Referat af møde i Socialudvalget

Der afholdes strategimøde mandag den 27. juni 2022, kl. 16-19.

Møde med Udsatterådet afholdes i forbindelse med udvalgets møde i august.

Forvaltningen orienterede om udfordringer med rekruttering.

Forvaltningen orienterede om påbud på Pedersvænge.

Det er aftalt, at Socialudvalget en gang om året afholder et dialogmøde med Handicaprådet. Herudover afholdes der dialogmøde i august/september som led i budgetprocessen.

Formanden for Socialudvalget og formanden for Handicaprådet har aftalt, at temaerne for dialogmødet i år er:

• Planer for botilbud til borgere med handicap i Køge Kommune
• Ungdomsuddannelse og beskæftigelse
• Støtte til pårørende og søskende
• Borgerrådgiver
• Det videre arbejde med handleplaner under handicappolitikken

Siden 2006 har kommunen haft pligt til at have et handicapråd. Handicaprådet skal rådgive kommunalbestyrelsen i handicappolitiske spørgsmål og formidle synspunker mellem borgere og kommunalbestyrelsen om alle lokalpolitiske forhold, der vedrører mennesker med handicap.

Handicaprådet skal forholde sig til generelle og overordnede sager, som vedrører handicappolitiske spørgsmål på tværs af alle opgave- og politikområder i kommunen. Det betyder, at kommunalbestyrelsen skal høre rådet om alle initiativer og forhold, der har betydning for borgere med handicap.

Ud over dette bør handicaprådet spille en central roll i forbindelse med udarbejdelsen af den kommunale handicappolitik.

På Socialudvalgets møde den 4. april 2022 godkendte Socialudvalget vedtægt for Udsatrådet samt proces for udpegning af medlemmer.

Velfærdsforvaltningen har på den baggrund, bedt udvalgte foreninger og indsatser om at udpege medlemmer til udsatterådet. Nedenfor er liste over indstillede medlemmer og deres tilhørsforhold. 

• Niels Rolskov, indstillet af Socialudvalget
• John Tietze indstillet af Den Gule Dør
• Henriette Lund indstillet af Pedersvænge
• Martin Bertelsen indstillet af Køge Rådgivnings- og Behandlingscenter og værestedet Ved Kajen
• Afventer indstilling af medlem fra Den Boligsociale Helhedsplan
• Henrik Fischer indstillet af Hus Forbi
• Marlene Gjøstrand indstillet af Bydelsmødre
• Nicolai Kellberg indstillet af Sind
• Susanne Larsen indstillet af Bedre Psykiatri
• Mikhael Saxtorph indstillet af Landsforeningen af nuværende og tidligere psykiatribrugere (LAP)

Herudover er der annonceret efter to medlemmer til Udsatterådet. Der har i alt været tre, der har meldt deres kandidatur. Kort motiveret beskrivelse af kandidaterne fremgår af bilaget "Kandidater til Udsatterådet" (lukket).

På baggrund af Udsatterådets øvrige sammensætning og kandidaternes erfaringer med udsatteområdet indstiller forvaltningen:

• Kandidat 1 og
• Kandidat 2

Idet der ved annoncering har meldt sig mere end 2 kandidater, har forvaltningens indstilling til kandidater været i høring hos det fungerende Udsatteråd. Udsatterådets høringssvar er vedhæftet som bilag. Udsatterådet har i høringssvaret anbefalet valg af kandidat 1 og kandidat 3.

Godkendt, således at Thomas Buus og Christine Hansen udpeges.

Forvaltningen genforhandler løbende de udlejningsaftaler, som Køge Kommune har med de lokale boligselskaber, for at afstemme dem med kommunens aktuelle boligbehov og boligrelaterede indsatser.

I denne sag forelægges forslag til udlejningsaftale mellem Lejerbo Køge Bugt og Køge Kommune.

Udlejningsaftaler indgås primært med udgangspunkt i to bestemmelser i Almenboligloven:

1. Lovens §59, der gør det muligt for Køge Kommune at disponere over hver fjerde ledige familiebolig i et almennyttigt boligselskab - den såkaldte kommunale anvisningsret
2. Lovens §60, der gør det muligt for Køge Kommune og de almennyttige boligselskaber at indgå en aftale om, at tildelingen af boliger til ansøgere på boligselskabernes ventelister sker efter særlige boligsociale kriterier - de såkaldte fleksible udlejningskriterier.

Udlejningsaftalerne med de almennyttige boligselskaber hører under Socialudvalget.

På den baggrund forelægges til udvalgets godkendelse en udlejningsaftale med Lejerbo Køge Bugt til erstatning for en tidligere aftale. Aftalen, som ved en fejl ikke tidligere er blevet forelagt udvalget, dækker perioden marts 2021 til februar 2025.

