Referat af møde i Skoleudvalget

Den 05.12.2018 kl. 18:00 i Byrådsstue Iver Huitfelt


Indholdsfortegnelse


Lukkede Punkter


Deltagere:

Anders Ladegaard Bork, (O)
Helle Poulsen, (V)
Jacqueline Sporon-Fiedler, (F)
Jeppe H. Lindberg, (I)
Mads Andersen, (C)
Pernille Sylvest, (A)
Selim Balikci, (A)


125.   Godkendelse af dagsorden


Baggrund og vurdering
Skoleudvalget har fremsat et ønske om at få et konkret overblik over, hvordan budgettet håndteres fra budgetvedtaget budgetramme til skolens dagligdag.

Sekretariatschef Claus Trenckner deltager på mødet og viser processen fra budgetvedtagelse til budgettet er lagt ud.

Skoleleder Per Skøt fra Skovboskolen viser processen fra budgettet er udlagt til konkret implementering.
Beslutning
Godkendt.

Til toppen


126.   Økonomiopfølgning december 2018 - Skoleudvalget


Indstilling
Børne- og Uddannelsesforvaltningen indstiller, at Skoleudvalget tager orienteringen om økonomiske udfordringer til efterretning.
Baggrund og vurdering

På Skoleudvalgets møde i den 7. november 2018 blev 4. økonomiske redegørelse forelagt. Hovedkonklusionen var, at efter de initiativer, som er håndteret i løbet af året, vil udvalgets budget være i balance.

Ved den nuværende opgørelse er der fortsat en mindre stigning på skole-behandlingstilbud. Stigningen er dog ikke større end, at den kan rummes inden for det samlede budget.

Siden er puljer til sygdom mv. udmøntet til de hårdest belastede skoler. Det skal bemærkes, at idet midlerne er reduceret, vil flere skoler have et merforbrug, der er større end de 2 procent, der er godkendt i de økonomiske styringsprincipper. Hermed skal der laves særskilte handleplaner for at nedbringe den negative overførsel i løbet af 2019.

Beslutning
Taget til efterretning.

Til toppen


127.   Initiativlisten til budget 2019 - 2022 - Skoleudvalget


Indstilling
Børne- og Uddannelsesforvaltningen anbefaler, at Skoleudvalget tager orientering til efterretning.
Baggrund og vurdering

I forbindelse med budgetprocessen 2019-2022 var det forudsat, at ønsker til udvidelser skulle håndteres politisk. I løbet af foråret 2018 var der således en række sager, som udvalget ønskede at fremme i budgetforhandlingerne. Til understøtning af denne proces har forvaltningen haft en initiativliste, der har været til rådighed for udvalgsformand og næstformand.

Der er nogle af elementerne fra denne liste, der ikke blev håndteret i budgetprocessen. Derfor er der lavet nedenstående redegørelse for, hvorledes forvaltningen har valgt at håndtere dette.

Den 11. juni 2018 orienterede forvaltningen Skoleudvalget om, skolernes økonomiske udfordringer på IT området. Status på de enkelte områder er nu følgende:

AULA
Aula er fortsat under udvikling. På skoleområdet sker implementeringen marts-juni 2019 til ibrugtagning efter sommerferien 2019. Derfor er der nogle udgifter, som forvaltningen ikke kan undgå at afholde. I budgetvedtagelsen blev der ikke taget stilling til merudgifterne, som i den skrabede løsning udgør 3,6 mio. kr. Forvaltningen har ansat en projektleder til varetagelse af projektlederopgaven, som ikke kan løftes med eksisterende personaleressourcer. Ansættelsen er i 2018 finansieret af overførte midler. Udgiften i 2019 vil blive finansieret ved at omprioritering på blandt andet it-indkøb og kompetenceudvikling på skoleområdet. Idet projektet skal gennemføres, er det nedjusteret til et minimum og alle ressourcer, der skal bruges på den enkelte skole, sker ved en omprioritering på den enkelte skole. De centrale udgifter til 2-faktorlogin, widgets, datamigrering, uddannelse/møde-omkostninger osv. forventes at udgøre ca. 0,8 mio. kr., og forventes finansieret ved omdefinering af puljemidler til sygdom mv.

