Referat af møde i Teknik- og Ejendomsudvalget

Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller til Teknik- og Ejendomsudvalget, at Hold Danmark Rents rapport om kortlægning af henkastet affald i Køge Kommune tages til efterretning.

Hvert år får Køge Kommune foretaget en kortlægning af henkastet affald i kommunen. Det er Hold Danmark Rent (HDR), der står for kortlægningen.

Kortlægningen af det henkastede affald er foretaget ud fra optælling af affald på 20 lokaliteter i kommunen. De 20 lokaliteter er opdelt i henholdsvis 12 lokaliteter med høj intensitet af trafik og mennesker og otte lokaliteter med lav intensitet af trafik og mennesker. For hver lokation bliver der foretaget fire målinger. Det vil sige, at der i alt har været 80 målinger i kommunen.

Optællingen af affaldet er foretaget over to dage i juni måned. Resultatet af optællingen er påvirket af årstid, vejr, kommunens rengøringstidspunkt mv. Rapporten skal derfor ikke læses som en generel afspejling af renholdelsesniveauet i kommunen, men kan i stedet bruges som en tendensanalyse, der kan være udgangspunkt for videre udvikling og arbejde med tiltag indenfor renholdelse.

I rapporten gør Hold Danmark Rent opmærksom på, at årets målinger bærer præg af corona-epidemien, hvorfor en sammenligning med resultaterne fra 2019-målingen besværliggøres. Borgernes bevægelsesmønstre i det offentlige rum har været anderledes i 2020, ligesom den store ferieaktivitet i Danmark har haft indflydelse på mængden af henkastet affald i det offentlige rum. Corona kan ligeledes have haft en indvirken på den stigende mængde af optalte skod i 2020.

Derudover er rapporten foretaget udelukkende på den tekniske analyse (optælling på 80 lokationer) og ikke med borgerinterviews, som eller normalt er en del af kortlægningsanalysen.

Resultatet af rapporten

Resultaterne af den tekniske analyse viser, at Køge Kommune for det gældende tidspunkt er på et ”ikke acceptabelt, men dog ikke kritisk” niveau i renholdelseskvaliteten. I Køge Kommune er der på de to dage i juni i alt optalt 16.478 stykker affald på de 20 lokalitetsadresser. Det gælder både skod, småt affald og stort affald.

Rapporten inddeler kommunerne i kommunegrupper efter indbyggertal. I forhold til renholdelseskvalitet, placerer Køge Kommune sig i 2020 som nummer 6 ud 9 i kommunegruppe B (mellem 50.000 og 92.000 indbyggere). I 2019 var Køge Kommune nummer 7 ud af 8 i kommunegruppe B.  

De kritiske områder i Køge vurderes at være byområderne. Især Køge Station fremhæves som en kritisk lokation.

Rapporten viser desuden, at det største affaldsproblem i Køge Kommune er cigaretskod. Optællingen i juni 2020 viste, at 64 procent af det optalte affald var skod. Det gennemsnitlige antal skod pr. målepunkt i Køge Kommune var på 132 styk.

Sidste år indførte HDR et skodindeks i kortlægningsanalysen. Skodindekset går fra 1 – tilfredsstillende niveau til 9 – meget kritisk niveau. Køge Kommune har i år fået skodindekstallet 5,6 – ikke acceptabelt niveau, men ikke kritisk. I 2019 fik Køge Kommune indekstallet 6 – kritisk niveau.

Udviklingsområder indenfor kommunens renhold

Forvaltningens driftsenhed har siden 2019 øget fokus på de generelle arbejdsgange indenfor renhold i kommunen. For eksempel vurderes antal og placeringer af affaldsspande i det offentlige rum løbende. Der er desuden oprettet to nye stillinger med renhold af offentligt byrum som primært arbejdsområde. 2020 har været præget af corona, hvorfor driftsområderne i lange perioder har kørt på et lavere blus.

Med afsæt i kortlægningsanalyserne for 2019 og 2020 arbejder projektet Køge – en ren fornøjelse med et mere specifikt fokus på skodproblematikken. Der er blandt andet sat skodriste op ved kritiske lokaliteter som Køge Station og Ølbycentret. Under Køge – en ren fornøjelse arbejdes desuden med projekter som Ren Natur samt et strandoprydningsprojekt med støtte fra Miljøstyrelsens strandoprydningspulje. Begge projekter arbejder for at engagere frivillige i affaldsindsamling.

Forvaltningen vurderer, at kortlægningsrapporten kan bruges som afsæt for videre udvikling i projektet Køge – en ren fornøjelse, som har fokus på borgernes adfærd i det offentlige rum og på henkastet affald. Projektet har med kortlægningsrapporten et godt udgangspunkt for videre prioritering af ressourcer.

Medlemskab af Hold Danmark Rent finansieres af projektet ’Køge – en ren fornøjelse’.

