Referat af møde i Skoleudvalget

Den 11.06.2019 kl. 17:00 i Byrådsstue Iver Huitfelt


Indholdsfortegnelse


Lukkede Punkter


Deltagere:

Anders Ladegaard Bork, (O)
Helle Poulsen, (V)
Jeppe H. Lindberg, (I)
Mads Andersen, (C)
Pernille Sylvest, (A)
Selim Balikci, (A)
Torben Haack, (F)

Afbud:

Jacqueline Sporon-Fiedler, (F)

84.   Godkendelse af dagsorden


Indstilling
Valggruppe 1 (A, C, F, I og O) har indkaldt Torben Haack (F) til at deltage Skoleudvalgets møde den 11. juni 2019 som stedfortræder for Jacqueline Sporon-Fiedler (F), der har meddelt forfald i perioden 10. - 16. juni 2019, og således ikke har mulighed for at deltage i mødet.

I henhold til § 11 i Køge Kommunes styrelsesvedtægt, jf. § 28, stk. 2 i den kommunale styrelseslov kan valggruppen bestemme, at der skal indkaldes stedfortræder for et udvalgsmedlem, der har forfald i mindst 7 dage.
Beslutning
Godkendt.
Fraværende
Jacqueline Sporon-Fiedler (F)

Til toppen


85.   Budgetanalyser - Status juni 2019


Indstilling
Børne- og Uddannelsesforvaltningen indstiller, at Skoleudvalget tager orientering om status på budgetanalyser juni 2019 til efterretning.
Baggrund og vurdering

På Skoleudvalgets møde i november 2018 godkendte udvalget igangsætningen af arbejdet med budgetanalyser med henblik på at finde ca. 10 mio. kr. i budgetbesparelser fra 2020 og frem.

Budgetanalyserne er forelagt udvalget den 8. maj 2019, hvor udvalget besluttede at sende følgende analyser i høring:

  • Skole-/dagbehandlingstilbud (tværgående)
  • Visitationsudvalgsstruktur (tværgående)
  • Samling af udskolingsklasser
  • Udvidelse af pausetid
  • Inklusion og incitamentsstruktur
  • Skoledistrikter

Udover budgetanalyserne blev en række supplerende spareforslag sendt i høring.

Budgetanalyser og spareforslag har nu været i høring hos de parter, som udvalget besluttede. Budgetanalyser, spareforslag og høringssvar fremgår af særskilte dagsordenpunkter.

Økonomi
Der er ingen økonomiske konsekvenser.
Beslutning
Taget til efterretning.
Fraværende
Jacqueline Sporon-Fiedler (F)
Bilag

Til toppen


86.   Budgetanalyse - Skole-/dagbehandling


Indstilling
Børne- og Uddannelsesforvaltningen indstiller, at Skoleudvalget, Økonomiudvalget og Byrådet godkender besparelsen, jf. budgetanalysen om skole-/dagbehandling.
Baggrund og vurdering

Videresendes til Økonomiudvalget og Byrådet, da beslutningskompetencen i forhold til skolestrukturændringer ligger i Byrådet.

En omorganisering af Køge Kommunes specialskoletilbud vil kunne øge den faglige kvalitet, medarbejdernes mulighed for gode resultater og evnen til at kunne beholde flere elever i egne tilbud frem for at visitere dem til – evt. dyrere tilbud – uden for kommunen. Dette forventes at bidrage til besparelse på både skoleudvalgets og børneudvalgets område.

Ellebækskolen skal fremover udelukkende være et tilbud til elever med autisme. Elever med socio-emotionelle vanskeligheder som primær henvisningsårsag placeres fremover på Holmehus. Dette forventes at medføre, at Ellebækskolen i mindre grad er nødsaget til at viderevisiterer elever med alvorlige autismeproblemer til eksterne undervisningstilbud udenfor kommunen.

Specialskoleafdeling Holmehus skal fortsat fremover være et tilbud til elever med socio-emotionelle vanskeligheder, og personalets og stedets faglighed skal yderligere styrkes. Skolen gøres til en selvstændig skole, og der ansættes en fagligt stærk leder gennem opslag. Dette lederårsværk overføres fra Ellebækskolen. Der vil også skulle overflyttes ansatte.

Ellebækskolens satellitafdeling på Hastrupskolen overgår ledelsesmæssigt til Hastrupskolen. Denne afdeling er for elever, der vurderes at have potentiale for at være i en mindre indgribende foranstaltning i form af specialklasse på en almen folkeskole, med mulighed for inklusion i udvalgte undervisningsaktiviteter i tilknytning til almenklasser.

Eleverne vil profitere af muligheden for at spejle sig i elever fra normalområdet, og muligheden for at eleverne kan deltage i aktiviteter sammen med resten af skolen bliver større, når der er fælles ledelse.

Personalet vil profitere af at få en daglig ledelse på samme matrikel. Den professionelle sparing i forhold til autismepædagogik kan fortsat ydes af Ellebækskolen. Den model fungerer allerede i dag, hvor Ellebækskolen giver faglig sparing til skoler, som har enkeltintegrerede elever med autismediagnoser.

Heldagsskolen Slimminge udvider sin kapacitet med 2-5 elever mere end i dag.

Alle disse tiltag og justering af elevgrupper indføres gradvist over 1½-2½ år således, at elever primært flyttes i forbindelse med afgang og ny visitation. I de tilfælde hvor det vurderes, at en elev vil have udbytte af et skoleskift, vil dette bliver gennemført.

Opmærksomhedsområder/risikovurdering
Tiltagets succes er meget afhængigt af ansættelse af den rette leder til Holmehus og den faglige udvikling af miljøet på skolen. Udvidelsen af Holmehus indebærer desuden tilpasning af bygningernes indretning. Der er ikke lavet en nærmere beregning af et eventuelt ombygningsbehov, men i første omgang afsættes 1 mio. kr. til bygningstilpasninger mv.

Proces med ledelser er påbegyndt.

Proces og information/inddragelse ift. ansatte og bestyrelser m. fl. skal være særdeles omhyggelig og veltilrettelagt.

I det omfang elevgruppens sammensætning på Holmehus ændres ift. den aktuelle bør der ses på fagpersonalenormeringen. Den ligger i dag lidt under normeringen på Ellebækskolen. Udvidelse af elevtal på Holmehus vil forudsætte, at en del af Holmebækskolens areal inddrages til Holmehus (formentlig en hel fløj). Der skal samtidig ses på den ledelsesmæssige normering.

Der henvises i øvrigt til uddybningen i vedlagte analyse.

