Referat af møde i Kultur- og Idrætsudvalget

Den 12.08.2019 kl. 15:30 i Byrådsstue Niels Juel


Indholdsfortegnelse


Lukkede Punkter


Deltagere:

Anders Ladegaard Bork, (O)
Bent Sten Andersen, (O)
Ken Kristensen, (V)
Kirsten Larsen, (C)
Marie Møller, (A)
Osama Aref Mohamad, (A)
Thomas Kielgast, (F)


60.   Godkendelse af dagsorden


Indstilling

Mødet afholdes i byrådsstuen Niels Juel kl. 15.30.

Pkt. 67. Temadrøftelse behandles efter pkt. 60. Godkendelse af dagsorden.

Beslutning
Marie Møller (A) har ferie fra 5. til 12. august. Erik Swiatek (A) deltager.
Fraværende
Marie Møller (A)

Til toppen


61.   Køge Svømmeland


Indstilling

Kultur- og Økonomiforvaltningen indstiller til Kultur- og Idrætsudvalget, at udvalget

  1. tager orientering om økonomi ved institutionernes brug af Køge Svømmeland til efterretning
  2. tager orientering om foreningstid til efterretning
  3. godkender, at åbningstiden mandag-fredag ændres fra kl. 6.30 til kl. 6.00 fra 1. oktober 2019
  4. godkender, at Køge Svømmeland stilles til rådighed for stævne den 17. eller den 31. maj 2020 kl. 16-21
  5. godkender at Køge Svømmeland stilles til rådighed for Køge Svømmeklub den 20.-21. juni 2020 mod at der indgås en økonomisk aftale om leje til Køge Svømmeland på 33.000 kr.
  6. drøfter Køge Svømmeland som konkurrencedygtigt svømmeanlæg
  7. tager orientering om økonomi ved udvidelse med 50 meter bassin eller 25 meter bassin til efterretning.
Baggrund og vurdering

Kultur- og Idrætsudvalget bad på temamødet den 6. maj 2019 forvaltningen om at beskrive:

A. Økonomi vedrørende institutioners brug af Køge Svømmeland.

B. Muligheder for udvidelse af foreningstid i Køge Svømmeland.

C. Køge Svømmeland som et konkurrencedygtigt svømmeanlæg.

D. Økonomi ved udvidelse med 50 meter bassin og 25 meter bassin.

Ad A. Økonomi vedrørende institutioners brug af Køge Svømmeland
Kultur- og Idrætsudvalget bad den 6. maj 2019 om en redegørelse for Køge Kommunes institutioners pris for anvendelse af Køge Svømmeland samt mulighed for reduktion i takst for leje af bassiner.

Prisen for leje af 3 baner i 25 meter bassinet til skolesvømning er jf. Køge Kommunes takstkatalog i 2019 860 kr. pr. time.

Køge Svømmeland kan i særlige tilfælde tilbyde Køge Kommunes institutioner køb af banetimer til en marginalomkostningspris. Det vil alene være i tidspunkter/perioder, hvor der er ledig kapacitet som følge af relativt få gæster i hallen.  

Dette forudsætter samtidig en tilpasning af delegationsplanen, så Køge Svømmeland får delegeret kompetencen til at tilbyde og prisfastsætte disse tilbud til institutionerne.  

Såfremt udvalget ønsker det, anbefales det besluttet i kommende sag om ændret delegationsplan i forlængelse af budgetanalyse 2020.

Ad B. Muligheder for udvidelse af foreningstid i Køge Svømmeland
Kulturudvalget vedtog den 3. september 2007 "Strategi for udviklingen af svømmehaller i Køge Kommune", som definerer formålet med Køge Svømmeland og Herfølge Svømmehal. 

Strategien definerer, at formålet med Køge Svømmeland er at være et frit tilgængeligt badeland og wellnesscenter, hvor der udvikles nye aktiviteter og tilbud om pleje og behandling, afslapning og motionstræning. En udvikling som skal understøtte bedre besøgstal.

Strategien definerer formålet med Herfølge Svømmeland som forenings- og elitetræning samt skolesvømning. Udviklingen skal på sigt understøtte den positive udvikling for svømmesporten i Køge Kommune.

Forvaltningen anbefaler at der jf. strategien fra 2007 opretholdes en diversitet i tilbud og aktører i anlægget. Dvs. at der både er offentlige tilbud, store og små foreninger, aftenskoler, private svømmetilbud, skoler og SFO til stede i Køge Svømmeland.

Foreningernes ønsker til øget foreningstid er beskrevet i vedhæftede notat "Køge Svømmeland - foreningstid og offentlig svømning".

Hvor der umiddelbart jf. de i notatets skema 2a oplistede ønsker fra foreninger kan tildeles tid uden økonomisk tab, anbefales disse tiltag iværksat snarest. Endvidere anbefales den offentlige åbningstid mandag-fredag ændret fra kl. 6.30 til kl. 6.00 fra 1. oktober 2019.

