Ifølge retningslinjerne for Kulturpuljen skal Kultur- og Idrætsudvalget hvert år efter ansøgningsfristen 1. september vurdere flerårige ansøgninger samt ansøgninger over 50.000 kr. Ansøgninger under 50.000 kr. kan indsendes løbende hele året og behandles administrativt indtil restpuljen er opbrugt.
Formålet med Kulturpuljen er at:
- Yde tilskud til kulturelle aktiviteter, projekter, arrangementer og begivenheder inden for musik, teater, kunst, litteratur, film og folkeoplysning samt kulturarv
- Yde tilskud til faste kulturaktører eller faste arrangementer i Køge Kommune.
- Understøtte Køge Kommunes kulturstrategi.
Retningslinjerne er vedhæftet som bilag 1.
Bevillingerne er fordelt ud fra kriterier i retningslinjerne og med særligt fokus på at:
- aktiviteten/projektet/driften kan gennemføres
- flest mulige aktører får del i Kulturpuljens midler
- flest mulige borgere får glæde af aktiviteterne
- der er en pulje til løbende ansøgninger i 2020
Ansøgninger og forslag til bevillinger 2020 - oversigt
Samlet beløb i kulturpuljen |
|
|
1.765.575 kr. |
|
Ansøgt
|
Bevilling
inkl. moms
|
Bevilling efter fradrag for
moms iht. den kommunale momsudligningsordning
|
Indkomne flerårige ansøgninger og ansøgninger over 50.000 kr.
|
799.500 kr. |
345.000 kr. |
321.800 kr. |
Ansøgninger under 50.000 kr. behandlet administrativt |
221.600 kr. |
191.600 kr. |
180.272 kr. |
Allerede bevilgede flerårige aktiviteter
|
1.684.400 kr. |
1.203.000 kr. |
1.155.960 kr. |
I alt |
2.705.500 kr. |
1.739.600 kr. |
1.658.032 kr. |
Resterende midler til ansøgninger under 50.000 kr. i 2020 |
|
|
107.543 kr. |
Indkomne flerårige ansøgninger og ansøgninger over 50.000 kr. (bilag 2, tabel 1)
Der er indkommet fem ansøgninger på i alt 799.500 kr.:
- Ansøgning 1 + 2 er flerårige ansøgninger. Forvaltningen indstiller, at udvalget bevilger i alt 175.000 kr. til de to flerårige projekter i 2020, 2021 og 2022. Bevillingerne er under forudsætning af, at puljen ikke reduceres i forhold til 2020.
- Ansøgning 4 + 5 er etårige ansøgninger. Forvaltningen indstiller, at udvalget bevilger i alt 170.000 kr. Begge bevillinger indstilles givet som underskudsgaranti pga. forventet entréindtægter.
- Ansøgning 3 indstilles afslået med henvisning til, at den ikke lever op til retningslinjerne for puljen.
Forvaltningen indstiller, at udvalget bevilger i alt 345.000 kr. til disse ansøgninger.
Ansøgninger under 50.000 kr. (bilag 2, tabel 2)
Der er indkommet otte ansøgninger for i alt 221.600 kr.
Forvaltningen har bevilget i alt 191.600 kr. til disse ansøgninger.
Allerede bevilgede flerårige ansøgninger (bilag 2, tabel 3)
Kultur- og Idrætsudvalget har i forbindelse med uddelingen for Kulturpuljen 2018 og 2019 uddelt 16 flerårige bevillinger til i alt 1.238.000 kr. i 2020 samt 18.000 kr. i 2021.
Forvaltningen gør opmærksom på, at udvalget på mødet den 6. november 2017 gav en bevilling på 65.000 kr. årligt i årene 2018, 2019 og 2020 til Kyndelmisse. Forvaltningen anbefaler, at udvalget drøfter og beslutter, hvorvidt ovennævnte bevilling anvendes til Kyndelmisse i 2020 eller om midlerne afsættes til andre aktiviteter inden Kulturpuljen.
Kultur- og Idrætsudvalget besluttede i forbindelse med budgetanalyserne for 2020, at KøgeBibliotekerne og Teaterbygningen ikke deltager i Kyndelmisse svarende til en årlig besparelse på 33.000 kr.
Såfremt udvalget fastholder ovennævnte bevilling til Kyndelmisse anbefaler forvaltningen, at der budgetomplaceres i alt 33.000 kr. fra Kyndelmissebevillingen til KøgeBibliotekerne og Teaterbygningen i 2020.
Forvaltningen gør ligeledes opmærksom på, at udvalget på mødet den 6. november 2017 gav en bevilling på 35.000 kr. årligt i årene 2018, 2019 og 2020 til ungefestival.
Kultur- og Idrætsudvalget besluttede i forbindelse med budgetanalyserne at nedlægge bevilling til klubkoordinator, ungeråd, aktivitetspulje for ungeområdet og profilklubber bortset fra 3 profilklubber knyttet til kulturinstitutionerne, hvorfor denne bevilling er udtaget i årets tildeling. Midler afsat til flerårige bevillinger er derfor efter ændring på 1.203.000 kr.