Få det bedste ud af koege.dk med den nyeste version af Firefox, Google Chrome, Internet Explorer eller Safari.

Vi bruger cookies til statistik som en del af vores arbejde for at lave en god hjemmeside.

Læs om vores cookiepolitik

Ja tak til cookies eller nej tak til cookies

Dagsorden til møde i Køge Byråd

Den 04.09.2018 kl. 17:00 i Byrådssalen


Indholdsfortegnelse


Lukkede Punkter


Deltagere:

Anders Dahl, (A)
Anders Ladegaard Bork, (O)
Anette Simoni, (V)
Bent Sten Andersen, (O)
Erik Swiatek, (A)
Erling Larsen, (A)
Ertugrul Vural, (A)
Flemming Christensen, (C)
Helle Poulsen, (V)
Jacqueline Sporon-Fiedler, (F)
Jeppe H. Lindberg, (I)
Ken Kristensen, (V)
Kirsten Larsen, (C)
Lene Møller Nielsen, (A)
Lissie Kirk, (A)
Lykke Outzen, (C)
Mads Andersen, (C)
Marie Stærke, (A)
Mette Jorsø, (V)
Niels Rolskov, (Ø)
Osama Aref Mohamad, (A)
Paul Christensen, (V)
Pernille Sylvest, (A)
Selim Balikci, (A)
Søren D. Brask, (V)
Thomas Kielgast, (F)
Torben Haack, (F)

Afbud:

Ali Ünsal, (V)
Thomas Kampmann, (C)

167.   Godkendelse af dagsorden


Fraværende
Ali Ünsal (V)
Thomas Kampmann (C)

Til toppen


168.   1. behandling af budget 2019-2022


Indstilling

Kultur- og Økonomiforvaltningen indstiller til Økonomiudvalget og Byrådet, at budgetforslag 2019-22 førstebehandles.

Økonomiudvalget 28-08-2018
Sagen videresendes til Byrådets 1. behandling.

Baggrund og vurdering

Budgetforslaget for budget 2019-22 fremsendes til Økonomiudvalgets 1. behandling den 28. august. Økonomiudvalget oversender efterfølgende budgetforslaget til Byrådets 1. behandling den 4. september 2018. 

2. behandling af Budget 2019-22 sker i Økonomiudvalget den 2. oktober 2018 og i Byrådet den 9. oktober 2018. 

Materiale til 1. behandlingen findes i Prepare under udvalget ”Budgetmateriale 1. januar 2019”. Materialet er ligeledes vedlagt.  

Budgetmaterialet til budget 2019-22 består af notatet ”Beskrivelse af budgetforslag” samt bilag 1-14. Bilag 1-5 samt 7.A. og 7.B. og bilag 9 er ligeledes at finde på Køge Kommunes hjemmeside (www.koege.dk/budget2019).

Budgetforslaget indebærer en styringsmæssig ubalance på 82 mio. kr. i årligt underskud i gennemsnit efter korrektion for anbefalede politiske korrektioner. Når det ikke er lykkedes at skabe et budget i balance skyldes det i høj grad, at Køge Kommune har haft nogle ekstraordinære udfordringer i forbindelse med 2. og 3. Økonomiske Redegørelse, som skal håndteres i den kommende budgetlægning. Derudover er befolkningsprognosen nedjusteret med 1.000 borgere i forhold til sidste års budgetforudsætninger. Der ventes dog stadig flere borgere i den nærmeste fremtid, hvilket presser kapaciteten på bl.a. daginstitutioner og skoler og skaber øget udgiftspres.

Økonomiaftalen indeholder et finansieringstilskud i 2019 på i alt 3,5 mia. kr. til kommunerne, hvoraf Køge Kommunes andel udgør 15,7 mio. kr., hvilket er på niveau med sidste år. Da der hvert år er stor usikkerhed om finansieringstilskuddets videreførelse, budgetterer Køge Kommune ikke med tilskuddet, før økonomiaftalen er indgået. Køge Kommune får - som i 2018 - kun andel i de 1,5 mia. kr., som fordeles til samtlige kommuner efter indbyggertal. De sidste 2 mia. kr. fordeles til kommuner med højt strukturelt underskud eller lavt beskatningsgrundlag, og Køge Kommune lever i 2019 altså ikke op til disse kriterier.

Budgetforslaget udtrykker en ubalance i økonomien, som der i de politiske forhandlinger skal søges en løsning på. I løbet af 2017 blev der i den økonomiske opfølgning konstateret pres på udgifterne på en række serviceområder. Det blev delvist løst ved at nedsætte anlægsrammen fra 175 til 145 mio. kr. Denne reduktion giver nu udfordringer med en meget snæver anlægsramme. Samtidig er presset på serviceudgifterne fortsat i 2018, et pres, der delvist er håndteret i 2018, men hvor de langsigtede udfordringer skal håndteres i årets budgetlægning. Presset på serviceudgifterne kan samtidig blive en udfordring i forhold til overholdelse af Regeringens serviceloft. I økonomiaftalen for 2019 mellem KL og Regeringen hæves anlægstilskuddet til 17,8 mia. kr. for kommunerne samlet set. Dette giver Køge Kommune ca. 14 mio. kr. mere end ventet.

Endvidere er der som del af sidste års budgetforlig afsat 20 mio. kr. til renovering af Vemmedrupskolen, men de skønnede udgifter viser sig nu at være i omegnen af 86 mio. kr. Desuden var det forudsætningen omkring Køge Idrætspark at der skulle deponeres 10 mio. kr. for et lejemål til klubfaciliteter, men da der ikke kom bud ind på byggeret 2 i første omgang, er der nu behov for en anlægsbevilling på 29 mio. kr. Hertil kommer ”almindelige” budgettilpasninger på baggrund af demografi, mindre vækst i befolkningstallet end forventet sidste år, almindelige behov for budgetudvidelser m.v.

I budgetforhandlingerne er der behov for at overveje, hvordan der skabes balance. Budgetforslaget er ledsaget af et administrativt udarbejdet sparekatalog med et økonomisk omfang svarende til ubalancen i budgetforslaget tillagt 30 mio. kr. Herudover ledsages forslaget af en række notater med såkaldte håndtag besluttet af Byrådet. Sparekataloget og håndtagene kan sammen med evt. andre tiltag anvendes til dels at skabe balance i budgettet, dels at skabe et råderum til politiske omprioriteringer, dels til evt. at øge anlægsniveauet. Sparekataloget beløber sig til 101,2 mio. kr. i 2019 stigende til 118,3 mio. kr. pr. år fra 2022, svarende til 113,7 mio. kr. i gennemsnit.

Budgetforslaget og sparekataloget sendes begge i høring, og høringssvarene indgår i de politiske drøftelser og forhandlinger mellem 1. og 2. behandlingen af budgettet. Budgettet forventes vedtaget ved 2. behandling i Byrådet den 9. oktober 2018. Til Byrådets 1. behandling i september 2018 forelægges nærværende budgetforslag 2019-22.

Økonomi
Se ovenfor.
Fraværende
Ali Ünsal (V)
Thomas Kampmann (C)
Bilag

Til toppen


169.   Eventuelt


Fraværende
Ali Ünsal (V)
Thomas Kampmann (C)

Til toppen


170.   Eventuelt (Lukket punkt)


Fraværende
Ali Ünsal (V)
Thomas Kampmann (C)

Til toppen

Opdateret af Køge Kommune 29.06.19