Køge Svømmeland vil i samarbejde med foreningerne revurdere, hvordan puslespillet med foreningstider kan lægges i forbindelse med sæson 2020-2021, for at imødekomme foreningernes ønsker om at tildelte tider ligger i blokke og på samme dage. Dette vil ikke ændre i antallet af foreningstimer tildelt de forskellige foreninger, men kan muligvis imødekomme nogle af de indkomne ønsker.

Vedrørende tildeling af tid til stævner i 2020 anbefaler forvaltningen at svømmeklubberne tildeles stævnetid på samme vilkår som udvalget besluttede på mødet den 5. november 2018: At svømmeklubberne tildeles stævnetid den 17. eller 31. maj 2020 kl. 16-21, og at Køge Svømmeland stilles til rådighed for Køge Svømmeklub den 20.-21. juni 2020 kl. 07.30-18.00 mod at der indgås en økonomisk aftale om leje til Køge Svømmeland på 33.000 kr.

Ad C. Køge Svømmeland som konkurrencedygtigt svømmeanlæg
Køge Svømmeland har tidligere haft status som det eneste badeanlæg på Sjælland, der med rette kunne hævdes at være en mellemting mellem et badeland og en gammeldags svømmehal. Den position er nu udfordret. Holbæk og Roskilde åbner i nær fremtid for nybyggede og renoverede anlæg.

Kultur- og Idrætsudvalget har den 6. maj 2019 efterlyst forslag til, hvad der skal til for at være et konkurrencedygtigt anlæg.

Forvaltningen foreslår at der til Køge Svømmeland etableres to udendørs vandrutsjebaner samt tilbygges et varmtvandsbassin.

De skønnede økonomiske konsekvenser for to udendørs vandrutsjebaner er:

  • Anlægsudgift: 10 mio. kr. 
  • Forventede årlige driftsudgifter: 300.000 kr.
  • Der forventes en årlig indtægtsforøgelse i forhold til budgetår 2019 på 800.000 kr.

De skønnede økonomiske konsekvenser for tilbygning med varmtvandsbassin er:

  • Anlægsudgift: 16 mio. kr. 
  • Forventede årlige driftsudgifter: 500.000 kr.
  • Der forventes en årlig indtægtsforøgelse i forhold til budgetår 2019 på 500.000 kr.

Se uddybning i vedhæftede notat "Køge Svømmeland, som et konkurrencedygtigt svømmeanlæg".

Ad D. Økonomi ved udvidelse med 50 meter bassin og 25 meter bassin
Kultur- og Idrætsudvalget har den 6. maj 2019 bedt om en orientering om de tidligere udarbejdede oplæg til 50 meter og 25 meter bassin. 

Der blev i 2015-2016 udarbejdet oplæg til henholdsvis 50 meter og 25 meter bassin med omklædningsfaciliteter i let byggeri ved Køge Svømmeland. 

Et 50 og 25 meter bassin med omklædningsfaciliteter vurderes på baggrund af 2016 beregningen at koste henholdsvis 64,8 mio. kr. og 44,6 mio. kr. i 2020-priser. Herudover skal tillægges eventuel merudgift til solpaneler eller optioner i form af hæve-/sænkebund, råhus til klublokaler og dryland.

Bygningsdriften forventes at beløbe sig til henholdsvis 7,6 mio. kr. og 4,4 mio. kr. i 2020-niveau.

Forvaltningen vurderer, at beregningerne skal efterprøves, såfremt de ønskes realiseret.

Økonomi
De økonomiske konsekvenser er beskrevet ovenfor.
Beslutning

Ad 1: Taget til orientering. Kompetence delegeres til Køge Svømmeland.

Ad 2: Taget til orientering.

Ad 3: Godkendt.

Ad 4: Godkendt.

Ad 5: Godkendt.

Ad 6: Drøftet.

Ad 7: Taget til efterretning.

Fraværende
Marie Møller (A)
Bilag

Til toppen


62.   3. Økonomiske Redegørelse 2019 - Kultur- og Idrætsudvalget


Indstilling

Kultur- og Økonomiforvaltningen indstiller til Kultur- og Idrætsudvalget, at udvalget

  1. godkender 3. Økonomiske Redegørelse 2019, herunder at mindreudgifter på 0,4 mio. kr. tilføres kassen
  2. godkender flytning af budgetmidler på 0,37 mio. kr. fra aktivitetsområdet Fritidsfaciliteter til aktivitetsområdet KøgeBibliotekerne vedrørende engangsinvesteringer i 2019 knyttet til budgetanalyserne for 2020.
Baggrund og vurdering

På Kultur- og Idrætsudvalget område forventes mindreforbrug på 0,4 mio. kr. vedrørende mellemkommunale betalinger, som anbefales tilført kassen. Herudover forventes overførsler til 2020 svarende til 1,8 mio. kr. Dette fremgår af tabellen i bilag 1, som indeholder en oversigt over mindre- og merudgifter på Kultur- og Idrætsudvalgets område.

Nedenfor er aktivitetsområderne for Kultur- og Idrætsudvalget beskrevet.