Hardware
Det nuværende niveau for IT-hardware til medarbejderne, eleverne og i undervisningslokalerne vil ikke kunne opretholdes med det aktuelle budget. Efterhånden som udstyr de kommende år udfases vil det således ikke blive genanskaffet i fuldt omfang. Der er en politisk beslutning om at stille Pc'er til rådighed for alt undervisende personale, så reduktionen vil i første række ramme eleverne, udstyr i lokalerne (interaktiv whiteboards mv.) og udstyr til pædagogerne i SFOen. Bortset fra udstyr til det undervisende personale ligger den endelige prioritering af, hvor reduktionen placeres ude på den enkelte skole. Men det vil alt andet lige betyde, at en større andel af eleverne må medbringe deres eget udstyr.

Software
Der har i en periode været statstilskud til digitale læremidler. Efter udløb af tilskud i 2017 har det aktuelle niveau i 2018 været finansieret af bl.a. overførte midler og uforbrugte puljer. Fra og med 2019 er der ikke længere finansiering til at opretholde en samlet programpakke (Køgepakken) af digitale lærermidler som den nuværende. Da den del af licenserne er på treårige kontrakter, vil skolerne ud af andre midler skulle medfinansiere disse frem til 2010/21. Herefter vil der alt andet lige skulle ske en reduktion i omfanget af digitale lærermidler og dermed den del af undervisningen, der kan understøttes af digitale løsninger.

Økonomi
Redegørelsen har ingen økonomiske konsekvenser.
Beslutning
Taget til efterretning.

Til toppen


128.   Igangsættelse af analyser - Skoleudvalget


Indstilling

Børne- og Uddannelsesforvaltningen indstiller, at Skoleudvalget, godkender yderligere analysebeskrivelser med tilhørende proces.

Baggrund og vurdering

På Skoleudvalgets møde i november måned godkendte udvalget beskrivelse af analyse af mulighederne for at optimere antallet af klasser ved justering af skoledistrikterne og bad forvaltningen udarbejde supplerende analysebeskrivelser omhandlende:

  • Analyse af administration, ledelse og organisering centralt og decentralt
  • Analyse af skole- / dagbehandlingstilbud
  • Analyse af inklusion og incitamentstruktur.

Analysebeskrivelse af ovenstående er med henblik på at finde 13,4 mio. kr. i budgetbesparelser fra 2020 og frem.

Analysebeskrivelserne er vedlagt som bilag.

Økonomi
Ingen aktuelle økonomiske konsekvenser.
Beslutning
Godkendt, idet analyserne suppleres med en benchmark af PPR.
Bilag

Til toppen


129.   Inklusionsstrategi 2018


Indstilling

Børne- og Uddannelsesforvaltningen indstiller, at Skoleudvalget

  1. drøfter inklusionsstrategi 2018
  2. sender inklusionsstrategien i høring frem til 21. december 2018 hos skolebestyrelserne og relevante interesseorganisationer.
Baggrund og vurdering

På Skoleudvalgsmødet den 14. august 2018 og efterfølgende d. 7. november 2018 blev der orienteret om arbejdet med revidering af inklusionsstrategien fra 2013.

Den hidtidige inklusionsstrategi var som udgangspunkt god og velfungerende, men krævede en tidsmæssig opdatering og revitalisering bl.a. på grund af nye kolleger på leder- og medarbejderposter.

Der har undervejs været dialog med Danmarks Lærerforening og BUPL. Den 24. oktober blev der afholdt temadag om inklusion, hvor skoleledere, ressource-team, PPR med flere havde dialog om inklusionen. Den 9. september udsendtes første udkast til skolerne mhp. dialog i LMU og andre fora.

Der indkom mange kommentarer til det første udkast til strategien, herunder at den var professionelt og fagligt godt beskrevet i forhold til den pædagogiske og psykologiske praksis, samt, at strategien kunne bidrage til en opstramning af samarbejdet omkring inklusion i skolerne. Andre bemærkede, at det første udkast var meget omfangsrigt, og nogen mente, at der manglede klare succeskriterier, ligesom der blev efterlyst tal, økonomi og konkrete modeller for strategiens gennemførelse.

