Referat af møde i Teknik- og Ejendomsudvalget

Den 11.11.2021 kl. 16:30 i Byrådsstue Niels Juel


Indholdsfortegnelse


Lukkede Punkter


Deltagere:

Erik Swiatek, (A)
Erling Larsen, (A)
Flemming Christensen, (C)
Niels Rolskov, (Ø)
Paul Christensen, (V)
Søren D. Brask, (V)
Thomas Kielgast, (F)


183.   Godkendelse af dagsorden


Beslutning

Godkendt.

Afbud fra Paul Christensen (V).

Ken Kristensen (V) deltager i stedet for Paul Christensen (V).

Fraværende
Paul Christensen (V)

Til toppen


184.   3. Økonomiske budgetredegørelse 2021 for Teknik- og Ejendomsudvalget


Indstilling

Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller til Teknik- og Ejendomsudvalget, at udvalget

  1. godkender 3. økonomiske redegørelse 2021
  2. godkender, at råderummet på 2,6 mio. kr. på betalingsparkeringsområdet på grund af lovændring anvendes til finansiering af udfordringerne på den ordinære drift i 3. økonomiske redegørelse 2021
  3. godkender, at de 0,8 mio. kr. vedrørende udskudt leasingafgift til busbro, anvendes til finansiering af udfordringerne på den ordinære drift i 3. økonomiske redegørelse 2021
  4. godkender, at mindre-forbruget på -172.000 kr., som følge af udskydelse af anlægsprojekter, anvendes til finansiering af udfordringerne på den ordinære drift i tredje økonomiske redegørelse
  5. giver et rådighedsbeløb på -4,0 mio. kr. til byggemodningspuljen, som tilgår kassen
  6. giver en anlægsbevilling og rådighedsbeløb på 1,6 mio. kr. vedrørende Køge Idrætspark finansieret af drift under Kultur- og idrætsudvalget.
Baggrund og vurdering

Teknik- og Ejendomsudvalgets driftsbudget:

Vejområdet m.m.

Budgettet forventes på nuværende tidspunkt overholdt.

Busdrift, Movia

Busbudgettet er under pres på deres ordinære drift på grund af COVID19 i 2021, fordi nedlukningen af samfundet er gået helt ind i 3. kvartal. Derudover mangler en del af passagererne at vende tilbage til den kollektive trafik. Det betyder igen færre passagerindtægter. Danske Regioner, KL og Staten har allerede indgået aftale om fuld COVID19-kompensation for 2021 med udgangspunkt i aftalen for 2020. Der er dog ikke besluttet noget for 2022 og frem.
Ekstraordinære investeringer i busdriften via Win back-kampagner presser budgettet for 2021.

Busbroen - udskydelse af leasingafgift i 2021

Leasingafgiften til busbroen på 0,8 mio.kr. udskydes til 2022. Beløbet anbefales anvendt til finansiering af udfordringerne på den ordinære drift i 3. økonomiske redegørelse 2021.

Parkeringsområdet efter ny lovændring 2020 vedr. afregning af indtægter til staten

På baggrund af lovændring 1. juli 2020 på området for betalingsparkering, anbefales det, at råderummet på 2,6 mio. kr. anvendes til finansiering af udfordringerne på den ordinære drift i 3. økonomiske redegørelse for 2021.

Afledt drift fra anlægsprojekter

Der søges en budgetreduktion på i alt -172.000 kr. i 2021, som følge af en udskydelse af anlægsprojekter, fordelt med -92.000 kr. på TEU 138 Borup omfartsvej, Etape 4, og -80.000 kr. i 2021 på TEU 133C Ny daginstitution, Ravnsborg.

Rengøring

De ordinære udgifter til rengøring forventes at blive 1,1 mio. kr. højere end budgettet på 28,2 mio. kr. i 2021, udover merudgifter til COVID19. Merforbruget søges dækket indenfor ETKs budget eller overført til 2022.

Skadesdyrsbekæmpelse

ETK forventer et merforbrug i forhold til bevilling i 2021 på 510.000 kr., som holdes separat i driftsoverførelsessagen 2021-2022, idet bevillingen er takstfinansieret. I 2022 vil det blive vurderet, om Byrådet skal anbefales at justere taksten for skadesdyrsbekæmpelse.

Vintervedligehold

Som følge af en udstrakt vinter er vinterbudgettet for 2021 brugt. Derfor vil udgifterne til vintervedligehold således forventeligt blive ca. 3,0-3,5 mio. kr. højere, end budgettet for i 2021 på 8,8 mio. kr.

COVID19

I 2021 forventes der merudgifter til COVID19-indsatsen, som vil blive fundet indenfor Teknik- og Ejendomsudvalgets budgetramme.