Byrådet i Køge Kommune har på budget 2021 afsat et rådighedsbeløb under TEU 148 på 5,5 mio. kr. til genopretning af Beredskabsstationen i Lellinge.

Formålet med projektet er en levetidsforlængende indsats (primært genoprettende vedligehold af bygningernes klimaskal). De afsatte midler skal anvendes, så ejendommen vil kunne benyttes til formålet i yderligere 5-10 år, og der er derfor ikke tale om en modernisering eller ombygning af Beredskabsstationen.

Det bemærkes samtidig, at midlerne er afsat til alle kommunens bygninger på ejendommen, det vil sige, de to bygninger, der benyttes som garage for udrykningskøretøjerne og til personalet, og til den gamle saltlade, og til vognporten længst mod øst, hvor ETK Veje og Byrum har materiel stående.

Derudover skal midlerne bruges til udskiftning af pavillonerne, som af personalet benyttes til ophold og hvile.

Der er i foråret 2021 opstartet en række af projektgruppemøder, hvor repræsentanter fra brugerne (ETK Brand & Redning samt Falck) er deltagere. På disse møder drøftes den del af projektet, der vedrører de to bygninger, der bruges til garage for udrykningskøretøjerne og til personalet, samt den del der handler om udskiftning af pavilloner.

Projektet forventes gennemført i to parallelle spor, hvor det ene har fokus på genoprettende vedligehold af bygningerne og det andet på udskiftning af pavillonerne.

Under forudsætning af at der opnås anlægsbevilling på møderækken i april 2021, forventes det, at der gennemføres udbud af byggearbejderne i foråret 2021, og at arbejderne gennemføres med byggestart til sommer, og at de er afsluttet inden efterårsferien.

Samtidig vil den parallelle proces med udskiftning af opholds- og hvilepavillonerne blive gennemført. Det er forventningen, at udskiftning vil være gennemført inden sommer 2020.

Økonomisk Afdeling bemærker, at der søges anlægsbevilling på 5,5 mio. kr. som frigiver det afsatte rådighedsbeløb i 2021 (TEU 148). Anlægsbevillingen har derfor ikke effekt på den beregnet kassebeholdning.

Herudover skal det bemærkes, at anlægsprojektet indgår i beregningen af anlægsloftet, og der er en risiko for overskridelse af vedtaget anlægsniveau i budgettet.

Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller til Teknik- og Ejendomsudvalg, Økonomiudvalg og Byråd, at

1. der godkendes anlægsbevilling til TEU 23 Cykelsti - Ejby på i alt 14 mio. kr. til trafiksanering igennem Ll. Salby, passage af sydmotorvejen samt anlæg af strækning fra motorvejen til Ølbyvej.
2. forvaltningen bemyndiges til at indgå kontrakt på anlæg af cykelstien, hvis entreprenørtilbud ligger indenfor gældende rammer og budget.
3. rådighedsbeløb og anlægsbevilling til TEU 23 Cykelsti - Ejby samles med TEU 144 Fortsættelse af cykelsti fra Ejby til Køge til et anlægsprojekt.

Første delstrækning af cykelstien fra Ejby til Køge blev udført i 2018 og 2019.

I forbindelse med Covid19, blev der i 2020 fremrykket budget på 750.000 kr. til at kunne afholde rådgiverudbud og opstarte projektforslag for videreføring af stien til Ølbyvej i Køge. Der blev på daværende tidspunkt givet anlægsbevilling til TEU 144 Fortsættelse af cykelsti fra Ejby til Køge på 5,085 mio. kr. til delstrækningen fra Ll. Salby til sydmotorvejen.

Anlægsbevillingen til TEU 23 Cykelsti- Ejby på i alt 14 mio. kr. til trafiksanering igennem Ll. Salby skal afholde udgifterne til trafiksanering af strækningen igennem Ll. Salby, hvor det ikke er muligt at etablere en traditionel cykelsti. Her er der særlig fokus på en trafiksanering, der skal skabe tryghed og fremkommelighed for alle trafikanter på strækningen. 

Passage af sydmotorvejen skal ske i samarbejde med vejdirektoratet. I forbindelse med etablering af etape 1 blev både en motorvejsbro og en sporbærende bro passeret. Om passage af sydmotorvejen kan ske med samme konstruktion er endnu uvist og afhænger af den tekniske konstruktion og geometri under broen.

På strækningen fra Ll. Salby til motorvejen og videre til Ølbyvej påtænkes cykelstien anlagt efter samme model som etape 1, som dobbeltrettet cykelsti med skillerabat, hvor også afvanding håndteres.

Projektforslag skal ligge til grund for borgerdialog og kommunikation med tilstødende jordbesiddere på strækningen.

Når der har været afholdt fremvisning og dialog omkring forprojektet for borgere og lodsejere vil forvaltningen arbejde imod et detailprojekt, som skal ligge til grund for entreprenørudbud, arealerhvervelse og arkæologiske forundersøgelser mv.