På baggrund af kommentarerne vurderede forvaltningen, at det krævede en grundigere gennemskrivning af strategien frem for blot en tilretning. I det nye udkast til strategien (se bilag), er der taget højde for et udvalg af de mange gode input. Den nye udgave blev drøftet på FMU-mødet d. 28. november 2018.  

Strategien afspejler en overordnet og langsigtet plan for, hvordan der arbejdes med inklusion i Køge Kommune, idet en strategi skal have et vist overordnet præg og skal kunne gælde i en årrække.

Derfor er der ikke medtaget hverken økonomi, konkrete tal eller modeller. Køge Kommune har tidligere – i lighed med Ministeriet - haft et konkret procent-mål for inklusion, men både på nationalt og kommunalt plan er det besluttet at gå bort fra disse procent-mål. Økonomiske forhold, herunder ressourcerne til inklusion, fremgår af skolernes budgetter.

Der vil efter strategiens vedtagelse blive udarbejdet en konkret handleplan, som løbende kan justeres. Denne kommer til at omhandle efteruddannelse og model for, hvordan inklusionsindsatsen på den enkelte skole vil blive styrket dokumenteret/målt.

Der har været udtrykt bekymring for, om der var tale om en spare-øvelse. Da inklusionsprocenten i 2014 og 15 var meget høj, faldt udgifterne til specialtilbud, og disse midler blev tildelt skolerne til styrkelse af inklusionsarbejdet. I dag er inklusionsprocenten ikke helt så høj, og udgifterne til specialtilbud er atter steget, uden at skolernes inklusionsmidler er rullet tilbage. Der er derfor ikke tale om en besparelse, men om budgetoverholdelse.

Med inklusionsstrategien tilstræbes det at styrke skolernes mulighed for at inkludere flere elever. Dette har to formål: dels at sikre flest muligt elever en tilknytning til almenskolen og dermed en øget chance for en uddannelse og efterfølgende tilknytning til arbejdsmarkedet. Dels at bremse op for det øgede forbrug af specialtilbud, der de seneste to år har udfordret balancen i forvaltningens økonomi.

Skoleafdelingen vil straks efter Skoleudvalgets behandling sende inklusionsstrategien i høring frem til 21. december 2018 hos skolebestyrelserne og relevante interesseorganisationer. Herefter vil inklusionsstrategien og de indkomne høringssvar blive forelagt Skoleudvalget d. 9. januar 2019.
Økonomi
Der er ingen økonomi direkte forbundet med Inklusionsstrategien, men der er forventning om, at en lokal styrkelse af inklusionen kan medføre en positiv udvikling på nedbringelse omfanget af og opbremsning af udgifterne til vidtgående specialtilbud.
Beslutning
Ad. 1. Drøftet.
Ad. 2. Skoleudvalget sender inklusionsstrategien i høring frem til den 18. januar 2019.
Bilag

Til toppen


130.   TRIO-gruppernes arbejde med professionel kapital


Indstilling
Børne- og Uddannelsesforvaltningen indstiller, at Skoleudvalget tager orientering om TRIO-gruppernes arbejde med professionel kapital til efterretning.
Baggrund og vurdering
På Skoleudvalgets møde den 30. januar 2018 blev udvalget orienteret om TRIO-forløbet, som er et udviklingsarbejde for kommunens  TRIO-grupper. TRIO-grupper består af leder, arbejdsmiljørepræsentant (AMR) og tillidsrepræsentant (TR) for hver skole/SFO. Målet med TRIO-forløbet er at styrke skolernes TRIO-samarbejde og dermed øge muligheden for at nedbringe sygefraværet- eller subsidiært fastholde et evt. lavt sygefravær. TRIO-forløbet involverer i alt 103 deltagere, da der på hver skole er en TRIO-gruppe både for skole- og SFO-delen.

TRIO-gruppens deltagere har i efteråret 2018 været samlet til en fælles temaeftermiddag. Det er 4. gang siden forløbets start i eftersommeren 2017, at deltagerne mødtes fælleskommunalt.  

