Referat af møde i Skoleudvalget

Den 05.09.2018 kl. 18:00 i Byrådsstue Iver Huitfelt


Indholdsfortegnelse


Lukkede Punkter


Deltagere:

Anders Ladegaard Bork, (O)
Helle Poulsen, (V)
Jacqueline Sporon-Fiedler, (F)
Mads Andersen, (C)
Pernille Sylvest, (A)
Selim Balikci, (A)

Afbud:

Jeppe H. Lindberg, (I)

91.   Godkendelse af dagsorden


Beslutning
Godkendt, idet sag nr. 92 overgik til behandling.
Fraværende
Jeppe H. Lindberg (I)

Til toppen


92.   Redegørelse for økonomiske udfordringer september 2018 - Skoleudvalget


Indstilling
Børne- og Uddannelsesforvaltningen indstiller, at Skoleudvalget tager orienteringen til efterretning.
Baggrund og vurdering

Ved 3. økonomiske redegørelse blev udfordringerne på Skoleudvalgets område opgjort til 3,2 mio. kr. Udvalget ønskede, at forvaltningen arbejdede videre med at finde besparelser frem til septembermødet.

Jo senere på året, der træffes beslutning om besparelser, jo færre er handlemulighederne indenfor budgetrammen. Hovedparten af udvalgets budget er bundet i lønninger, og en del af budgetpuljerne er allerede disponeret/brugt af skolerne, også selvom midlerne ikke er udmøntet. En reduktion i puljerne vil således have direkte negativ effekt på skolernes overførsler.

Udvalget har samlet set lidt under en tredjedel af årets budget tilbage til den resterende tredjedel af året. Derfor ser forvaltningen aktuelt ikke nogen lette løsninger til at indhente efterslæbet i indeværende år. Dog henledes opmærksomheden på, at der er en række områder, hvor opgørelsen af forpligtelser i forhold til skoleåret 2018/2019 endnu ikke er opgjort, hvorfor det kan være en fordel at afvente en nærmere opgørelse, som foreligger i oktober måned.

Forvaltningen anbefaler, at det forventede merforbrug overføres til 2019, og at forvaltningen, når budgettet for 2019 er kendt, lægger op til drøftelse af, hvordan udfordringen håndteres.

Forvaltningen vil derfor fremlægge en ny opgørelse på næstkommende møde i udvalget, hvor der er et fornyet estimat på 2018-regnskabet og forslag til finansiering i 2019.

Økonomi
Se ovenfor.
Beslutning
Sagen overgik til behandling.

Skoleudvalget (Mads Andersen (C), Pernille Sylvest (A), Selim Balikci (A), Helle Poulsen (V) og Anders Ladegaard Bork (O)) besluttede, at de 3,2 mio. kr. findes ved mulige besparelser på forvaltningen og om nødvendigt rammebesparelse på skoleområdet. Jacqueline Sporon-Fiedler (F) kan ikke tilslutte sig.
Fraværende
Jeppe H. Lindberg (I)

Til toppen


93.   Ferieplan for skolerne 2019/2020 og 2020/2021


Indstilling
Børne- og Uddannelsesforvaltningen indstiller, at Skoleudvalget godkender, at forslag til ferieplaner for skoleåret 2019/2020 og 2020/2021 sendes i høring i skolebestyrelserne med henblik på endelig godkendelse i oktober 2018.
Baggrund og vurdering

Børne- og Uddannelsesforvaltningen har udarbejdet et forslag til ferieplan for de kommende to skoleår.

Forslaget overholder følgende forudsætninger, beskrevet i folkeskolelovens §14a og §14b:

  • første skoledag efter sommerferien fastsættes af Byrådet.
  • sommerferien starter den sidste lørdag i juni.
  • skoleåret består 200 skoledage svarende til 40 uger.

Bemærkninger til forslaget

Skoleåret 2019/2020

Skoleåret starter tirsdag den 13. august i stedet for mandag den 12. august. Denne løsning er valgt i stedet for en feriedag torsdag den 2. januar og start efter juleferien på en fredag.

