Få det bedste ud af koege.dk med den nyeste version af Firefox, Google Chrome, Internet Explorer eller Safari.

Vi bruger cookies til statistik som en del af vores arbejde for at lave en god hjemmeside.

Læs om vores cookiepolitik

Ja tak til cookies eller nej tak til cookies

Referat af møde i Køge Byråd

Den 09.10.2018 kl. 17:00 i Byrådssalen


Indholdsfortegnelse


Deltagere:

Ali Ünsal, (V)
Anders Dahl, (A)
Anders Ladegaard Bork, (O)
Bent Sten Andersen, (O)
Erik Swiatek, (A)
Erling Larsen, (A)
Ertugrul Vural, (A)
Flemming Christensen, (C)
Helle Poulsen, (V)
Jacqueline Sporon-Fiedler, (F)
Jeppe H. Lindberg, (I)
Ken Kristensen, (V)
Kirsten Larsen, (C)
Lene Møller Nielsen, (A)
Lissie Kirk, (A)
Mads Andersen, (C)
Marie Stærke, (A)
Mette Jorsø, (V)
Niels Rolskov, (Ø)
Osama Aref Mohamad, (A)
Paul Christensen, (V)
Pernille Sylvest, (A)
Selim Balikci, (A)
Søren D. Brask, (V)
Thomas Kampmann, (C)
Thomas Kielgast, (F)
Torben Haack, (F)


193.   Godkendelse af dagsorden


Beslutning

Godkendt.


Til toppen


194.   2. behandling af budget 2019-22


Indstilling

Kultur- og Økonomiforvaltningen indstiller budget 2019-22 til andenbehandling i Økonomiudvalget og Byrådet, herunder at 

  1. valg af statsgaranti eller selvbudgettering i 2019 besluttes, jf. bilag 7 
  2. det godkendes, at tekniske og politiske ændringer indarbejdes i budgetforslag 2019-22 jf. afstemningslisten. Afstemningslisten er vedlagt i bilag 2 
  3. ”Aftale om budget 2019-22” for forligspartierne godkendes. Budgetaftalen er vedlagt i bilag 3
  4. det godkendes, at budgetbemærkningerne korrigeres i overensstemmelse med Byrådets andenbehandling
  5. den 5 - årige anlægsplan tages til efterretning jf. bilag 6
  6. der godkendes "Mærkning af anlæg" for 5,8 mio. kr. i 2019 på Vedligehold af kommunens ejendomme
  7. takster for 2019 jf. bilag 1, godkendes, idet det dog samtidig godkendes, at eventuelle tekniske korrektioner herunder tilpasning af taksterne som følge af beslutningerne i andenbehandlingen indarbejdes administrativt
  8. skattesatser tages til efterretning
  9. service- og anlægslofter drøftes med henblik på mulighed for at bidrage til kommunernes samlede aftaleoverholdelse.

Økonomiudvalget 02-10-2018
Økonomiudvalget anbefaler, at budgettet andenbehandles, herunder at:

Ad 1: Statsgaranti anbefales.

Ad 2: Anbefales, jf. afstemningslistens bilag 2.

Ad 3-4: Anbefales.

Ad 5: Anbefales taget til efterretning.

Ad 6-7: Anbefales.

Ad 8: Anbefales taget til efterretning.

Ad 9: Drøftet, idet det anbefales, at 10 mio. kr. overføres fra vedligeholdelsespuljen på anlæg til vedligehold på driften.

Baggrund og vurdering

Det bemærkes at Økonomiudvalgets ændring i Ad 9) er indarbejdet i bilag 4, 5 og 6.

Byrådet førstebehandlede budgetforslaget for 2019-22 den 4. september 2018. I henhold til styrelseslovens § 38 skal der gå mindst 3 uger mellem første- og andenbehandlingen af budgettet. Det fremgår endvidere af lovgivningen, at andenbehandlingen af budgettet skal ske senest den 15. oktober. Andenbehandling af Budget 2019-22 finder sted i Økonomiudvalget den 2. oktober 2018 og i Byrådet den 9. oktober 2018.