Økonomisk Afdeling bemærker, at der i indstillingspunkt 1 søges anlægsbevilling på 14 mio. som frigiver det afsatte rådighedsbeløb med 4 mio. kr. i 2021 og 10 mio. kr. i 2022 (TEU 23). I indstillingspunkt 3 er der et ønske om at samle de 2 delprojekter og bevillinger vedrørende Ejby cykelsti til et projekt (TEU 144), og derfor søges der udgiftsneutral rådighedsbeløb på 4 mio. kr. i 2021 og 10 mio. kr. i 2022 og anlægsbevilling på i alt 14 mio. kr. Såfremt indstillingspunkt 3 godkendes vil ændringen i 2022 blive indarbejdet i anlægsplanen for 2022-2026 som en del af 1. behandlingen budget 2022-2026. 

indstillingspunkterne har ikke effekt på den beregnet kassebeholdning.

På Teknik- og Ejendomsudvalgsmødet den 11. juni 2020 (under pkt. 118) orienterede Teknik- og Miljøforvaltningen om indgåelse af samarbejde med Supercykelstisekretariatet samt processen for samarbejdet. Siden da er Roskilde-Køge-ruten blevet screenet, da det er vurderet, at denne rute har det største potentiale.

Screeningen indeholder et overblik over nødvendige opgraderingstiltag og dertilhørende anlægsoverslag (se bilag 1 og 2). For Roskilde-Køge-ruten er der primært tale om opgradering af allerede eksisterende cykelstier for at opnå standarden af supercykelsti. I Screeningsnotatet er fremhævet de tiltag, som er nødvendige for at en cykelsti lever 100% op til kravene for en supercykelsti. Det vil være muligt at håndplukke de tiltag, som findes mest overskuelige og implementere disse først, hvis der bliver givet en hensigtserklæring om, at resten bliver løst på sigt. En cykelsti kan godkendes som supercykelsti, hvis blot den som minimum lever op til 80% af kravene for en supercykelsti.

Formålet med supercykelstien er at skabe sammenhængende cykelpendlerruter i høj kvalitet, der forbinder boligområder, arbejdspladser og kollektive trafikknudepunkter på tværs af kommunegrænser, så det bliver lettere for pendlere at vælge cyklen. På nuværende tidspunkt er der etableret 8 supercykelstier, som har genereret en gennemsnitlig stigning i cykeltrafikken på 23%. Heraf tog 14% af de nye cyklister tidligere bilen. Dermed understøtter Supercykelstierne også Køge Kommunes Klimaplan.

Det er forvaltningens vurdering, at der i Køge Kommune udestår interne plan- og anlægsmæssige afklaringer for at kunne kvalitetssikre screeningsresultatet, så der kan frembringes en sag, der med større tydelighed kan beskrive de plan- og anlægstekniske udfordringer og løsninger i Køge Kommune. Denne sag skal også tydeligere belyse de økonomiske budgetmæssige behov, som kan ligge til grund for evt. ansøgning af cykelstipulje.

• Finansiering af samarbejdet: Medlemsbidraget for Køge Kommune i 2021 er estimeret til 46.985 kroner årligt. Fremover bør der afsættes penge til dette på en særskilt konto.
• Finansiering af anlæg (se bilag 2 og 3): Der er udarbejdet anlægsoverslag for ruten, som løber op i ca. 17,4 mio. kr. Hertil arbejdes med et forsigtighedsprincip på 20 % til uforudsete udgifter og 15 % til projektstyring (henholdsvis 3,5 og 2,6 mio. kr.). Det totale beløb bliver da 23,5 mio. kr. En statslig medfinansiering vil maksimalt kunne udgøre 50% af anlægsudgiften ved ansøgning af tilskudspuljer.
• Fællesudgifter: Dertil kommer fællesudgifter til etablering af servicetiltag, kampagner og evaluering. Dette er en engangsudgift, som anvendes ved driftsstart. Fællesudgifterne er estimeret til ca. 570.000 kr.
• Drift og vedligeholdelse: Der skal afsættes flere penge til løbende drift og vedligeholdelse pr. km. supercykelsti.

Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller til Teknik- og Ejendomsudvalget, at udvalget tager orientering om Movias årsregnskab til efterretning.

På bestyrelsesmødet den 23. februar 2021 godkendte Movias bestyrelse årsregnskabet for 2020. I Movias årsregnskab for 2020 er indregnet en samlet netto COVID19 statskompensation på 455,3 mio. kr. Ifølge Lov om Trafikselskaber skal Movias tilskudsbehov dækkes af tilskud fra kommuner og regioner.  

I regnskabet fremgår det, at de samlede udgifter til bus, flextur, plustur og fællesudgifter beløber sig til 63,128 mio. kr. i 2020, hvilket er langt højere end de 54,123 mio. kr., som var afsat i budgettet for Køge Kommune. (Se bilag 1 og 2).

