national politik: Christian Wedell-Neergaard, medlem af regionsrådet.
  • Kommerciel drift: Charlotte Fly, Salgsdirektør Rosendahl
  • Lokal forankring gennem ét medlem fra museumsforeningerne: Tove Dalby Johansen, Næstved Museumsforening.

Museum Sydøstdanmarks bestyrelse består i øvrigt af tre medlemmer udpeget af kommunalbestyrelserne i hhv. Næstved, Køge og Vordingborg. For Køge Kommune er udpeget formanden for Kultur- og Idrætsudvalget, Anders Ladegaard Bork. Endelig kan museets faste medarbejdere vælge ét bestyrelsesmedlem af deres midte.

I henhold til museets vedtægter § 9, stk. 2 skal de indstillede kandidater godkendes af kommunalbestyrelserne i Køge, Næstved og Vordingborg kommuner.

Økonomi
Intet at bemærke.
Beslutning
Godkendt.
Fraværende
Jacqueline Sporon-Fiedler (F)

Til toppen


71.   Eventuelt


Beslutning
Intet.
Fraværende
Jacqueline Sporon-Fiedler (F)

Til toppen


72.   Salg af areal (Lukket punkt)


Beslutning

Ad 1-3: Godkendt.

Fraværende
Ali Ünsal (V)
Jacqueline Sporon-Fiedler (F)
Thomas Kielgast (F)

Til toppen


73.   Salg af storparcel (Lukket punkt)


Beslutning

Godkendt, at tilbuddet afslås.

Fraværende
Ali Ünsal (V)
Jacqueline Sporon-Fiedler (F)
Thomas Kielgast (F)

Til toppen


74.   Salg af storparcel (Lukket punkt)


Beslutning
Godkendt.
Fraværende
Ali Ünsal (V)
Jacqueline Sporon-Fiedler (F)
Thomas Kielgast (F)

Til toppen


75.   Ansøgning om fristforlængelse for køb af grund (Lukket punkt)


Beslutning
Godkendt.
Fraværende
Ali Ünsal (V)
Jacqueline Sporon-Fiedler (F)
Thomas Kielgast (F)

Til toppen


76.   Videresalg af ubebyggede grunde (Lukket punkt)


Beslutning
Ad 1-3: Godkendt.
Fraværende
Ali Ünsal (V)
Jacqueline Sporon-Fiedler (F)
Thomas Kielgast (F)

Til toppen


77.   Vemmedrupskolen - renovering


Indstilling

Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller til Teknik- og Ejendomsudvalget, Økonomiudvalg og Byrådet, at det kvalitetssikrede budget for skimmelrenovering af Vemmedrupskolen godkendes.

Teknik- og Ejendomsudvalget 06-03-2018
Budgetoverslaget blev taget til efterretning. Der vil senere blive fremsendt ansøgning om anlægsbevilling.

Økonomiudvalget 13-03-2018
Anbefales til efterrretning. Der vil senere blive fremlagt sag med ansøgning om anlægsbevilling.
Baggrund og vurdering

I forbindelse med tagudskiftning på Vemmedrupskolen blev der i slutningen af sommeren 2017 konstateret et meget omfattende angreb af skimmelsvamp i taget og bygningerne. Det betød, at kun en af de 8 bygninger på skolen kunne benyttes, og de fleste af børnene blev derfor flyttet til andre skoler.

Byrådet besluttede den 19. september 2017 at give en anlægsbevilling på 11 mio. kr. til etablering af en midlertidig "pavillonskole", som kunne huse børn og personale indtil skimmelrenoveringen var gennemført. Pavillonskolen blev ibrugtaget primo januar 2018.

Det budget for skimmelrenovering af skolen på 50 mio. kr., som blev udarbejdet i efteråret, blev udarbejdet for en renovering af den eksisterende planløsning. Budgettet blev udarbejdet på baggrund af en skimmelrapport fra Teknologisk Institut. Det primære formål med denne rapport var at afdække eventuelle sundhedsmæssige risici ved fortsat benyttelse af skolen. Det var altså ikke formålet med rapporten at skabe et beslutningsgrundlag for at budgettere en skimmelrenovering af skolen.

På byrådsmødet den 19. december 2017 blev det besluttet at give et rådighedsbeløb og bevilling på 0,8 mio. kr. til yderligere undersøgelser og kvalitetssikring af budget, skimmelomfang og økonomi i forbindelse med renovering af Vemmedrup Skole.

Kvalitetssikringen falder i to trin:

  • Teknologisk Institut (TI) gennemfører en meget grundig undersøgelse af skolens bygninger for at fastslå omfanget af skimmelsvamp. Undersøgelsen omfatter alle lofter, ydervægge, skillevægge samt alle gulve. Såfremt der konstateres skimmel, skal bygningsdelene enten renses eller skiftes (delvist eller helt). Resultaterne af undersøgelserne er fremsendt i rapportform til kommunen og vedhæftes i kopi
  • På baggrund af den nye rapport fra TI kvalitetssikrer den tekniske rådgiver det budget, som blev udarbejdet i efteråret 2017. Kvalitetssikringen tager udgangspunkt i TI's vurdering af de enkelte bygningsdele i de enkelte bygninger på skolen (skimmelfri, renses, udskiftes delvist eller helt)
  • Den tekniske rådgiver forholder sig endvidere til, om skimmelrenoveringen kan forventes at udløse myndighedskrav fx til isoleringstykkelser i lofter og vægge, eller krav til tekniske installationer.

Det fremgår af vedhæftede budget, hvilke forhold der kan henføres til skimmelrenoveringen af skolen, og hvilke ting der kan henføres til nødvendige følgearbejder og omkostninger.

Resultatet af skimmelundersøgelsen og kvalitetssikring af budgettet blev fremlagt på Teknik- og Ejendomsudvalgets mødet og er vedlagt som bilag.

Økonomi
De økonomiske konsekvenser blev præsenteret på Teknik- og Ejendomsudvalgets møde sammen med de øvrige resultater af undersøgelsen og blev taget til efterretning på Teknik- og Ejendomsudvalgets møde.
Beslutning

Taget til efterretning.

Byrådet besluttede at åbne sagsfremstillingen med referatet. Bilagene er fortsat lukkede.

Fraværende
Ali Ünsal (V)
Jacqueline Sporon-Fiedler (F)
Thomas Kielgast (F)

Til toppen


78.   Stilling som direktør i Velfærdsforvaltningen (Lukket punkt)


Beslutning

Ad 1: Godkendt.

Ad 2: Borgmesteren, formanden for Ældre- og Sundhedsudvalget, formanden fra Social- og Arbejdsmarkedsudvalget og Paul Christensen (V) indgår i ansættelsesudvalget.

Fraværende
Ali Ünsal (V)
Jacqueline Sporon-Fiedler (F)
Thomas Kielgast (F)

Til toppen


79.   Eventuelt (Lukket punkt)


Beslutning
Drøftet.
Fraværende
Ali Ünsal (V)
Jacqueline Sporon-Fiedler (F)
Thomas Kielgast (F)

Til toppen

Opdateret af Køge Kommune 21.03.18