Få det bedste ud af koege.dk med den nyeste version af Firefox, Google Chrome, Internet Explorer eller Safari.

Vi bruger cookies til statistik som en del af vores arbejde for at lave en god hjemmeside.

Læs om vores cookiepolitik

Ja tak til cookies eller nej tak til cookies

Referat af møde i Køge Byråd

Den 26.05.2020 kl. 17:00 i Over Skype


Indholdsfortegnelse


Lukkede Punkter


Deltagere:

Ali Ünsal, (V)
Anders Dahl, (A)
Anders Ladegaard Bork, (O)
Bent Sten Andersen, (O)
Erik Swiatek, (A)
Erling Larsen, (A)
Ertugrul Vural, (A)
Flemming Christensen, (C)
Helle Poulsen, (V)
Jacqueline Sporon-Fiedler, (F)
Jeppe H. Lindberg, (I)
Ken Kristensen, (V)
Kirsten Larsen, (C)
Lene Møller Nielsen, (A)
Lissie Kirk, (A)
Mads Andersen, (C)
Marie Stærke, (A)
Mette Jorsø, (V)
Niels Rolskov, (Ø)
Osama Aref Mohamad, (A)
Paul Christensen, (V)
Pernille Sylvest, (A)
Selim Balikci, (A)
Søren D. Brask, (V)
Thomas Kampmann, (C)
Thomas Kielgast, (F)
Torben Haack, (F)


76.   Godkendelse af dagsorden


Beslutning
Godkendt.

Til toppen


77.   Spørgetid - skriftlige spørgsmål til byrådet


Indstilling

Der er indkommet 2 spørgsmål:

Spørgsmål 1: 

Peter Langkilde, Brogade 17c, Køge.

Afskrift af Peter Langkildes spørgsmål:

"Baggrund for henvendelsen.

”Tapperiet” er en kommunal institution, der ulovligt har været gratisudlånt til kommunalansattes private formål.

I 2 mails af 29/10 og 22/11 – 2019 fra kommunens kulturchef Michael Lund bekræftes, at Tapperiet i mindst 7 tilfælde over en årrække, sidst oplyst i 2018, har været ”gratisudlånt” privat til kommunalansat personale.

Et af disse gratis udlån har været til lederen af Tapperiet, til festligholdelse af sit barns konfirmation, hvis far bl.a. har været en kendt folketingspolitiker fra Køge.

I konfirmationsfesten deltog desuden nuværende borgmester samt andre kommunalansatte personer.

Nævnte 7 gratisudlån af Tapperiet vidner om kommunal magtmisbrug, vennetjenester, nepotisme, samt anden lovbrud. Skærpede omstændighed må desuden være, at der er foregået hele 7 udlån over en årrække, uden der er skredet ind over for ulovlighederne. (I Allerlevssagen var der kun et udlån).

Det understøtter fortsat påstanden om, at der på rådhuset hersker en dårlig kultur, hvor årsagen hertil bl.a. er, at der i forvaltningen mangler elementære ajourførte regler for personalets funktioner og rettigheder.  Det følger også af, at borgmesteren i sit sidste byrådssvar til undertegnede meddelte igangsat forretningsændring vedr. godkendelse af udgiftsbilag, i undgåelse af misbrug.

Spørgsmål om ulovligt brug af ”Tapperiet” til kommunalansat personale:

  1. Har alle 7 udlån været gratis, uden der er betalt for varme, lys og rengøring. Hvis nej, bedes det specificeres hvilke af de 7 udlån der har betalt, og for hvad.
  2. Har Tapperiet betalt for en del af drikkevarerne på stedet. Hvis nej, bedes det specificeres hvem af de 7 lånere, som selv har betalt.
  3. Har Tapperiet betalt for snaks og anden spiseligt under opholdet. Hvis nej, bedes det specificeres hvem af de 7 lånere, som selv har betalt.
  4. Har nogle af Tapperiets kommunalansatte personer været benyttet under de 7 udlån. Er der forekommet kommunal lønudgift hermed.
  5. Har den nuværende borgmester deltaget i et eller flere af de 7 arrangementer afholdt i Tapperiet.

    Gratis udlån af offentlig ejendom til borgerne er konkurrenceforvridende, og dermed ulovlig i henhold til Kommunalfuldmagtens regler. Det følger bl.a. af, at et døgnudlån til medlemmer af Køge Marineforenings lokaler skal betale kr. 1500 til dækning af varme, el, rengøring og administration mm., uagtet at fx samme, måske gennem gratis medhjælp, er med til at vedligeholde ejendommen.

    Spørgsmål om ulovligt gratis udlån af anden kommunalejet ejendom:

  6. Har en kommunal institution. Det være sig en skole, børnehave, sportshal eller anden kommunal ejendom, eller en del heraf, tidligere været udlånt privat, gennem accept fra offentlig ansat personale.

    Hvis ja. Hvorledes har kommunen ændret utilladelighed herom.

  7. Har nogle af de private udlån været gratis.

Ingen navne nævnt. Er svarene ikke enslydende anbefales det at bruge dato for udlån.

Det henstilles i øvrigt til borgmesteren, at spørgsmål, og svar, til fulde, og fremover indgår i den skriftlige dagsorden til byrådsmødet. Byrådet har pligt til at svare.

Sluttelig. Grundlæggende er det uacceptabelt at skatteborgeren skal betale for offentligansatte private udgifter.

Spørgsmål 2:

Bent Ramsnæs, Ørningevej 10, Borup

Afskrift af Bent Ramsnæs' spørgsmål:

"Omfartsvejen i Borup fra den etbenede rundkørsel til Ørningevej.

Borup Borgergruppe har udformet et forslag til forlængelsen af Østre Ringvej, hvor af det fremgår at ringvejen bliver gravet ned under Ørningevej. Og den planlagte rundkørsel droppes ved Ørningevej.

Borup Borgergruppe og de berørte borgere i Ørninge, har intet hørt videre om projektet. Man kan dog læse i Dagbladet at der er sat mange penge af til projektet i 2020, og projektet skal starte i dette forår.

Vi er også blevet lovet et borgermøde om udformningen af den kommende forlængelse; men der er intet sket.

Jeg skal som direkte berørt part, forespørge om Køge Kommune agter at holde et borgermøde evt. i Borup Hallen med begrænset antal deltagere, og hvor der på forhånd er stillet stole op med 1 meters mellemrum ?

Borgermødet skal handle om udformningen af forlængelsen af ringvejen! Og bør have deltagelse af lederen af projektet, samt politikere der har sat sig ind i projektet. Der bør være mulighed for komme med spørgsmål på mødet fra borgerne

Ligeledes skal jeg forespørge om der er lavet en VVM-screening eller en VVM redegørelse, bl.a. vedr. støj ? Som jeg er blevet lovet på et kommunalbestyrelsesmøde i efteråret 2019. Såfremt en sådan er lavet vil jeg gerne have den tilsendt evt. som et link."

Beslutning
Borgmesteren oplæste spørgsmål og svar. Svarene tilsendes spørgerne og vedhæftes referatet.
Bilag

Til toppen


78.   Befolkningsprognose og kapacitetsberegninger 2020-2032


Indstilling

Direktionen indstiller til Økonomiudvalget og Byrådet, at

  1. befolkningsprognose 2020-2032 og kapacitetsberegninger 2020-2032 tages til efterretning og indgår i den videre budgetlægning 2021-2024
  2. der i august 2020 - hvis administrationen vurderer det tilrådeligt på baggrund af udviklingen som følge af coronanedlukningen - udarbejdes en revideret befolkningsprognose, som kan indgå i budgetlægning 2021-2024.
Økonomiudvalget 19-05-2020
Ad 1: Anbefales taget til efterretning.

Ad 2: Anbefales godkendt.

Baggrund og vurdering

Indbyggertallet i Køge Kommune forventes at stige med 11 procent i årene 2020 - 2032, hvilket svarer til, at der i 2032 forventes at bo 6.586 flere borgere i kommunen end i dag. Det viser årets befolkningsprognose. Befolkningsprognosen, som Køge Kommune udarbejder i samarbejde med COWI, anslår, at indbyggertallet forventes at stige fra 60.980 personer primo 2020 til 67.566 personer primo 2032. På landsplan ventes i samme periode en stigning i indbyggertallet på ca. 5 pct., jf. Danmarks Statistik (prognose fra 2019).

Befolkningsprognosen viser, hvordan den demografiske sammensætning af borgerne i Køge Kommune forventes at udvikle sig fordelt på alder og delområder 12 år frem i tiden. Prognosen anvendes som et værktøj i kommunens budgetlægning til fremskrivning af driftsudgifterne på de dele af budgetterne, der er demografireguleret jf. budgetlægningens fremskrivningsnotat, og til beregning af kapacitetsbehov jf. nedenfor. Derudover indgår befolkningsprognosen i budgetteringen af kommunens indtægter fra skat, tilskud og udligning. Befolkningsprognosen fremgår af bilag 1 og kapacitetsberegningerne af bilag 2.

Prognosen er på niveau med den fra sidste år. Det realiserede folketal pr. 1. januar 2020 var 50 personer højere end forudsagt i sidste års prognose. På kort sigt forudsiger den nye prognose 28 flere borgere pr. 1. januar 2021 end sidste års prognose, og på lang sigt er der tale om en opjustering på 172 personer (pr. 1. januar 2031).