I 2020 falder grundlovsdag på en fredag, hvilket giver en forlænget weekend fra 5. juni til 7. juni.

Skoleåret 2020/2021

Skoleåret starter mandag den 10. august. I dette skoleår foreslås to ugers juleferie fra lørdag den 19. december til søndag den 3. januar. Dette er en mulighed for at placere nogle ekstra feriedage i et skoleår, hvor 2. juledag og grundlovsdag falder på en lørdag.

Sidste skoledag er fredag den 25. juni, og sommerferien starter lørdag den 26. juni.

Proces

Forvaltningen foreslår, at forslag til ferieplan sendes til høring i skolebestyrelserne frem til torsdag den 20. september.

Herefter forelægges ferieplanen til endelig godkendelse i Skoleudvalget den 3. oktober med efterfølgende behandling i Økonomiudvalget og Byrådet.

Økonomi
Der er ingen økonomiske konsekvenser for Køge Kommune.
Beslutning
Godkendt.
Fraværende
Jeppe H. Lindberg (I)
Bilag

Til toppen


94.   Læringsplatforme - lokale processer på skolerne omkring brug og anvendelse


Indstilling
Børne- og Uddannelsesforvaltningen indstiller, at Skoleudvalget tager orientering om kataloget for Fælles Mål på læringsplatforme og tids- og procesplan for lokale dialoger til efterretning.
Baggrund og vurdering

Undervisningsministeren nedsatte i foråret 2018 en bredt sammensat arbejdsgruppe, som skulle komme med bud på, hvordan reduktionen af Fælles Mål bedst udmøntes på læringsplatformene. Den 20. juni 2018 offentliggjorde arbejdsgruppen kataloget Fælles Mål på læringsplatforme. Kataloget er vedhæftet som bilag.

Kataloget skitserer aftalegrundlaget for læringsplatforme og Fælles Mål. Læringsplatforme er en del af Brugerportalsinitiativet, som indebærer, at alle kommuner/skoler har skullet vælge en læringsplatform og at alle efterfølgende får kommunikationsplatformen AULA. Brugerportalsinitiativet skal understøtte, at elever, pædagogisk personale og forældre oplever en sammenhængende digital folkeskole. Omdrejningspunktet for brugerportalsinitiativet er, at alle folkeskoler implementerer en læringsplatform ved udgangen af 2017, og fra august 2019 kommer AULA, den fælleskommunale kommunikations- og samarbejdsplatform. Som læringsplatform har Køge Kommune i 2017 - efter en meget grundig inddragelses- og udvælgesesproces - valgt "Min Uddannelse" (MU).

Arbejdsgruppen nedsat af Ministeriet har identificeret og behandlet følgende fem temaer:   

  1. Behov for styrket lokal dialog om den meningsfulde anvendelse af læringsplatforme
  2. Mere rum til den professionelle dømmekraft og til eksperimenterende tilgange til læringsplatforme
  3. Læringsplatformenes design skal understøtte en fleksibel anvendelse
  4. Gentænkning af elevplansfunktionen på læringsplatformene
  5. Udviklingen af teknologier til at understøtte fagprofessionelles arbejde

Til de to første tematikker adresseres anfalingerne direkte til kommunalpolitikerne, Skoleafdelingen samt skolerne i Køge Kommune. Anbefalingerne til de tre øvrige tematikker adresseres udbyderne. I det følgende citeres/redegøres for arbejdsgruppens anbefalinger i forlængelse af de to første tematikker:

Tema 1
Behov for styrket lokal dialog om den meningsfulde anvendelse af læringsplatforme.