Teknik- og Ejendomsudvalgets anlægsbudget

Af vedhæftede notat for anlægsområdet fremgår, at der forventes 184,9 mio. kr. overført fra 2021 til 2022 af det korrigerede budget på 429,6 mio. kr. i 2021.

Indenfor det skattefinansierede område forventes 133,7 mio. kr. overført til 2022. Overførelsen til 2022 består primært af 42,8 mio. kr. for Dagtilbud ved Ravnsborghallen.

Indenfor Vedligehold forventes 5,4 mio. kr. overført til 2022.

Indenfor ældreboliger forventes 6,4 mio. kr. overført til 2022.

Indenfor Byggemodning forventes 39,3 mio. kr. overført til 2022. Overførelsen består primært af 13,8 mio. kr. for Ny forbindelsesvej i Køge Nord mv.

Budgetrammekorrektionerne er uddybet i vedhæftede bilag.

Økonomi
Se ovenstående.
Beslutning
Godkendt.
Fraværende
Paul Christensen (V)
Bilag

Til toppen


185.   Teknik- og Ejendomsudvalget - orientering om Budget 2022-25


Indstilling

Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller til Teknik- og Ejendomsudvalget, at udvalget tager orientering om budget 2022-2025, herunder konsekvenserne på udvalgets område til efterretning.

Baggrund og vurdering

Køge Byråd vedtog den 5. oktober 2021 budgettet for 2022-25. Forud havde alle byrådets partier indgået forlig om budget 2022-25.

Et af de væsentligste fokusområder, at forligspartierne bag budgetaftalen har aftalt at sikre den gode velfærd, når det gælder kommunens største borgergrupper – og har derfor daginstitutioner, skoler og ældreområdet for øje i budgetaftalen. Køge Kommune skal være en god kommune at være barn, ung og voksen i. Ligesom kommunen skal være en god kommune at blive ældre i.

Budgetaftalen for de næste fire år har fokus på en økonomi i balance og en kommune i balance, når det gælder service til borgerne. Derfor afsættes der penge til at hjælpe de mest sårbare borgere. Forligspartierne har tilført det specialiserede børne- og voksenområde godt 31 mio. kr. om året.

På mødet orienteres særskilt om konsekvenserne på driften af budget 2022-25 på Teknik- og Ejendomsudvalgets område.

På mødet orienteres særskilt om konsekvenserne af anlægsplanen på Teknik- og Ejendomsudvalgets område.

Skattesatser og afgifter er uændrede i forhold til sidste år og udgør i 2022:

Personskat: 24,9 procent. 

Kirkeskat: 0,87 procent. 

Grundskyld - almindelige ejendomme: 21,038 promille. 

Grundskyld – produktionsjord: 6,238 promille. 

Dækningsafgift – erhvervsejendomme: 0 promille. 

Dækningsafgift - offentlige ejendomme, grundværdi: 10,519 promille.

Et led i budgetforhandlingerne har været at skaffe politisk råderum gennem effektiviseringer på tværs af forvaltningerne. Her er fundet 5 mio. kr. gennem bedre digitalisering.

Med det vedtagne budget for 2022-25 sikres det, at kommunens økonomiske politik fortsat er overholdt. Det betyder, at der er en god balance i kommunens økonomi de kommende år, og budget 2022-25 indeholder da også en styrkelse af likviditeten, som er tæt på 200 mio. kr.

Fagudvalgene er efter vedtagelsen af budget 2022-25 ansvarlige for at implementere budget 2022-25.

Økonomi

Se ovenstående.

Beslutning
Taget til efterretning.
Fraværende
Paul Christensen (V)
Bilag

Til toppen


186.   Anlægsregnskaber 2021 - 2. halvår


Indstilling
Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller til Teknik- og Ejendomsudvalg, Økonomiudvalg og Byråd, at nedenstående anlægsregnskaber godkendes.
Baggrund og vurdering

Der aflægges anlægsregnskab for anlægsprojekter på infrastrukturområdet og for kommunens ejendomme. Budgetterne er stort set overholdt for anlægsprojekterne. Samlet set er anlægsbevillingerne til de 5 anlægsregnskaber på 19,3 mio. kr., forbruget på 19,5 mio. kr. og merforbruget på 0,2 mio. kr.

Infrastruktur
Følgende anlægsregnskaber aflægges i henhold til Kommunalbestyrelsens beslutninger, jf. bilag.

Anlægsprojekt

Anlægsbevilling

Bevilling/

Rådighedsbeløb

Forbrug

Merforbrug (+)

eller mindreforbrug (-)

Køge Vejlys - Lovpligtig opgradering 2019

2.020.000

2.020.000

2.070.458

50.458

Køge Vejlys - Lovpligtig opgradering 2020

2.060.000

2.060.000

2.107.000

47.000

Køge Vejlys - Lovpligtig opgradering - Fremrykning

4.190.000

4.190.000

4.265.000

75.000

Trafik- og Miljøplan 2018

2.513.000

2.513.000

2.495.353

-17.647

I alt

10.783.000

10.783.000

10.937.811

154.811

Kommunens ejendomme
Følgende anlægsregnskab aflægges i henhold til Kommunalbestyrelsens beslutninger, jf. bilag.

