På Kultur- og Idrætsudvalget område forventes et budget i balance på både drifts- og anlægsområdet.
I tredje Økonomiske Redegørelse anbefales herudover en række budgetneutrale omplaceringer. 1,6 mio. kr. mio. kr. anbefales flyttet fra Kultur- og Idrætsudvalget til anlægsprojektet Køge Idrætspark og herudover anbefales en flytning af budgetmidler på i alt 0,03 mio. kr. vedrørende forsamlingshuse fra Økonomiudvalget. Endelig anbefales interne flytninger af budgetmidler på i alt 0,6 mio. kr. under Kultur- og Idrætsudvalget vedrørende finansiering af Covid-19 omkostninger på hhv. Køge Svømmeland og Teaterbygningen.
Dette fremgår af tabellen i Bilag 1, som indeholder en oversigt over mindre- og merudgifter på Kultur- og Idrætsudvalgets område samt opfølgningen på anlægsprojekter.
Nedenfor er aktivitetsområderne for Kultur- og Idrætsudvalget beskrevet.
Fritidsfaciliteter
Der forventes et samlet forbrug på 19,6 mio. kr. svarende til et mindreforbrug på 1,5 mio. kr., hvoraf mindreforbrug på 1,6 mio. kr. vedrørende Airdome anbefales omplaceret til anlægsprojektet TEU 132 - Køge Idrætspark. Herudover anbefales en intern flytning af budgetmidler på 0,1 mio. kr. fra Biblioteksområdet mhp. finansiering af Covid-19 omkostninger under Køge Svømmeland.
KøgeBibliotekerne
Der forventes et samlet forbrug på 29,2 mio. kr. svarende til et mindreforbrug på 0,1 mio. kr., som anbefales omplaceret til aktivitetsområdet Fritidsfaciliteteter mhp. finansiering af Covid-19 omkostninger under Køge Svømmeland.
Kultur mv.
Der forventes et samlet forbrug på 27,6 mio. kr. svarende til et netto merforbrug på 0,4 mio. kr. Heraf vedrører 0,5 mio. kr. omkostninger vedrørende Covid-19 på Teaterbygningen, som anbefales finansieret af et tilsvarende mindreforbrug på Ungdomsskolen under aktivitetsområdet Folkeoplysning og Fritidsfaciliteter. Herudover anbefales omplacering af budgetmidler på 0,03 mio. kr. fra Økonomiudvalget vedrørende støtte til Lidemark forsamlingshus grundet manglende indtægter under Covid-19 nedlukningen.
Endelig forventes automatiske overførsler til 2022 af mindreforbrug på 0,1 mio. kr.
Folkeoplysning og fritidsaktiviteter
Der forventes et samlet forbrug på 24,4 mio. kr. svarende til et mindreforbrug på 1,6 mio. kr., hvoraf 1,1 mio. kr. forventes overført til 2022 som automatiske overførsel. Hertil kommer overskydende midler under Ungdomsskolen på 0,5 mio. kr. relateret til Covid-19, som anbefales anvendt til finansiering af merforbrug vedrørende Covid-19 på Teaterbygningen under aktivitetsområdet Kultur mv.
Herudover anbefales en indtægts- og en udgiftsbevilling på i alt 1,3 mio. kr. vedrørende honorarstøtte og puljemidler til koncerter på tapperiet samt netværksspillestedsstøtte fra Statens Kunstfond
Covid-19
Under Kultur- og Idrætsudvalget forventes netto omkostninger på 2,7 mio. kr. for hele 2021 som følge af manglende indtægter for Køge Svømmeland knyttet til Covid-19. Omkostningerne vedrørende Covid-19 finansieres i forbindelse med tredje Økonomiske Redegørelse.
Covid-19 omkostningerne indgår ikke i ovenstående opfølgning.
Anlæg
Kultur- og Idrætsudvalget har i 2021 et samlet anlægsbudget på 15,5 mio. kr., hvoraf 8,3 mio. kr. forventes brugt i indeværende år, jf. bilag 1. Der forventes således et mindreforbrug på 7,2 mio. kr., som forventes overført til 2022.
Overførslerne på 7,2 mio. kr. omfatter 3,0 mio. kr. vedrørende Hal II Ravnsborg, 2,0 mio. kr. vedrørende Kultur, fritid og idræt Køge Nord, 1,9 mio. kr. vedrørende pulje til udvikling af Marinaen samt og 0,3 mio. kr. vedrørende anlæg i Slipset.