Referat af møde i Socialudvalget

Socialudvalget har ønsket en temadrøftelse af sagsbehandlingen på voksensocialområdet.

Voksensocialområdet omhandler kommunens sociale- og specialiserede indsatser for borgere over 18 år på handicap-, psykiatri- og udsatteområdet. 

På mødet vil forvaltningen holde et oplæg om sagsbehandlingen på voksensocialområdet som afsæt for temadrøftelsen.

Køge Byråd godkendte delegationsplanerne for Økonomiudvalget samt alle stående udvalg senest den 26. juni 2018. Med en ny byrådsperiode skal det nye Byråd i Køge godkende delegationsplanerne med de ændringer, der er foretaget siden 2018.

Formålet med delegationsplaner

Byrådet kan som det øverste organ i kommunen behandle og træffe beslutning i alle kommunens sager. Undtaget er alene nogle særlige områder, hvor det i loven er bestemt, at et udvalg har kompetencen.

Når der i en lov står, at ”kommunalbestyrelsen” træffer afgørelse – det står i talrige love – betyder det normalt ikke, at Byrådet nødvendigvis selv skal i aktion. Dette kan af gode grunde ikke lade sig gøre i praksis, da der dagligt træffes et stort antal beslutninger inden for mange forskellige områder, og derfor kan Byrådet, medmindre andet er bestemt i loven, uddelegere beslutningskompetencen.

Byrådet kan delegere til både udvalg og forvaltning; men Byrådet har som det øverste organ fortsat ansvaret for, at opgaverne bliver løst. Det har også ansvaret for afgørelsernes rigtighed. Når Byrådet delegerer kompetence, må det derfor sørge for de nødvendige retningslinjer.

Det er derfor nødvendigt at have en såkaldt delegationsplan i kommunen, hvoraf det fremgår, hvornår forvaltningen alene kan træffe beslutning i sager, og hvornår henholdsvis fagudvalg, Økonomiudvalg og Byråd skal være med til at træffe beslutningen. Delegationsplanerne er altså oversigter over, hvorledes lovgivningens krav til Byrådets opgaveløsning i praksis kan udføres.

Køge Kommunes delegationsplaner

Delegationsplanerne skal behandles i de enkelte fagudvalg, økonomiudvalg og Køge Byråd. Når de er endeligt godkendt af Køge Byråd, vil delegationsplanerne blive offentliggjort. Der vil altid senere kunne blive behandlet nye sager om ændringer i delegationsplanerne, hvis forvaltning, fagudvalg eller Køge Byråd finder behov for det.

Delegationsplanerne er struktureret efter lovområder. Inden for de enkelte lovområder er der kun henvist til kapitler og paragraffer, hvis det er nødvendigt.

Sagen til det enkelte fagudvalg er opbygget sådan, at delegationsplanen er vedlagt som bilag. Af bilaget fremgår nye tilføjelser markeret med farven blå. Det kan fx være en ny lovgivning, eller forslag om ændret kompetencefordeling mellem udvalg og forvaltning. Ændringer eller sletning i delegationsplanen er markeret med rødt. Fx hvis en lov er ophævet eller skal flyttes til et andet sted i delegationsplanen. Der vedlægges bilag, som giver en generel indføring i formålet med delegering og de overordnede rammer for delegationsplaner, herunder definition af delegation, afgræsninger og typer af delegering. 

Tidligere politiske godkendte ændringer i delegationer fra 2018-2021 oplistes nedenfor:

Vedrørende det tidligere Social- og Arbejdsmarkedsudvalg og det nye Socialudvalg 

• Den 30. november 2021 godkendte Køge Byråd forslag til ny styrelsesvedtægt, der træder i kraft den 1. januar 2022. Det følger af den nye styrelsesvedtægt, at det tidligere Social- og Arbejdsmarkedsudvalg bliver nedlagt. I stedet bliver der oprettet et Socialudvalg og et Erhvervs- og Arbejdsmarkedsudvalg.
• Den 1. december 2021 konstituerede Køge Byråd sig, og posterne til de forskellige udvalg blev fordelt.