Arbejdsgruppens anbefaling:

  • Der er en lokal dialog mellem det politiske niveau, forvaltningen, skoleledelser og de fagprofessionelle om, hvordan en meningsfuld brug af læringsplatformene kan understøttes.
  • Der er en drøftelse mellem det kommunale niveau, skoleledelsen og de fagprofessionelle om, hvilke fælles løsninger ift. anvendelsen af læringsplatformene der kan være meningsfulde, og hvilke løsninger der skal være lokalt forankret på skoleniveau, teamniveau og individuelt.

Tema 2

Mere rum til den professionelle dømmekraft og til eksperimenterende tilgange til læringsplatforme.

Arbejdsgruppens anbefaling:

  • At der lokalt skabes rum for professionel dømmekraft og didaktiske drøftelser i faglige fællesskaber fx igennem lokal dialog mellem fagteams og skolelederen.
  • At der lokalt skabes mulighed for, at fagprofessionelle kan eksperimentere med læringsplatformenes funktionaliteter med henblik på at vurdere, hvor og hvornår anvendelsen af læringsplatformene er meningsgivende.

Skoleafdelingen og skolelederne har drøftet kataloget katalogets anbefalinger og har følgende bemærkninger:

Kataloget peger på en række problemer i "første generation af læringsplatformene" og implementeringen. Læringsplatformen har primært været stærk i forhold planlægning og videndeling af læringsforløb. Det er erfaret, at der er nogle udfordringer ved brug af læringsplatformene ved gennemførsel og evaluering af læringsforløb. Den har desuden vist sin styrke i at understøtte lærerne i en systematisk tilgang til planlægning og evaluering af forløb og elevernes faglige udbytte. Dette var der i varierende grad brug for.

Den videre proces med brug af læringsplatformene skal stå på skuldrene af den hidtidige udvikling, justere på førstegenerationsfejltagelser og skubbe udviklingen videre til gavn for både elevernes og lærernes faglighed og arbejdsglæde.

Skoleafdelingen og skolelederne har derfor udarbejdet følgende tids- og procesplan

Tids og procesplan:

  • Skolerne afklarer og afprøver i dette skoleår en styrket dialog om meningsfuld anvendelse af læringsplatformene.  Skolernes lokale løsninger forankres på skoleniveau, teamniveau og lærer/pædagog niveau. Parallelt gennemfører skoleafdelingen en dialog med Lærerforeningens kreds 44 og afklarer fælles anbefalinger.
  • Skoleafdelingen laver - efter dialog med kreds 44 - erfaringsopsamling marts 2019.
  • Skolerne fremlægger på Dialogmødet erfaringer med brugen af Min Uddannelse (MU). Dialogmøde Skolebestyrelser og politikere forår 2019
  • Kommunal strategi for anvendelse af MU udarbejdes forår 2019. Der vil samtidig blive fremlagt en strategi for anvendelsen af kommunikationsplatformen AULA.
  • Skolerne implementerer revideret udgave af MU og ibrugtagen af AULA skoleår 2019/2020.
Økonomi
Der er ingen økonomiske konsekvenser for Køge Kommune.
Beslutning
Taget til efterretning.
Fraværende
Jeppe H. Lindberg (I)
Bilag

Til toppen


95.   Mobiltelefon-politik i folkeskolen


Indstilling
Børne- og Uddannelsesforvaltningen indstiller, at Skoleudvalget drøfter evt. mobiltelefonpolitik på kommunens folkeskoler og beslutter i hvilken retning, forvaltningen skal arbejde videre.
Baggrund og vurdering

Der er meget debat om elevers anvendelse af mobiltelefoner i skoledagen. Det er ønsket, at Skoleudvalget får lejlighed til at have en dialog om spørgsmålet.