I kapacitetsberegningerne sammenholdes de eksisterende pladser på dagtilbud og plejeboliger med det behov for pladser, som befolkningsprognosen forudsiger. Kapacitetsberegningerne viser dermed behovet for afvikling eller udvikling af pladser på de store velfærdsområder; dagtilbud, skole og SFO samt ældrepleje.

I det følgende redegøres for de anlægsmæssige konsekvenser af kapacitetsberegningerne inden for den femårige periode, kommunens anlægsinvesteringsplan løber (2021-2025). Tiltagene indarbejdes i den administrative femårige anlægsplan, der behandles politisk sammen med det øvrige budgetmateriale i august.

Dagtilbudsområdet
Kapacitetsberegningerne på dagtilbudsområdet viser, at pladsbehovet vil stige fra 3.329 pladser i 2020 til 4.232 pladser i 2032, hvilket er en stigning på 903 pladser. I perioden fra 2020 til 2025, som er den periode, anlægsinvesteringsplanen løber i, er stigningen på 404 pladser.

Direktionen anbefaler, at der i anlægsinvesteringsplanen indarbejdes 35,8 mio. kr. i 2021, 27,0 mio. kr. i 2022, 19,8 mio. kr. i 2023, 27,0 mio. kr. i 2024 og 15,9 mio. kr. i 2025, jf. tabel 2.7 i kapacitetsberegningerne. Udfordringerne foreslås således løst ved nybyggeri. Anbefalingerne er i tråd med anlægsinvesteringsplanen fra sidste års budget med hensyn til det samlede afsatte beløb og volumen af nybyggeri.

Folkeskole og SFO
På folkeskoleområdet og SFO-området vil kapaciteten være tilstrækkelig i årene frem til 2025.

Ældreområdet
Kapacitetsberegningerne på ældreområdet viser, at boligbehovet vil stige fra 421 i 2020 til 586 i 2032, hvilket er en stigning på 165 boliger. Heri er indregnet en maksimal venteliste på 10 %. I perioden fra 2020 til 2025 er stigningen på 81 boliger.

Direktionen anbefaler, at der i anlægsinvesteringsplanen afsættes 1,0 mio. kr. i 2024 og 5,2 mio. kr. i 2025 til Køge Nord etape 2 - til servicearealer, som er den kommunalt finansierede del. Dertil kommer 6,4 mio. kr. i 2024 og 31,9 mio. kr. i 2025 til boligdelen, som finansieres via lånoptagelse, beboerindskud og grundkapitalindskud.

På kortere sigt mindskes kapacitetsudfordringerne ved ibrugtagning af hvilende kapacitet (33 pladser), og sideløbende arbejdes med muligheden for friplejehjem. Igangsættelsen af arbejdet med friplejehjem behandles politisk af Ældre- og Sundhedsudvalget, Økonomiudvalget og Byrådet på møderne i maj 2020.

Effekt af coronanedlukning fortsat ukendt
Der skal gøres opmærksom på, at årets befolkningsprognose er udarbejdet inden nedlukningen af samfundet som følge af coronavirus. I ovenstående forventninger til befolkningstal og kapacitetsbehov er der således på ingen måde taget højde for eventuelle effekter af coronakrisen.

Forventningen er, at coronakrisen får en negativ effekt på flytteniveau, boligpriser og byggeaktivitet, men der findes på nuværende tidspunkt intet datagrundlag eller vækstskøn, som kan danne grundlag for en alternativ befolkningsprognose.

Derfor indstilles det i år, at der ekstraordinært kan laves en ny befolkningsprognose i august, hvis der på det tidspunkt er grundlag for det, og at denne da kan indgå i budgetlægningen. Administrationen vil følge udviklingen tæt og vurdere, om en ny befolkningsprognose er hensigtsmæssig.

Økonomi
Anlægsforslagene, som indarbejdes i den administrative femårige anlægsplan, har betydning for den finansielle balance og overholdelse af anlægsramme i budgettet.
Beslutning

Ad 1: Taget til efterretning.
Ad 2: Godkendt.

Bilag

Til toppen


79.   Finansiel politik - justering


Indstilling
Direktøren for Kultur- og Økonomiforvaltningen indstiller til Økonomiudvalget og Byrådet, at kommunens finansielle politik justeres som anbefalet af kapitalforvalter.

Økonomiudvalget 19-05-2020
Anbefales.
Baggrund og vurdering

Køge Kommunes finansielle politik vedtaget af Byrådet februar 2019 indeholder rammer for anbringelse af investeringsporteføljen. På grund af det lave renteniveau og store usikkerhed på de finansielle markeder anbefaler kommunens kapitalforvalter, Jyske Bank, at der tilføjes en ekstra investeringsmulighed i porteføljen. Konkret anbefales det at åbne for investering i "investment grade obligationer", der er obligationer udstedt af virksomheder med høj rating i kreditvurderingerne. Risikomæssigt ligger de derfor mellem stats- og realkreditobligationer og højrente- og virksomhedsobligationer.

Kommunens nuværende rammer ser således ud:

Portefølje Andel
Danske stats- og realkreditobligationer 80-100%
Højrente- og virksomhedsobligationer 0-10%
Aktier 0-10%
Kontant beholdning 0-5%

Konkret anbefales rammerne revideres således:

Portefølje Andel
Danske stats- og realkreditobligationer 80-100%
- heraf investment grade obligationer 0-20%
Højrente- og virksomhedsobligationer 0-10%
Aktier 0-10%
Kontant beholdning

0-5%

Forslag til justeret finansiel politik er vedlagt som bilag.

Økonomi
Ingen særskilt.
Beslutning
Godkendt.
Bilag

Til toppen


80.   Udlægsordning


Indstilling

Kultur- og Økonomiforvaltningen indstiller til Økonomiudvalget og Byrådet, at det godkendes, at forlænge den eksisterende udlægsordning på op til 50 mio. kr. til Køge Kyst, til ultimo 2023.

Økonomiudvalget 19-05-2020
Anbefales.
Baggrund og vurdering

Byrådet vedtog den 25. april 2017, at yde udlæg til Køge Kyst på op til 50 mio. kr. i perioden frem til oktober 2018, og forlængede den 26. juni 2018 ordningen til ultimo 2020.

Et udlæg er en trækningsret, som Køge Kommune og Realdania yder til Køge Kyst for at sikre likviditeten i projektet, idet udgifter og indtægter falder forskudt. Køge Kommune og Realdania yder lige store udlæg og udlæg forrentes med 0,4375 pct. kvartårligt. Vilkårene fastlægges af bestyrelsen. Køge Kyst tilbagebetaler løbende udlæg til Køge Kommune og Realdania, når der er tilstrækkeligt råderum.

Køge Kommune har pt. ingen udlæg til Køge Kyst. Bestyrelsen i Køge Kyst har den 30. marts drøftet likviditetsforventninger for hele byudviklingsprojektet, og administrationen i Køge Kyst vurderer, at der fortsat vil være behov for udlæg fra de to ejere (Realdania og Køge Kommune) pga. et periodevist likviditetsbehov i 2020, 2021 og 2022. Da der er en vis usikkerhed på tidspunkterne for likviditetsbehovet anbefales det at forlænge ordningen til ultimo 2023.

Økonomi

Udlæg på op til 50 mio. kr. i perioden frem til ultimo 2023 betyder et tilsvarende midlertidigt fald i kommunens likviditet i de perioder hvor der trækkes på udlægsordningen.

Beslutning
Godkendt.

Til toppen


81.   Moderniseringspulje til kommunens ejendomme


Indstilling
Direktionen indstiller til Økonomiudvalget og Byrådet, at administrationen bemyndiges til at indarbejde en pulje på 8 mio. kr. årligt til modernisering af bygninger, primært finansieret af råderum skabt gennem fremrykning af anlæg.

Økonomiudvalget 19-05-2020
Anbefales.
Baggrund og vurdering

Efterslæbsrapporten vedrørende vedligehold af kommunens ejendomme viste, at der var et efterslæb på ca. 400 mio. over de næste 10 år for at få opgraderet bygningskvaliteten til et niveau, hvor der samtidig er et effektivt niveau på de løbende driftsomkostninger på bygning. På den baggrund indarbejdes der årligt ca. 40 mio. kr. i anlægsinvesteringsplanen.

Samtidig afsættes der hvert år i budgetlægningen midler til nyanlæg. 

Over de sidste år har der således væres stort fokus på indhentning af vedligeholdelsesefterslæb og nyanlæg. Det er imidlertid direktionens vurdering, at der udestår et behov for at kunne modernisere vores bygninger og anlæg. Dette behov har ligeledes flere gange været efterlyst fra medarbejderne i MED-organisationen.

Som besluttet i Byrådet den 28. april 2020, sag nr. 49, beskrives i denne sag hvorledes der kan arbejdes videre med en moderniseringspulje der muliggør at vi gradvist arbejder med de udestående moderniseringsbehov.

Direktionen anbefaler, at der som en start afsættes en pulje på 8 mio. årligt til modernisering. Behovet er langt større en puljen på 8 mio. kr. og derfor udelukkende udtryk for en start. Puljen finansieres af det råderum som de fremrykkede anlæg for 32,7 mio. kr. skaber. Puljen afsættes varigt.

Puljens primære fokus vil være på projekter på tværs af alle fagområder. De konkrete moderniseringsprojekter vil have et eller flere at følgende formål:

  • Modernisering med henblik på forbedret arbejdsmiljø.
  • Modernisering der sikrer at bygninger og udendørs anlægs indretning understøtter ny lovgivning.
  • Modernisering der sikrer at tidssvarende og konkurrencedygtigt servicetilbud.
  • Modernisering der imødekommer andre ændringer i kerneopgaven, der udfordres af de fysiske rammer.