Aftalen fra 17. juni mellem regeringen, KL og Danske Regioner sikrer, at trafikselskaberne får dækket den samlede corona-regning for hele 2020. Konkret betyder aftalen, at staten kompenserer Køge Kommune for de samlede COVID19-merudgifter i forhold til Køge Kommunes busbudget for 2020. Kompensationen gælder dermed både de mistede passagerindtægter samt merudgifter til f.eks. ekstra rengøring i busserne. Merudgifter, som ikke er COVID19-relateret, vil derfor ikke blive dækket.

Indtægtstab og merudgift, som følge af COVID19, udgør 9,496 mio. kr. for busdriften og 63.000 kr. for fællesudgifterne. Det er Køge Kommune blevet kompenseret jf. tabel 1.

Merudgifterne for busdriften, som ikke er COVID19-relateret, beløber sig til 742.000 kr. Årsagen til merudgifterne skyldes, at ekstrakørslen på udvalgte linjer har været dyrere end budgetteret, hvorfor der har været indbetalt for lidt aconto. Derudover skal der indbetales bod for ændringerne på linjerne 241, 243 og 244, som blev lavet tilbage i 2018/2019. Disse ændringer rakte ud over det kontraktuelle råderum. Sidst men ikke mindst har højere kvalitet hos operatørerne medført færre fradrag for kvalitetsbrister og lidt mere bonus.

Som en del af kompensationsaftalen mellem KL, DR og staten skal kommuner og regioner modregnes for mindre forbruget/besparelsen på flextrafikken, da der som forventeligt har været færre ture. I Flextrafikken er der afregnet løbende og efter forbrug, som i et normalt regnskabsår, hvilket løber op i 1,327 mio. kr. Da budgettet for 2020 er opgjort til 2,212 mio. kr., skal der derfor tilbagebetales 686.000 kr. Grundet likviditetsproblemer i Movia er nogle af disse penge allerede betalt, hvorfor der kun er et lille efterslæb tilbage i flextur regi på 213.000 kr., som håndteres via efterreguleringen.

Til gengæld har der været en besparelse på fællesudgifterne på 408.000 kr., hvormed efterregulering til Movia for bus, flextur og fællesudgifter lyder på 547.000 kr.

Tabel 1: Kommunalt tilskud og efterregulering (1.000 kr.)

*Plustur er medregnet i Flextur-opgørelsen.

I tillæg til ovenstående er der også en lille tilbagebetaling på Flexrute (30.000 kr.) og Flex handicap (82.000 kr.), som indgår i den samlede opgørelse. Dermed bliver den samlede efterregulering på 659.000 kr., som indbetales til Movia i januar 2022.   

Rullebudget 2021-2024

På baggrund af regnskabet for 2020 er rullebudget opdateret for B2021-B2024. I rullebudgettet er der følgende opmærksomhedspunkter (se bilag 3):

• Forsikringssagen i Karlemosen, hvor en af buspullerterne var blevet påkørt er færdigbehandlet. De samlede skadesomkostninger er nu opgjort til 0,1 mio. kr., hvilket er lavere end først forventet.
• Fremover er det nødvendigt med midler til drift og vedligeholdelse af bussluserne både ved Karlemosen og Busbroen, da der ikke er afsat penge til dette i budgettet fra 2021 og frem.
• Fra 2021 og frem vil der årligt blive betalt 1,0 mio. kr. ifølge indgået leasingaftale.
• I Budgetoverslagsår 2022 er indskrevet en efterregulering til Movia på 659.000 kr.
• Til markedsføring af busnettet i forbindelse med initiering af nye ruter, ca. 100.000 kr.
• Der foreligger fortsat ikke nogen aftale om fuld statskompensation for 2021 og frem i forhold til COVID19-relaterede indtægtstab og merudgifter. Derfor er der indregnet en usikkerhedsmargin i årene 2021 og frem (fastsat af Movia).

I rullebudget vil der dermed mangle ca. 0,53 mio. kr. i 2021 og 3,39 mio. kr. i 2022.  

Da Byrådet i marts 2018 besluttede at fremme sagen om kystbeskyttelse, skete det bl.a. på baggrund af et dispositionsforslag for projektet. Dispositionsforslaget viser, at beskyttelsen af de centrale dele af Køge Havn sker ved etablering af højvandsmure med mange skots og mobile løsninger. Det oprindelige forslag giver en række udfordringer i forhold til beskyttelse af byen og anvendelsen af havnepladsen:

1. Hele Køge bymidte er afhængig af stormflodssikringen på Køge Havn, og det er essentielt, at højvandssikringen er effektiv og operationel med kort varsel. De mange skots vil stå åbne til hverdag, men skal lukkes manuelt i forbindelse med fare for oversvømmelse, og er dermed i høj grad afhængig af beredskab og at alt fungerer optimalt. Den planlagte underføring mellem Havnepladsen og Kulturtorvet giver en direkte forbindelse mellem havnen og byen og bidrager derfor også til en øget risiko for oversvømmelse af bymidten.
2. For at højvandsmurene skal give tilstrækkelig beskyttelse mod oversvømmelse, vil deres højde variere mellem ca. 0,5 meter – til ca. 1,6 meter over terræn, de højeste mure vil være på Havnepladsen. Visualiseringerne i vedlagte bilag 3 og 4 viser, at de permanente højvandsmure vil være meget dominerende og medføre væsentlig negativ påvirkning af såvel byrummet som de kulturmiljømæssige interesser.
3. De rekreative sejlerinteresser i inderhavnen i forbindelse med den netop godkendte gæstemarina vil blive påvirket.