Forslaget til aftale er uændret i forhold til den tidligere aftale og indebærer, at Køge Kommune har almindelig anvisningsret til 40% af Lejerbo Køge Bugts boliger, dog med to undtagelser. 100% af boligerne i Søparken udlejes efter kriterierne for fleksibel udlejning og 60% af boligerne i Cirkelhusene udlejes efter kriterierne for fleksibel udlejning.

Aftalen betyder i forhold til de boliger, der er omfattet af kravene om fleksibel udlejning, at:

• 60% udlejes til ansøgere i arbejde
• 20% udlejes til ansøgere, der er unge i job eller i uddannelse
• 20% udlejes til seniorer og skilsmisseramte.

Der er gennemført sociale tilsyn i 2021 på alle tilbud på det specialiserede område. På bosteder, Hegnetslund Krisecenter og Køge Rådgivnings- og Behandlingscenter er det Socialtilsyn Øst, der står for at gennemføre tilsynene og godkende tilbuddene. Den 14. marts 2022 blev Socialudvalget orienteret om tilsyn gennemført af Socialtilsyn Øst.

For tilbud der vedrører socialpædagogisk støtte, aktivitets- og beskæftigelsestilbud samt friplejeboliger, er det Køge Kommunes ansvar at gennemføre tilsyn. I 2021 er dette er gennemført i samarbejde med BDO. Køge Kommune har gennemført tilsyn på Åse Marie Hjemmet, som er et friplejehjem, samt på Kunstskolen Rammen, som er et aktivitets- og beskæftigelsestilbud. Årsagen til dette er, at Køge Kommune har pligt til at godkende og føre tilsyn med de tilbud, der ikke hører under Socialtilsynet.

Alle tilbud er godkendt.

Formålet med tilsynene er at sikre at borgerne modtager en indsats, der er i overensstemmelse med formålet for offentlige og private tilbud efter lov om social service samt lov om friplejeboliger.

Tilsynene er baserede på indhentede oplysninger fra tilbuddene. Eksempelvis handleplaner, pædagogiske planer, dokumentation og journalnotater. Ved tilsynene er der samtaler med borgere, medarbejdere og ledelsen. Godkendelse og tilsyn sker ud fra en samlet vurdering af tilbuddets kvalitet.

Der er fastlagt syv temaer som tilbuddenes kvalitet vurderes ud fra. Disse er: 1) målgruppe, metoder og resultater 2) Sundhed og trivsel 3) Uddannelse, aktiviteter og beskæftigelse 4) Selvstændighed og relationer 5) Organisation og ledelse 6) Kompetencer og 7) Fysiske rammer. Tilbuddene vurderes på en skala fra 1 til 5, hvor 5 er bedst, i forhold til de 7 temaer. 

Generelt vurderes tilbuddene, at have et højt fagligt niveau og være kompetente tilbud, der har fokus på brugernes udvikling og trivsel.

Udsatterådet har i forbindelse med den årlige gennemgang og revision af kvalitetsstandarder på Socialområdet indgivet et høringssvar til Køge Kommune vedrørende flextrafik:

"Udsatterådet finder, at det ikke er rimeligt at psykisk handicappede og fysisk handicappede ikke er ligestillede – idet borgere med fysisk handicap kan bevilges flextransport, mens borgere med psykisk handicap ikke kan bevilges flextransport på samme vilkår."

I forlængelse af Udsatterådets høringssvar har Socialudvalget bedt om en orientering om regelgrundlaget og målgrupperne for flextrafik.

Flextrafik: Flexhandicap

Flextrafik er et begreb, der dækker over flere forskellige kørselsordninger som både omfatter individuel handicapkørsel (Flexhandicap), Flextur, Plustur m.fl. (se mere om de forskellige ordninger her). Udsatterådets høringssvar omhandler muligheden for at få bevilget individuel handicapkørsel, der i Region Sjælland og Region Hovedstaden leveres af trafikselskabet Movia og benævnes Flexhandicap.

Målgruppen for individuel handicapkørsel (Flexhandicap) er svært bevægelseshæmmede samt blinde og stærkt svagsynede på 18 år og derover. Det er fastsat i lovgivningen (jf. lov om trafikselskaber § 11), at man skal tilhøre en af førnævnte målgrupper for at blive visiteret af kommunen til ordningen.

Når man er visiteret til Flexhandicap har man mulighed for at få kørsel fra dør til dør 104 gange om året (svarende til 1 tur om ugen tur/retur). Flexhandicap kan anvendes til kørsel til alle formål som fx besøg hos familie og venner, indkøb og kulturelle aktiviteter. Movia opkræver en egenbetaling pr. tur, der afhænger af længden på turen samt et årsabonnement på 300 kr. Som medlem af Flexhandicap kan man herudover køre gratis med Movias servicebusser i de kommuner, hvor busserne kører. 