Konkrete forslag til udmøntning af puljen i 2021 vil blive fremlagt af direktionen på budgetseminaret i august. Der vil blive fremlagt ekstra forslag, så prioriteringen vil være en del af budgetforhandlingerne.

Økonomi
Ingen direkte økonomiske konsekvenser.
Beslutning
Godkendt.

Til toppen


82.   Renovering af Solbakken II, Køge Boligselskab (skema-A)


Indstilling

Kultur- og Økonomiforvaltningen indstiller til Økonomiudvalget og Byrådet, at

  1. projektet (skema A) for renovering af Solbakken II godkendes
  2. kapitaltilførsel på 250.000 kr., ydet som et rente- og afdragsfrit lån, godkendes. Spørgsmålet om renteprocent og afdragsafvikling tages op om senest 10 år. Lånet finansieres ved en tillægsbevilling til budget 2022

  3. kommunegaranti svarende til 25.626.029 kr. for såvel de støttede som de ustøttede realkreditlån for den del af lånene, der har pantsikkerhed ud over 60 % af ejendommens værdi, godkendes. Garantiprocenten fastsættes først på et senere tidspunkt af det långivende realkreditinstitut, hvorfor garantibeløbet vil kunne ændre sig ved godkendelse af skema B.

Økonomiudvalget 19-05-2020
Ad 1-3: Anbefales godkendt med forbehold for af organisationsbestyrelsens godkendelse.
Baggrund og vurdering

Køge Boligselskab, afdeling Solbakken II i Køge har de sidste år været prækvalificeret til at få støtte fra Landsbyggefonden til renovering efter almenboliglovens § 91. Senest meddelte Landsbyggefonden den 23. januar 2020, at fonden havde afsat et beløb på 138.671.000 kr. i støttede lån til renoveringen med forventet tilsagn i eventuelt 2021 eller senere - forudsat, at grundlaget for Skema A til den tid er klaret.

Imidlertid har Landsbyggefonden den 11. marts 2020 skrevet til Køge Boligselskab om muligheden for at fremrykke planlagte renoveringer af almene boliger. Initiativet skal ses som et led i at hjælpe dansk erhvervsliv gennem en aktivitetsnedgang. En forudsætning for at fremrykke projektet er, at det er behandlet i boligorganisation og kommune inden 1. juni 2020.

Køge Boligselskab har den 13. marts 2020 svaret Landsbyggefonden, at boligselskabet har en positiv tilgang i forhold til at fremrykke projektet og er indstillet på at afsætte de fornødne ressourcer til den afsluttende sagsbehandling, således at denne kan ske indenfor den givne frist.

Køge Boligselskab fremsender derfor den 28. april 2020 ansøgning (skema A) for renovering af afdeling Solbakken II.

Boligselskabet oplyser i ansøgningen, at de nuværende boliger i afdeling Solbakken II alle er af ældre dato (bygget i perioden 1957-1964). Afdelingen består af i alt 220 almene familieboliger beliggende i Køge.

Den fremlagte plan indebærer, at det vil være muligt at foretage en renovering, der i større eller mindre omfang indbefatter samtlige lejemål i afdelingen. Der vil blive etableret nye tilgængelighedsboliger i udvalgte blokke i afdelingen og de resterende boliger vil blive renoveret i form af blandt andet udskiftning af vinduer og terrassedøre, etablering af mekanisk ventilation, udskiftning til nye og udvendigt påmonterede altaner. Renoveringsarbejdet er nærmere beskrevet i ansøgningen fra Køge Boligselskab.

Boligselskabet oplyser, at den samlede anskaffelsessum for projektet forventes at udgøre 169.130.000 kr. Anskaffelsessummen er fordelt på støttede arbejder til i alt 126.655.000 kr. og ikke støttede arbejder på 42.475.000 kr. Der vil skulle stilles kommunal garanti for de optagne lån efter almenboliglovens § 91, stk. 8. Endvidere anfører Landsbyggefonden i skitseforslag, at der gives kapitaltilførsel på i alt. 1.250.000 kr. Kommunens andel af kapitaltilførslen vil være på 250.000 kr.

Teknik- og Miljøforvaltningen bemærker til ansøgningen, at der ikke er nogen planmæssige udfordringer i de beskrevne arbejder. Flere af arbejderne vil efterfølgende, i forbindelse med godkendelse af skema B, kræve myndighedsgodkendelser (byggetilladelse).

Økonomisk Afdeling bemærker, at afdelingen i 2018 havde et overskud på 51.356 kr. Egenkapitalen viser en saldo på 4,7 mio. kr. og en henlæggelseskonto på 4,7 mio. kr. De sidste tre regnskabsår, har afdelingen haft et stabilt resultat med kun meget få udsving til budgettet. Afdelingen har ikke haft udlejningsvanskeligheder i 2018 og Køge Kommune har ikke tidligere stillet garanti for lån i afdelingen.

Husleje
Huslejen er beregnet til en stigning på cirka 524.000 kr. årligt, svarende til et gennemsnit på 30 kr. pr. m2. Den gennemsnitlige husleje i 2020 udgør årligt 755 kr. pr. m2 og vil fremadrettet udgøre 785 kr. pr. m2 årligt.

Økonomisk Afdeling bemærker, at afdelingens lejeniveau ligger under den gennemsnitlige m2 pris i Køge Kommune (921 kr. pr. m2) og det vurderes derfor, at afdelingen kan håndtere en lejeforhøjelse på 30 kr. pr. m2 årligt.

Garantistillelse
Køge Kommune skal stille en regaranti for den del af lånet, der har pantsikkerhed ud over 60 % af ejendommens værdi. Statens garanti er 33,56 %, svarende til 51.252.059 kr. af det nødvendige lånebehov. Det er beregnet ud fra den oplyste anskaffelsessum og lånebehov. Regarantien er på nuværende tidspunkt 50 % af den nødvendige rentabilitetsberegning, svarende til 25.626.029 kr. Det skal bemærkes, at garantiprocenten først fastsættes på et senere tidspunkt af det långivende realkreditinstitut, hvorfor garantibeløbet vil kunne ændre sig ved godkendelse af skema B.

Jf. § 91, stk. 9 stiller Landsbyggefonden regaranti for halvdelen af kommunens garanti, med de forudsætninger, at Landsbyggefonden er begrænset af indestående i landsdispositionsfonden.

Kapitaltilførsel
Den samlede plan forudsætter en kapitaltilførsel til afdelingen på i alt 1.250.000 kr., hvor kommunen, boligorganisationen og realkreditinstituttet hver bidrager med 1/5 og Landsbyggefonden bidrager med 2/5. Kommunens bidrag til 1/5-delsordningen udgør således et rente- og afdragsfrit lån på 250.000 kr., som forventes at forfalde til betaling i løbet af 2022. Forvaltningen foreslår, at spørgsmålet om renteprocent og afdragsafvikling tages op om senest 10 år.

Forvaltningen foreslår endvidere, at lånet/tilskuddet gives som en tillægsbevilling til budget 2022.

Køge Boligselskab oplyser i ansøgningen, at den sædvanlige beboerdemokratiske proces og afstemning ikke har været mulig at gennemføre i forløbet, hvor Landsbyggefonden ekstraordinært den 11. marts 2020 har meddelt, at der på grund af situationen omkring Coronavirus er frigivet en merbevillingsramme i renoveringsstøtteordningen, som gør det muligt at gennemføre den planlagte renovering af afdelingen, såfremt der kan opnås skema A godkendelse senest den 1. juni 2020. I forlængelse heraf har Landsbyggefonden særskilt i mail den 31. marts 2020 anført, at de beboerdemokratiske beføjelser indtil 1. juli 2020 kan udøves af organisationsbestyrelserne. Hvis en sag således har accept i organisationsbestyrelsen er kravet i fondens regler opfyldt.

Boligselskabets organisationsbestyrelse har den 19. maj 2020, med 7 stemmer for og ingen imod, godkendt Skema A, med støttede arbejder for i alt 126.655.000 kr. og ikke støttede arbejder for 42.475.000 kr.

Økonomi

Det er en forudsætning for den skitserede helhedsplans gennemførelse, at Køge Kommune stiller garantier som beskrevet ovenfor, og at kommunen bidrager i 1/5-delsordningen til kapitaltilførsel.

Økonomisk Afdeling bemærker, at der søges en tillægsbevilling på 250.000 kr. i kapitaltilførsel til 2022. Bevillingen vil blive indarbejdet i budgettet og vil påvirke kassebeholdningen tilsvarende.

Beslutning

Ad 1-3: Godkendt.

Bilag

Til toppen


83.   Indgåede lokalaftaler med BUPL Sydøst og Danmarks Lærerforening, Kreds 44


Indstilling

Skoleudvalget indstiller, at Økonomiudvalget og Byrådet tager orienteringen om de indgåede lokalaftaler med BUPL Sydøst og Danmarks Lærerforening, Kreds 44 til efterretning.

Økonomiudvalget 19-05-2020
Anbefales taget efterretning.
Baggrund og vurdering
Køge Kommune har den 12. maj 2020 med BUPL Sydøst og Danmarks Lærerforening, Kreds 44 indgået lokalaftaler om rammerne om lærernes og pædagogernes arbejde. Et godt samarbejde mellem ledelse og medarbejdere er udgangspunktet for, at Køge Kommune, BUPL og Lærekreds 44 har indgået lokalaftalerne. Det sikrer et fokus på Køge Kommunes folkeskoler som attraktive arbejdspladser.