Teknik- og Miljøforvaltningen foreslår, at der for at minimere risikoen for oversvømmelse af byen arbejdes videre med en todelt stormflodsbeskyttelse, hvor den primære beskyttelse er trukket tilbage fra havneaktiviteterne og kan placeres langs Nordhavnsvej, suppleret med sekundære løsninger af højvandsmure med de skots, som er nødvendige for havneaktiviteterne.

Til sikring af den inderste del af havnen, herunder Havnepladsen, foreslår forvaltningen desuden at flytte højvandsporten fra Køge Ås udmunding ved Klapbroen længere ud i havnebassinet. Hvorved de kulturhistoriske miljøer omkring Havnepladsen friholdes for højvandsmure.

En fremskudt højvandsport kan placeres flere forskellige steder i havnebassinet - de forskellige løsningsforslag kan ses i bilag 2 og 3. Alle løsninger kan forbindes til den tilbagetrukne beskyttelse langs Nordhavnsvej.

Der har været en indledende dialog med Køge Havn om de forskellige løsningsmodeller, herunder de fremskudte højvandsporte i inderhavnen. Havnen ser skeptisk på løsningerne med højvansporte placeret i havnebassinet og ønsker, at løsningen med højvandsporten i Køge Å fastholdes, alternativt vil port 1 kunne accepteres. For Havnen er det afgørende, at kajpladserne på nordsiden af slipset forsat kan betjenes af større erhvervsskibe, og at løsningerne etableres med en robusthed, som kan håndtere risikoen for en påsejling.

Forvaltningen anbefaler, at der arbejdes videre med en højvandsport placeret yderst i slipset, port 4 på visualiseringerne. Porten vil have en bredde på 25 meter og vil i hverdagssituationen være åben, og dermed vil der fortsat være adgang for erhvervsskibe til kajerne i slipset. Løsningen betyder også, at der fortsat vil være god visuel kontakt mellem den indre og den ydre del af havnen. Højvandsmuren ved port 4 kan kobles på beskyttelsen langs Nordhavnsvej, og dermed vil store dele af erhvervshavnen være permanent beskyttet, og der skal kun suppleres med enkelte sekundære løsninger.

Forvaltningen vurderer, at port 4 er en robust og langsigtet løsning, som tager hensyn til alle havnens aktiviteter, både de rekreative og dem som relaterer sig til erhvervshavnen, og som også er den løsning, der er mindst indgribende på havnemiljøet. Løsningen vil også være en fordel for den fremtidige beskyttelse af Søndre Havn.

Forvaltningen anbefaler, at Køge Havn involveres i det videre arbejde med udformning og placering af portåbningen. Ligesom virksomhederne på havnen inddrages i arbejdet med placering af åbninger i murene.

For løsningen med port 4 vil der være udgifter til højvandsport, pumpestation, primær sikring på Nordhavnsvej og koblingen fra højvandsporten til Nordhavnsvej, ca. 800 meter, samt ca. 740 meter med mure og skots til beskyttelse af virksomhederne på havnen. Forvaltningen vurderer, at de samlede entreprenøromkostninger for højvandsport samt den todelte beskyttelse vil være ca. 55 - 60 mio. kr.

Løsningen vil også beskytte kajstrækningen langs Søndre Havn, som ikke indgår som en del af Køge Dige-projektet, men håndteres af Køge Kyst i forbindelse med udviklingen af Søndre Havn. Der foreligger ikke pt. en vurdering af Køge Kommunes eventuelle udgifter forbundet hermed.

Såfremt der vælges en løsning, som også beskytter Søndre Havn, vil ejere af fast ejendom her blive pålagt bidrag på lige fod med andre ejere af fast ejendom, der opnår beskyttelse mod oversvømmelse eller andre fordele ved projektet.

Kultur- og Økonomiforvaltningen indstiller:

Til Marinaudvalget, at:

1. udvalget anbefaler, at der anvendes i alt 1,5 mio. kr. til etablering af ca. 250 midlertidige parkeringspladser og asfaltering af vej på Køge Marina,

Til Kultur- og Idrætsudvalget at:

2. udvalget godkender, at der bevilges 1,5 mio. kr. til etablering af ca. 250 midlertidige parkeringspladser og asfaltering på Køge Marina,

Til Teknik- og Ejendomsudvalget at:

3. udvalget godkender, at der etableres ca. 50 midlertidige parkeringspladser på vestsiden af brandvejen nord for grusparkeringspladsen ind mod Tangmoseskoven frem til den grønne toiletbygning.

