Nedenstående orientering skal generelt set tages med forbehold for de følger, der kan eller vil være i forhold til COVID19-virussen.
Køge Idrætspark
Den uvildige undersøgelse for Hal III, som Syn og Skøn er i gang.
Forstærkningsprojekt er afsluttet i selve hallen og i foyer. Finisharbejder pågår.
Projekt med løsningsforslag på brandproblematikker vedrørende vægge mellem Hal 3 og depotrum samt mellem Foyer og eksisterende haller pågår. Certificeret brandrådgiver har udarbejdet en redegørelse, som for nuværende vurderes i forhold til, hvad der skal foretages.
Foreløbige undersøgelser og beregninger på facaderne indikerer, at den nordlige facade skal forstærkes, hvilket drøftes med de involverede parter.
Der forventes fortsat en samlet færdiggørelse og ibrugtagning inden sommerferien.
Forplads og parkering er kontraheret, og udførelse fra april til færdiggørelse ultimo 2021 pågår.
Ny Føllehavegård
Byggetilladelse er modtaget.
Grundet den sene myndighedsbehandling afventes ny tidsplan og deraf afledt økonomi.
Renovering af Vemmedrupskolen
Skimmelrenovering er gennemført på Hus 10, 30 og 110-130 (Fase I). Stilladsoverdækningen er flyttet til Hus 20 og 60 (Fase II).
I Fase I er opbygning i gang, og indvendige arbejder pågår. Alle nødvendige ændringer og tekniske ombygninger således, at husene kan rumme faglokaler. Skimmelrenovering er gået i gang for Fase II. Planlægning af tilbage-flytning er opstartet. Tidsplanen følges.
Rehabiliteringscenter
Voldgiftssagen er afsluttet, og kendelse er modtaget.
Skema C pågår.
32 plejeboliger Køge Nord
Skema C afventer mindre arealkorrektion i BossInf.
Ombygning af Parkvej til dagtilbud
Byggearbejderne i Parkvej 126 er afsluttede, og dermed er alle byggearbejder afsluttede. Indregulering af de tekniske installationer (fx ventilation) forventes afsluttet medio maj 2021.
De sidste udearealer ibrugtages uge 18 (2021).
Dagtilbud ved Ravnsborghallen
Projektering af daginstitution pågår. Forventet udbud ultimo juni 2021.
Etablering af Håndværk & Designlokaler (H&D)
Projektering, registrering og miljøscreeninger er opstartet. Møder med brugere planlægges.
Ombygning af Beredskabsstation
Projektet er "genstartet" efter politisk anmodning i april om, at der fokuseres på de faciliteter, der vedrører Beredskabet.
Under forudsætning af at der opnås anlægsbevilling på Byrådets møde i maj, forventes projektet udbudt i løbet af sommeren og afsluttet inden udgangen af 2021.
Etablering af klubhus med omklædning til Køge Nord FC
Der er opnået dispensation for placering af omklædningsbygning på grus træningsbane nord for vandløb, hvilket giver mulighed for fastlæggelse af løsningsmuligheder.
Projekteringsfasen med endelig afklaring af behov og muligheder er opstartet og forventes afklaret i løbet af maj måned.
Trafikstøjsprojekt for Ringvejsstrækningen
Afventer tilbagemelding fra arbejdsgruppen. Arbejdsgruppen oplyser, at Covid19 forsinker arbejdsgruppens arbejde.
Borup Omfartsvej, vej- og stianlæg v/ Møllebankerne II og III
Virtuelt borgermøde afholdt den 25. marts vedrørende dispositionsforslag for vejstrækning fra Møllebankerne III frem til Ryeskovvej v/ jernbanebroen. Svar på de mange indkomne spørgsmål blev offentliggjort på kommunens hjemmeside den 16. april, hvilket var en uge senere end forventet. Materialet vil danne baggrund for justeringer i forslaget samt oplæg fra forvaltningens side til supplerende vej- og stianlæg, som foreslås indarbejdet i projektet. Revideret dispositionsforslag samt nævnte oplæg forventes forelagt udvalget inden sommerferien. Forvaltningen forsøger at påbegynde dialog om arealerhvervelse med lodsejere påny. Afklaring af vejskel for de i 2020 udførte vej- og stianlæg pågår fortsat.
Trafiksikkerhedsprojekter
Byudviklingsområdet i Køge Nord
Der er indgået forhandling med den private lodsejer i byudviklingsområdet om frivillig afståelse af et areal svarende til vejarealet. Der samarbejdes tilsvarende med de private investorer om tilrettelæggelse og koordinering af de kommende private - og offentlige anlægsopgaver i området, hvor der bl.a. har været fokus på den tidsmæssige koordinering i forbindelse med ledningsomlægning og jordhåndtering.
Politiet har godkendt projektforslaget, og der arbejdes nu på at færdiggøre hovedprojektet og udbudsmaterialet. Vi forventer at modtage dette medio maj 2021, hvorefter anlægsprojektet vil blive udbudt med forventet opstart i marken primo august. Den sene opstart gør det muligt (stort set) at få afsluttet de igangværende arkæologiske undersøgelser, inden vejprojektet påbegyndes.
Fortsættelse af cykelsti Ejby - Køge og ny cykelsti Ølbyvej, fra Salbyvej til motorvej:
Der er udpeget rådgiver til projekterne, og forprojekterne er afsluttet. Forprojekt for Ølbyvej er fremlagt for lodsejer, og der er varslet åstedsmøder ultimo april. I Forprojekt for Salbyvej er Ll. Salby Bylaug taget med på råd, og forprojektet vil blive fremlagt for borgere og lodsejere langs Salbyvej medio maj. Herefter pågår arbejder med endelig projektering, som skal ligge til grund for arealerhvervelse, arkæologiske forundersøgelser samt udbud af anlægsopgave.
64. Broer og bygværker
Stibro over Vindegårdsvej til Vemmedrup Skole.
Der har været udbud for reparationen og billigste entreprenør er klar til at udfører arbejdet i skolens sommerferieperiode.