Aftalerne bygger videre på det fælles forløb de tre parter i 2017 har igangsat på Køge Kommunes folkeskoler om professionel kapital. De to aftaler sætter nogle bestemte rammer på nogle specifikke områder, som f.eks. forberedelse af undervisning, men sætter også fokus på den lokale dialog og det lokale råderum.

Udgangspunktet for forhandlingerne har været at gøre rammerne for samarbejdet mellem ledelse og medarbejdere bedre og klarere, ligesom man har ønsket at fremme den lokale dialog og skolernes samarbejdskultur.

Den konkrete aftale for lærerne tager bl.a. udgangspunkt i Lærerkommissionens arbejde og anbefalinger. Aftalen sikrer blandt andet en nedbringelse af det maksimale antal undervisningstimer på et år til 830 timer og en årsnorm for lærerne på 1.680 timer. Det har været et stort ønske fra lærerne at have faste rammer for deres forberedelse, så aftalen fastlægger en forberedelsesfaktor på 0,5 af den samlede undervisningstid til planlægnings-, forberedelses- og evalueringsopgaver, faglig sparring med mere.

Der er indført en fælles feriekalender, og der er fastlagt et fælleskommunalt introforløb for nyuddannede lærere, som også får afsat en vis mængde undervisningstimer sammen med en erfaren lærer.

Kreds 44 har lagt vægt på, at aftalen vil bidrage til den kvalitet i undervisningen, som er afgørende for elevernes uddannelse, trivsel og dannelse, samt at aftalen binder undervisning og forberedelse sammen med en faktor, så der er sammenhæng mellem undervisningstimetallet og tiden til forberedelse.

På pædagogområdet er aftalt en forberedelsesfaktor på 0,45 for understøttende undervisning på skolen, forberedelsesfaktor på 0,2 for varetagelse af støttefunktioner og to voksen timer, hvor der enten er to lærere eller en lærer og en pædagog tilstede - typisk understøttende undervisning, eller hvis en elev får særlig støtte. Dette stiller også krav til pædagogerne om, som profession og ud fra pædagogiske, didaktiske og metodiske overvejelser, at begrunde valg af metode. Det vil foregå både i faglig dialog med kollegaer og ledelse og i samarbejdet med elever og forældre.

For BUPL giver aftalen en god ramme for den lokale planlægning af pædagogernes arbejdsopgaver og vilkår. Pædagogfagligheden skal sættes i spil både i undervisningens og SFO’ens faglige og sociale fællesskaber. Pædagogerne arbejder på tværs af undervisning og fritid, og dette skaber en viden, der aktivt kan bruges i arbejdet både i begge steder.

Aftalerne er nu godkendt af baglandet hos parterne, og Skoleudvalget blev orienteret om aftalen den 6. maj 2020 og tiltrådte den skriftligt i den efterfølgende weekend. Aftalerne træder i kraft fra kommende skoleår.
Økonomi

Aftalerne er forhandlet og indgået med udgangspunkt i at være udgiftsneutrale.

Beslutning

Taget til efterretning.
Venstre (6) ønsker ikke at der indgås en aftale.

Bilag

Til toppen


84.   Delegationsplan Skoleudvalget 2020


Indstilling
Børne- og Uddannelsesforvaltningen indstiller, at Skoleudvalget anbefaler Økonomiudvalget og Byrådet at godkende ændring af delegationsplanen for Skoleudvalgets område.

Skoleudvalget 06-05-2020
Jacqueline Sporon-Fiedler erklærede sig inhabil i behandlingen af punktet og forlød mødet.

Anbefales overfor Økonomiudvalget og Byrådet.

Økonomiudvalget 19-05-2020
Anbefales godkendt.
Baggrund og vurdering
Delegationsplanerne er oversigter over, hvordan lovgivningens krav til Byrådets opgaveløsning i praksis kan udføres, dvs. om beslutningerne inden for de enkelte lovområder skal træffes af udførerenheden, forvaltningen, fagudvalget, Økonomiudvalget eller Byrådet.

Delegationsplanen for Skoleudvalget er senest revideret og godkendt af Kommunalbestyrelsen den 26. juni 2018. Siden er folkeskoleloven ændret, og nye bestemmelser er tilføjet, hvilket giver anledning til ajourføring af planen.

Ændringerne i folkeskoleloven vedrører paragrafferne 16 b og 16 d, der giver mulighed for fravigelse af reglerne om mindste varighed af undervisningstiden for den understøttende undervisning.

Jf. folkeskoleloven kan Kommunalbestyrelsen godkende konvertering af understøttende undervisning for et år ad gangen. Godkendelsen kan fornyes, hvis det vurderes fortsat at være den rette løsning for den enkelte klasse. Kommunalbestyrelsen kan selv foretage godkendelserne eller delegere denne kompetence til forvaltningen eller til skolerne.

§ 16 b Konvertering af understøttende undervisning til flere voksne i fagundervisningen
§ 16 b giver kommunerne mulighed for at afkorte undervisningstiden ved at konvertere den understøttende undervisning til flere voksne i fagundervisningen. 

Bestemmelsens stk. 1 gælder klasser i indskolingen. Stk. 2 vedrører specialklasser og specialskoler.

Jf. den nugældende delegationsplan er det skolerne, der kan træffe beslutning vedrørende indskolingen (stk. 1). Forvaltningen anbefaler, at skolerne også bemyndiges til at træffe  beslutning vedrørende specialklasser og specialskoler (stk. 2).

§ 16 d Konvertering af understøttende undervisning til andre aktiviteter
§ 16 d giver kommunerne mulighed for at afkorte undervisningstiden ved at konvertere den understøttende undervisning til andre aktiviteter (stk. 1) eller til konfirmationsforberedelse (stk. 2).

Forvaltningen anbefaler, at skolerne bemyndiges til at træffe beslutning herom. 

I forslaget til ny delegationsplan (bilag 1) er det markeret med rødt, hvor der er indsat nye bestemmelser samt hvilke forslag til beslutningskompetencer hertil forvaltningen anbefaler.

Fremadrettet praksis som følge af ændringerne
Det vil være skolelederen, der efter indhentning af skolebestyrelsens udtalelse, træffer beslutning om at fravige en mindste varighed af undervisningstiden. Ansøgning, begrundelse og godkendelse skal ske klassevis.

Der vil blive ført tilsyn med skolernes brug af bestemmelserne i forbindelse med Undervisningsministeriets årlige undersøgelse af skoleugens længde. Her undersøges, hvad evt. fravigelse af undervisningstid på skolerne anvendes til. I den forbindelse skal Kommunalbestyrelsen fremover beskrive de enkelte skolers anvendelse af afkortning af skoleugens længde, herunder hver enkelt afkortnings omfang, formål og begrundelse.

Derudover skal skolerne som led i kvalitetsrapporten redegøre for, i hvilket omfang og til hvilke formål skolen anvender muligheden for at konvertere understøttende undervisning.
Økonomi
Der er ingen økonomiske konsekvenser for Køge Kommune.
Kommunikation

Delegationsplanerne offentliggøres på Intranettet og Køge Kommunes hjemmeside.

Beslutning
Godkendt.
Bilag

Til toppen


85.   Friplejehjem


Indstilling

Velfærdsforvaltningen indstiller, at Ældre- og Sundhedsudvalget beslutter, om det skal anbefales overfor Økonomiudvalg og Byråd, at

  1. arbejdet med etablering af et friplejehjem i Køge Kommune igangsættes og
  2. der skal udbydes en byggegrund til formålet i Køge Nord.
Ældre- og Sundhedsudvalget 05-05-2020
Anbefales overfor Økonomiudvalget og Byrådet.

Økonomiudvalget 19-05-2020
Ad 1-2: Anbefales godkendt af et flertal på 8 (Marie Stærke (A), Thomas Kielgast (F), Ken Kristensen (V), Mette Jorsø (V), Bent Sten Andersen (O), Jeppe Lindberg (I), Lene Møller Nielsen (A), Flemming Christensen (C). 1 (Niels Rolskov (Ø) kan ikke anbefale.
Baggrund og vurdering

I budgetaftalen til budget 2020 fremgår det af punkt F, at forligspartierne ønsker at sikre gode plejeboliger for borgerne i Køge Kommune, samt sikre, at der er tilstrækkelig kapacitet til at imødegå det stigende antal ældre med behov for plejebolig. Derfor er forligspartierne enige om, at Ældre- og Sundhedsudvalget skal arbejde videre med at afdække mulighederne for at få etableret et friplejehjem i Køge Kommune.

Ældre- og Sundhedsudvalget drøftede den 3. marts 2020 rammerne for etablering af et friplejehjem.

Budgetanalysen til budget 2020 vedrørende plejeboligkapaciteten viser, at der fra 2024 er behov for at udvide kapaciteten af plejeboligspladser.

Dette kan gøres ved, at kommunen selv bygger flere plejeboliger, f.eks. ved at fortsætte med etape 2 og 3 af Køge Nord Plejecenter.

Hvis kommunen selv vælge at opføre nye plejeboliger vil det give fuld dispositionsret over boligerne – herunder vedrørende servicestandarden/prisen på boligerne. Omvendt vil det kræve anlægsmidler. Der er i budget 2020 afsat midler til påbegyndelse af etape 2 af Køge Nord Plejecenter i 2024 med henblik på, at etapen er færdig i 2026.