Ændringer i delegationer fra 2018-2021:

• Forvaltningen har som følge af ovenstående politiske beslutninger fremsendt konkrete ønsker til ændringer i delegationsplanen, da områder skal overflyttes til Erhvervs- og Arbejdsmarkedsudvalget.

      Velfærdsforvaltningen gennemgår én gang årligt de eksisterende kvalitetsstandarder på socialområdet med henblik på eventuelt behov for revision. Det drejer sig om kvalitetsstandarderne for:

• Socialpædagogisk støtte
• Ledsagelse
• Kontaktpersonordning for døvblinde
• Borgerstyret personlig assistance
• Kontant tilskud til ansættelse af hjælpere
• Social behandling for stofmisbrug
• Kvindekrisecenter
• Kørsel for stærkt synshandicappede
• Undervisning i varmtvandsbassin
• Social tandpleje

Herudover er der en "Generel indledning til kvalitetsstandarderne, som ligeledes er revideret.

I bilag 1 forefindes en oversigt over foreslåede rettelser i kvalitetsstandarderne. Herudover er kvalitetsstandarderne inkl. foreslåede rettelser inkluderet som bilag.

Som det fremgår af vedlagte oversigt over forslag til ændringer i de pågældende kvalitetsstandarder, er der hovedsageligt tale om mindre justeringer i de gældende standarder, herunder opdateringer af kontaktoplysninger og tilpasninger i henhold til justering af lovgivningen m.v.

For kvalitetsstandarden vedrørende Hegnetslund Kvindekrisecenter er der foreslået en mere omfattende gennemskrivning, hvor der er foretaget en del sproglige ændringer med det formål at præcisere og lette forståelsen af kvalitetsstandarden. Forslagene til revision af kvalitetsstandarden, ændrer dog ikke på serviceniveauet i tilbuddet.  

Høringssvar fra Udsatterådet og Handicaprådet

Efter høring i Udsatterådet og Handicaprådet, er der indkommet høringssvar.

Udsatterådet har meldt følgende tilbage:

Udsatterådet ønsker, at borgerne får at vide hvis der kommer en anden vejleder end den man normalt har (v. ferie orlov og lignende). Forvaltningen har undersøgt dette, og det er almindelig praksis at ændringer aftales med pågældende borger.

Ledsagelse til sociale aktiviteter og ferier: Forvaltningen kan på baggrund af en konkret og individuel vurdering yde mobilitetstræning til sociale aktiviteter, men ikke kun ledsagelse. Principielt kan en borger godt tage støtte bevilget i henhold til § 85 med på ferie, men kun de timer borger er bevilliget, så det er ikke realistisk. Hvis borgeren er bevilget ledsagelse efter § 97, er det muligt at medtage ledsagelsen med på ferie, også i udlandet.

Ledsagelse fra regionen: Udsatterådets bemærkning tages til efterretning, og kvalitetsstandarden ændres fra ”hvor der er bevilget ledsagelse til”, til ”hvor der er bevilget ledsagelse fra regionen”.

Skriftligt svar i forbindelse med socialtandpleje: Det fremgår af loven, at der i sager vedrørende socialtandpleje ikke skal lave afgørelser, da det skal være smidig sagsbehandling, tilpasset en meget konkret og snæver målgruppe. Forvaltningen kan dog oplyse, at der altid laves skriftligt svar, hvis borger ønsker det.

Misbrugsbehandling til unge: Familiecenteret kan henvise og bevillige misbrugsbehandling til unge under 18 år. I forhold til at misbrugsbehandling evt. skal ske i regionalt regi i fremtiden, så følger forvaltningen drøftelserne på området, sikrer orientering af Socialudvalget, og eventuelt bidrag eksempelvis i forbindelse med høringer. 