Budgetanalysen har nu været i høring hos de parter, som Skoleudvalget besluttede. Høringssvarene fremgår af særskilt dagsordenpunkt.

I høringssvarene er det problematiseret, at Ellebækskolens klasser på Hastrupskolen udskilles fra Ellebækskolen. Forvaltningen gør opmærksom på, at det er muligt at lade klasserne forblive organisatorisk/ledelsesmæssigt under Ellebækskolens ledelse uden, at det har indflydelse på besparelsespotentialet. Hvis denne løsning vælges, bør der iværksættes tiltag, der øger elevernes tilknytning til almenskoledelen, som var en del af hensigten med forslaget i budgetanalysen.

Økonomi
Forslagets besparelsespotentiale ligger på såvel Skoleudvalgets som Børneudvalgets budget. For Skoleudvalget indebærer forslaget en besparelse i 2020 på 0,95 mio. stigende til 3,1 mio. kr. i 2023.

Der er afsat 1 mio. kr. i 2020 til gennemførelse af nødvendige bygningstilpasninger.

Der henvises i øvrigt til uddybning af økonomien i vedlagte analyse.
Beslutning
Anbefales, idet lærere på Ellebækskolen, der skal arbejde på Hastrupskolen, stadig organisatorisk hører til Ellebækskolen.
Fraværende
Jacqueline Sporon-Fiedler (F)
Bilag

Til toppen


87.   Budgetanalyse - Visitationsudvalgsstruktur


Indstilling
Børne- og Uddannelsesforvaltningen indstiller, at Skoleudvalget godkender implementering af budgetanalysen vedrørende visitationsudvalgsstruktur.
Baggrund og vurdering

Visitation til specialtilbud sker i dag i skoleområdets visitationsudvalg og i familieområdets visitationsudvalg. Som udgangspunkt behandles sager, der udelukkende vedrører undervisningsproblematikker i skoleområdets visitationsudvalg, mens sager, hvor der også er en familiemæssig udfordring behandles i familieområdets visitationsudvalg. Imidlertid er den konkrete udmøntning af denne opdeling ikke tilstrækkeligt klar, og det betyder, at beslutninger truffet i ét visitationsudvalg kan have afledte økonomiske konsekvenser for det andet visitationsudvalgs område. På denne baggrund har forvaltningen undersøgt mulighederne for en sammenlægning af de to udvalg.

Hvis udvalgene samles, vil der være en række drøftelser, som kun vedrører enten skoleområdets visitationsudvalg eller familieområdets visitationsudvalg, hvorfor der vil være medarbejdere til stede under disse drøftelser, hvis deltagelse ikke er relevant. Samtidig gælder, at samling af skoleområdets og familieområdets visitationsudvalg ikke vurderes at føre til yderligere kvalitetsforbedring eller bedre økonomisk styring. De nuværende visitationsudvalg justeres derfor, og der fremsættes samtidig en række forslag til ændringer af arbejdsgange, som vil medvirke til at sikre en hurtigere og mindre indgribende indsats.

  • Skolechefen inddrages i forbindelse med brug af nød-skema, dvs. enkeltmandsundervisning, der kan iværksættes, hvis eleven er i en særligt vanskelig situation.
  • Alle sager om skolebørn modtages i PPR, således at der sker hurtig afklaring af, om barnet har anden udfordring end skolevægring eller lignende.
  • Underretninger, der ikke rummer en klar familieproblematik, overgår til håndtering i skoleområdets visitationsudvalg.
  • Øget fokusering på skolevægring.
  • Som udgangspunkt kan en placering i skole-/dagbehandling ikke ske over mere end to år med mulighed for et års forlængelse.

Budgetanalysen har nu været i høring hos de parter, som Skoleudvalget besluttede. Høringssvarene fremgår af særskilt dagsordenpunkt.

Økonomi
Den forventede besparelse som følge af ændrede visitationsprocedurer fremkommer ved igangsættelse af en hurtigere og mindre indgribende indsats. Forslagets økonomiske potentiale vurderes derfor at ligge på Børneudvalgets område, da udgiften til mindre indgribende tilbud som udgangspunkt holdes inden for Skoleudvalgets regi.
Beslutning
Godkendt.
Fraværende
Jacqueline Sporon-Fiedler (F)
Bilag

Til toppen


88.   Budgetanalyse - Samling af udskolinger (administration, ledelse og organisering)


Indstilling
Børne- og Uddannelsesforvaltningen indstiller, at Skoleudvalget, Økonomiudvalget og Byrådet godkender besparelsen, jf. budgetanalysen om samling af udskolinger.
Baggrund og vurdering
Videresendes til Økonomiudvalget og Byrådet, da beslutningskompetencen i forhold til skolestrukturændringer ligger i Byrådet.

Analysen omfatter fem scenarier for samling af udskolingsklasser fra til skoler på én af skolerne. For en del af scenarierne gælder, at de kun indebærer et optimeringspotentiale i en kortere periode, hvorefter det ikke vil være muligt at optimere til et lavere antal klasser, end der alligevel dannes på de to skoler hver for sig. Dette fremgår under de enkelte forslag.

Det bemærkes, at usikkerheden om optimeringspotentialet stiger, jo længere man forsøger at se frem i prognoseperioden.

De væsentligste konsekvenser
Klassekvotienterne stiger ved sammenlægningerne (det er derved besparelsen fremkommer). Dette indebærer en risiko for, at der udløses nye klassedannelser ved vækst i elevtallet. Erfaringsmæssigt er tilflytningen af elever på udskolingsårgangene ikke så stor, så risikoen for at der dannes ekstra klasser er begrænset.

En større udskoling vil give bedre mulighed for linjefagsdækning samt mulighed for at tilbyde flere valgfag, holddeling m.v. Når klassekvotienten stiger, bliver der mindre lærertid pr. elev. Og elever med behov for særlig faglig støtte kan få det vanskeligere i de større klasser.

De fleste elever vil selv kunne transportere sig til skole undtagen elever fra Ejby Skole hvor afstanden til Borup er for stor og skolevejen trafikfarlig.

En del forældre vil i periode have børn på to forskellige skoler, hvis der er mindre søskende.

Ungdomsklubtilbuddene samles på de skoler, der huser udskolingsklasserne.

Personalemæssige konsekvenser
Samling af udskolingerne i det fulde foreslåede omfang indebærer, at ca. 60 årsværk fordelt på 57 lærere og 3 pædagoger flyttes fra én skole til en anden.