Formålet med individuel handicapkørsel (Flexhandicap) er at sikre at svært bevægelseshæmmede borgere samt blinde og stærkt svagtseende, som har svært ved at benytte den almindelige kollektive transport uden hjælp fra andre, får mulighed for deltage i samfundet på mere lige fod med andre borgere. Borgere, der alene har psykiske handicap, og som ikke er varigt bevægelseshæmmede, blinde eller stærk svagtseende falder udenfor målgruppen i henhold til lovgivningen.

Flextrafik: Flextur og Plustur

Der findes alternativer til Flexhandicap, hvor det også er muligt at bestille kørsel fra dør til dør, som ikke kræver forudgående visitation og som alle borgere derfor kan benytte:

Flextur er tilbud til alle borgere om at blive kørt fra adresse til adresse mod egenbetaling i og mellem de kommuner, der tilbyder Flextur, som supplement til den traditionelle kollektive trafik i tyndt befolkede områder. 

Plustur er et kollektivt transporttilbud på den del af rejsen, hvor bus og tog ikke rækker. Plustur fremsøges på rejseplanen, som en del af den samlede rejse.

Under overskriften 'Fællesskab er en fælles sag' deltager Køge Kommune - sammen med en række af kommunens virksomheder og frivillige - for andet år i træk i March mod Ensomhed. Dette blev besluttet på Ældre- og Sundhedsudvalgets møde den 4. april 2022

March mod Ensomhed planlægges og gennemføres af ensomhedsaktivisten Patrick Cakirli, som går 2000 km. på tværs af landet fra Nexø til Esbjerg i løbet af ugerne 32-41. Den 18.-19. august 2022 kommer marchen til Køge kommune. I denne forbindelse deltager Køge Kommune i eventet og sætte yderligere fokus på ensomhed og meningsfulde fællesskaber ved dels at sikre arrangøren følgeskab på sin rute gennem Køge Kommune og ved at engagere de mange fællesskaber, der er i Køge Kommune og sammen og skabe opmærksomhed omkring budskabet om at "Fællesskab er en fælles sag".  

March mod Ensomhed er en årligt tilbagevendende kampagne, som har til formål at sætte fokus på ensomhed i Danmark og behovet for at gøre noget ved det voksende sundhedsproblem, som ensomhed i befolkningen udgør. 

En kortlægning udarbejdet i 2020 af forskere fra DEFACTUM under Region Midtjylland i samarbejde med Folkebevægelsen mod Ensomhed og Mary Fonden viste, at der var ca. 380.000 mennesker, som oplever sig svært ensomme. Det var en stigning på knap 80 pct. siden samme kortlægning senest blev lavet fire år tidligere. Stigningen ses i alle aldersgrupper, men særligt blandt de 16-24-årige ses en negativ tendens. March mod Ensomhed har en bred appel og henvender sig både til børn, unge og voksne der ønsker at bekæmpe ensomheden.

Længerevarende svær ensomhed kan kobles til en række sygdomme - heriblandt hjertekarsygdomme, type 2-diabetes og migræne.

Regeringen, KL og Danske Regioner indgik d. 11. juni 2021 en politisk aftale om sammenhæng
og nærhed (sundhedsklynger), som bl.a. indebærer etablering af sundhedsklynger og sundhedssamarbejdsudvalg. Lovforslag blev udsendt i februar 2022 til høring og forventes at træde i kraft 1. juli 2022.

Baggrunden for aftalen er, at sundhedsvæsenet står over for en betydelig udfordring som følge af den demografiske udvikling, der betyder flere ældre og flere patienter med kroniske lidelser. Det kræver styrket samarbejde og sammenhæng og en fortsat, gradvis omstilling, så flere borgere kan få behandlings-, rehabiliterings-, forebyggelses- og plejetilbud i nærmiljøet i stedet for at skulle på et af de specialiserede sygehuse, når det ikke er nødvendigt.

Regeringen, Danske Regioner og KL er enige om, at en del af løsningen er forenkling og
styrkelse af den nuværende politiske struktur i hver region og etablering af nye forpligtende
og formaliserede ‘Sundhedsklynger’ omkring hvert af de 21 akuthospitaler.

Sundhedsklynger er et samarbejde mellem kommuner, hospital og almen praksis, som skal etableres omkring akuthospitalerne. Der vil være 4-5 klynger i hver region. For Køge Kommune forventes det, at der bliver etableret en sundhedsklynge omkring Sjællands Universitetshospital (SUH) Køge/Roskilde bestående af kommunerne Køge, Roskilde, Greve, Solrød, Stevns og Faxe.