Kvalitetsstandard for Kvindekrisecentret Hegnetslund: Det er muligt at opholde sig anonymt på krisecentret, jævnfør nedenstående uddrag fra afsnittet ”Sådan behandles din ansøgning” i kvalitetsstandarden: ”Hvis du får tilbudt et ophold på Hegnetslund, vil der, inden for 3 dage fra du har taget ophold, blive sendt en orientering til din bopælskommune. Orienteringen vil indeholde dit og dine eventuelle medbragte børns navne samt CPR-numre samt begrundelsen for, at du har taget ophold. Hvis du ønsker at opholde dig anonymt på krisecenteret, vil dit og dine eventuelle medbragte børns navne og CPR-numre ikke fremgå af orienteringen til din bopælskommune.”

Angående efterværn: Hegnetslund Krisecenter tilbyder ikke efterværn. Efterværn anvendes i serviceloven og dækker over et tilbud til unge, med behov for særlig støtte, i alderen 18-22 år, som har brug for støtte til at etablerer en selvstændig tilværelse på lige fod med andre unge. Det således en professionel indsats over længere tid med helt klare mål jf. en handleplan. Ved gennemgang af kvalitetsstandarden er "efterværn" derfor fjernet, idet det giver et forkert billede af hvad tilbuddet indeholder. 

Flextransport: Det er lovbestemt, at man skal være svært bevægelseshæmmet og benytte ganghjælpemiddel for at kunne benytte handicapflex. Flextur er en ordning alle kan benytte.

Handicaprådet har ligeledes haft revideringen af kvalitetsstandarderne i høring, og har meldt tilbage, at de ikke har kommentarer hertil.

Godkendt.

Udvalget ønsker en sag om reglerne for handicapflex for forskellige borgergrupper.

Velfærdsforvaltningen indstiller, at Socialudvalget,

1. tager udsatterådets høringssvar til efterretning
2. godkender udkast til vedtægt og proces for udpegning af medlemmer til udsatterådet.

Socialudvalget sendte på mødet den 14. marts udkast til vedtægt for udsatterådet samt proces for udpegning af medlemmer til rådet i høring i det fungerende udsatteråd.

Udsatterådet har indgivet høringssvar og skriver blandt andet:

• Udsatterådet er glade for, at der er blevet lyttet til Rådet og at der er indskrevet et årligt møde med Socialudvalget
• Udsatterådet foreslår at LAP, Sind, Bedre Psykiatri og Sand også kan udpege medlemmer til Udsatterådet.
• Udsatterådet har haft gode oplevelser med samarbejde med fagfolkene i det tidligere råd og ønsker at rådet kan fastholde dialogen og samarbejdet også i det nye råd.
• Udsatterådet ønsker at få diæter 
• Udsatterådet ønsker at det bliver muligt at overføre ubrugt del af budgettet fra et år til det næste

Hertil kommer en rækker ønsker og bemærkninger til de enkelte paragraffer i vedtægten. Udsatterådets høringssvar er vedlagt som bilag.

Forvaltningen har på baggrund af udsatterådets høringssvar tilpasset udkast til vedtægt, samt tilføjet yderligere foreninger, der kan udpege til rådet. 

Spørgsmål vedr. rådets økonomi og diæter henhører under Økonomiudvalg og Byråd.  

Nyt udkast til vedtægt er vedlagt som bilag og ændringerne i det seneste udkast til vedtægt er markeret med rød. 

Flere af de temaer Udsatterådet fremhæver i deres høringssvar og som ikke alle er medtaget i nyt udkast til vedtægt, kan med fordel tages ved en dialog mellem medlemmerne af det nye udsatteråd, når rådet samles og skal drøfte deres samarbejde og gensidige aftaler. 