Et antal lærer- og pædagogstillinger bortfalder i kraft af optimeringen af antal klasser. Fra og med august 2020 drejer det sig om ca. 15 årsværk fordelt på 14 lærerstillinger og én pædagogstilling.

Det vurderes at de overtallige medarbejdere vil have gode muligheder for at blive forflyttet til en anden stilling. Men det kan ikke garanteres, at alle kan genplaceres.

Der henvises i øvrigt til uddybningen i den vedlagte analyse.

Budgetanalysen har nu været i høring hos de parter, som Skoleudvalget besluttede. Høringssvarene fremgår af særskilt dagsordenpunkt.
Økonomi
I budgetårene 2020 -2023 kan der som følge af reduktionen i klasser i skoleårene 2020/21 til 2023/24 opnås en besparelse på 0,5 mio. kr. i 2020 stigende til 6,6 mio. kr. i 2021. Herefter falder besparelsen frem mod 2023 til 5,8 mio. kr.

Der er disponeret med implementeringsomkostninger i form af en pulje på 0,5 mio. kr. pr. sammenlægning til gennemførelse af mindre tilpasning af de fysiske rammer – herunder faglokaler, inventar og udstyr mv.

Der er endvidere afsat et beløb til elevbefordring mellem Ejby og Borup.

Der henvises i øvrigt til uddybning af økonomien i den vedlagte analyse.
Beslutning
Samling af udskolinger på Herfølge Skole og Holmebækskolen anbefales af et flertal i udvalget. Mads Andersen (C) og Torben Haack (F) kan ikke anbefale samlingen.

Samling af udskolinger på:
Skovboskolen og Vemmedrupskolen
Borup Skole og Ejby Skole
Asgård Skole og Sct. Nicolai Skole
Hastrupskolen og Ellemarksskolen
- kan ikke godkendes.
Fraværende
Jacqueline Sporon-Fiedler (F)
Bilag

Til toppen


89.   Budgetanalyse - Udvidelse af pausetid


Indstilling
Børne- og Uddannelsesforvaltningen indstiller, at Skoleudvalget godkender besparelsen, jf. budgetanalysen om udvidelse af pausetid.
Baggrund og vurdering
Folkeskoleloven angiver et minimumstimetal for den fagdelte undervisning og en samlet mindsteskoletid for et skoleår.

Der er ikke regler om tiden til understøttende undervisning. Den kan forstås som den rest, der er tilbage, når tiden til fagdelt undervisning og pauser er trukket fra den samlede skoletid.

Skolernes budgettildeling indeholder en forudsætning om gennemsnitlig pausetid. Hvis pausetiden øges, reduceres tiden til understøttende undervisning. Og da budgettildelingen er baseret på undervisningstid, giver det en besparelse.

En forøgelse af den ugentlige pausetid med 10 minutter giver en besparelse på ca. 1 mio. kr./år.

Konsekvensen vil være mindre tid til de aktiviteter, der forventes gennemført i den understøttende undervisning.

Der henvises i øvrigt til den vedlagte analyse for uddybning.

Budgetanalysen har nu været i høring hos de parter, som Skoleudvalget besluttede. Høringssvarene fremgår af særskilt dagsordenpunkt.
Økonomi
Det vil være muligt at opnå en årlig besparelse på 2,0 mio. kr. ved at øge pausetiden i skolerne med 10 min. pr. uge.
Beslutning
Sagen udsættes, idet den oversendes til forligsparternes afgørelse og genoptages på et ekstraordinært møde før sommerferien.
Fraværende
Jacqueline Sporon-Fiedler (F)
Bilag

Til toppen


90.   Budgetanalyse - Justering af skoledistrikter


Indstilling
Børne- og Uddannelsesforvaltningen indstiller, at Skoleudvalget, Økonomiudvalget og Byrådet godkender besparelsen, jf. budgetanalysen om justering af skoledistrikter. 
Baggrund og vurdering
Videresendes til Økonomiudvalget og Byrådet, da beslutningskompetencen i forhold til fastlæggelse af skoledistrikter ligger i Byrådet.

Der er et økonomisk potentiale ved at ændre på grænserne for skoledistrikterne seks steder i Køge Kommune. Det er dog ikke alle seks muligheder, som kan implementeres samtidig, da der kun kan optimeres på klassedannelsen på det samme distrikt en gang per år.

Det gælder også for alle forslagene – undtagen Herfølge/Holmebæk - at der kun kan opnås en optimering i ét år og ikke en løbende optimering ved varig ændring af distriktsgrænsen.

Optimeringen sker ved at rykke på grænsen mellem to skoledistrikter, så der kun dannes det antal børnehaveklasser, som er nødvendige ud fra det samlede elevtal i de to distrikter. Antallet af børn, som skal starte i børnehaveklasse, er ikke det samme hvert år, og derfor er det nogle steder nødvendigt at rykke grænsen tilbage igen. Det kan skabe en del forvirring hos forældrene omkring, hvilket skoledistrikt de hører til. Der vil også være familier, som oplever, at deres børn hører til to forskellige skoler.

Muligheden for at søge frit skolevalg bliver mindre, fordi klassekvotienten bliver højere.

Beslutningen om at justere skoledistrikterne kan tages før den årlige skoleindskrivning til børnehaveklassen, hvilket giver forældrene tydelige rammer. Men beslutningen kan også ske efter skoleindskrivningen, hvis det er politisk besluttet, at det er intentionen, og dette er meddelt de berørte forældre inden indskrivningen starter. Såfremt sidstnævnte fremgangsmåde benyttes, vil optimeringerne ske med en større sikkerhed, da vi ved hvilke konkrete elever, der er indskrevet.

Der henvises i øvrigt til uddybningen i den vedlagte analyse.

Budgetanalysen har nu været i høring hos de parter, som Skoleudvalget besluttede. Høringssvarene fremgår af særskilt dagsordenpunkt.
Økonomi
Forslagets samlede økonomiske potentiale udgør 0,75 mio. kr. i 2020 stigende til 3,7 mio. kr. i 2023.

Ved distriktsjusteringerne får nogle af eleverne ret til befordring til og fra skole på grund af farlig skolevej. Dette er også tilfældet andre steder i dag, men i praksis anvender familierne sjældent muligheden i midtbyen. I første omgang er der derfor ikke afsat budget til øgede befordringsudgifter.