Midlertidig parkeringsareal

Forvaltningen forventer, at Køge Marina i sommeren 2021 vil være præget af stor publikumtilstrømning som i sommeren 2020, dels som følge af at stedet er meget attraktivt, og dels fordi sommeren 2021 forventes at være delvist påvirket af corona.

Køge Marina vil i sommeren 2021 ikke kunne henvise biler til græsområdet nord for grusparkeringen, da området er blevet klimasikret.

Den nordlige tilkørselsvej fra Værftsvej kan for nuværende ikke åbnes for biltrafik. Der arbejdes fortsat på at åbne den, men den kan ikke være klar til den kommende sommer.

Derfor foreslås ca. 5.000 m2 af den nordvestlige bådoplagsplads anvendt i forventeligt op til 5 år som ekstra parkeringsplads i sommerperioden 1. juni - 1. september, indtil området forventes udviklet til andet formål. Det skønnes, at der vil kunne holde ca. 200 biler på dette område.

Se vedhæftede kort over det foreslåede areal til parkering (bilag 1).

Arealet skal asfalteres og opstreges, ligesom der skal opsættes hegn og skiltning.

Fordelen ved at udlægge asfalt er, at der ikke bliver støvfygning på området, og at der ikke skal bruges midler til reparation af huller samt forsyning af støvbindere jævnligt.

Hertil vil der kunne etableres ca. 50 midlertidige parkeringspladser på vestsiden af brandvejen nord for grusparkeringspladsen ind mod Tangmoseskoven, frem til den grønne toiletbygning. Dette kræver byggepladshegn. Disse pladser vil kunne anvendes i perioden 1. juni - 1. september.

Se vedhæftede kort over det foreslåede areal (bilag 2).

Samlet set er det således forventningen, at der kan anlægges ca. 250 parkeringspladser  i sommerperioden.

Asfaltering af vej til amfi-scenen

I forbindelse med udvikling af det nye sydøstlige område af Køge Marina (ud mod amfi-teatret), har jorddeponiet udlagt en knap 400 meter lang vej. Denne vej er anlagt som kørevej ud til de arealer der er blevet klimasikret. Vejen mangler et slidlag på ca. 2,5 cm., som vil gøre vejen holdbar i en længere årrække. Denne opgave anbefales ligeledes udført i 2021.

Køge Byråd gav på mødet den 24. november 2020 en anlægsbevilling på 4,0 mio. kr. til fortsat udvikling af Køge Marina.

Der er i disponeret 1,55 mio. kr. til infrastrukturopgaver på den sydlige del af Køge Marina svarende til, at der er en rest på 2,45 mio. kr.

Udgiften på 1,5 mio. kr. til etablering ca. 250 midlertidige parkeringspladser samt asfaltering af vej til amfi-scenen kan afholdes inden for denne bevilling, hvorefter der vil restere 0,95 mio. kr. til yderligere opgaver på marinaen.  

Teknik og Miljøforvaltningen har fået flere henvendelser fra beboere på Strandpromenaden og tilstødende veje om, at parkering på østsiden af Strandpromenaden skaber uhensigtsmæssig trafikafvikling fra det nye boligområde i Søndre Havn, og at det giver en øget trafikal belastning på de tilstødende veje.

I planerne for udvikling af Søndre Havn har det været intentionen, at trafik til og fra området primært skal afvikles via Strandpromenaden og Carlsensvej.

Det kan dog konstateres, at parkering på østsiden af Strandpromenaden besværliggør den dobbeltrettede færdsel og de omkringliggende veje er derfor ikke blevet væsentligt aflastet siden åbning af Strandpromenaden for dobbeltrettet færdsel i foråret 2020. Dette øger presset på krydset Strandvejen – Sveasvej, som understreger den uhensigtsmæssige trafikafvikling i området.

Afmærkningen har alene til hensigt at sikre fremkommeligheden, så der er kun ansøgt om et parkeringsforbud på den østlige vejside af Strandpromenaden, mens der fortsat vil være p-pladser på Strandpromenadens vestlige side.

Strandpromenaden fremgår af bilag 1 – oversigtskort Strandpromenaden

Lovhjemlen til parkeringsreguleringen er i Færdselslovens §92, stk.1, og det er Teknik- og Ejendomsudvalget, der har den fornødne beslutningskompetence jf. Delegationsplanen.

Der skal udarbejdes en skilteplan, og skilteplanen skal godkendes hos politiet, før et P-forbud kan etableres på strækningen.

Forvaltningen er opmærksom på tidligere udfordringer med høj hastighed og smutvejskørsel på Strandpromenaden, så trafikken vil blive vurderet løbende, og afhjælpende foranstaltninger vil blive indført, hvis der opstår lignende eller nye udfordringer.