Alternativt kan kommunen sætte gang i en proces med henblik på at få en privat investor til at opføre og drive et friplejehjem.

Hvis der opføres et friplejehjem, med f.eks. 72 pladser, vil den nævnte udbygning af Køge Nord Plejecenter f.eks. kunne udskydes til et senere tidspunkt.

Opførelse af friplejehjem er reguleret i lov om friplejehjem, der regulerer rammerne for opførelse og drift af friplejehjem. Der henvises til vedlagte uddybende notat i forhold til lovgivningen på området.

Et friplejehjem kan etableres med eller uden en anvisningsaftale mellem kommunen og leverandøren.

En anvisningsaftale betyder, at kommunen disponerer over (køber) pladserne.

Fordelen ved at etablere friplejeboliger uden en anvisningsaftale er, at kommunen hverken skal bruge anlægsmidler eller deponere for udgiften til etablering af friplejehjemmet. Til gengæld vil friplejeboligerne uden en anvisningsaftale ikke med sikkerhed kunne indregnes i kommunens kapacitet af plejeboliger, da leverandøren har lov til at afvise borgere, der ønsker en bolig, ligesom andre kommuner kan optage flere pladser.

Hvis friplejehjemmet etableres uden en anvisningsaftale kan kommunen søge at indgå en ikke juridisk bindende hensigtserklæring med operatøren af friplejehjemmet i forhold til at skabe en fælles forståelse for, hvordan borgere optages og samspillet i øvrigt med kommunen.

En anden mulighed er at etablere et friplejehjem, hvor der indgås en aftale med leverandøren om anvisning til alle eller nogle af pladserne. Herved vil pladserne med sikkerhed kunne indregnes i kommunens kapacitet af plejeboliger. En anvisningsret kræver en kommunal deponering, hvilket friholder anlægsbudgettet, men belaster kommunekassens lånemuligheder eller likviditet.

Køge Kommune vil skulle betale en takst for de visiterede beboere fra Køge Kommune, der vælger at flytte ind på et friplejehjem. Taksten svarer som udgangspunkt til gennemsnitsudgiften for en borger på Køge Kommunens plejecentre og driftsudgiften er derfor udgiftsneutral for Køge Kommune, i forhold til at have borgere på egne plejecentre.

Køge Kommune har det sundhedsmæssige ansvar for alle borgere på plejecentre beliggende i Køge Kommune, uanset hvor borgerne kommer fra. Køge Kommune skal derfor på friplejehjem afholde de sundhedsmæssige udgifter også for borgere, der kommer fra andre kommuner. Dette svarer til reglerne for borgere fra andre kommuner, der bor på et kommunalt plejecenter i Køge Kommune.

Et friplejehjem kan opføres enten på en grund købt af kommunen til formålet eller ved, at ejeren køber en privatejet grund. I begge tilfælde vil der med stor sandsynlighed skulle udarbejdes en lokalplan for området.

I Masterplanen for områdeudviklingen for Køge Nord er der udlagt et område, som er reserveret til offentlige formål og som vil kunne anvendes til etablering af et friplejehjem. Processen for udarbejdelse af lokalplan og udbud af grund er nærmere beskrevet i vedlagte notat.

Det er Teknisk Forvaltnings vurdering, at hvis Byrådet i løbet af foråret beslutter at igangsætte en proces med etablering af et friplejehjem og udbyder en grund i Køge Nord til formålet, vil opførelse af et friplejehjem kunne igangsættes i ultimo 2022.

Økonomi
De økonomiske aspekter af etablering af et friplejehjem er beskrevet i dagsordenspunktet og det vedlagte notat, både i forhold til anlæg og drift.
Beslutning

Ad 1-2: Et flertal på 26 (A, V, C, F, O og I) godkendte, at der arbejdes videre med etablering af et friplejehjem og udbud af en byggegrund.
1 (Ø) kan ikke godkende.

Bilag

Til toppen


86.   Forebyggelse af ensomhed hos ældre i forbindelse med Corona-krisen.


Indstilling

Velfærdsforvaltningen indstiller at udvalget drøfter om de beskrevne initiativer skal i gangsættes.

Ældre- og Sundhedsudvalget 05-05-2020
Ældre- og Sundhedsudvalget anbefaler forslaget og oversender sagen til Økonomiudvalget og Byrådet med henblik på, at Økonomiudvalget drøfter finansiering ved kassetræk ud fra en samlet prioritering.

Kirsten Larsen (C) kan ikke tiltræde, fordi hun ønsker yderligere analyse og at afvente statslig hjælpepakke.

Paul Christensen (V) og Ali Ünsal (V) kan ikke tiltræde, fordi de ikke kan støtte et kassetræk.

Økonomiudvalget 19-05-2020
Et flertal på 6 (Marie Stærke (A), Lene Møller Nielsen (A), Thomas Kielgast (F), Bent Sten Andersen (C), Niels Rolskov (Ø) og Flemming Christensen (C) anbefaler et kassetræk, idet der i det videre arbejde i Ældre- og Sundhedsudvalget koordineres med Regeringens hjælpepakke samt inddragelse af MED. Uforbrugte midler tilbageføres til kassen.
3 (Jeppe Lindberg (I), Ken Kristensen (V) og Mette Jorsø (V) afventer stillingstagen.
Baggrund og vurdering

Ældre- og Sundhedsudvalgsformanden har bedt forvaltningen om at undersøge en mulig indsats, der kan iværksættes i forbindelse med ensomhed hos ældre borgere i Køge Kommune som følge af Coronakrisen.

Forebyggelse af ensomhed blandt ældre har de senere år fyldt mere og mere på den politiske dagsorden - og med god grund. De menneskelige omkostninger forbundet med ensomhed kan være omfattende. Forskning på området viser, at ældre mennesker, som oplever ensomhed, overordnet set har forringet livskvalitet og livsglæde samt et dårligere helbred end ældre, der ikke oplever ensomhed. Samtidig viser undersøgelser, at ensomhed har lige så stærk indflydelse på dødeligheden som rygning, alkoholindtag, fysisk inaktivitet og overvægt.

Der er således stærke argumenter for at gøre en indsats for at forebygge og mindske ensomhed. Også samfundsøkonomisk er der god grund til at gøre noget. Ældre, der oplever ensomhed, bliver i højere grad syge og har sværere ved at overvinde sygdom end ældre med stærke sociale relationer.

Samtidig har de et dårligere selvvurderet helbred, som dermed fører til øget brug af sundhedsvæsenet. Ensomme mennesker er langt oftere i kontakt med læge, hjemmepleje og myndigheder. Ligesom ensomhed også er årsag til flere indlæggelser på hospital og i psykiatrien.

Nyere forskning peger på, at lang tids ensomhed øger forekomsten af demens og kan medføre hjertekarsygdomme og depression. Risikoen for både alvorlig sygdom og tidlig død stiger, hvis man føler sig ensom gennem længere tid. Ældre mennesker er især udsatte, hvis de bliver alene, får nedsat hørelse eller syn eller bliver immobile og får svært ved at komme ud af sit hjem og rundt til aktiviteter, venner og bekendte. Ældre mennesker, som oplever at de er ensomme, har således dårligere helbred, og de har også sværere ved at overvinde sygdom end ældre med stærke sociale relationer. Ensomhed og svage sociale relationer er derfor ikke kun et socialt problem, men øger også presset på sundhedssektoren.

Forhøjet risiko ved isolation i forbindelse med Corona og flere der er alene end normalt
Det er ikke farligt at føle sig ensom i korte perioder af livet. Men hvis man føler sig ensom over lang tid, så kan det blive farligt for ens helbred på sigt. Mange af Køges Kommunes ældre medborgere har allerede som følge af Corona krisen været ekstra udsatte i forhold til ensomhed, da social isolation er med til at forebygge Covid-19.

Der er ikke noget der tyder på, at de ældre borgere kommer ud af deres sociale isolation og dermed store risiko for anden sygdom og dårligt mentalt helbred foreløbig. Man kan sige, at skrøbelige ældre må betale en høj pris for ikke at blive smittet med Corona, og risiciene ved den sociale isolation er betydelige både menneskeligt og sundhedsøkonomisk. Så mens borgerne er isolerede for at undgå smitte, så påføres borgeren en forhøjet risiko for anden sygdom.

Mange af de frivillige foreninger har fællesskabet som omdrejningspunkt, men kan i disse tider netop ikke dyrke fællesskabet på de præmisser som man kunne før Corona. Dette betyder også, at der formentlig er borgere, som har været vant til at kunne være en del af et fællesskab som nu er mere overladt til sig selv eller er gået i selvvalgt isolation på grund af alder eller anden skrøbelighed (i forhold til risiko for Corona smitte).

Således er der tale om en forhøjet risiko for ældre der allerede er i en skrøbelig situation, samt et formentligt stigende antal af ældre der allerede er kommet i en skrøbeligere situation eller er på vej ind i en.

Forebyggende tiltag
Det vil derfor give god mening med et forebyggende tiltag med det formål at støtte skrøbelige ældre, der er i risiko for at blive påvirkede negativt af deres sociale isolation både fysisk og mentalt.

Såfremt der ønskes gennemført de nævnte indsatser, er det forvaltningens vurdering, at det i 2020 vil koste ca 1 mio. kr. til hjemmebesøg over telefon eller virtuelt til ældre skrøbelige borgere, der er i risiko for en forværring i deres tilstand på grund af længerevarende social isolation og ensomhed.