Anlægsprojekt

Anlægsbevilling

Bevilling/

Rådighedsbeløb

Forbrug

Merforbrug (+)

eller mindreforbrug (-)

Nye foreningslokaler i Lellinge

8.500.000

8.500.000

8.532.884

32.884

I alt

8.500.000

8.500.000

8.532.884

32.884

Økonomisk Afdeling har påtegnet anlægsregnskaberne, som gennemgås i vedhæftede bilag.

Økonomi
Se bilag.
Beslutning
Anbefales.
Fraværende
Paul Christensen (V)
Bilag

Til toppen


187.   Genopretning på de selvejende haller 2022


Indstilling
Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller til Teknik- og Ejendomsudvalget, at der ikke holdes et orienteringsmøde med repræsentanter for de selvejende haller vedrørende genopretningspulje for 2022.
Baggrund og vurdering

På fællesmødet mellem Teknik- og Ejendomsudvalget og repræsentanter for de selvejende haller den 10. december 2020 orienterede forvaltningen om disponering af de afsatte rådighedsbeløb til genopretning af hallerne i perioden 2021-2023.

Det fremgik af orienteringen, at en del af det afsatte rådighedsbeløb for 2021 var fremrykket til 2020. Baggrunden for fremrykningen var et ønske om at hjælpe de lokale håndværkerfirmaer ved at udbyde flere opgaver end ellers planlagt i 2020 - dette på grund af COVID19.

Det fremgik samtidig af orienteringen, at den resterende del af rådighedsbeløb for 2021 samt hele det afsatte rådighedsbeløb for 2022 ville blive flyttet til 2023, hvor der skulle bruges et meget stort millionbeløb til udskiftning af tag på hal 1 på Rishøjhallen.

I konsekvens af ovenstående er der ikke afsat et rådighedsbeløb til genopretning af hallerne i 2022, og derfor foreslår forvaltningen, at der ikke gennemføres et møde (i november/december 2021) med repræsentanter for de selvejende haller.

Hvis Teknik- og Ejendomsudvalget godkender indstillingen, vil forvaltningen skrive til repræsentanter for de selvejende haller og orientere dem.

Hvis Teknik- og Ejendomsudvalget ønsker at mødet gennemføres, vil forvaltningen finde en dato i november/december 2021, hvor flest mulige af udvalgets medlemmer har mulighed for at deltage.

Økonomi
Nærværende sag har ingen økonomiske konsekvenser for Køge Kommune.
Beslutning
Der holdes et orienteringsmøde med repræsentanter for de selvejende haller.
Fraværende
Paul Christensen (V)

Til toppen


188.   Genopretning 2022 - anlægsbevilling


Indstilling
Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller til Teknik- og Ejendomsudvalg, Økonomiudvalg og Byråd, at der gives anlægsbevilling på 41,992 mio. kr. til vedligehold af kommunens ejendomme i 2022.
Baggrund og vurdering

På Køge Kommunes investeringsoversigt er der i 2022 afsat et rådighedsbeløb på 41,992 mio. kr. til vedligehold af kommunens ejendomme i 2022. På investeringsoversigten er det nummer TEU 101 Vedligehold af kommunens ejendomme 2022.

Anlægsprojektet omfatter løbende genoprettende vedligeholdelsesopgaver for alle Køge Kommunes ejendomme. Der tages udgangspunkt i en prioriteringsliste for 2022.

Prioriteringslisten vedlægges til orientering som lukket bilag.

Midlerne anvendes eksempelvis til udskiftning af tage, vinduer/døre, tekniske anlæg (fx ventilation), renovering samt genoprettende vedligehold på øvrige bygningsdele.

Der ses i øjeblikket markante prisstigninger i byggebranchen, og meget øgede leveringstider på en del materialer. Det er derfor sandsynligt, at ikke alle de på prioriteringslisten viste opgaver vil kunne udføres indenfor budgettet. Teknik- og Miljøforvaltningen vil i videst muligt omfang prioritere indenfor prioriteringslisten, efterhånden som de indhentede tilbud på opgaverne kan sammenholdes med de estimerede priser for de enkelte opgaver.

Under forudsætning af at prioriteringslisten godkendes af Teknik- og Ejendomsudvalget skal den sendes i høring i fagudvalgene i november/december 2021. Hvis høringsrunden giver anledning til bemærkninger, vil disse blive forelagt for Teknik- og Ejendomsudvalget i januar 2022 med henblik på beslutning, om prioriteringslisten skal justeres.