Dialogen kan omhandle flere problematikker. Det kunne bl.a. være:

  1. Mobiltelefoner som forstyrrende faktor, når eleverne i løbet af timer følger med i SMS, sociale medier eller surfning, når de burde være koncentreret om undersvisning og det faglige arbejde.
  2. Elevers brug af mobiltelefoner i frikvarterer, når de burde lege med hianden, bevæge sig og have social kontakt med hinanden ansigt til ansigt.
  3. Mobilers brug til digital mobning og chikane i form af kompromitterende billeder, anonyme hade-beskeder m.v. 
  4. Omfanget af brug af mobiltelefoner som en del af undervisningen f.eks. til at sende egne eller gruppens svar på bestemte spørgsmål, så de kan samles på en IT-tavle eller til at tage biller/filmstrimler som dokumentation til en undervisningsopgave.

Et hurtigt rundspørge blandt skolelederne viser, at de enkelte skolerne og klasser pt. har meget forskellig praksis.

  • Nogle steder indsamles telefonerne og opbevares i timen. De udleveres, hvis de skal anvendes i undervisningen. Nogle steder udleveres de i frikvarterene. Andre steder opbevares de hele dagen jvf. pkt. 2.
  • Nogle skoler har en politik, diskuteret i skolebestyrelsen og nogle steder i elevrådet. Politikken kan være mere eller mindre detaljeret og dermed have forskellig størrelse råderum i den enkelte klasse.
  • En enkelt skole har forsøgmæssigt beslutte at have en mobil-fri måned i september og vil efterfølgende reflektere over de oplevelser, begrænsninger og åbninger, dette giver, og vil derefter tage diskussionen om mobil-adfærd og evt. skolemobilpolitik på området.
  • Det er erfaringen, at der ligger en stor værdi i at have den lokale debat - både lokalt på skolen og lokalt i klassen. Meget tyder på, at løsningerne virker bedst, når man selv har været med til at udvikle dem, og når man synes, de giver mening.

Det meget begrænsede antal tilfælde af digital mobning, som vi har kendskab til, håndteres af skolerne som en del af den generelle håndterinmg af mobning. SSP har stor viden om området. De bistår skolerne med oplæg og konkret rådgivning. SSP har fokus på dette område i det kommende år.

Skoleudvalget opfordres til at vælge mellem tre scenarier:

a) Tage orienteringen til efterretning og lade skolerne selv beslutte, hvordan de vil forholde sig til spørgsmålet om mobiltelefoner.

b) Beslutte at skolebestyrelserne inden for en given tid skal tage en dialog om elevernes brug af mobiltelefoner i skoletiden og udarbejde skolens egen politik, der offentliggøres på skolens hjemmeside. Forvaltningen udarbejder til næste skoleudvalgsmøde en ordlyd på teksten til skolebestyrelserne.

c) Beslutte at der skal udarbejdes en central poltik for brug af mobiltelefoner på alle kommunens skoler. Denne skulle udarbejdes efter en mindre inddragelsesproces af de forskellige akttører på skolen. Forslag til politikken femlægges til vedtagelse på et kommende skoleudvalgsmøde.

Forvaltningen anbefaler ikke scenarie c).  

Der kan naturligvis også vedtages et helt fjerde scenarie.

Økonomi
Der er ingen økonomiske konsekvenser for Køge Kommune.
Beslutning
Skoleudvalget (Mads Andersen (C), Pernille Sylvest (A), Selim Balikci (A), Helle Poulsen (V) og Jacqueline Sporon-Fiedler (F)) tager orienteringen til efterretning og lader skolerne selv beslutte, hvordan de vil forhold sig til spørgsmålet om mobiltelefoner. Anders Ladegaard Bork (O) tilslutter sig forslag c).
Fraværende
Jeppe H. Lindberg (I)

Til toppen


96.   Ansøgning om dispensation til frit skolevalg til Søndre Skole 6. årgang (Lukket punkt)


Fraværende
Jeppe H. Lindberg (I)

Til toppen


97.   Meddelelser og spørgsmål - åben


Beslutning
Intet.
Fraværende
Jeppe H. Lindberg (I)

Til toppen


98.   Meddelelser og spørgsmål - lukket (Lukket punkt)


Fraværende
Jeppe H. Lindberg (I)

Til toppen

Opdateret af Køge Kommune 06.09.18