Der henvises i øvrigt til uddybning af økonomien i vedlagte analyse.
Beslutning
Anbefales af et flertal i udvalget. Mads Andersen (C) og Torben Haack (F) kan ikke anbefale besparelsen.
Fraværende
Jacqueline Sporon-Fiedler (F)
Bilag

Til toppen


91.   Budgetanalyse - Inklusion og incitamentsstruktur


Indstilling
Børne- og Uddannelsesforvaltningen indstiller, at Skoleudvalget godkender besparelsen, jf. budgetanalysen om inklusion og incitamentsstruktur.
Baggrund og vurdering
I 2014 og 2015, hvor inklusionsprocenten var meget høj, faldt udgifterne til specialtilbud, og disse midler blev tildelt skolerne til styrkelse af inklusionsarbejdet. I dag er inklusionsprocenten faldet, og udgifterne til specialtilbud er atter steget, uden at skolernes inklusionsmidler er rullet tilbage.

Den nyligt vedtagne ’Strategi for inkluderende fællesskaber’ understøtter skolernes arbejde med inklusion, men i lyset af de økonomiske udfordringer på området har forvaltningen samtidig iværksat nærværende analyse af mulighederne for en økonomisk incitamentsstruktur, der medvirker til øget inklusion og budgetmæssig balance.

Forvaltningen foreslår en ny model, der tager udgangspunkt i, at ikke alle børn kan og skal inkluderes i det almene skoletilbud. Derfor beregnes for hver skole et forventet antal elever i specialtilbud, og henvises flere børn end forventet, medfinansier skolen en plads i et specialtilbud, for hvert barn, der henvises udover det forventede.

Udgiften til en plads i et specialtilbud udgør 140.000 - 600.000 kr., men af hensyn til skolernes økonomi, er skolernes medfinansiering fastsat til 50.000 kr. årligt for hvert barn, der henvises til specialtilbud udover det forventede antal. Når og hvis barnet vender tilbage til almenområdet, tilføres skolen tilsvarende midler, idet det forventes, at der fortsat vil være behov for støtte. Sker der, som forventet, en øget inklusion, således at brugen af specialpladser reduceres, falder beløbet, som skolerne skal betale, forholdsmæssigt.

Af hensyn til skolernes muligheder for at tilpasse inklusionspraksis til den nye model, sker indfasningen over en tre-årig periode.

Der henvises i øvrigt til uddybning i den vedlagte analyse.

Budgetanalysen har nu været i høring hos de parter, som Skoleudvalget besluttede. Høringssvarene fremgår af særskilt dagsordenpunkt.

På baggrund af tilbagemeldinger i høringssvarene ser forvaltningen, i samarbejde med skoleledere, på muligheder for en revideret model.
Økonomi
Forslagets økonomiske potentiale ligger på såvel Skoleudvalgets som Børneudvalgets område. For Skoleudvalgets vedkommende vurderes besparelsen at være 1,7 mio. kr. i 2020 stigende til 2,3 mio. kr. i 2022.

Såfremt forslagets målsætning om samlet set at visitere færre elever specialtilbud ikke realiseres, vil den indbyggede medfinansiering fra skolerne give en umiddelbar besparelse på 2,9 mio. kr. i 2020 stigende til 4 mio. kr. i 2022. Men så kan udgifterne på centrale konti til køb af specialtilbud samtidig være steget.

Der henvises i øvrigt til uddybning af økonomien i vedlagte analyse.
Beslutning
Sagen udsættes, idet den oversendes til forligsparternes afgørelse og genoptages på et ekstraordinært møde før sommerferien.
Fraværende
Jacqueline Sporon-Fiedler (F)
Bilag

Til toppen


92.   Budgetanalyser - Supplerende spareforslag på Skoleudvalgets område


Indstilling
Børne- og Uddannelsesforvaltningen indstiller, at Skoleudvalget beslutter hvilke supplerende spareforslag, der skal indgå i opfyldelse af udvalgets sparemål.
Baggrund og vurdering

Som supplement til budgetanalyserne fik Børneudvalget d. 8. maj forelagt et katalog af alternative spareforslag med henblik på at nå det samlede sparemål. Børneudvalget besluttede at sende følgende spareforslag i høring:

  • Strukturændring i fritidsordninger
  • Nedlæggelse af sportsklasser
  • Reduktion i PPRs fagpersonale
  • 40 % reduktion i tosprogs-tildeling
  • Afkortning af gennemsnitlig tid i modtageklasse
  • Afskaffelse af lejrskoler

Spareforslagene har nu været i høring hos de parter, som Børneudvalget besluttede. Høringssvarene fremgår af særskilt dagsordenpunkt.

Økonomi
Der henvises til de vedlagte notater.
Beslutning
Sagen udsættes, idet den oversendes til forligsparternes afgørelse og genoptages på et ekstraordinært møde før sommerferien.
Fraværende
Jacqueline Sporon-Fiedler (F)
Bilag

Til toppen


93.   Høringssvar - budgetanalyser og spareforslag på Skoleudvalgets område


Indstilling
Børne- og Uddannelsesforvaltningen indstiller, at Skoleudvalget tager høringssvar til budgetanalyser og supplerende spareforslag til efterretning.
Baggrund og vurdering

Skoleudvalget besluttede på mødet den 8. maj 219 at sende en række budgetanalyser og spareforslag i høring.

Følgende budgetanalyser blev sendt i høring:

  • skole-/dagbehandlingstilbud (tværgående)
  • visitationsudvalgsstruktur (tværgående)
  • Samling af udskolinger
  • Udvidelse af pausetid
  • Inklusion og incitamentsstruktur
  • Skoledistrikter

Følgende supplerende spareforslag blev sendt i høring:

  • Strukturændring i fritidsordninger
  • Nedlæggelse af sportsklasser
  • Reduktion i PPRs fagpersonale
  • 40 % reduktion i tosprogs-tildeling
  • Afkortning af gennemsnitlig tid i modtageklasse
  • Afskaffelse af lejrskoler

Høringssvar er vedhæftet som bilag.