Økonomi

Økonomisk Afdeling bemærker, at der søges anlægsbevilling på 41,992 mio. kr., som frigiver det afsatte rådighedsbeløb i 2022 (TEU 101). Anlægsbevillingen har derfor ikke effekt på den beregnet kassebeholdning.

Herudover skal det bemærkes, at anlægsprojektet indgår i beregningen af anlægsloftet, og der er en risiko for overskridelse af vedtaget anlægsniveau i budgettet.

Beslutning
Anbefales.
Fraværende
Paul Christensen (V)

Til toppen


189.   Genopretning 2022 - godkendelse af prioriteringsliste


Indstilling
Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller til Teknik- og Ejendomsudvalget, at vedhæftede prioriteringsliste for genopretning af kommunens ejendomme i 2022 godkendes og sendes i høring i fagudvalgene.
Baggrund og vurdering

Det er med vedtagelsen af budget 2022 afsat 41,992 mio. kr. til genopretning af kommunens ejendomme.

De afsatte midler anvendes til genoprettende vedligeholdelsesopgaver for alle Køge Kommunes ejendomme. Midlerne anvendes eksempelvis til udskiftning af tage, vinduer/døre, tekniske anlæg (fx ventilation), renovering samt genoprettende vedligehold på øvrige bygningsdele.

Genopretningsopgaverne er som udgangspunkt behovsprioriteret fra 1 til 5: 

  1. Nybygget 
  2. Lidt slidt 
  3. Slidt 
  4. Defekt 
  5. Ophør eller nært forestående ophør af levetid

På baggrund af mængden af opgaver med prioritet 5 og 4 vurderes det, at der i 2022 ikke vil blive udført opgaver med prioritet 3 og 2. Forslag til prioritering af genopretningsopgaver i 2022 fremgår af vedhæftede liste, som indstilles til godkendelse.

Efter udvalgets godkendelse af prioriteringslisten, vil den blive sendt til høring i de øvrige fagudvalg og forvaltninger.

Teknik- og Miljøforvaltningen søger anlægsbevilling til det afsatte rådighedsbeløb på Teknik- og Ejendomsudvalgets møde den 11. november 2021.

Der ses i øjeblikket markante prisstigninger i byggebranchen, og meget øgede leveringstider på en del materialer. Det er derfor sandsynligt, at ikke alle de på prioriteringslisten viste opgaver vil kunne udføres indenfor budgettet. Forvaltningen vil i videst muligt omfang prioritere indenfor prioriteringslisten, efterhånden som de indhentede tilbud på opgaverne kan sammenholdes med de estimerede priser for de enkelte opgaver.

Økonomi
Godkendelse af prioriteringslisten har ikke i sig selv økonomiske konsekvenser for Køge Kommune.
Beslutning
Godkendt.
Fraværende
Paul Christensen (V)
Bilag

Til toppen


190.   Gymnasievej 8 ombygges til Velfærdsforvaltningens udekørende Teams ØST og SYD - anlægsbevilling


Indstilling

Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller sammen med Velfærdsforvaltningen til

  1. Ældre- og Sundhedsudvalget, at nedenstående orientering tages til efterretning,
  2. Teknik- og Ejendomsudvalg, Økonomiudvalg og Byråd, at der gives en anlægsbevilling på 7.084.000 kr. til modernisering af lokaler til Velfærdsforvaltningens decentrale enheder.



Ældre- og Sundhedsudvalget 02-11-2021
  1. Taget til efterretning.
Baggrund og vurdering

Der er på Budget 2022 afsat 7.084.000 kr. i 2022 på anlægsprojekt TEU 147D Modernisering af lokaler til den udekørende hjemmepleje.

Midlerne tænkes primært anvendt til etablering af lokaler, hvor hjemmeplejeteams fra Sandmarksbo og Lerbæk Torv kan samles. Lokalerne findes på Gymnasievej 8, men skal ombygges til formålet.

Baggrunden for, at de to teams skal flyttes, er primært, at de p.t. har for lidt areal til udøvelse af den del af deres opgaver som ikke foregår hos borgerne. Det skyldes samtidig, at der gennem længere tid har været indeklimaudfordringer med de lejede lokaler på Sandmarksbo.

Gymnasievej 8 kan ombygges til formålet - se vedhæftede bilag. Projektet forudsætter, at der etableres 20 ekstra parkeringspladser på arealet nordvest for bygningerne, samt at der etableres et depotskur i terræn sydøst for bygningerne.

Projektet udføres i to etaper, idet en del af ejendommen allerede anvendes af medarbejdere dels fra Børne- og Uddannelsesforvaltningen, og dels af medarbejdere fra den administrative del af det hjemmeplejeteam, der er på Sandmarksbo. Førstnævnte midlertidigt fordi de blev opsagt fra deres lejemål på Klemenstrupgård - de skal have base på Gymnasievej til sommeren 2022, hvor der er nye lokaler til dem på Gartnervej i Bjæverskov. Sidstnævnte fordi lokalerne på den del af Sandmarksbo, de kommer fra, er ramt af skimmelsvamp.