Status for broer og bygværker:

Køge Kommune bestyrer i alt 150 broer og bygværker af forskellig art, størrelse og alder. Broer og bygværker er gennem de seneste 4 år løbende vurderet ved udførte genereleftersyn med beskrivelse af tilstand og beskrivelse af nødvendige reparationer og vedligeholdsarbejder. Ved særligt nedslidte broer og bygværker er der udført særeftersyn, hvor hele konstruktionen ses grundigt efter og samlede udgifter til nødvendigt vedligehold opgøres. Vurderingen er, at 8-10 broer og bygværker skal udskiftes eller totalrenoveres de kommende år.

Brorækværker og autoværn er også et fokuspunkt. Mange steder er de så medtaget at de skal udskiftes og erstattes med nye og stærkere løsninger. For at kunne udføre disse reparationer og istandsættelser, skal indsatsen med genopretning og reparation forøges væsentligt. En øget indsats vil samtidig imødegå, at øvrige broer og bygværkers tilstand forværres og dermed reduktion af levetid. Der er allerede broer og bygværker i Køge Kommune, der er nedklassificeret eller vægtbegrænset grundet manglende istandsættelse.   

Status for stibro Vindegårdsvej:

Stibro over Vindegårdsvej var efter særeftersyn i 2020 udpeget til renovering; men en påkørsel ultimo 2020 betyder, at broanlægget nu skal udskiftes. Da stibroen er vigtig for færdsel til Vemmedrup Skole, er planlægning af udskiftning igangsat for midler dedikeret til istandsættelse af Køge Bro. Arbejdet er sendt i udbud, og reparationerne og de nye brodæk kan etableres i sommerferien 2021, så broen kan åbnes til skolestart 2021-2022.

Status Køge Bro:

Efter orientering på udvalgsmødet den 8. oktober 2020, har Slots- og Kulturstyrelsen medio januar 2021 godkendt et revideret projekt for renovering af Køge Bro – idet det reviderede projekt opfylder styrelses krav om brostensbelægning for at bevare broens oprindelige udtryk. Ændringen, som er dikteret af Slots- og Kulturstyrelsen medfører en forøgelse af anlægsomkostningerne, hvorfor renoveringen ikke kan gennemføres indenfor det afsatte budget. Renoveringen kan gennemføres i 2022, hvis der kan udpeges finansiering. 

Broer og bygværker

På baggrund af de seneste 4 års gennemførte generel-og særeftersyn på bro og bygværker er det påpeget, at istandsættelse af de anbefalede broer og bygværker vil beløbe sig til flere mio. kr. /år i de næste 5-6 år. Midlerne skal dække total udskiftninger, løbende renoveringer for forlængelse af levetider samt den almindelige vedligeholdelse udover drift. I foråret 2021 udføres genereleftersyn af yderligere 20 broer og bygværker. Dermed er alle broer og bygværker gennemgået og tilstandsvurderet over de seneste 5 år. Teknik- og Miljøforvaltningen vil i august 2021 fremkomme med en prioriteret oversigt med anlægsoverslag på reparation og istandsættelse af broer og bygværker, så indsatsen målrettes de vigtige og nødvendige steder.  

Stibro over Vindegårdsvej

Beløbet for den akutte udbedring af broen over Vindegårdsvej tages som en nødforanstaltning fra midler dedikeret til istandsættelse af Køge Bro. Reparation og udskiftning af brodæk over Vindegårdsvej forventes at påføre kommunen en merudgift på 1,5 mio. kr. i indeværende år.

Køge Bro

Slots- og Kulturstyrelsens krav medfører, at udgifterne for renovering af Køge Bro forøges med 1,25 mio. kr. svarende til en samlet udgift på 3,5 mio. kr.

Når stibro over Vindegårdsvej er repareret, er der 0,8 mio. kr. tilbage af bevilling til istandsættelse af Køge Bro, hvorfor der udestår finansiering af de resterende 2,7 mio. kr. for at udføre den forventede istandsættelse.  

Nedenstående orientering skal generelt set tages med forbehold for de følger, der kan eller vil være i forhold til COVID19-virussen.

Køge Idrætspark
Forstærkningsprojekt i Hal III er afsluttet i selve hallen og fortsætter i Foyer til snarlig færdiggørelse, ligesom den uvildige undersøgelse som Syn og Skøn er i gang.
Projekt med løsningsforslag på brandproblematikker vedrørende vægge mellem Hal 3 og depotrum samt mellem Foyer og eksisterende haller pågår. 
I nærmeste fremtid igangsættes de sidste undersøgelser og beregninger på facaderne.
Nedbrydning af klubhus er afsluttet, og byggefeltet er dermed ryddet og frigjort for etablering af forplads.
Forplads og parkering har været i udbud, og kontraktindgåelse pågår for udførelse fra april til færdiggørelse ultimo 2021.

Ny Føllehavegård
Myndighedsprojekt er indsendt, og projekteringen forløber planmæssigt med udarbejdelse af udførelsesprojekt for byggestart i foråret. Udførelsesprojekt er bygherrekommenteret.
Byggetilladelse imødeses snarest.