Forvaltningen har i udkast til til proces for udpegning af medlemmer til Udsatterådet tilføjet foreningerne Sind, Bedre Psykiatri og Landsforeningen for nuværende og tidligere psykiatribrugere (LAP),

Det betyder, at der lægges op til at Socialudvalget beder følgende foreninger og indsatser om at udpege medlemmer til udsatterådet:

1. • Den Gule Dør - værested for borgere med psykiske problemstillinger
   • Pedersvænge - botilbud for borgere med sindslidelser
   • Køge Rådgivning og Behandlingscenter og værestedet Ved Kajen - behandlingstilbud for borgere med misbrugsproblemer
   • Den Boligsociale Helhedsplan - boligsociale indsatser i fire af Køge Kommunes store boligområder
   • Hus Forbi - forening for borgere i hjemløshed
   • Bydelsmødre - boligsocial indsats med fokus arbejde med sårbare familier, vold og negativ social kontrol.
   • Sind
   • Bedre Psykiatri
   • LAP

Herudover indstiller forvaltningen at Socialudvalget igangsætter en åben annoncering efter medlemmer til udsatterådet med særlig viden og indsigt indenfor udsatteområdet.

Der afsætte 2 pladser til medlemmer der melder sig via annonceringen og sammen med de udpegede fra Socialudvalget, foreninger og indsatser betyder det, at Udsatterådet kan komme til at består af op til 12 medlemmer.    

Under forudsætning af, at Socialudvalget godkender vedtægt for udsatterådet og proces for udpegning, vil forvaltningen igangsætte udpegningsprocessen og nyt udsatteråd vil forventeligt kunne træde i kraft efter Socialudvalgets behandling på udvalgsmødet den 9. maj 2023. 

Hvis der i forbindelse med annonceringen efter nye medlemmer til Udsatterådet indkommer mere end tre forslag, vil der være behov for en hurtig høring i Udsatterådet for at et samlet råd kan påbegynde konstituering i maj 2022.

1. Taget til efterretning.
2. Godkendt.

Velfærdsforvaltningen indstiller, at Socialudvalget

1. tager orientering om evaluering af hjemløseindsats til efterretning.
2. godkender at Housing First bostøttemetoderne forankres bredt i den socialpædagogiske indsats på voksensocialområdet

Projektets formål var at udvikle Køge Kommunes indsatser på hjemløseområdet henimod en mere forebyggende og helhedsorienteret faglig tilgang med afsæt i metoden Housing First. Housing First tilgangen er, at borgere i hjemløshed tilbydes en bolig i kombination med intensiv og specialiseret social pædagogisk støtte og det er veldokumenteret, at metodens helhedsorienterede tilgang støtter borgerne i både at opnå og fastholde egen bolig. 

I Køge Kommune har projektet været en indsats i tre spor;

• Implementering af Housing First bostøttemetoder, ICM og CTI
• Data og kvalificering af potentialeberegninger
• Boliger

Implementering af housing first bostøttemetoder, Case-management-metoden (ICM) og Critical Time Intervention-metoden (CTI)
Målgruppen i projektet var unge i aldersgruppen 16-30 år, som levede i hjemløshed eller i risiko for hjemløshed. 18 unge i målgruppen har modtaget en Housing First indsats med en bolig og en social pædagogisk støtte med særligt fokus på at støtte den unge i at etablere sig i egen bolig og bidrage til en positiv udvikling for den unge i forhold til fx misbrug, sundhed, job og uddannelse. 

Bostøtte metoderne i Housing First indsatsen bygger på en investeringsstrategi, hvor der fx i den ene metode (CTI) igangsættes et samarbejde med den unge om intensiv støtte i en opstartsfase, som nedtrappes over få måneder, for at opnå en situation, hvor borgeren klare sig uden eller med kun lidt støtte og derfor kan påbegynde eller fastholde uddannelse og/eller beskæftigelse. Begge metoder understøtter borgernes recovery og tager udgangspunkt i borgerens ønsker og mål. Erfaringerne fra projektet er, at borgerne oplever sig hørt og forstået i samarbejdet med bostøtte-medarbejderen og at den unge med den rette støtte formår at fastholde sin bolig og med udgangspunkt i en stabil boligsituation har bedre overskud til at arbejde med øvrige sociale problemstillinger, som fx misbrug eller sindslidelse.   