I første etape ombygges godt 3/4 af ejendommen til det nye formål, og det varer fra efteråret 2021 til sommeren 2022. Anden etape ombygges derefter, og den forventes afsluttet sidst på efteråret 2022.

Ud over ombygning af Gymnasievej tænkes en mindre del af anlægsbevillingen anvendt til mindre moderniseringer i de øvrige distrikter, hvor der skal ske forbedring af omklædningsfaciliteter, arbejdsrum og lignende.

Økonomi

Økonomisk Afdeling bemærker, at der søges anlægsbevilling på 7,084 mio. kr., som frigiver det afsatte rådighedsbeløb 2022 (TEU 147D). Anlægsbevillingen har derfor ikke effekt på den beregnet kassebeholdning.

Herudover skal det bemærkes, at anlægsprojektet indgår i beregningen af anlægsloftet, og der er en risiko for overskridelse af vedtaget anlægsniveau i budgettet.

Der vil være en årlig afledt bygningsmæssig drift på 0,5 mio. kr., som finansieres indenfor Ældre- og Sundhedsudvalgets budget.

Beslutning
Ad. 2: Anbefales.
Fraværende
Paul Christensen (V)
Bilag

Til toppen


191.   Køb af ejerlejlighed på Sdr. Havn til daginstitution - anlægsbevilling


Indstilling
Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller til Teknik- og Ejendomsudvalg, Økonomiudvalg og Byråd, at der gives en anlægsbevilling på 39,5 mio. kr. til etablering af dagtilbud på Sdr. Havn.
Baggrund og vurdering

På Børneudvalgsmøde den 3. juni 2020 blev det besluttet, at der er behov for et dagtilbud til 80 børn på Sdr. Havn. Dagtilbuddet skal kunne tage imod børn i 2025.

Der er på budget 2022-25 på anlægsprojekt TEU 133E Dagtilbud 80 børn i Søndre Havn området, afsat 38,5 mio. kr. til opførelse af et dagtilbud. Der er desuden på budget 2021 på anlægsprojekt TEU 133A Ekstra kapacitet, dagtilbud - børneområdet, jf. kapacitetsprognosen, afsat 2,0 mio. kr., hvoraf 1,0 mio. kr. forudsættes anvendt som delfinansiering af dagtilbud i Sdr. Havn.

Der er ikke ledige grunde til salg i området, hvorfor Køge Kommune er gået i dialog med Pension Danmark om mulighed for at placere en daginstitution i deres ejendom i byggefeltet SH4-4. Dagtilbuddet kan placeres som ejerlejlighed i stueplan i ejendommen, og forudsættes at kunne tages i brug i første kvartal af 2025.

Processen med køb og anbefaling af de juridiske forhold er kvalitetssikret internt af Juridisk Afdeling og eksternt af rådgivere fra Emcon a/s og Sirius Advokater. Også købsaftalen (aftale om køb af ejerlejlighed) er godkendt af såvel interne som eksterne jurister.

Indretningen af daginstitutionen i boligkomplekset er sket på baggrund af kravsspecifikation udarbejdet af Børne- og Uddannelsesforvaltningen. Dagtilbuddet, som bliver på knap 1100 m² nettoareal, kommer til at rumme 2 vuggestuegrupper og 3 børnehavegrupper. Derudover er der et produktionskøkken, hvor der indarbejdes mulighed for at børnene kan "hjælpe til", samt personalefaciliteter.

Der er til dagtilbuddet knyttet en lille legeplads på ca. 600 m². Dette er et relativt lille areal, men der er fra ejendommen adgang til de meget store grønne arealer syd for bebyggelsen.

Situationsplan og indretningsplan er vedlagt som bilag 1 og 2.

Der søges anlægsbevilling til gennemførelse af det ovenfor beskrevne projekt.

I kælderetagen under ejendommen opføres et parkeringsanlæg, og Køge Kommune får via købsaftalen mulighed for at leje 15 parkeringspladser. Disse vil kunne stilles til rådighed for ansatte, gæster og/eller forældre. Lejeudgiften er 700 kr. pr. måned, svarende til en årlig driftsudgift (for alle 15 pladser) på 126.000 kr.

Der vil frem imod ibrugtagningen af lokalerne blive taget stilling til, om Køge Kommune ønsker at udnytte retten til at leje de 15 parkeringspladser.

Økonomi

Hvis Køge Kommune ønsker at udnytte retten til at leje 15 parkeringspladser i kælderetagen, skal der på driftsbudgettet for 2025 og frem årligt afsættes 126.000 kr. til dette formål.