En udvalgt gruppe af medarbejdere har kontakten til disse borgere og etablerer en relation til disse med det formål, at borgeren skal opleve sig set og husket af omverdenen og som en del af samfundet, og dermed reducere oplevelsen af ensomhed. Målgruppen er borgere der oplever sig alene. Det skal derfor være muligt for at borgeren selv eller pårørende kan kontakte kommunen for at blive en del af ordningen. Det betyder, at ordningen også omfatter borgere, der ikke nødvendigvis er i kontakt med kommunen i forvejen.

Samtidig er det en mulighed for at opspore begyndende sygdomstegn eller funktionsnedsættelse og dermed iværksætte forebyggende tiltag og undgå sygehusindlæggelser.

Fællesskab er en fælles sag. Sammen om bekæmpelse af ensomhed i Køge Kommune
Forebyggelse af ensomhed i en kommunal kontekst kan være en svær størrelse – for hvem har egentlig ansvar for det? Som sådan er det ikke en kommunal opgave, men konsekvenserne for kommunen er tydelige. Ansvaret kan heller ikke entydigt placeres hos pårørende, hos civilsamfundet eller hos borgeren selv. Ansvaret er fælles, men spørgsmålet er, hvordan man løfter et sådant ansvar i fællesskab.

Køge en kommune, hvor man passer på hinanden og der er i civilsamfundet en stor interesse for sammenhæng, fællesskaber og bekæmpe ensomhed.

Ældre- og Sundhedsudvalget har sat fokus på ensomhed i relation til mulig samskabelse med civilsamfund. Der har nyligt været afholdt en workshop hvor borgmesteren og udvalgsformanden for Ældre- og Sundhedsudvalget har været i tæt dialog med frivillige, patientforeninger, erhvervsliv og civilsamfund i øvrigt. Her viste sig et stort engagement i forhold til sammen at styrke de gode fællesskaber i Køge og bekæmpe ensomhed.

Det er forvaltningens klare indtryk, at der er stor interesse for at bekæmpe ensomhed blandt de frivillige foreninger. Men der er mange regler og vejledninger for samvær i forbindelse med Corona, der kan gøre det svært at udmønte de gode viljer i praksis.

Der er derfor behov for, at kommunen tager ansvaret til en start med at opspore mulige borgere og få etableret en god kontakt der også kan have et sundhedsfagligt element. Men opgaven i forhold til ensomhed bør glide over til de frivillige i et tæt og godt samarbejde henover tid, således at opgaven ikke bliver på kommunale hænder over tid. Kvaliteten af mødet mellem mennesker er bedst når det sker på frivillig og kontinuerlig basis, og de mange gode hensigter i Køge til bekæmpelse af ensomhed bør imødekommes.

Derfor foreslås det at indsatsen deles op i 3

Meningen er således at der skal ske en gradvis overdragelse af opgaven til frivillige i et tæt samarbejde som led i udviklingen af det samarbejdsspor som workshoppen om fællesskaber og bekæmpelse af ensomhed lagde.

Økonomi
Der er ikke afsat midler i forvaltningens budget til indsatsen.
Beslutning

Et flertal på 26 (A, F, O, Ø, V og C) godkendte et kassetræk på 1 mio. kr., idet der i det videre arbejde i Ældre- og Sundhedsudvalget koordineres med Regeringens hjælpepakke samt inddragelse af MED. Uforbrugte midler tilbageføres til kassen.  
1 (I) undlader at stemme.


Til toppen


87.   Ungdommens sommer 2020


Indstilling
Kultur- og Økonomiforvaltningen indstiller til Kultur- og Idrætsudvalget, Økonomiudvalget og Byrådet, at det drøftes om de beskrevne forslag til indsatser på ungeområdet skal igangsættes.

Kultur- og Idrætsudvalget 18-05-2020
5 udvalgsmedlemmer (Anders Ladegaard Bork (O), Kirsten Larsen ( C), Osama Aref Mohamad (A), Erik Swiatek (A) og Thomas Kielgast (F) anbefaler, at det beskrevne forslag oversendes til Økonomiudvalget og Byrådet med henblik på drøftelse af finansiering ved kassetræk ud fra en samlet prioritering. Ét udvalgsmedlem Ken Kristensen (V) afventer stillingtagen.

Økonomiudvalget 19-05-2020
Økonomiudvalget anbefaler et kassetræk på 1 mio. kr. til initiativet Ungdommens sommer 2020.
Baggrund og vurdering

Kultur- og Idrætsudvalget har den 4. maj 2020 bedt forvaltningen udarbejder forslag til en styrket indsats for de unge, som følge af omstændighederne med Corona. Udvalget har angivet at beløbsrammen er én mio. kr.

Hvis Kultur- og Idrætsudvalget, Økonomiudvalget og Byrådet ønsker at bevilge midlerne, er forvaltningens forslag følgende:

Oplæg
Gennem en stribe aktivitetsinitiativer fordelt i kommunen, gennem målrettede indsatser for særligt udsatte unge og gennem etableringen af midlertidige og gennemtænkte fællesuderum kan et partnerskab bestående af frivillige og kommunale kompetencer fra ungeområdet sammen med et korps af engagerede unge fra de enkelte lokalområder og Tapperiet gennemføre Ungdommens sommer 2020 for Køge Kommunes ca. 6.000 borgere i alderen 12-18 år.

Placering
Aktiviteterne afvikles uden afvigelse med afsæt i gældende myndighedsanbefalinger og derfor vægtes udeaktiviteter og muligheden for at anvende kommunens kyststrækning til et bredt udvalg af maritime aktivitetstilbud, som kan dyrkes med afstand og masser af frisk luft. Etableringen af et midlertidigt Maritimt Ungdomshus på Marinaen vil blive et helt centralt forbindelsesled og der vil i den forbindelse blive etableret de fornødne sikkerhedsforanstaltninger. Med afsæt fra det Maritime Ungdomshus koordineres afviklingen af aktiviteter på tværs af kommunen. Hertil kommer at lokationen Gule Hal inddrages i hele perioden til skate-aktiviteter.

Inddragelse
Køge Kommunes Fælleselevråd, Tapperiets Junta og elever fra 10. Klasse Campus Køge har givet input til projektudviklingen og vil fortsat være en del af projektet. I takt med at udskolingerne på kommunens skoler genåbnes, inddrages også repræsentanter fra aktivitetsområdernes skoler, ligesom også foreningernes og Tapperiets unge frivillige medtænkes. Det vil være en gruppe unge frivillige og unge - koordinatorer, der afvikler "Ungdommens Sommer 2020".

Partnere og aktører
De foreslåede indsatser er temasat af Køge Ungdomsskole og Køge Musikskole i samarbejde med et bredt udsnit af aktører på ungeområdet i Køge kommune. Der er tale om input fra Campus, 10. Klasse Campus, SSP, Helhedsplanen, Køge Kommunes sundhedskonsulent, skolekonsulent, idrætskonsulent, klubledere og kulturledere. Dette for at sikre at indsatserne favner bredt og rammer rigtigt.

Afviklingen
Aktiviteterne afvikles af kommunens forenings- og kulturliv lige som en stribe mere løst organiserede grupperinger, som f.eks. søsportsmiljøet omkring Kimmerslev Sø, tilknyttes.  Det er fuldstændig afgørende for afviklingen af "Ungdommens sommer 2020" at stærke lokale kræfter engagerer sig. Pt. har mere end 15 idrætsforeninger givet deres tilsagn om deltagelse. Hertil vægtes også den gennemgående prioritering af unge frivillige i såvel organisatorisk som indholdsmæssigt regi. Al erfaring tilsiger at muligheden for at spejle sig i andre fagligt kompetente unge øger engagementet og lysten til at deltage.

Indsatsområde 1 - Oplevelser og fællesskaber, ugerne 27, 28 og 32
Der planlægges en Open Air Bio-karavane i byområderne Vemmedrup, Herfølge, Ejby, Ølsemagle, Borup og Køge Marina, og flere kan komme til.
Open Air-arrangementerne fungerer som optakt til aktivitetsugerne 27, 28 og 32. De efterfølgende aktiviteter vil fordele sig under to overordnede overskrifter, nemlig Friluft/Gadeidræt/Havsport og Musik/Kunst/Performance.
Aktiviteterne arrangeres af forenings- og kulturliv, koordineres af Køge Ungdomsskole og afvikles af et korps af unge frivillige og unge-koordinatorer omkring det midlertidige Maritime Ungdomshus på Køge Marina og på egnede arealer i aktivitetsområderne.

Indsatsområde 2 - Tryghed og mestring i eget liv, ugerne 24, 25 og 26
Køge Ungdomsskole har uddannet personale i Milife-konceptet, som i forbindelse med genåbningen af udskolingsklasserne tilbydes på skoler placeret i aktivitetsområderne. Milife er et forskningsbaserede forløb, hvor der gennem høj involvering, positiv energi, fysiske aktiviteter, støttende relationer og læringsmiljøer, der er udfordrende, engagerende og meningsfulde, arbejdes med at øge unges selvværd og gruppetolerance.
Køge Kommunes gratis psykologhjælp til unge under 18 indtænkes også i forbindelse med genoptagelsen af det fysiske skoleliv.
Sidst, men ikke mindst etableres en række samtalesaloner mellem ca. 20 unge og 1 spændende rollemodel, eks. Sofie Linde, en Corona-læge eller en stor sportspersonlighed. Ideen er tænkt i Fælleselevrådet og den skal give særligt f.eks. introverte unge mulighed for at deltage i spændende oplevelser i en tryg ramme. Der bookes plads via eks. Place2book.