Bostøttemetoderne har et potentiale i forhold til borgere, der lever i hjemløshed uanset alder. Det er ligeledes vurderingen at metoderne kan anvendes i samarbejdet med borgere der fx pga. sindslidelse eller svær personlig krise er i risiko for hjemløshed og forvaltningen indstiller derfor, at Housing First bostøttemetoderne forankres bredt i den socialpædagogiske indsats på voksensocialområdet

Data og kvalificering af potentialeberegninger
Køge Kommune har gennem projektperioden deltaget i udviklingen af Socialstyrelsens model for potentialeberegning og det har sikret en systematisk dataindsamling i perioden. Det er Køge Kommunes erfaring, at den systematiske dataindsamling har bidraget til at målrette indsatser og skabe et oplyst grundlag for de faglige beslutninger i projektet. I samarbejdet med Socialstyrelsen har Køge Kommune bidraget til at kvalificere modellen for potentialeberegning, Den Social Økonomiske Investeringsmodel (SØM).

Konsulenthuset PwC har stået for erfaringsopsamlingen af projekterne. Erfaringsopsamlingen gælder for de fem kommuner som i perioden 2018-21 har implementeret Housing First-tilgangen til udvalgte målgrupper. Erfaringerne fra det samlede projekt "Social investeringspulje på hjemløseområdet" indikerer, at en væsentlig øget brug af data kan være med til at understøtte en omlægning af hjemløshedsindsatsen til Housing First-tilgangen.

Erfaringsopsamlingen findes her: Sådan kan øget brug af data understøtte Housing First-tilgangen — Socialstyrelsen - Viden til gavn

Boliger
Velfærdsforvaltningen har i forbindelse med projektet haft særligt fokus på boliger til målgruppen. Projektindsatsen har afdækket, at der er en udfordring i forhold til udbuddet af boliger i Køge Kommune, som unge på uddannelseshjælp kan betale.

Der har igennem hele projektperioden været omkring 200 borgere, der venter på en boligsocial anvisning fra Køge Kommune. Det er således ikke kun unge under 30 år i hjemløshed, der venter på en bolig, men også borgere over 30 år, der fx bor på botilbud, mangler et sted at bo pga. skilsmisse eller bor på forsorgshjem, mv.  

Velfærdsforvaltningen arbejder derfor videre med udlejningsaftaler og et tema omkring kriterier for den kommunale anvisning. 

1. Taget til efterretning.
2. Godkendt.

Med afsæt i tidligere foretagne analyser og politiske drøftelser om det fremtidige behov for botilbudskapacitet i Køge 2020-2032 samt de nuværende botilbuds fysiske rammer og egnethed vil forvaltningen orientere om de fysiske rammer for kommunens botilbud.

Den 2. juni 2017 vedtog Folketinget et lovforslag om oprettelse af særlige pladser i psykiatrien. Der var bred politisk enighed om, at der var brug for en mere målrettet og specialiseret indsats for en mindre gruppe særligt udsatte personer med svære psykiske lidelser, udadreagerende og uforudsigelig adfærd.

I 2018 påbegyndtes arbejdet med etablering af de særlige pladser i psykiatrien. Fra og med 3. kvt. 2019 har der været etableret i alt 135 pladser. De 135 pladser fordeler sig med 32 pladser i henholdsvis Region Hovedstaden, Region Midtjylland og Region Syddanmark, 23 pladser i Region Sjælland og 16 pladser i Region Nordjylland. 