Økonomisk Afdeling bemærker, at der søges anlægsbevilling på 39,5 mio. kr., som frigiver det afsatte rådighedsbeløb i 2021 med 1 mio. kr. (TEU 133A) og rådighedsbeløbene i 2022-2025 (TEU 133E) med 38,5 mio. kr. Anlægsbevillingen har derfor ikke effekt på den beregnet kassebeholdning.

Herudover skal det bemærkes, at anlægsprojektet indgår i beregningen af anlægsloftet, og der er en risiko for overskridelse af vedtaget anlægsniveau i budgettet.

Der er i budgettet 2022-2025 ikke indarbejdet drift til leje af parkeringspladser.

 

 

Beslutning
Anbefales.
Fraværende
Paul Christensen (V)
Bilag

Til toppen


192.   Engvej/Kærvej, ændring af vigepligt


Indstilling
Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller til Teknik- og Ejendomsudvalget, at der etableres ubetinget vigepligt på Kærvej ved Engvej.
Baggrund og vurdering

Teknik- og Miljøforvaltningen har modtaget en borgerhenvendelse fra Engvej angående vigepligtforholdene i krydset Engvej/Kærvej. Der opstår i følge borgeren farlige situationer, da højrevigepligten ved Kærvej ikke respekteres. Det vil sige, at bilister, der kommer fra vest på Engvej, ikke opfatter, at der er højrevigepligt ved Kærvej. Borgeren nævner desuden, at der køres med høj hastighed på Engvej, hvilket er med til at gøre situationen i krydset endnu mere utryg.

Forvaltningen har ikke foretaget trafiktælling og hastighedsmåling på vejene, men da der er tale om mindre, blinde veje med tilsammen ca. 40 husstande, vurderes der at være meget begrænset trafik. Engvej er på denne strækning ca. 160 m lang. Det vurderes derfor, at der ikke kan køres med specielt høj hastighed. Det er dog muligt, at der køres for stærkt efter forholdene og i forhold til, at bilister på Engvej (fra vest) burde holde tilbage for bilister fra Kærvej.

Konflikten i krydset kan løses ved etablering af ubetinget vigepligt på Kærvej. Forvaltningen vurderer, at det vil være fornuftigt at etablere ubetinget vigepligt på Kærvej, da vejen umiddelbart kan fremstå som sidevej til Engvej. Se vedlagte kortbilag.

Såfremt der i fremtiden opleves problemer med hastigheden, kan forvaltningen få foretaget en trafikmåling.

Der er ingen politiregistrerede trafikuheld på Engvej og Kærvej.

Politiet har givet samtykke til afmærkning med ubetinget vigepligt.

Økonomi
Udgifterne til afmærkning afholdes af driftsmidler til trafiksikkerhed.
Beslutning
Godkendt.
Fraværende
Paul Christensen (V)
Bilag

Til toppen


193.   Dispensation fra oversigtsareal - Tjørnedalsvej 2, Ringsted


Indstilling

Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller til Teknik- og Ejendomsudvalget, at udvalget godkender dispensationen.

Baggrund og vurdering

Teknik- og Miljøforvaltningen har modtaget en ansøgning om dispensation fra et tinglyst oversigtsareal i forbindelse med opførelse af en garage.

Det tinglyste oversigtsareal på 15x60 meter forhindrer grundejeren i at udnytte sin ejendom optimalt. I henhold til de nuværende vejregler for oversigt, defineres oversigtsarealet for kryds i byområder, hvor hastighedsgrænsen er 50 km/t som 2,5x95 meter. De 2,5 meter måles fra vigelinjen og ud af Tjørnedalsvej, mens de 95 meter måles ad Egelundsvej.

Oversigtsarealet er vist på vedlagte kortbilag.

I henhold til de gældende vejregler for oversigt, er der ikke noget til hinder for den ønskede placering af garagen. Administrationen anbefaler derfor, at der gives dispensation til placering af carporten indenfor det tinglyste oversigtsareal på følgende betingelser:

  • Der gives dispensation til en let konstruktion
  • Dispensationen kan tilbagekaldes med et passende varsel
  • Hækken er fortsat en del af oversigtsarealet og skal holdes på maksimalt 1 meter som tinglyst
  • Der tinglyses en fjernelsesdeklaration på matriklen. Ansøger afholder udgiften til tinglysningen

Udkast til afgørelse samt fjernelsesdeklaration er vedhæftet som bilag.

Lovhjemlen er ikke angivet på servitutten, men da Skovbo Sogneråd er påtegnet som påtaleberettiget, og da hensigten er at sikre trafiksikkerhedsmæssige forhold, antages det, at servitutten er pålagt med hjemmel i den daværende vejbestyrelseslov, som senere er erstattet af vejlovens bestemmelser (§40 stk. 4 - Fri oversigt ved vejkryds).