Sundhedsklyngerne skal først og fremmest samarbejde om de borgere/patienter, som kommuner, almen praksis og hospitaler er fælles om. Det vil især sige:

• Ældre medicinske borgere
• Borgere med kronisk sygdom
• Borgere med psykiske lidelser

Forventningen til sundhedsklyngerne er, at de skal understøtte et tæt samarbejde mellem kommuner, hospital og almen praksis og deraf bedre sammenhæng for borgerne.

Den politiske overbygning med borgmestre i front fra kommunernes side og regionsrådsformanden
mfl. i front fra regionernes side skal skabe et mere forpligtende og højere prioriteret samarbejde
mellem parterne og internt i organisationerne. Se bilag for yderligere om politisk struktur.

Psykiatrien er repræsenteret i klyngerne ved, at repræsentanter fra den regionale psykiatriledelse deltager på det administrative niveau. 

KL har en ambition om, at sundhedsklyngerne får et manøvrerum, der giver et reelt lokalpolitisk
ejerskab og en reel prioritering af sundhedsvæsenet kommunalt, hvilket sammen med nationale
initiativer skal skabe en samlet reformering af sundhedsvæsenet. 

Etablering af sundhedsklyngerne og den nye organisering skal fra et kommunalt perspektiv bl.a.
bidrage med:

• En organisering, hvor regioner, hospitaler, kommuner og almen praksis i fællesskab skal
  samarbejde om at sikre den bedste mulige behandling af de patienter, man er fælles om.
• Give kommunerne bedre muligheder for at øve indflydelse på udviklingen af sundhedsområdet og de opgaver, som skal varetages fremadrettet.

Sundhedsprofilen 2021 blev offentliggjort 11. marts. Rapporten, som undersøger danskernes sundhed ud fra en lang række forskellige indikatorer, konkluderer, at der fortsat ses en tydelig social ulighed i de fleste af de målte parametre, og desuden en tæt indbyrdes sammenhæng mellem de forskellige parametre for uhensigtsmæssig sundhedsadfærd og lav trivsel. 

Parametre som dårligt selvvurderet helbred, lav score på hhv. den mentale og den fysiske helbredsskala, samt høj stressscore forekommer generelt langt hyppigere blandt kortuddannede og blandt borgere uden for arbejdsmarkedet end blandt højere uddannede og folk i beskæftigelse. 
De førstnævnte grupper oplever også i højere grad belastninger i livet af social og strukturel karakter,  herunder fra økonomi eller boligsituation.

Fra 2017 til 2021 er forekomsten af psykisk lidelse og især spiseforstyrrelse, som er mere udbredt blandt de yngre borgere, steget.
I 2021 er der for første gang specifikt spurgt til depression og angstlidelse. Blandt de 16-34-årige angiver omkring hver femte enten at have en af disse sygdomme nu eller at lide af eftervirkninger heraf.  
I Køge Kommune er forekomsten af kort eller langvarig psykisk lidelse generelt 13 pct. af befolkningen. Ca. 12 pct. lider af depression eller angst eller eftervirkninger deraf, mens 4,2 pct. lider af spiseforstyrrelse eller eftervirkninger deraf.

Blandt borgere med psykiske lidelser ses generelt en sammenhæng til risikofyldt sundhedsadfærd. Daglig rygning og usundt kostmønster forekommer markant oftere blandt borgere med psykiske lidelser end det generelle gennemsnit. For denne gruppe ses også en hyppigere forekomst af tegn på problematisk alkoholforbrug samt en lavere andel, som lever op til WHO's minimumsanbefaling for fysisk aktivitet.

Sundhedsprofilen 2021 bygger på svar fra spørgeskemaundersøgelsen ”Hvordan har du det?”, som er udsendt til ca. 34.000 borgere i Region Sjælland - 2000 i hver kommune - på 16 år eller derover. Der indgår svar fra godt 1100 borgere fra Køge Kommune i undersøgelsen, hvilket giver en svarprocent på 55 og dermed svarer nogenlunde til regionsgennemsnittet på 56,6 pct.

Sundhedsprofilen er vigtig, bl.a. når der skal laves nye sundhedsaftaler mellem regioner og kommuner, fordi den betyder, at der kan sættes målrettet ind med forebyggelse lokalt, regionalt og nationalt. Sundhedsprofilen 2021 er den fjerde undersøgelse af sin art i Region Sjælland. Tidligere sundhedsprofiler er lavet i 2010, 2013 og 2017. 

Spørgeskemaet bag Sundhedsprofilen 2021 blev sendt ud i perioden fra februar til maj 2021. Især i den første del af denne periode var borgerne underlagt en række restriktioner som følge af COVID19-pandemien. Resultaterne fra undersøgelsen bør læses i dette lys.

Der er ingen økonomiske konsekvenser for Køge Kommune.