Indsatsområde 3 - Midlertidige og blivende uderum og samlingspunkter – Ugerne 27-32
Som et samlende vartegn og praktisk afsæt for de mange havsportsaktiviteter etableres et midlertidigt Maritimt Ungdomshus på Marinaen. Den fysiske ramme vil være et lejet containertårn, som vil give mulighed for at skabe et centralt og organiserende mødested for de mange unge, der skal være aktive på Marinaen samt være base for frivillig-korpset, medarbejdere/instruktører og opsynsmedarbejdere. Det Maritime Ungdomshus har et gedigent wifi-spot og mulighed for at koble musikafspilning via Db-plomberet bluetooth.
I de øvrige aktivitetsområder i Vemmedrup, Herfølge, Ejby, Ølsemagle og Borup etableres midlertidige bålsteder med spejder-frivillige båloptændere og -slukkere. Der etableres faste siddepladser med indtænkt afstandsmarkering. Fælleselevrådet og Tapperiets Junta arbejder for indeværende med udviklingen af flere tilsvarende udendørsrum. 
Fælleselevrådet konceptudvikler også på rammerne for en rundbold-liga, som vil kunne afvikles lokalt med slutspil på Marinaen i uge 32.

Kommunikation
Der arbejdes med muligheden for at benytte Aula og ungdomsuddannelsernes tilsvarende kommunikationsplatforme, som direkte kommunikationsmiddel med kommunens unge. Hertil indrykkes infoannoncer i lokalaviserne, på Køge kommunes SoMe-platforme og der indsættes "Ungdommens Sommer 2020"-faneblad på kommunes hjemmeside med info og links til aktiviteter og lokaliteter.
Alle aktiviteter reguleres via tilmelding enten via Ungdomsskolens hjemmeside eller eksempelvis Place2book.

Effekt
Ungdommens Sommer 2020 kommer ikke til at erstatte de mistede oplevelser i forbindelse med eks. aflysningen af 9. klassernes sidste skoledag, men unge på tværs i Køge Kommune vil opleve at deres lokalsamfund engagerer sig i og interesserer sig for at give dem fede oplevelser og fællesskab på trods. Indsatsen vurderes at have en langvarig positiv effekt på samarbejdsflader mellem foreninger og kulturinstitutioner mhp. nye undervisningstilbud i bl.a. Køge Ungdomsskole, der kan lede unge i målgruppen videre til de involverede foreninger ligesom det vurderes at have effekt for de mere sårbare unge at de inviteres ind i et håndholdt tilbud, der kan formidles via de platforme, som de i forvejen er trygge ved. 

Afvikling af oplægget forudsætter at forsamlingsforbuddet hæves til 30-50 personer.

Økonomi

De beskrevne indsatser vurderes at kunne afvikles indenfor én mio. kr. Som følge af den korte tidsfrist til udarbejdelse af forslag foreligger der på nuværende tidspunkt kun et overordnet budget.

Budget i alt 1 mio. kr., fordelt på følgende poster:

  • Løn og honorarer - aflønning af bl.a. instruktører fra foreninger og medarbejdere fra institutioner, unge-koordinatorer 680.000 kr.
  • Leje - containere, Open Air Bio karavane, udstyr m.m. 150.000 kr.
  • Materialer - bålpladser, afmærkning, info-skilte, klapstole, markedsføring m.m. 80.000 kr.
  • Transport - bustransport på tværs af kommunen m.m. 90.000 kr.

Økonomisk Afdeling bemærker, at der ikke er afsat midler i budget 2020, hvorfor en tillægsbevilling vil påvirke kassebeholdningen negativt samt forværre servicerammen med 1 mio. kr.

Beslutning

Byrådet godkendte et kassetræk på 1 mio. kr. til initiativet Ungdommens sommer 2020.


Til toppen


88.   Endelig vedtagelse af lokalplan 1087 - Nyt byområde på Søndre Havn - SH4


Indstilling
Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller til Klima- og Planudvalget, Økonomiudvalget og Byrådet, at forslag til Lokalplan 1087 for nyt byområde på Sdr. Havn, etape SH4, samt kommuneplantillæg 5 med tilhørende miljøvurdering vedtages endeligt med de ændringer, som fremgår af det vedhæftede høringsnotat.

Klima- og Planudvalget 07-05-2020
Venstre (Ken Kristensen og Mette Jorsø) stillede forslag om at ændre lokalplanforslagets § 5.12, så der etableres 1,25 p-pladser pr. bolig.
Resten af udvalget stemte imod.

Venstre (Ken Kristensen og Mette Jorsø) stillede forslag om at ændre lokalplanforslagets § 5.13, så der etableres 3 cykelpladser pr. bolig.
Torben Haack (F) afventer stillingtagen.
Resten af udvalget stemte imod.

Planforslaget sattes til afstemning i sin helhed.
Hele udvalget anbefaler forslaget overfor Økonomiudvalg og Byråd.

Økonomiudvalget 19-05-2020
Udsat.

Økonomiudvalget 25-05-2020
Venstres medlemmer af Økonomiudvalget (Ken Kristensen og Mette Jorsø) stillede forslag om at ændre lokalplanforslagets § 5.12, så der etableres 1,25 p-pladser pr. bolig. 7 (Resten af udvalget) stemte imod.

Venstres medlemmer af Økonomiudvalget (Ken Kristensen og Mette Jorsø) stillede forslag om at ændre lokalplanforslagets § 5.13, så der etableres 3 cykelpladser pr. bolig. 7 (Resten af udvalget) stemte imod.

Planforslaget blev herefter sat til afstemning i sin helhed. Et enigt udvalg anbefaler herefter forslaget overfor Byråd.

Baggrund og vurdering

Byrådet besluttede den 17. december 2019 at sende  forslag til lokalplan 1087 og kommuneplantillæg nr. 5 med tilhørende miljøvurdering i otte ugers offentlig høring.

Lokalplan 1087 udgør fjerde etape af byudviklingen på Sdr Havn og er beliggende længst mod øst på Sdr. Havn og indeholder fem byggefelter. Området skal anvendes til boliger, kontor- og serviceerhverv, herunder publikumsorienterede serviceerhverv, offentlige formål samt detailhandel og fællesarealer knyttet til boligerne.

Bebyggelsen skal opføres med varierende bygningshøjder på mellem 3 og 7 etager og med punktvise tårne i op til 9 etager. Der etableres offentlige promenader mod havnen og strandengen. Mellem bebyggelserne etableres offentligt tilgængelige almindinger/friarealer, og internt i bebyggelserne etableres mere private gårdrum. Hertil kommer placering af vejudlæg, parkering, stier, støj, LAR-løsning og klimatilpasning i området.

Kommuneplantillæg 5
Der udlægges et nyt rammeområde 3C22, med en afgrænsning svarende til delområde I, hvor der kan tillades, at der punktvist opføres byggeri i op til 9 etager og 32 meters højde.

Bebyggelsesprocenten ændres til 160, de øvrige rammebestemmelser fra 3C15 samt rammebestemmelserne for 3R08 og 3R09 fastholdes uændret.

Høringsperioden
Planforslagene har været i høring fra den 19. december 2019 - 13. februar 2020. Der er indkommet 10 indsigelser/bemærkninge til lokalplanforslaget. Indsigelserne omhandler bl.a. følgende synspunkter/spørgsmål:

  • Manglende udsyn ved opkørsel fra p-kælder.
  • Utilfredshed med kapaciteten til skrald i området generelt.
  • Ønsker strømforsyning til el-biler i området og bedre p-norm generelt også til cykler.
  • Spørgsmål til udformning af kystsikring og adgang til Den Maritime Halvø.
  • Bemærkninger og spørgsmål til byggeriets højder og skyggevirkninger - generelt og særlig skyggevirkninger på Den Maritime Halvø.

Alle høringssvar ses i vedhæftede høringsnotet, hvor Teknik- og Miljøforvaltningen har kommenteret dem og foreslået en del ændringer til lokalplanen. Nogle af de væsentligste ændringer, der foreslås, er i følgende §§: 

  • Trafik §5.11 - ændres, så der sikres bedre trafiksikkerhed i forbindelse med udkørsel fra p-kælder,
  • Bebyggelsens omfang og placering § 6.3  - ændres, så der opnås større flexibilitet i udnyttelsen af arealudlæg,  
  • Støj §. 3 - ændringen muliggør en større variation i facadeudformning samtidig med, at ikke støjbelastede opholdsarealer sikres.

Forhold omkring beplantning og belysning håndteres i forbindelse med myndighedsbehandlingen af vej- og byrumsprojektet. Kapaciteten på affaldscontainere er ikke et emne, der kan udformes bestemmelser om i en lokalplan, men lokalplanen skal sikre, at der udlægges tilstrækkeligt areal til, at affaldshåndteringen kan afvikles hensigtsmæssigt. Det er Bydelsforeningen, der i samarbejde med kommunens affaldsteam, fastsætter tømningsfrekvensen og vurderer, hvordan beholderne mest hensigtsmæssigt kan opdeles.