Renovering af Vemmedrupskolen
Skimmelrenovering er gennemført på Hus 10, 30 og 110-130 (Fase I). Stilladsoverdækningen er flyttet til Hus 20 og 60 (Fase II).

I Fase I er al nedrivning gennemført, og opbygning er i fuld gang. Tagen er lukkede, og indvendige arbejder pågår. Alle nødvendige ændringer og tekniske ombygninger således, at husene kan rumme faglokaler. Skimmelrenovering er gået i gang for Fase II. Tidsplanen følges.

Rehabiliteringscenter
Skema C pågår - afventer afgørelse i voldgiftssagen.

32 plejeboliger Køge Nord
Skema C afventer mindre arealkorrektion i BossInf.

Ombygning af Parkvej til dagtilbud 
De sidste udenoms-arealer forventes afsluttet ultimo april 2021.

Ombygning:
Nr. 120, 122 og 124 er taget i brug.

Nr. 126 forventes ibrugtaget i løbet af april. Byggearbejderne er stort set afsluttede, men der mangler en ibrugtagningstilladelse.

Dagtilbud ved Ravnsborghallen
Projektering af daginstitution pågår. Forventet udbud ultimo juni 2021.

Etablering af Håndværk & Designlokaler (H&D)
Der er indhentet tilbud på priser fra rådgiver, og projektering og miljøscreeninger er opstartet.

Ombygning af Beredskabsstation
Afventer udspil fra arkitekten. Verificering af priser og budget pågår. 

Etablering af omklædning i Køge Nord FC
Der er søgt dispensation for placering af bygningen i forhold til lokalplanens viste placering, sagen er pt i nabohøring. Endelig afklaring af placering er afgørende for fastlæggelse af muligheder. Projekteringsfasen forventes opstartet efter påske.

Trafikstøjsprojekt for Ringvejsstrækningen 
Afventer tilbagemelding fra arbejdsgruppen. Arbejdsgruppen oplyser at Covid19 forsinker arbejdsgruppens arbejde.

Borup Omfartsvej, vej- og stianlæg v/ Møllebankerne II og III

Dispositionsforslag og supplerende materiale blev offentliggjort på kommunes hjemmeside godt en uge før det virtuelle borgermøde, som afholdtes den 25. marts. Forventeligt den 9. april vil svar på de indkomne spørgsmål være tilgængelige på Kommunens hjemmeside. Afklaring af endelige vejskel for de i 2020 udførte vej- og stianlæg pågår.  

Trafiksikkerhedsprojekter

Byudviklingsområdet i Køge Nord

Teknik- og Miljøforvaltningen har modtaget det første udkast af projektforslaget som KLAR Forsyning og forvaltningen har kommenteret på. Det er planlagt møde med rådgiver om detailprojekteringen, og der arbejdes bl.a. videre med belysningsprojektet. Der er projekteret et samlet afløbssystem, hvor der bliver behov for et mindre kommunalt forsinkelsesbassin, som placeres ud mod Egedesvej. I det videre arbejde vil der være fokus på håndtering af anlægsopgaven og koordinering med investorerne og arkæologerne. Arkæologerne har haft en periode med stilstand på grund af det hårde frostvejr. Det forventes, at forsinkelsen kan indhentes inden endelig frigivelse af arealet, ultimo juli 2021. 

Fortsættelse af cykelsti Ejby - Køge og ny cykelsti Ølbyvej, fra Salbyvej til motorvej:

Der er udpeget rådgiver til projekterne, og forprojektering er opstartet. Forprojekt vil blive fremlagt for borgere og lodsejere på strækningerne. Herefter pågår arbejder med endelig projektering, som skal ligge til grund for arealerhvervelse, arkæologiske forundersøgelser samt udbud af anlægsopgave. 

Torben Haack (F) har den 16. marts 2021 ønsket at benytte sin initiativret til at fremsætte følgende sag i Teknik- og Ejendomsudvalget snarest muligt:

"Da gruset skal transporteres på Køges vej, som ikke er brede nok

Børn på cykel eller gående ikke plads til

Dette kan kommunen forbyde og har skrevet til regionen om Køges holdning

Så må de lave en vej, og det skal de betale grusgraver"

• Udvalget var enige om, at der udarbejdes en sag herom.

• Byggematerialer stiger 30%

• Formanden orienterede om brev fra Landsbyforum om begrænsning af trafikken og fælles henvendelse til transportministeren om sagen.
• Formanden orienterede om et dagblads kontakt om Svansbjergvej og hastighedsdæmpende foranstaltninger. Der var en drøftelse af mulige løsninger.

• Forvaltningen orienterede om en stigning på byggematerialer på op til 30%. 
• Opstilling af vandkunsten blev nævnt herunder også springvandet i Borup blev omtalt.
• Søren Brask (V) omtalte parkeringsforhold i den nordlige ende af kommunen. Udvalget drøftede problematikken.