Mellem 1. og 2. behandlingen af budgettet er der kommet supplerende oplysninger, der giver anledning til tekniske korrektioner til det fremsendte budgetforslag. Materialet er udsendt som supplerende materiale den 7. september og vedlagt som bilag 8. Herudover har forligspartierne bestående af Socialdemokraterne, Venstre, Det Konservative Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Liberal Alliance (herefter benævnt A, V, C, F, O, Ø og I) den 16. september 2018 indgået forlig om budget 2019-22 (Bilag 3).

De tekniske korrektioner og de politiske ændringsforslag er listet i afstemningslisten, der er vedlagt som bilag 2. Afstemningslisten er opdelt i A. Drift og B. Anlæg. Kategori A er underopdelt i ”Tekniske Korrektioner”, "Korrektioner til politisk drøftelse", ”Øvrigt forlig” og "Sparekatalog".

Eventuelle tekniske korrektioner og tilpasning af taksterne som konsekvens af Byrådets andenbehandling af budget 2019-22 indarbejdes administrativt, jf. punkt 6. 

I det følgende kommenteres de enkelte indstillingspunkter: 

Ad 1: Statsgaranti eller selvbudgettering
Direktionen anbefaler, at der træffes beslutning om valg af selvbudgettering eller statsgaranti i 2019. I budgetforslag 2019-22 er der budgetteret med valg af statsgaranti i 2019-22. (se bilag 7, hvori Forvaltningen anbefaler valg af statsgaranti).

Ad 2: Teknisk-administrative korrektioner samt politiske ændringsforslag
Der er efter førstebehandlingen fremkommet supplerende oplysninger, der giver anledning til teknisk-administrative korrektioner udsendt 7. september som supplerende budgetmateriale. Korrektionerne er indarbejdet i afstemningslisten, bilag 2.

Resultatopgørelsen inkl. forligsparternes ændringsforslag er vedlagt som bilag 4. Se yderligere under punktet ”Økonomi”.

Ad 3: ”Aftale om budget 2019-22”
Forligspartierne har fremsendt hensigtserklæring til budget 2019-22: ”Aftale om budget 2019-22”. Budgetaftalen er vedlagt som bilag 3.

Ad 4: Budgetbemærkninger
I budgetbemærkningerne beskrives de enkelte budgetposter. Budgetbemærkningerne er udsendt med budgetmaterialet den 17. august 2018. Budgetbemærkningerne korrigeres i overensstemmelse med indholdet af andenbehandlingen af budgettet og udsendes sammen med det trykte budget. Det bemærkes, at budgetbemærkningerne ikke er bindende, men udelukkende beskriver basisforudsætningerne for budgettet.

I Køge Kommune gives bevillingerne på udvalgsniveau. Bevillingsoversigten inkl. ændringsforslag i forliget er vedlagt som bilag 5.

Ad 5: Anlægsplan
Anlægsplan er vedlagt som bilag 6. I anlægsplanen er indarbejdet Vemmedrupskolen, omfartsvej i Borup, Kunststofbane i Ejby, renovering af Herfølge Stadion og Østsjællands Beredskab. Serviceanlægsrammen udgør herefter 202,2 mio. kr. i 2019.

Ad 6: Mærkning af anlæg
Der er i budget 2019 mærkede anlæg på "Vedligehold" for i alt 5,8 mio. kr., jf. budgetvejledningen. Dvs. disse midler bliver  frigivet i takt med at indtægerne på jordforsyningen realiseres for at sikre balance i økonomien.

Ad 7: Takster
Køge Kommunes takstblad for 2019-22 fremsendes til godkendelse. Takstbladet er identisk med takstbladet fra 1. behandlingen af budgettet og er vedlagt som bilag 1.