Økonomi
Sagen har ingen økonomiske konsekvenser for Køge Kommune.
Beslutning
Godkendt.
Bilag

Til toppen


89.   Cykelsti langs Ølbyvej fra Salbyvej til motorvejen - anlægsbevilling


Indstilling

Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller til Teknik- og Ejendomsudvalget, Økonomiudvalget og Byrådet, at

  1. der gives en anlægsbevilling på 6,5 mio. kr. og en indtægtsbevilling på -2,4 mio. kr., til anlæg af cykelsti langs Ølbyvej fra Salbyvej til motorvejen
  2. forvaltningen bemyndiges til at indgå kontrakt på såvel projektering som anlæg af cykelstien, hvis tilbud ligger indenfor gældende rammer og budget.

Teknik- og Ejendomsudvalget 14-05-2020
Ad. 1: Sagen indstilles videre til Økonomiudvalg og Byråd. 

Ad. 2: Godkendt.

Økonomiudvalget 19-05-2020
Udsat.

Økonomiudvalget 25-05-2020
Ad 1-2: Anbefales.

Baggrund og vurdering

I Budget 2020 er der i TEU140 - Cykelsti langs Ølbyvej fra Salbyvej til motorvejen afsat rådighedsbeløb til etablering af ny cykelsti fra Salbyvej til opkørselsramper ved sydmotorvejen. 

Det har længe været et ønske af trafiksikkerhedsmæssige årsager at forbinde eksisterende cykelstier på Ølbyvej, som ender ved Salbyvej med de nye cykelstier vest for sydmotorvejen. Nærværende projekt vil slutte ved opkørselsramper til motorvejen, da der ikke er cykelsti i eget trace over motorvejen, men som cykelbaner på vejen. 

Med cykelstien, der har en strækning på i alt ca. 1,1 km., forbindes samtidig cykelstier på Lykkebækvej, cykelstien mellem Padborgvej og Oksbølvej mod Asgård Skole og cykelstierne på Norsvej.

Der er opnået tilsagn fra Vejdirektoratets pulje ”Pulje til fremme for Cyklisme” på 40 % af budgetteret anlægsudgift på ca. 6,5 mio. kr.  – svarende til et tilskud på ca. 2,4 mio. kr.

De sydligste halvdel af cykelstianlægget etableres som enkeltrettede stier i hver side som eksisterende – mens den nordligste del forventes at blive en dobbeltrettet sti på vestsiden af Ølbyvej.

Cykelstien forventes projekteret i indeværende år med henblik på udbud og anlæg forår- og sommer 2021.

Der vil forventeligt skulle foretages arealerhvervelse i forbindelse med anlægget.

Økonomi

Økonomisk Afdeling bemærker, at der søges anlægsbevilling til udgifter på 6,5 mio. kr. og indtægter på 2,4 mio. kr. til projektet. Den budgetterede kassebeholdning vil ikke blive påvirket, da finansiering sker via det afsatte rådighedsbeløb i 2020 (TEU 140).

Regeringen har i 2020 suspenderet anlægsloftet på grund af Covid-19, og derved er der ikke behov for anlægsstyring i forhold til vedtaget anlægsniveau i budget 2020.

Beslutning
Ad 1-2: Godkendt.
Bilag

Til toppen


90.   Fjernvarmeprojekt for Møllebankerne i Borup


Indstilling

Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller til Klima- og Planudvalget, Økonomiudvalget og Byrådet, at

  1. Byrådet delegerer beslutningskompetencen til Klima- og Planudvalget til at godkende og sende projektforslag for kollektivvarmeforsyning af Møllebankerne i høring
  2. forvaltningen bemyndiges til at behandle og godkende et projektforslag, når der ansøges under forudsætning af, at der ikke indkommer væsentlige indsigelser.
 

Klima- og Planudvalget 07-05-2020
Anbefales.

Økonomiudvalget 19-05-2020
Udsat.

Økonomiudvalget 25-05-2020
Ad 1-2: Anbefales.

Baggrund og vurdering

Borup Varme ønsker at forsyne Møllebankerne etape II og etape III med fjernvarme, samt at udskifte udtjent varmeakkumuleringstank med ny og øget kapacitet. Teknik- og Miljøforvaltningen vurderer, at begge emner skal behandles efter projektbekendtgørelsen, og dermed med fordel kan samles i et projektforslag.

Møllebankerne etape II og etape III er lokalplanlagt til boligformål, men ligger udenfor det vedtagne forsyningsområde til kollektiv varmeforsyning. Borup Varme har ikke forsyningsret eller forsyningspligt til området.

Borup Varme har sat rådgiver til at udarbejde projektforslag, der ventes færdigt i løbet af 4 uger, det vil sige i midten af maj. Borup Varmes foreslåede afgrænsning af nyt forsyningsområde fremgår af bilag 1.

Forsyningsselskabet ønsker udvidelse af forsyningsområdet, der følger lokalplan 1025, med undtagelse af delområde A3 i den østlige del af Møllebankernes etape II. Borup Varme begrunder dette med, at byggemodningen for delområde A3 er så fremskredent, at opgravning, anlæg af fjernvarmerør og reetablering vurderes at medføre uforholdsmæssigt store omkostninger for udstykkeren. Se bilag 2.

Det foreslåede forsyningsområde er omfattet af lokalplan 1025 fra 2017, der indeholder bestemmelse om tilslutning til kollektiv varmeforsyning som krav for ibrugtagning af ny bebyggelse. Tilslutningspligten er fortsat gældende, da lokalplanen er vedtaget forud for ændringen af varmeforsyningsloven 1. januar 2019, hvor kommunernes mulighed for at pålægge nye forbrugerbindinger til kollektiv varmeforsyning blev fjernet.

Da der ikke hidtil har været mulighed for fjernvarme i området, og da forvaltningen ikke har villet forsinke sagsbehandling af byggetilladelser i området, har forvaltningen meddelt dispensation fra lokalplanens tilslutningspligt ved tre byggetilladelser i delområde A3. Der forventes at være behov for yderligere dispensation ved kommende byggesager. Med den foreslåede afgrænsning af forsyningsområdet for Møllebankerne foreslår forvaltningen, at bebyggelse i delområde A3 fritages fra tilslutningspligt til kollektiv varmeforsyning, mens tilslutningspligten fastholdes for bebyggelse i øvrige delområder i Møllebankerne. Kommunen vil i alle tilfælde skulle dispensere for tilslutningspligten ved nyt enfamilieshus, der opføres som lavenergihus, jf. planlovens § 19, stk. 4.

Borup Varme oplyser, at der er den nødvendige varmekapacitet til at forsyne Møllebankerne etape II ved en videreførelse af fjernvarmeforsyningen fra Møllebanken mod syd. Etape III forudsættes forsynet med kapacitet fra den eksisterende forsyning af det nordøstlige Borup (Dalstrøget, Stenhøjparken og Ryeskov-kvarteret).

Borup Varme har behov for at påbegynde anlæg af fjernvarme i Møllebankerne etape II delområde B4 i juli/august 2020 for at kunne sikre sig færdiggørelse inden frost. Hvis dette ikke er muligt, er der risiko for, at vinduet for etablering af fjernvarme i sammenhæng med den øvrige byggemodning i delområdet kan have forpasset sig, og man risikerer at skulle afvente anlæg af fjernvarmerør til foråret 2021.

Forvaltningen vurderer i forlængelse heraf, at godkendelse af et projektforslag for fjernvarmeforsyning af Møllebankerne indenfor den ønskede tidshorisont vil forudsætte, at beslutningskompetencen delegeres til henholdsvis udvalg og forvaltning. Med den gældende delegering og godkendelsesproces vil anlæg af fjernvarme tidligst kunne påbegyndes sidst i september 2020.

Kommunens kompetence til at godkende projektforslag ligger hos Byrådet, som kan uddelegere sin godkendelseskompetence til udvalget eller forvaltningen.

Ved delegering af kompetencen til at foretage høring af projektforslaget til Klima- og Planudvalget, samt delegering af godkendelseskompetencen til forvaltningen, kan anlæg af fjernvarme påbegyndes i starten af august 2020.          

Ved fuld delegering til forvaltningen – forudsat, at forvaltningen selv må sende i høring – kan anlæg af fjernvarme på begyndes sidst i juni 2020.

Alle tre modeller fremgår af bilag 3 og forudsætter, at der modtages et projektforslag senest den 20. maj 2020, og at der ikke opstår komplikationer eller forsinkelser.

Økonomi
Der er ingen økonomiske konsekvenser forbundet med delegation af godkendelseskompetencen til Teknik- og Miljøforvaltningen.
Beslutning
Ad 1-2: Godkendt.
Bilag

Til toppen


91.   Eventuelt


Beslutning
Intet.

Til toppen


92.   Salg af parcelhusgrund (Lukket punkt)


Beslutning
Ad 1-3: Godkendt.
Fraværende
Mads Andersen (C)

Til toppen


93.   Udbud af areal (Lukket punkt)


Beslutning
Ad 1-3: Godkendt.
Fraværende
Mads Andersen (C)

Til toppen


94.   Principbeslutning om ekspropriation - I (Lukket punkt)


Beslutning

Ad 1-2: Godkendt.

Fraværende
Mads Andersen (C)

Til toppen


95.   Principbeslutning om ekspropriation - II (Lukket punkt)


Beslutning

Ad 1-2: Godkendt.

Fraværende
Mads Andersen (C)

Til toppen


96.   Eventuelt (Lukket punkt)


Beslutning
Drøftet.
Fraværende
Mads Andersen (C)

Til toppen


97.   Underskriftsblad (Lukket punkt)


Beslutning
Underskrevet digitalt.

Til toppen

Opdateret af Køge Kommune 27.05.20