Økonomi
Der er ingen økonomiske konsekvenser.
Beslutning
Taget til efterretning.
Fraværende
Jacqueline Sporon-Fiedler (F)
Bilag
Bilag Høringssvar budgetanalyser m.m. fra Henrik Olsen (SU)
Bilag Høringssvar budgetanalyser m.m. fra forældre i 1 B på Ejby Skole (SU)
Bilag Høringssvar til budgetanalyser m.m. fra PPR, Trio-gruppe (BU og SU)
Bilag Høringssvar til budgetanalyser m.m. fra LMU på Ellemarksskolen (SU)
Bilag Høringssvar til budgetanalyser m.m. fra LMU på Herfølge Skole (SU)
Bilag Høringssvar til budgetanalyser m.m. fra MED-udvalget på Ellebækskolen (SU)
Bilag Høringssvar til budgetanalyser m.m. fra LMU på Ejby Skole (SU)
Bilag Høringssvar til budgetanalyser m.m. fra LMU i Område Vest (BU og SU)
Bilag Høringssvar til budgetanalyser m.m. fra LMU på Alkestrupskolen (SU)
Bilag Høringssvar til budgetanalyser m.m. fra LMU i Ungdommens UddannelsesVejledinng (UUV) (BU og SU(
Bilag Høringssvar til budgetanalyser m.m. fra LMU på Borup Skole (BU og SU)
Bilag Høringssvar til budgetanalyser m.m. fra LMU på Asgård Skole (SU)
Bilag Høringssvar til budgetanalyserm.m. fra LMU på Heldagsskolen i Slimminge (BU og SU)
Bilag Høringssvar til budgetanalyser m.m. fra LMU på Skovboskolen (SU)
Bilag Høringssvar til budgetanalyser m.m. fra Grith Eng (SU)
Bilag Høringssvar til budgetanalyser m.m. fra LMU på Holmebækskolen (BU og SU)
Bilag Høringssvar til budgetanalyser m.m. fra LMU på Sct. Nicolai Skole (SU)
Bilag Høringssvar til budgetanalyser m.m. fra Familiecenter Køge, Trio-gruppe (BU og SU)
Bilag Høringssvar til budgetanalyser m.m. fra LMU på Hastrupskolen (SU og SU)
Bilag Høringssvar til budgetanalyser m.m. fra LMU på Søndre Skole (SU)
Bilag Høringssvar budgetanalyser m.m. fra Friluftsinstitutionen Fuglevængets Børnehus (BU og SU)
Bilag Høringssvar til budgetanalyser m.m. fra LMU på Vemmedrupskolen (BU og SU)
Bilag Høringssvar til budgetanalyser m.m. fra LMU på Højelse Skole (SU)
Bilag Høringssvar til budgetanalyser m.m. fra Udsatterådet (BU og SU)
Bilag Høringssvar til budgetanalyser m.m. fra Skolelederforeningen, Køge (BU og SU)
Bilag Høringssvar til budgetanalyser m.m. fra skolebestyrelsen på Søndre Skole (BU og SU)
Bilag Høringssvar til budgetanalyser m.m. fra Integrationsrådet (BU og SU)
Bilag Høringssvar til budgetanalyser m.m. fra Danske Fysioterapeuter og Ergoterapeutforeningen (SU)
Bilag Høringssvar til budgetanalyser m.m. fra skolebestyrelsen på Ellebækskolen (BU og SU)
Bilag Høringssvar til budgetanalyser m.m. Dorthe Ingvorsen (BU og SU)
Bilag Høringssvar til budgetanalyser m.m. fra Handicaprådet (BU og SU)
Bilag Høringssvar til budgetanalyser m.m. fra skolebestyrelsen på Alkestrupskolen (SU)
Bilag Høringssvar til budgetanalyser m.m. fra skolebestyrelsen på Kirstinedalsskolen (SU)
Bilag Høringssvar til budgetanalyser m.m. fra LMU på Kirstinedalsskolen (SU)
Bilag Høringssvar til budgetanalyser m.m. fra personalet i Sct. Georgs Gårdens Børnehave (BU og SU)
Bilag Høringssvar til budgetanalyser m.m. fra forældrebestyrelsen i Ølsemagle Børnegård (BU og SU)
Bilag Høringssvar til budgetanalyser m.m. fra Lærerkreds 44, Køge og Stevns (BU og SU)
Bilag Høringssvar til budgetanalyser m.m. fra skolebestyrelsen på Ejby Skole (SU)
Bilag Høringssvar til budgetanalyser m.m. fra elevrådet på Ejby Skole (SU)
Bilag Høringssvar til budgetanalyser m.m. fra forældrebestyrelsen på Sct. Georgs Gårdens Børnehave (BU og SU)
Bilag Høringssvar til budgetanalyser m.m. fra områdebestyrelsen i Område Syd & Ejby (BU og SU)
Bilag Høringssvar til budgetanalyser m.m. fra skolebestyrelsen på Vemmedrupskolen (BU og SU)
Bilag Høringssvar til budgetanalyser m.m. fra Radikale Venstre i Køge (BU og SU)
Bilag Høringssvar til budgetanalyser m.m. fra Andreas Lintrup Larsen (SU)
Bilag Høringssvar til budgetanalyser m.m. fra skolebestyrelsen på Skovboskolen (SU)
Bilag Høringssvar til budgetanalyser m.m. fra skolebestyrelsen på Borup Skole (BU og SU)
Bilag Høringssvar til budgetanalyser m.m. fra forældrebestyrelsen i område Søndre Hastrup (BU og SU)
Bilag Høringssvar til budgetanalyser m.m. fra forældrebestyrelsen i Område Midt (BU og SU)
Bilag Høringssvar til budgetanalyser m.m. fra pædagoger og lærere på Ellebækskolens udskolingsafdeling (SU)
Bilag Høringssvar til budgetanalyser m.m. fra skolebestyrelsen på Hastrupskolen (BU og SU)
Bilag Høringssvar til budgetanalyser m.m. fra skolebestyrelsen på Holmebækskolen (SU)
Bilag Høringssvar til budgetanalyser m.m. fra skolebestyrelsen på Ellemarksskolen (BU og SU)
Bilag Høringssvar til budgetanalyser m.m. fra skolebestyrelsen på Sct. Nicolai Skole (SU)
Bilag Høringssvar til budgetanalyser m.m. fra familierne Speiermann og Lintrup (SU)
Bilag Høringssvar til budgetanalyser m.m. fra forældrebestyrelsen i Troldehøjens Børnehave (BU og SU)
Bilag Høringssvar til budgetanalyser m.m. fra Netværket af Skolebestyrelser i Køge Kommune (SU)
Bilag Høringssvar til budgetanalyser m.m. fra skolebestyrelsen på Højelse Skole (SU)
Bilag Høringssvar til budgetanalyser m.m. fra skolebestyrelsen på Herfølge Skole (SU)
Bilag Høringssvar til budgetanalyser m.m. fra BUPL Sydøst (BU og SU)
Bilag Høringssvar til budgetanalyser m.m. fra skolebestyrelsen på Asgård Skole (SU)
Bilag Høringssvar til budgetanalyser m.m. fra institutionsbestyrelsen i Sct. Georgs Gårdens Børnehave (BU og SU)
Bilag Høringssvar til budgetanalyser m.m. fra FMU BUF (SU)

Til toppen


94.   Orientering om arbejdet med ny beregning af økonomisk ramme til skoler og sfo


Indstilling
Børne- og Uddannelsesforvaltningen indstiller, at Skoleudvalget tager orienteringen om opstarten af arbejdet med en ny tildelingsmodel til skolerne til efterretning.
Baggrund og vurdering

Børne- og Uddannelsesforvaltningen har igangsat et projekt med det formål at udarbejde en ny model for tildeling af økonomi til skolerne i Køge Kommune.