Survey-undersøgelsen gav en afdækning af, hvordan de pædagogiske medarbejdere specifikt på egen skole oplever den professionelle kapital. Temadagen havde to fokusområder:
  1. vidensspredning omkring skolernes foreløbige arbejde og ønsker til fremtidige indsatser
  2. fælledrøftelse af hvilke initiativer, der kan udgøre en afgørende forskel i at styrke professionel kapital og kerneopgaven på skolerne.
Temadagen stod på skuldrene af TRIO-gruppernes omfattende arbejde med professionel kapital - både de teoretiske input fra førende forsker og survey-undersøgelsen foretaget blandt alle pædagogiske medarbejdere på skoleområdet. Professionel kapital omfatter de 3 begreber social kapital, beslutningskapital og human kapital og professionel kapital giver TRIO-grupperne et godt grundlag for at se på kvaliteten af samarbejdet lærerne indbyrdes og mellem ledelsen og lærerne.

Skoleafdelingen har i tæt samarbejde med DLF, BUPL og et udpluk af skolelederne tilrettelagt rammerne for hele TRIO-forløbet og også denne dag.

Temadagens output er centret omkring udfoldelse af kerneopgavebegrebet og de tilhørende processer, så alle medarbejdere har drøftet forståelsen af kerneopgaven og dens håndtering. Nogle af udsagnene lyder som følgende:

"Vi har haft en drøftelse af vores kerneopgave, og hvordan vi bedst løser den." 

"Alle medarbejdere kender kerneopgaven og er bevidste om deres eget faglige bidrag ind i opgaven."

"Medarbejdere får feedback og sparring på undervisning og teamsamarbejde."

"Der er igangsat en proces omkring udarbejdelse af tydelige kriterier for god undervisning og aktiviteter."

"Åbenhed og tydelig dialog om arbejdstidens tilrettelæggelse."

Der er fortsat mange meget positive tilbagemeldinger på det samlede TRIO-forløb. TRIO-forløbet skaber for hele TRIO-gruppen en solid fælles grund at stå på i forhold til det videre arbejde med forbedring af eller fastholdelse af skolernes professionelle kapital, ligesom det styrker mulighederne for det gode samarbejde om skoleårets planlægning med dertilhørende forventelig positiv effekt på sygefraværet. 

TRIO-forløbet taler i øvrigt direkte ind i den nedsatte Undersøgelseskommission arbejde med afdækning af eksisterende reglers virkning for kvaliteten i undervisningen, et godt arbejdsmiljø og en stærk professionel kapital. Nedsættelse af Undersøgelseskommissionen er aftalt ved overenskomstforhandlinger 2018 mellem Kommunernes Landsforening og Lærernes Centralorganisation.

Køge Kommunes skolevæsens tidlige indsats med professionel kapital giver skolerne nogle konkrete erfaringer, der kan sættes i spil, når Undersøgelseskommissionen kommer med deres endelige anvisninger december 2020.
Økonomi
Der er ingen økonomiske konsekvenser for Køge Kommune i forbindelse med orienteringen.
Beslutning
Taget til efterretning.

Til toppen


131.   Naturlig-Vis - styrkelse af naturfagene


Indstilling
Børne- og Uddannelsesforvaltningen indstiller, at Skoleudvalget tager orienteringen til efterretning og har en dialog om, hvordan udvalget kan understøtte, at den kapacitetsudvikling, der er opnået i projektperioden kan fastholdes og omsættes i konktrete resultater på det karaktermæssige område.
Baggrund og vurdering

Naturfagene blomstrer atter i Køge, Stevns og Faxe. A.P.Møller-projektet har på 4 år gjort en mærkbar forskel for naturfagsundervisningen. Der er nu naturfagsvejledere på alle skoler, et markant større antal naturfagslærere har den rette uddannelse og naturfagslærernes samarbejder og har fælles forberedelse. Projekt Naturlig-Vis har betydet et kraftigt løft af skolernes undervisning og af det naturfaglige miljø på skolerne .