Kapacitetsudfordring
Grundet særlige omstændigheder i forhold til arbejdsmiljø har der i en periode været skruet ned for kapaciteten i Region Sjælland, sådan at der var 16 pladser. Det er pr. september 2021 besluttet, at ommærke 5 særlige pladser til almindelige psykiatripladser. Status på de særlige pladser i Region Sjælland er derfor, at der aktuelt er 18 åbne pladser og 7 beboere. Således er der 11 ledige pladser.

Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, VIVE offentliggjorde i 2021 en evaluering af de særlige pladser. VIVE konkluderer, at de særlige pladser generelt er udfordret af lave belægningsprocenter og dermed dårlig kapacitetsudnyttelse. Den lave kapacitetsudnyttelse betyder, at en betragtelig del af kommunernes udgifter til de særlige pladser, har været relateret til ubenyttede pladser. Kommunerne har i alt betalt 164,7 mio. kr. for ubrugte pladser, i løbet af de 3 første år siden etableringen. 

Visitationskriterier

For at være i målgruppen til en af de særlige pladser i Psykiatrien, er der en række kriterier der alle skal være opfyldt: Blandt andet skal borgeren vurderes at:

• være til nærliggende og væsentlig fare for andre og uforudsigelig i sin adfærd.
• have en svær psykisk lidelse. 
• have særlige sociale problemer
• have gentagne indlæggelser eller én længerevarende indlæggelse i den regionale psykiatri.

Finansiering af de særlige pladser
Driftsansvaret for de særlige pladser varetages af regionerne, men kommunerne skal finansiere 1,4 mio. kr. af en fastsat sengetakst på 1,9 mio. kr. pr. år pr. sengeplads. Kommuner der visitere en borger til de særlige pladser skal således betale 3.836 kr. pr. opholdsdag.

I betalingsbekendtgørelsen for de særlige pladser fremgår det, at kommunerne udover betaling for benyttede pladser også skal betale samme takst for ubenyttede pladser. I tilfælde af, at der er ubenyttede pladser, opkræves kommunerne svarende til kommunens andel af regionens befolkningstal. Kommunerne skal finansiere sin andel af tomgangspladserne uanset, hvor mange borgere den enkelte kommune har visiteret til de særlige pladser.

I perioden 2018 og frem til nu, har Køge Kommune haft en udgift på 1.701.955 kr. til de særliger pladser i psykiatrien. Der har endnu ikke været en borger fra Køge Kommune, der har været i målgruppen til de særlige pladser.

Taget til efterretning.

Udvalget besluttede at rette henvendelse til Regionen om en redegørelse om de særlige pladser.

I det følgende præsenteres opgørelsen over konsulentforbruget på driftsområdet.

Køge Kommune har i en årrække haft fokus på niveauet for anvendelse af eksterne konsulenter i den kommunale opgaveløsning med henblik på at sikre, at de kommunale velfærdsydelser løses i den rette kombination af pris og kvalitet. Anvendelse af konsulenter sker således efter en nøje vurdering. Dog er der en kontinuerlig overvejelse af, om anvendelsen af eksterne konsulenter sker efter hensigten, og om den økonomiske optimering af aftalerne er optimal for kommunen.

Opgørelsen af konsulentforbruget på Social-og Arbejdsmarkedsudvalgets område fremgår af tabellerne i bilag 1. Opgørelsen sammenligner de to seneste regnskabsår, dvs. 2020 og 2021.

I bilaget vises det samlede konsulentforbrug i den første tabel, mens de to øvrige tabeller viser en oversigt over de leverandører, hvor Køge Kommune har købt konsulentydelser for mere end 25.000 kr. for hhv. 2020 og 2021. Leverandørlisten er desuden suppleret af bemærkninger til, hvorfor forvaltningen har brugt den pågældende konsulent, herunder om der er tale om obligatoriske, eksterne konsulentydelser (hvor anden ekstern myndighed eller lignende har besluttet, hvem der skal løse opgaven).