Ændringsforslag som del af 2. behandlingen kan give anledning til ændret PL-fremskrivning og til takstændringer, som indarbejdes administrativt til det trykte budget.

Ad 8: Skattesatser
Budgetforslag 2019-22 og ændringsforslaget fra forligspartierne til budgetforslaget indeholder ikke ændringer i skattesatserne i forhold til 2018.

De indarbejdede skattesatser udgør: 

Skattesatser 2018 og 2019
Kommunal indkomstskat 24,9 procent
Kirkelig ligning 0,87 procent
Kommunal grundskyld (almindelige ejendomme) 21,038 promille
Kommunal grundskyld (produktionsjord) 6,238 promille
Dækningsafgift af forretningsejendomme 0 promille
Dækningsafgift af offentlige ejendomme (forskelsværdi) 8,75 promille
Dækningsafgift af offentlige ejendomme (grundværdi) 10,519 promille

Ad. 9: Service- og anlægsloft
Servicedriftsudgifterne i forligspartiernes budgetforslag udgør 2.735 mio. kr. i 2019. Dette er 28 mio. kr. mere end KL's beregning af Køge Kommunes tekniske andel af servicerammen i Økonomiaftalen. Tilsvarende udgør de skattefinansierede anlæg omfattet af anlægsrammen 202,2 mio. kr. i 2019 i budgetforslaget. Køge Kommunes forholdsmæssige beregnede andel udgør ca. 191 mio. kr. og dermed ligger budgetforslaget 11 mio. kr. over.

KL's seneste prognose fra 3. borgmestermøde venter at kommunerne samlet set ligger 0,8 mia. kr. over på anlæg og -0,4 mia. kr. under på service i de nuværende forventninger til budgetlægningen for 2019.

Såfremt det endelige budget overskrider den aftalte serviceramme kan Regeringen tilbageholde op til 3 mia. kr. i bloktilskud. Tilsvarende kan Regeringen ved en overskridelse af anlægsrammen tilbageholde op til 1 mia. kr. af bloktilskuddet som budgetsanktion på anlægsområdet.

Opmærksomheden henledes dog på, at en eventuel sanktion på regnskab 2019 må forventes udmålt i forhold til det i budgettet oprindeligt indregnede anlægsniveau. Hertil kommer at der pt forventes et væsenligt overførselsniveau fra 2018 til 2019 der for en stor dels vedkommende forventes anvendt i 2019.

Økonomi

Forligspartiernes budgetforslaget 2019-2022, der fremsendes til 2. behandlingen, overholder rammerne i kommunens økonomiske politik.

For det første udgør driftsoverskuddet 3,4 % af serviceudgifterne i 2019-22, hvilket er højere end de minimum 3 %, som den økonomiske politik foreskriver. For det andet udgør den gennemsnitlige kassebeholdning i budgetforslaget til 2. behandlingen 194,8 mio. kr. ved udgangen af 2022. Det skal ses i forhold til at den økonomiske politik foreskriver en kassebeholdning på minimum 166 mio. kr.

Budgetforslag 2019-22 inklusiv de tekniske korrektioner og politiske ændringsforslag indeholder et skattefinansieret bruttoanlægsniveau på 202,2 mio. kr. i 2019.

Den samlede resultatopgørelse findes i bilag 4.

Beslutning

Køge Byråd andenbehandlede budgettet og besluttede herunder at:

Ad 1: Statsgaranti vælges for 2019.

Ad 2: Godkendt, jf. afstemningslisten i bilag 2.

Ad 3-4: Godkendt.

Ad 5: Taget til efterretning.

Ad 6-7: Godkendt.

Ad 8: Taget til efterretning.

Ad 9: Godkendt idet 10 mio. kr. overføres fra vedligeholdelsespuljen på anlæg til vedligehold på driften, jf. afstemningslisten i bilag 2.

Bilag

Til toppen

Opdateret af Køge Kommune 10.10.18