Udgangspunktet var, at elevernes faglige niveau i 2014 i de tre kommuner var blandt de laveste i region Sjælland. De tre skoleafdelinger gik sammen om en tværkommunal indsats på naturfagsområdet, så de kunne opfylde  uddannelsesmålet for alle naturfagslærere i de tre kommuner. Målet var diplomuddannede naturfagsvejledere på alle skoler, og at alle lærere, der underviser i naturfagene, har den rette uddannelse linjefag/undervisningsfag.

De tre kommuner udarbejdede et projekt, som de bad Profrosionshøjskolen Absalon – det tidligere UC Sjælland – om at være entreprenør på. Kommunerne søgte i fællesskab A.P. Møller Fonden om penge til projektet. Fonden bevilgede 8 mio. kr. De tre kommuner har selv investeret et tilsvarende beløb.

Projektet er designet, så tre selvstændige indsatser spiller sammen og understøtter hinanden på skolerne. Tit kan projekter have svært ved at bide sig fast i en hverdag, hvor der sker meget andet. Men ved at etablere en tredelt indsats, har projektet opnået en synergi, hvor ingen af de tre dele kommer til at stå alene.

Den første af de tre indsatser er at give en naturfagsvejleder på hver skole en diplomuddannelse i naturfag. Med en solid, faglige ballast kan vejlederen som sparingspartner bidrage til den løbende opgradering og forbedring af kollegernes undervisning og de faglige dialoger i skolens naturfagsgruppe. Vejlederen kan udfordre rammer og begrænsninger og være med til at skabe fælles events, som fremmer interessen for naturfag blandt lærere og elever.

Den anden indsats er et fælles naturfagligt løft af skolens eksisterende naturfagslærere. De har – under vejledning – arbejdet med en arbejdsform, der hedder lektionsstudier. Arbejdsformen benytter fælles forberedelse og fast mulighed for observation i hinandens undervisning. Dette har medført, at lærerne har styrket hinandens faglighed og det har styrket en naturfaglig kultur på den enkelte skole.

Den tredje indsats har simpelthen været at få flere lærere efteruddannet til at have de rette naturfaglige liniefag. Der har være mangel på lærere med disse fag, så undervisningen er i nogle tilfælde varetaget af lærere uden denne faglighed.

Projektet afsluttes torsdag d. 29. november på Midtskolen Faxe, hvor mange af ledelserne og deltagerne fra skolerne runder projektet af. Her vil NEUC (Naturfagenes evaluerings- og udviklingscenter) fremlægge deres forskning i forbindelse med projektet. Rapporten er vedlagt som bilag. 

En del af programmet vil være et oplæg fra professor Anja C. Andersen, der ved Niels Bohr Instituttet er Danmarks første professor i offentlighedens forståelse for videnskaben, en stilling, som har til formål at stimulere offentlighedens interesse og entusiasme for videnskab. Hun vil tale om om betydningen af en målrettet inspiration og boost til lærerne. Desuden vil de tre kommuner være repræsenteret med borgmestre, skoledirektører og skoleudvalgs­formænd.

Forskere fra NEUC påpeger, at projektet har tilført et målbart boost til naturfagene på de deltagende skoler, først og fremmest i form af et omfattende kompetenceløft. Linjefagsdækningen i Natur/teknologi-faget er steget markant, og lærere giver udtryk for, at de gennem projektet er blevet fagligt stærkere. De har igennem deltagelse i naturfagsgrupperne diskuteret konkret undervisning. Lærerne, der blev uddannet som naturfagsvejledere, bidrager til udvikling af undervisningen på skolerne, og det understøttes af et naturfagsledernetværk.

Rapporten siger også, at udviklingen i elevkaraktererne ikke er sket i samme grad, som projektet sigtede efter. Karaktererne kan heller ikke på nuværende tidspunkt retfærdigvis sige noget om projektets succes. Projektet har betydet en massiv kapacitetsopbygning i kommunerne, som forventes at kunne spores på skolerne og eleverne i de kommende år - under forudsætning af, at kommunerne formår at udnytte og fastholde kapaciteten. Rapporten peger også på, at karakter-målene nok var sat for optimistisk til at være realistiske. Desuden peges der på vigtigheden af, at skoleledelsen kontinuerligt har fokus på naturfagene og ikke mindst ved projektets afslutning og overgang til hverdagens skoledrift.