I budgetvejledningen til budget 2019 var der arbejdet med ændrede fremskrivningsmodeller for ældreområdet, dagtilbud og skoler. På skoleområdet viste det sig, at modellen ikke var brugbar, hvorfor den hidtidige model fortsat anvendes. Arbejdet er sat i værk med henblik på, at modellerne er klar til budgetlægningen til budget 2021.

De nuværende tildelingsmodeller, som tildeler budget til skole og SFO-området er styringsmæssigt og teknisk forældede. Særligt på følgende områder er den nuværende tildelingsmodel er utidssvarende:

  • Budgettet tildeles efter en meget detaljeret beregning og efter den gamle kontoplan, som ikke længere benyttes i Køge Kommune.
  • Modellen, som er meget detaljeret, hænger ikke sammen med det overordnede princip om mål og rammestyring, hvor budgetansvaret er uddelegeret.
  • Den detaljerede budgetmodel passer ikke sammen med økonomisystemet Opus, hvilket betyder, at mange oplysninger både ligger i opus og i det elektroniske budget i excel.

Forvaltningen har etableret en projektgruppe med repræsentanter fra skoler, Skoleafdeling og Sekretariatet. Gruppen er i gang med at udvikle en ny tildelingsmodel.

Flere af nabokommunerne har udarbejdet en forenklet tildelingsmodel, og projektgruppen vil derfor lade sig inspirere af andre kommuner. I den ny model vil der være fokus på følgende tre principper:

  • Enkelhed og gennemsigtighed - modellerne skal baseres på færre parametre end de nuværende modeller. 
  • Fairness - socioøkonomi skal tænkes ind
  • Dynamisk og statisk - nogle af parametrene skal være dynamiske (fx elevtal) mens andre kan være statiske (det kunne fx være et basis- eller matrikelbeløb)

Udgangspunktet er, at den samlede ramme til skoleområdet bibeholdes, men det kan ikke undgås, at der, afhængig af hvilke kriterier, der lægges til grund for en ny model, vil ske marginale justeringer i den indbyrdes fordeling af midler.

Den overordnede tidsplan for projektet er:

  • Juni-september 2019 - Udvikling og test af forskellige tildelingsmodeller
  • Oktober 2019 - Skoleudvalget bliver præsenteret for forslag til modeller med henblik på høring
  • Oktober 2019 - Forslag til modeller sendes i høring i skolebestyrelser m.fl.
  • December 2019 - Skoleudvalget vedtager nye tildelingsmodeller.
Økonomi
Udgangspunktet for projektet er, at der ikke ændres i den samlede økonomiske ramme for skoler og SFO'er.
Beslutning
Taget til efterretning.
Fraværende
Jacqueline Sporon-Fiedler (F)

Til toppen


95.   Arealoptimering - anlægsplan


Indstilling
Børne- og Uddannelsesforvaltningen indstiller, at Skoleudvalget tager orienteringen om mulig inddragelse af Hastrupskolens SFO afd. Klubben og ombygning til dagtilbud til efterretning.
Baggrund og vurdering
I forbindelse med budgetanalyserne er der i regi af Teknik- og Ejendomsudvalget bl.a. arbejdet med et forslag om at flytte SFO aktiviteter fra særskilte SFO bygninger og ind i skolebygningerne. Sigtet er at frigøre kvadratmeter mhp. at opnå en besparelse på ejendomsdriften. De fraflyttede SFO bygninger forudses enten frasolgt eller at overgå til andet formål.

I en af de konkrete muligheder der er undersøgt, har det været relevant at foreslå en frigjort SFO-bygning anvendt til dagtilbud. Det drejer sig om den ene af Hastrupskolens to SFO afdelinger; Klubben. Denne løsning er nu indarbejdet direkte i kapacitetsberegningerne som forslag til udbygning af dagtilbudskapaciteten i området Søndre-Hastrup.

Løsningen indebærer, at Klubbens bygning om- og udbygges til et integreret dagtilbud med 7 børnegrupper. Hastrupskolens SFO flytter samtidig sine SFO II (4. – 7. klasse) og klubaktiviteter (juniorklub og ungdomsklub) fra Klubben til afd. Bakken, der i forvejen huser skolens SFO I (0. – 3. klasse) tilbud.

At samle alle SFO/klubaktiviteterne på Bakken forudsætter en mindre om- og tilbygning af Bakken. Og desuden skal der så vidt muligt skabes plads til de udefaciliteter (multibane, skaterområde, rollespilshus mv.), der i dag ligger ved Klubben.

Med henblik på at kunne lade det samlede projekt indgå i behandling af anlægsbudgettet er der ved at blive udarbejdet skitseforslag til såvel ombygning til dagtilbud som samling af SFO aktiviteter. Forvaltningen har udarbejdet en beskrivelse af de funktionsbehov, der skal tages højde for i skitseprojekterne. For SFOens vedkommende er det sket i samarbejde med Hastrupskolen.

Konsekvenser for SFOen
For SFOen er udgangspunktet er, at der skal kunne skabes et tilfredsstillende tilbud i de nye rammer. Det skal altså være på niveau med, hvad der i øvrigt kan tilbydes på skolerne i Køge Kommune – men det vil ikke nødvendigvis leve op til det niveau, Hastrupskolen med de nuværende rammer kan tilbyde. De aktuelle rammer for SFO-tilbuddet afspejler, at de er skabt på et tidspunkt, hvor skolens elevtal var væsentlig højere end i dag.

En alternativ løsning med indflytning af en del af SFO-aktiviteterne i skolebygningen er også blevet undersøgt. Men denne vurderes både at være dyrere og mindre optimal end at samle aktiviteterne på Bakken.