Hver enkelt konsulentopgave, med en økonomisk værdi på min. 25.000 kr., er i
udvalgsoversigterne desuden kategoriseret inden for en af nedenstående 8 kategorier:

• It-konsulenter.
• Rekruttering, intern uddannelse og HR.
• Økonomi og effektivisering.
• Organisationsanalyser.
• Medie og journalist.
• Mentor.
• Bygge- og anlægsrådgivning.
• Advokater og revisorer.

Det skal bemærkes, at opgørelsen af konsulenter er baseret på Regeringen og KL's afgrænsning af konsulentudgifter for både 2020 og 2021, som omfatter en manuel gennemgang af de leverandører, der udtrækkes fra KMD's indkøbsanalysesystem ud fra de kriterier som er aftalt mellem Regeringen og KL.

Som led i den løbende fokus på økonomistyringen på Socialudvalgets område, er der foretaget budgetopfølgning på udvalgets område, hvor forvaltningen har gennemgået den seneste aktivitets- og udgiftsudvikling. Denne budgetopfølgning er udarbejdet med udgangspunkt i aktivitet og forbrug ultimo februar 2022. Seneste budgetopfølgning blev foretaget pr. 31. januar 2022.

Der forventes budgetoverholdelse på Socialudvalgets område pr. 28. februar 2022, dog er der en usikkerhed i forhold til udgifterne til midlertidige flygtningeboliger grundet situationen med modtagelsen af et ukendt antal ukrainske flygtninge, forvaltningen vil følge området frem til 2. økonomiske redegørelse 2022.

Velfærdsforvaltningen har et skærpet fokus på nedbringelse af sygefraværet. Som led i dette arbejde forelægger forvaltningen for Socialudvalget hver måned sygefraværsopgørelse, som udarbejdes af Køge Kommune.

Den seneste sygefraværsopgørelse fra Køge Kommune fra februar 2022 viser et gennemsnitlig sygefravær over de seneste 12 måneder på 8,1 pct. i Socialafdelingen. Alene i februar måned var der et sygefravær på 13,4 pct. i Socialafdelingen.

Fraværsopgørelserne er inklusiv fravær i forbindelse med hele perioden med COVID-19. Der er dog i perioden, som følge af ny lovgivning, sket ændringer i registrering af sygefravær i forbindelse med COVID-19, hvorfor det er vanskeligt helt at konkludere hvor meget af sygefraværet der skyldes COVID-19. 

Rapporten for Socialafdelingen er vedlagt som bilag.

Velfærdsforvaltningens medarbejderudvalg FMU - som består af Velfærdsforvaltningens ledelse, tillidsrepræsentanter og arbejdsmiljørepræsentanter fra alle områder af Velfærdsforvaltningen - har drøftet strategien for arbejdet med nedbringelse af sygefravær, som er et fælles fokusområde for alle velfærdsområderne.

FMU har besluttet en målsætning om at nedbringe sygefraværet til 5 pct. gennem følgende indsatser:

• Flere faste medarbejdere fremfor vikarer, som forventes at forbedre kvaliteten og arbejdsmiljøet blandt medarbejderne
• Strategisk arbejde med kerneopgaven og social kapital (retfærdighed, tillid og samarbejde på alle arbejdspladser i Velfærdsforvaltningen. Der er igangsat et kompetenceløft i forhold til social kapital hos både ledere og tillidsvalgte.
• Opfølgning på sygefraværspolitikken
• Kampagnen #slipfaglighedenfri, som sammen med KL og FOA-projektet Fremfærd skal bidrage til at medarbejdernes faglighed i højere grad slippes fri i mødet med borgerne. Målet er at øge kvaliteten af opgaveløsningen og trivslen
• Relancering af det personalepolitiske grundlag - Køge Kommunes personale politiske grundlag bygger på værdierne Åbenhed, Ordentlighed, Faglighed, Indflydelse og ansvar, Vækst og udvikling. FMU vil i den kommende tid i forbindelse med de øvrige indsatser arbejde med værdierne.
• Fokus på det hele menneske og hele arbejdssituationen.