Økonomi

Projekt Naturligvis har gennem projektperioden stukket en del respourcer ud af skoleområdets eksisterende budgetter til kompetenveudvikling samt skolernes tid til lærernes forberedelse og udvikling. De tre kommuner har tilsammen over de 4 år brugt flere midler på projektet end de ca. 8 mio., A.P. Mølleer Fonden donerede.

Nu arbejder vi med overgangen fra projektfase til driftsfase, og disse aktiviteter holdes selvsagt inden for eksisterende budgetter.

Beslutning
Taget til efterretning.
Bilag

Til toppen


132.   Ansøgning om dispensation til frit skolevalg til 7. årgang på Sct. Nicolai Skole (Lukket punkt)



Til toppen


133.   Ansøgning om dispensation til frit skolevalg til 7. årgang på Herfølge Skole (Lukket punkt)



Til toppen


134.   Ansøgning om dispensation til frit skolevalg til 4. årgang på Holmebækskolen eller på Sct. Nicolai Skole. (Lukket punkt)



Til toppen


135.   Supplerende mødeplan m.m. 2019 - Skoleudvalget


Indstilling

Børne- og Uddannelsesforvaltningen indstiller, at Skoleudvalget godkender:

  1. at det ordinære møde den 6. februar 2019, kl. 18.00 indledes med et besøg på Ellebækskolen, hvorefter Skoleudvalgets møde afvikles på stedet,
  2. at der holdes mini-budgetseminar den 20. februar 2019, kl. 16.00 - 20.00.
Baggrund og vurdering
Formanden har på tidligere møde udtalt, at besøg på Ellebækskolen er aftalt i forbindelse med udvalgets ordinære møde den 6. februar 2018, kl. 18.00.

Da der er sammenfald af medlemmer i Skole- og Børneudvalget, har forvaltningen overfor Børneudvalget foreslået, at Børneudvalget besøger Gørslev Børnehus og efterfølgende afholder det ordinære møde den 6. februar 2019 i børnehuset. Herefter er der mulighed for umiddelbart efter mødet i Børneudvalget at besøge Ellebækskolen fra kl. 18.00 og efterfølgende at afholde Skoleudvalgets møde på skolen.

Skoleudvalget har på de seneste møder drøftet afholdelse af et mini-budgetseminar, hvor udvalget har mulighed for at dykke dybere ned i udvalgets økonomi.

Forvaltningen foreslår, at mini-budgetseminaret holdes den 20. februar 2019, kl. 16.00 - 20.00.
Økonomi
Der er ingen økonomiske konsekvenser i forbindelse med fastlæggelse af møderne.
Beslutning
Ad. 1. Godkendt.
Ad. 2. Anden mødedato for mini-budgetseminar skal afklares.

Til toppen


136.   Skoleudvalgets studierejse til Finland 2019


Indstilling
Børne- og Uddannelsesforvaltningen indstiller, at Skoleudvalget tager beslutning om destination, overordnet indhold og tidsplan for Skoleudvalgets studierejse 2019.
Baggrund og vurdering

På Skoleudvalgets møde den 7. november 2018 tilkendegav udvalget ønske om en studierejse til Finland i 2019.

Tidsplan: 
A: Afrejse søndag aften den 7. april 2019. Hjemkomst onsdag aften den 10. april 2019.
B: Afrejse søndag aften den 18. august 2019. Hjemkomst onsdag aften den 21. august 2019.

I alle forslag er der afrejse om eftermiddagen/aftenen om søndagen. Mandag, tirsdag og onsdag er indlagt besøg på udvalgte skoler og møder med skolefolk. Hjemrejse onsdag aften.

De finske folkeskoleelever har gennem de seneste 10-15 år klaret sig markant bedre i PISA-undersøgelserne end de øvrige nordiske og vesteuropæiske lande. De er ved den seneste PISA-undersøgelse fra 2012 gledet ud af top 5 i læsning og matematik. Der peges oftest på følgende emner som årsagen til Finlands gode PISA præstationer: Lærernes uddannelsesniveau, undervisningsformen, lærernes arbejdsvilkår og respekten om lærerne og skolen i samfundet.