Konsekvenser for dagtilbuddet
For dagtilbuddet gælder, at der er beskrevet en løsning, der som udgangspunkt svarer til standard for en integreret institution. Men der er nogle naturlige begrænsninger ift. mulighederne i et nybyggeri, og der er også nogle ikke helt optimale vilkår ift. parkering og adgang til institutionen, der ikke umiddelbart lader sig løse. Her vil der altså også være fokus på at skabe en kvalitetsmæssig tilfredsstillende men måske ikke optimal løsning.
Økonomi
Der er ingen økonomiske konsekvenser for Køge Kommune i forbindelse med orienteringen.
Beslutning
Taget til efterretning.
Fraværende
Jacqueline Sporon-Fiedler (F)

Til toppen


96.   Ændringer i folkeskoleloven - implementering


Indstilling
Børne- og Uddannelsesforvaltningen indstiller, at Skoleudvalget tager orienteringen om justering af folkeskoleloven til efterretning.
Baggrund og vurdering

Folketinget vedtog 2. maj 2019 en justering af folkeskoleloven. Aftalen mellem forligsparterne er udformet under overskrifterne:

  • Klarere rammer for tilrettelæggelse af skoledagen
  • Øget faglighed og kvalitet
  • Øget frihed

Aftalen indebærer bl.a. sænkning af mindstekravet til den samlede varighed af undervisningstiden i indskolingen (0. - 3. klasse) samt yderligere 90 timers fagdelt undervisning på mellemtrinnet og i udskolingen, der tages fra den understøttende undervisning.

Aftaleteksten vedlægges til orientering. Der vedlægges endvidere et notat, hvor aftaleteksten er sammenholdt med den nye tekst i lovgivningen og den hidtidige lovtekst.

Det fremgår af aftalen mellem forligspartierne, at intentionen med sænkning af mindstekravet til den samlede varighed af undervisningstiden i indskolingen er, at skoleugen for indskolingen generelt reduceres. Der kan imidlertid fortsat planlægges med et længere varighed end mindstekravet, så længe den samlede undervisningstid ikke overstiger 1.400 timer.

Ændringen gælder fra og med skoleåret 2019/20. Og af hensyn til skolernes planlægning er der behov for at få klarlagt rammerne ift. en eventuel beslutning om at planlægge med en længere varighed af undervisningstiden end mindstekravet.

Det fremgår af folkeskolelovens §§ 16 b og d, at skolelederen efter indhentet udtalelse fra skolebestyrelsen kan søge kommunalbestyrelsen om tilladelse til at planlægge med en kortere varighed af undervisningstiden end mindstekravet (godkendelsen er i Køge Kommune delegeret til skolerne selv).
Det fremgår derimod ikke eksplicit af loven, hvordan proceduren vil være, hvis skolen ønsker at planlægge med en længere varighed end mindstekravet.

Lovens § 40 omhandler bl.a. kommunalbestyrelsens kompetence ift. at fastsætte rammer for elevernes undervisningstimetal. Og lovens § 44 omhandler bl.a. skolebestyrelsens kompetence ift. af fastsætte principper for elevernes undervisningstimetal på hvert klassetrin. Men det fremgår ikke klart, hvordan kompetencen ift. rammer for den samlede varighed af undervisningstiden måtte falde under hhv. den ene eller anden - eller evt. begge - af disse bestemmelser.

Forvaltningen samarbejder med KL om at få spørgsmålet afklaret hurtigst muligt. KL har endvidere taget initiativ til at involvere Undervisningsministeriet i sagen.

Økonomi
Der er ingen økonomiske konsekvenser for Køge Kommune i forbindelse med orienteringen.
Beslutning
Taget til efterretning.
Fraværende
Jacqueline Sporon-Fiedler (F)
Bilag

Til toppen


97.   NaturligVis - fra projekt til drift


Indstilling
Børne- og Uddannelsesforvaltningen indstiller til Skoleudvalget at diskutere sagen om projektet NaturligVis og tage stilling til hvordan - og i hviket omfang - visioner og signaler fra workshop med borgmestre, direktører, udvalgsformænd og skolechefer skal efterleves.
Baggrund og vurdering

I 2014 modtog kommunerne Stevns, Køge og Faxe 6 mio. kr. fra  A.P. Møller Fonden til projektet Naturlig-Vis - Naturfaglig udvikling i Faxe, Køge og Stevns kommuner 2015-2018. De tre kommuner har tilsammen - godt og vel - brugt et tilsvarende beløb. Naturlig-Vis projektets afsæt var, at de faglige resultater i naturfagene og lærernes efteruddannelsesmuligheder var ikke tilfredsstillende. Derfor havde projektet til hensigt at løfte elevernes faglige niveau på det naturfaglige område. Kommunerne havde en fælles naturfagsstrategi og vision, og det var hensigten at udvikle en bedre undervisning og derved give større motivation og højere læringsudbytte hos eleverne og anspore til større søgning til de tekniske og naturfaglige ungdomsuddannelser.

Det tværkommunale samarbejde skulle give stordriftsfordele både økonomisk og fagligt. Samarbejdet skulle øge videndeling og fælles kulturskabelse og sikre tilstrækkelig volumen i de faglige miljøer og netværk.

Projektet sluttede i november 2018. Ved den lejlighed udkom en evalueringsrapport fra Naturfagenes evaluerings- og udviklingscenter (NEUC), som er vedlagt som bilag. På projektets afslutningsdag i Haslev den 29. november 2018 med alle deltagende skolers ledelser og naturfagslærere blev der holdt en særlig workshop specielt for de tre kommuners borgmestre, direktører, udvalgsformænd og skolechefer samt A.P. Møller fondens repræsentant og evaluatorerne fra NEUC.

Der var fra både A.P. Møller fondens repræsentant og fra politisk sidde en bekymring for, hvordan de tre kommuner kunne fastholde og udbygge de positive, faglige resultater, projektet havde medført. Man var bekymrede for, om resultaterne af de tre års økonomiske og arbejdsmæssige satsning ville få tilstrækkelig fokus og bevågenhed, når projektet sluttede.

På denne workshop (med borgmestre, direktører, udvalgsformænd og skolechefer samt A.P. Møller fondens repræsentant og evaluatorerne fra NEUC) arbejde man med spørgsmålet:

”Hvordan sikrer vi, at projektets erfaringer og viden forankres i de tre organisationer?” Svarene fra deltagerne, der blev afleveret skriftligt, fremgår af bilaget, men kan sammendrages således:

Politisk og forvaltningsmæssigt:
Der skal fastholdes politisk og ledelsesmæssig fokus og understøttelse til området. Der skal forvaltnings­mæssigt og politisk vedtages øremærkede resurser til en fortsat, om end noget mindre, indsats. Der skal være fokus hos de politiske fagudvalg, og området skal på dagsordenen jævnligt. De 3 udvalgsformænd skal mødes og lave status. Direktør og chef efterspørger jævnlig status hos skolelederne. Kvalitetsrapporter skal have særlig status for naturfagsundervisningen og effekterne, og der skal vurderes på, hvorvidt der er data/kriterier fra den eksisterende evaluering, som der fremadrettet skal måles på.