Teknik- og Ejendomsudvalget har, i henhold til delegationsplan 2018, beslutningskompetencen til at træffe afgørelse i henhold til Lov om offentlige veje §40.

Økonomi
Sagen har ingen økonomiske konsekvenser for Køge Kommune.
Beslutning
Godkendt.
Fraværende
Paul Christensen (V)
Bilag

Til toppen


194.   Status på anlægssager - november 2021


Indstilling
Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller til Teknik- og Ejendomsudvalget, at udvalget tager orientering om status på anlægssager til efterretning.
Baggrund og vurdering

Køge Idrætspark 
Dialogmøder med de implicerede parter i forlængelse af den uvildige undersøgelse for Hal III vedrørende forstærkningsprojektet pågår fortsat. 

I Hal III er der konstateret en vandskade på gulvet under mobiltribunen, idet der sandsynligvis er eller har været utætheder omkring tagnedløbene under de afsluttede forstærkningsarbejder på nordfacaden.
Der er reklameret over forholdet, og skaderne er anmeldt til projektforsikringen. Skadesårsag undersøges tilbundsgående, og udbedring af de konstaterede fejl og mangler pågår.

Projekt for reetablering af Idrætsbørnehavens legeplads har været i udbud og forventes igangsat med udførelse fra ultimo oktober 2021, hvor Byggeret 1 forventes færdig med elementmontagen på HB_01.

Sidste del af parkeringspladsen op mod tennisbanerne afsluttes i november med forventet ibrugtagning primo december. Dog er udskudt arbejde i form af slidlag først planlagt udført medio maj 2022.

Det fælles affaldsskur kræver separat byggetilladelse og vil forventeligt også være på plads primo 2022.

Ny Føllehavegård
Byggeriet følger gældende tidsplan med elementmontage i oktober måned og spærmontage i november måned. Rejsegilde forventes afholdt tirsdag den 30. november 2021.

Renovering af Vemmedrupskolen
Der er udført mangelgennemgang uge 42, og entreprenøren har herefter 2 uger til mangeludbedring. Afleveringsforretning planlagt til uge 44.

Alle brugere er nu er flyttet tilbage til den renoverede skole, og der pågår drøftelser med Adapteo og afregning og borttransport af pavillonskolen

Udearealerne forventes opstartet medio november. 

Rehabiliteringscenter
Skema C pågår.

Der arbejdes på en ny dato for ferniseringen på kunstprojektet.

32 plejeboliger Køge Nord
Skema C er klar til revisorgodkendelse, hvorefter det fremlægges til politisk godkendelse.

Dagtilbud ved Ravnsborghallen
Myndighedsprojektet er indsendt. 

Udbudsmateriale udsendes ultimo november med forventet byggestart primo januar 2022.

Etablering af Håndværk & Designlokaler (H&D)
Ombygningsarbejderne på Hastrupskolen, Ellemarkskolen og Skovboskolen skulle være opstartet i oktober, men er desværre blevet udsat grundet meget lang leveringstid for nogle af bygningsdelene. Forventet opstart er nu uge 51 med forventet ibrugtagning ultimo februar 2022.

For de tre øvrige skoler gælder, at ombygningsarbejder er planlagt til opstart februar 2022.

Ombygning af Beredskabsstation
Projektering og udarbejdelse af udbudsmateriale pågår.

Udbud af pavilloner forventes i november 2021, med forventet afslutning/ibrugtagning primo 2022.

Udbud af byggearbejder forventes ultimo 2021 eller primo 2022, med forventet afslutning/ibrugtagning efterår 2022.

For såvel pavillonarbejder som byggearbejder er der stor usikkerhed omkring leveringstider, hvorfor "rigtig" udførelsesperiode og ibrugtagningstidspunkt først kan oplyses efter afholdt licitation.

Etablering af klubhus med omklædning til Køge Nord FC
Projektet har fået en anlægsbevilling på Byrådsmødet den 26. oktober 2021.

I forbindelse med vedtagelsen af budget 2022-2026 blev en del af det afsatte rådighedsbeløb til projektet flyttet fra 2022 til 2023, hvilket påvirker udførelsestidsplanen. 

Der forventes afholdt møde med repræsentanter fra Køge Nord FC i slutningen af november 2021, hvor den ændrede tidsplan vil blive gennemgået. På mødet vil projektet samtidig blive "låst" i forhold til planløsning, så der kan færdigprojekteres og udarbejdes myndighedsprojekt og udbudsmateriale.

Byggeriet forventes opstartet i forsommeren 2022 og afsluttet i foråret 2023.