Finnerne er i øvrigt meget inkluderende og anerkendende. Man yder sit til at tage hånd om problemerne i stedet for at problematisere dem. Denne kultur støtter lærernes indsats, og styrker en borger-kultur og et syn på skolen som kulturinstitution frem for en kunde-kultur, der ser på skolen som en virksomhed, der leverer individuelle serviceydelser.

Studierejsen vil fokusere både på de elementer, som ligger direkte under det kommunale beslutningsrum, nemlig tilgangen til hvordan undervisningen gennemføres og tilrettelægges samt lærernes samarbejde, men også på det nationale fokus på undervisning, herunder udviklingen af et nyt curriculum. Det tilstræbes at kunne få aftaler i stand til drøftelser med det politiske niveau og den forvaltningsmæssige organisation i Helsinki Kommune.

Økonomi

Før Skoleudvalget har truffet beslutning om tidsplan og indhold, kan et endeligt budget ikke fremlægges, men studierejsen tilrettelægges således, at udgifterne ikke overstiger det fastsatte beløb til politiske udvalgs studierejser på 10.000 kr. pr. deltager. Umiddelbart ser det ud til at kunne holdes et stykke under budgettet.

Et meget foreløbigt budget:

Hotel og fly  50.000 kr.
Transport, herunder buskørsel og taxa     10.000 kr.
Gaver  800 kr.
Forplejning   18.000 kr.
Lokale arrangører   10.000 kr.
I alt   88.000 kr.
Pris pr. ca.    8.000 kr.
Beslutning
Udvalget besluttede, at studieturen til Finland planlægges til den 18. - 21. august 2019.
Bilag

Til toppen


137.   Vedligehold af kommunens ejendomme 2019 (Lukket punkt)



Til toppen


138.   Status - Boligsocial helhedsplan 2017-2021


Indstilling
Børne- og Uddannelsesforvaltningen indstiller, at Skoleudvalget tager 1-års status på Boligsocial helhedsplan til efterretning.
Baggrund og vurdering

Køge Byråd godkendte den 26. september 2017 én samlet boligsocial helhedsplan for boligområderne Hastrupparken, Ellemarken, Karlemoseparken samt Søparken for perioden 2017-2021. 

Den boligsociale helhedsplan 2017-2021 har "tryghed" og "social arv" som overordnede fokusområder og med fire underliggende hovedindsatsområder:

  • Tryghed og trivsel
  • Kriminalpræventive indsatser
  • Uddannelse og beskæftigelse
  • Forebyggelse og forældreansvar.   

Indsatserne i den nuværende helhedsplan bygger videre på den platform og de erfaringer, der er skabt i forrige helhedsplan, der løb i perioden 2013-2017. Det er samtidig ambitionen at styrke det tværgående samarbejde omkring aktiviteterne blandt boligselskaber, politi og kommune, så der bliver en større sammenhæng mellem det strategiske ledelsesniveau og den udførende operative niveau.

Den 9. oktober 2018 har der været afholdt 1 års status med Landsbyggefonden. På mødet blev de enkelte delaftaler og aktiviteter under boligsocial helhedsplan gennemgået.

Landsbyggefonden har godkendt nuværende status på helhedsplanen og der arbejdes videre de enkelte aktiviteter.

Se bilag for referat fra mødet med Landsbyggefonden.

Økonomi

Boligsocial helhedsplan har et samlet budget på 22,9 mio. kr., heraf medfinancierer Køge Kommune 3,11 mio. kr. Dette både i form af medarbejderressourcer og likvider.

Køge Kommune har samtidig, via budget 2018, bidraget med en ekstrabevilling til mentorindsats på 2 mio. kr. over 4 år.

Beslutning
Taget til efterretning.
Bilag

Til toppen


139.   Meddelelser og spørgsmål - åben


Beslutning
Helle Poulsen orienterede om henvendelse fra Ældre Sagen om pensionerede vikarer.

Til toppen


140.   Meddelelser og spørgsmål - lukket (Lukket punkt)



Til toppen

Opdateret af Køge Kommune 19.07.19