Fritidsfaciliteter
Der forventes et samlet forbrug på 18,8 mio. kr. svarende til mindreforbrug på 2,0 mio. kr. i 2019, hvoraf 1,6 mio. kr. forventes overført til 2020 og budgetmidler på 0,37 mio. kr. anbefales flyttet til aktivitetsområdet Køge Bibliotekerne.

Den anbefalede flytning af budgetmidler på 0,37 mio. kr. til aktivitetsområdet Køge Bibliotekerne vedrører engangsinvesteringer i 2019 tilknyttet budgetanalyserne for 2020.

KøgeBibliotekerne
Der forventes et samlet forbrug på 27,8 mio. kr. svarende til merforbrug på 0,37 mio. kr., som anbefales dækket af flytning af budgetmidler fra aktivitetsområder Fritidsfaciliteter. Merforbruget vedrører engangsinvesteringer i 2019 tilknyttet budgetanalyserne for 2020. 

Folkeoplysning og fritidsaktiviteter
Der forventes et samlet forbrug på 25,0 mio. kr. svarende til et mindreforbrug på 0,6 mio. kr, hvoraf mindreforbrug på 0,4 mio. kr. vedrørende mellemkommunale betalinger anbefales tilført kassen og 0,2 mio. kr. forventes overført til 2020.

Økonomi
Intet særskilt at bemærke.
Beslutning

Ad 1: Godkendt.

Ad 2: Godkendt.

Fraværende
Marie Møller (A)
Bilag

Til toppen


63.   Sygefravær på kultur- og idrætsområdet pr. 1. kvartal 2019


Indstilling

Kultur- og Økonomiforvaltningen indstiller til Kultur- og Idrætsudvalget, at orienteringen om sygefravær på kultur- og idrætsområdet pr. 1. kvartal 2019 tages til efterretning.

Baggrund og vurdering

I lighed med øvrige udvalg orienteres Kultur- og Idrætsudvalget en gang i kvartalet om udviklingen i sygefravær på de institutioner, der hører under udvalgets ressortområde.

Sygefraværsrapporten for de kommunale kulturinstitutioner i Køge Kommune pr. 31. marts 2019 viser et gennemsnitligt sygefravær på 3,6 %. Ligeledes vises sygefraværsprocenten for de foregående 12 måneder, som er på 2,5 %. Der er dermed tale om stigning på 1,1 procentpoint fra sygefraværet i 1. kvartal 2018. 

De selvejende institutioner og haller er ikke indeholdt i ovennævnte rapport, men de har manuelt
indberettet deres sygefravær. Forvaltningen har herefter udarbejdet en sygefraværsoversigt for de selvejende institutioner og haller (bilag "sygefraværsoverblik pr. 31.03.19"). Sygefraværet viser et gennemsnit på 3,1 % pr. 31. marts 2019, og 5,0 % for de foregående 12 måneder svarende til et fald på 1,9 procentpoint i perioden.

Det samlede sygefravær for hele Køge Kommune er ved udgangen af 1. kvartal 2019 på 5,2%.

Forvaltningen har fortsat fokus på sygefraværet.

Økonomi
Intet at bemærke.
Beslutning
Taget til efterretning.
Fraværende
Marie Møller (A)
Bilag

Til toppen


64.   Orientering fra formanden


Indstilling

Formanden oplyser, at der forventes afholdt Kultur- og Idrætsudvalgsmøder, kl. 15.30-18.00,på følgende datoer i 2020:

6. januar
3. februar
2. marts
30. marts
4. maj
25. maj
17. august
7. september
5. oktober
2. november
7. december

 

Beslutning
  • Formanden besøgte Køge Kano og Kajak Klub den 18. juni 2019.
  • Formanden deltog i borgmesterens møde med DGI den 24. juni 2019.
  • Formanden deltog i møde mellem Økonomiudvalget og HB Køge den 1. august 2019.
  • Formanden afholdt møde med Herfølge Boldklub den 8. august 2019.
  • Formanden orienterede om henvendelse fra Gørslev IF.

Formanden oplyste, at der fremover afholdes temamøde kl. 15.30-16.30 og ordinært møde kl. 16.30-18.00.

Fraværende
Marie Møller (A)

Til toppen


65.   Orientering fra forvaltningen


Beslutning
Intet.
Fraværende
Marie Møller (A)

Til toppen


66.   Eventuelt


Beslutning
Drøftet.
Fraværende
Marie Møller (A)

Til toppen


67.   Temadrøftelse (Lukket punkt)


Fraværende
Marie Møller (A)

Til toppen


68.   Høring - Ændringer af Køge Kommunes ejendomsportefølje (Lukket punkt)


Fraværende
Marie Møller (A)

Til toppen


69.   Teaterbygningen - Program for visionsseminar (Lukket punkt)


Fraværende
Marie Møller (A)

Til toppen


70.   Herfølge Stadion (Lukket punkt)


Fraværende
Marie Møller (A)

Til toppen


71.   Køge Idrætspark - status (Lukket punkt)


Fraværende
Marie Møller (A)

Til toppen


72.   Eventuelt. (Lukket punkt)


Fraværende
Marie Møller (A)

Til toppen

Opdateret af Køge Kommune 13.08.19