Borup Omfartsvej, vej- og stianlæg v/ Møllebankerne II og III 
Der arbejdes videre med revision af dispositionsforslag scenarie 1A for omfartsvejens videre forløb frem til Ryeskovvej. Forvaltningen vil ind over efteråret forsøge at påbegynde dialog om arealerhvervelse med lodsejere.     

Byudviklingsområdet i Køge Nord 
Der arbejdes intens med etablering af vejafvanding og hovedkloak på den sydlige vejstrækning, fra Nordstjernen og forbi Ølsemagle Kirke. CP Kelco´s private spildevandsledning, der går gennem dette område, er nu omlagt og tilsluttet. I perioden har der dog været ekstraordinært meget regn, der har forsinket arbejdet - og af hensyn til den videre fremdrift, er der etableret foranstaltninger, der fremover kan håndtere regnvand, ligesom der planlægges en fælles kørepladevej med de private investorer, så man kan køre i området uden at ødelægge jordstrukturen, da jorden nu er meget opblødt som følge af regnvejret.

Den nuværende forsinkelse som følge af vejrliget vurderes dog ikke at have indflydelse på projektets overordnede tidsplan, der er planlagt afsluttet i maj 2022. 

Tilsvarende arbejdes der videre ved Egedesvej, hvor vejbrøndene er sat på de første 100 meter, og der er etableret regnvandsledning parallelt med Egedesvej, som tilsluttes forsinkelsesbassinet ved Skendsved Å, mod nord.   

Cykelsti Ølbyvej, fra Salbyvej til motorvej 
Entreprenører Jens H. Hansen Aps. har startet arbejderne først i september 2021. Der arbejdes på hele den 1,4 km. lange strækning med jord-og afvandingsarbejder. Anlægget forventes stadig taget i brug december 2021

Fortsættelse af cykelsti Ejby-Køge 
På grund af sagsbehandling af dispensationsansøgning for fredning ved Gl. Køge Gård i Fredningsnævnet og indsigelser vedr. afvandingsprojektet for cykelstien, bliver projektet ikke opstartet i år. Selve trafiksikkerhedsprojektet i Ll. Salby bliver udført i i efteråret 2021.

Broer og bygværker 
Stibroen syd for cirkelhuset ved Egedesvej er blevet renoveret i foråret med nye planker og rækværker.

Stibro ved Hastrupsøerne er i sommer blevet renoveret med reparation af rækværk, algeafrensning og ny maling.

Økonomi
Orienteringen har ingen økonomiske konsekvenser for Køge Kommune.
Beslutning
Taget til efterretning.
Fraværende
Paul Christensen (V)

Til toppen


195.   Brug af initiativret - hastighedsbegrænsning


Indstilling
Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller til Teknik- og Ejendomsudvalget, at udvalget behandler anmodning med nedenstående indhold.
Baggrund og vurdering

Søren D. Brask (V) har den 3. november 2021 ønsket at benytte sin initiativret til at fremsætte følgende sag i Teknik- og Ejendomsudvalget snarest muligt:

 

"Undertegnede ønsker at benytte min initiativret til at påbegynde en sag vedr. nedsættelse af hastigheden på Ringstedvej gennem Lellinge til 40 kmt.

Der er en bred enighed i Lellinge om, at der køres for stærkt gennem Lellinge by på Ringstedvej, og der var ved et vælgermøde i Lellinge bred politisk opbakning til en hastighedsnedsættelse, så Venstre ønsker, at denne sag behandles på førstkommende TEU møde."

Økonomi
Nærværende sag har ingen økonomiske konsekvenser for Køge Kommune.
Beslutning
Sagen optages på dagsordenen på et kommende møde.
Fraværende
Paul Christensen (V)

Til toppen


196.   Orientering fra formanden


Beslutning

Formanden orienterede om:

  • Brev til ministeren fra Landsbyforum og Teknik- og Ejendomsudvalget er afsendt
  • Møde med Lellinge Borgerforening
  • Sag om del af Vemmedrupvej kommer på et kommende møde
  • Kommende møde i Bjæverskov om vedligeholdelse af grønne områder
  • Opsigelse af lejemål til brug for loppemarked i Bjæverskov.
Fraværende
Paul Christensen (V)

Til toppen


197.   Orientering fra forvaltningen


Beslutning
Intet.
Fraværende
Paul Christensen (V)

Til toppen


198.   Eventuelt


Beslutning
Niels Rolskov (Ø) spurgte til status for etablering af 2-1-veje i kommunen.
Fraværende
Paul Christensen (V)

Til toppen


199.   Erhvervslejemål (Lukket punkt)


Fraværende
Paul Christensen (V)

Til toppen


200.   Eventuelt (Lukket punkt)


Fraværende
Paul Christensen (V)

Til toppen


201.   Underskriftsblad - TEU (Lukket punkt)


Fraværende
Paul Christensen (V)

Til toppen

Opdateret af Køge Kommune 15.11.21