Naturfagene blomstrer atter i Køge, Stevns og Faxe. A.P.Møller-projektet har på 4 år gjort en mærkbar forskel for naturfagsundervisningen. Der er nu naturfagsvejledere på alle skoler, et markant større antal naturfagslærere har den rette uddannelse og naturfagslærernes samarbejder og har fælles forberedelse. Projekt Naturlig-Vis har betydet et kraftigt løft af skolernes undervisning og af det naturfaglige miljø på skolerne .
Udgangspunktet var, at elevernes faglige niveau i 2014 i de tre kommuner var blandt de laveste i region Sjælland. De tre skoleafdelinger gik sammen om en tværkommunal indsats på naturfagsområdet, så de kunne opfylde uddannelsesmålet for alle naturfagslærere i de tre kommuner. Målet var diplomuddannede naturfagsvejledere på alle skoler, og at alle lærere, der underviser i naturfagene, har den rette uddannelse linjefag/undervisningsfag.
De tre kommuner udarbejdede et projekt, som de bad Profrosionshøjskolen Absalon – det tidligere UC Sjælland – om at være entreprenør på. Kommunerne søgte i fællesskab A.P. Møller Fonden om penge til projektet. Fonden bevilgede 8 mio. kr. De tre kommuner har selv investeret et tilsvarende beløb.
Projektet er designet, så tre selvstændige indsatser spiller sammen og understøtter hinanden på skolerne. Tit kan projekter have svært ved at bide sig fast i en hverdag, hvor der sker meget andet. Men ved at etablere en tredelt indsats, har projektet opnået en synergi, hvor ingen af de tre dele kommer til at stå alene.
Den første af de tre indsatser er at give en naturfagsvejleder på hver skole en diplomuddannelse i naturfag. Med en solid, faglige ballast kan vejlederen som sparingspartner bidrage til den løbende opgradering og forbedring af kollegernes undervisning og de faglige dialoger i skolens naturfagsgruppe. Vejlederen kan udfordre rammer og begrænsninger og være med til at skabe fælles events, som fremmer interessen for naturfag blandt lærere og elever.
Den anden indsats er et fælles naturfagligt løft af skolens eksisterende naturfagslærere. De har – under vejledning – arbejdet med en arbejdsform, der hedder lektionsstudier. Arbejdsformen benytter fælles forberedelse og fast mulighed for observation i hinandens undervisning. Dette har medført, at lærerne har styrket hinandens faglighed og det har styrket en naturfaglig kultur på den enkelte skole.
Den tredje indsats har simpelthen været at få flere lærere efteruddannet til at have de rette naturfaglige liniefag. Der har være mangel på lærere med disse fag, så undervisningen er i nogle tilfælde varetaget af lærere uden denne faglighed.
Projektet afsluttes torsdag d. 29. november på Midtskolen Faxe, hvor mange af ledelserne og deltagerne fra skolerne runder projektet af. Her vil NEUC (Naturfagenes evaluerings- og udviklingscenter) fremlægge deres forskning i forbindelse med projektet. Rapporten er vedlagt som bilag.
En del af programmet vil være et oplæg fra professor Anja C. Andersen, der ved Niels Bohr Instituttet er Danmarks første professor i offentlighedens forståelse for videnskaben, en stilling, som har til formål at stimulere offentlighedens interesse og entusiasme for videnskab. Hun vil tale om om betydningen af en målrettet inspiration og boost til lærerne. Desuden vil de tre kommuner være repræsenteret med borgmestre, skoledirektører og skoleudvalgsformænd.
Forskere fra NEUC påpeger, at projektet har tilført et målbart boost til naturfagene på de deltagende skoler, først og fremmest i form af et omfattende kompetenceløft. Linjefagsdækningen i Natur/teknologi-faget er steget markant, og lærere giver udtryk for, at de gennem projektet er blevet fagligt stærkere. De har igennem deltagelse i naturfagsgrupperne diskuteret konkret undervisning. Lærerne, der blev uddannet som naturfagsvejledere, bidrager til udvikling af undervisningen på skolerne, og det understøttes af et naturfagsledernetværk.
Rapporten siger også, at udviklingen i elevkaraktererne ikke er sket i samme grad, som projektet sigtede efter. Karaktererne kan heller ikke på nuværende tidspunkt retfærdigvis sige noget om projektets succes. Projektet har betydet en massiv kapacitetsopbygning i kommunerne, som forventes at kunne spores på skolerne og eleverne i de kommende år - under forudsætning af, at kommunerne formår at udnytte og fastholde kapaciteten. Rapporten peger også på, at karakter-målene nok var sat for optimistisk til at være realistiske. Desuden peges der på vigtigheden af, at skoleledelsen kontinuerligt har fokus på naturfagene og ikke mindst ved projektets afslutning og overgang til hverdagens skoledrift.