På skolerne og mellem skolerne:
Vi skal fastholde tværkommunalt samarbejde bruge eksisterende strukturer og koordinere vejledernes vilkår (opgave og ressourcer) på tværs af skolerne. Pædagogisk ledelse skal være en del af harmonisering og stilladsering. De faglige miljøer skal styrkes og vi skal bevare ”gløden i lærernes øjne”. Det smitter på børnene. Det er vigtigt at understøtte de tre kommunens koordinerende vejledere, og nøglepersoner fra hver skole skal have klar opgave og mandat, som er forstået og accepteret af skolelederne.  Desuden skal det sikres, at eksterne tilbud kanaliseres ind til kommunerne gennem samarbejde.

Siden november 2018 har økonomien i alle tre kommuner været udfordret, hvorfor det kun har været muligt at afsætte meget begrænsede midler til implementering af projektets resultater og fastholde strukturen, der kan understøtte et fokus på opgaven.

Derfor anmoder forvaltningen Skoleudvalget om at tage stilling til:

  • om visioner og signaler fra borgmestre, direktører, udvalgsformænd og skolechefer skal nedtones under hensyntagen til den økonomiske situation eller om …

  • der kan afsættes midler til en strukturel opretholdelse og implementering af projektet?  
  • ønsker Skoleudvalget, at der udarbejdes et konkret forslag til indhold og økonomi til fastholdelse af struktur, der kan understøtte implementeringen af projektet i en skolehverdag samt tage fat i de udviklingspunkter, evalueringsrapporten peger på?
  • ønsker Skoleudvalget, at der skal tages initiativ tilbagemeldinger til Skoleudvalget på det naturfaglige område samt at der tages initiativ til at samle de tre udvalgsformænd til et møde, som ønsket i workshoppen?
Økonomi
Projekt NaturligVis har modtaget ca. 6 mio. kr. fra A.P. Møllerfonden og de tre kommuner har desuden brugt godt og vel et tilsvarende beløb. Heraf har Køge Kommune brugt godt 3,5 mio. kr.

Der er i denne sagsfremstilling ikke givet noget bud på en fremtidig økonomi. Skoleudvalget kan bede forvaltningen udarbejde et fremtidigt budget, når der er signaleret, i hvilket omfang der ønskes iværksat en opfølgning.
Beslutning
Formanden og forvaltningen afklarer det videre forløb.
Fraværende
Jacqueline Sporon-Fiedler (F)
Bilag

Til toppen


98.   Opfølgning på 'Stategier for indsatsen - Det specialiserede børne- og voksenområde' (17,4-udvalget)


Indstilling
Børne- og Uddannelsesforvaltningen indstiller, at Skoleudvalget drøfter forvaltningens forslag til implementeringsplan.
Baggrund og vurdering
Byrådet i Køge Kommune har den 30. april 2019 godkendt rapporten 'Strategier for indsatsen' fra Udvalget for det specialiserede børne- og voksenområde (17,4-udvalget).

Børne- og Uddannelsesforvaltningen har på baggrund heraf udarbejdet en plan for implementering af strategien for indsatsen på det specialiserede børneområde (bilag).

Indsatserne på baggrund af strategien skal ses i sammenhæng med de indsatser, der er planlagt som led i den udviklingsplan, som forvaltningen har indgået aftale om med Socialstyrelsens Taskforce.

Som det fremgår af vedlagte implementeringsplan for 17,4-udvalgets strategier, er forvaltningen allerede i gang med at udvikle eller implementere eller har allerede implementeret de anbefalede strategier for indsatsen på det specialiserede børneområde, undtagen pkt. 4.2. 'Analyse om standardkontrakter og kontraktforhandling', der forventes igangsat august/september.
Økonomi
Der er ingen økonomiske konsekvenser.
Beslutning
Taget til efterretning, idet der ca. 3 gange årligt forelægges en status på implementeringsplanen.
Fraværende
Jacqueline Sporon-Fiedler (F)
Bilag

Til toppen


99.   Aldershvilefondens flidspræmier - ophør


Indstilling
Børne- og Uddannelsesforvaltningen indstiller, at Skoleudvalget tager orienteringen om ophør af samarbejde med Aldershvilefonden til efterretning.
Baggrund og vurdering

Forvaltningen har hvert år i juni måned arrangeret en uddeling af flidspræmier til en elev i 9. klasse fra hver af kommunens skoler, inkl. privatskoler. Der har hidtil været uddelt præmier til 20 elever, der hver har fået 500 kr.

Præmien har været finansieret af midler fra Aldershvilefonden. Jf. fundatsen uddeles renterne af kapitalen til personer, bosiddende i Køge Kommune, og et af de nævnte formål er flidspræmier. Imidlertid er den økonomiske udvikling sådan, at der i år kun er kr. 1.641,00 til uddeling. Det beløb rækker langt fra til 20 elever.

Forvaltningen vurderer, at tiden derfor er inde til at takke fonden for samarbejdet, da der er ikke er frie midler på forvaltningens budget, der kan anvendes til at supplere midlerne fra fonden.

Udover selve flidspræmien har forvaltningen afholdt udgiften til arrangementet, hvor flidspræmierne er blevet uddelt.

Økonomi
Der er ingen økonomiske konsekvenser.
Beslutning
Taget til efterretning.
Fraværende
Jacqueline Sporon-Fiedler (F)

Til toppen


100.   Organisering af ungeindsatsen i Køge Kommune


Indstilling

Børne- og Uddannelsesforvaltningen og Velfærdsforvaltningen indstiller, at Social- og Arbejdsmarkedsudvalget, Børneudvalget og Skoleudvalget anbefaler, at Økonomiudvalget og Byrådet

  1. godkender organisering af den kommunale ungeindsats
  2. godkender det af hvert fagudvalg udpegede medlem, der sammen med udvalgets formand indgår i den politiske følgegruppe.
Baggrund og vurdering

Social- og Arbejdsmarkedsudvalget, Børneudvalget og Skoleudvalget besluttede på de ordinære møder i maj at sende forslaget til organisering af den kommunale ungeindsats i høring i MED-systemet.

Forslaget vil indebære, at der bliver etableret en samlet ungeenhed i Ølby Center, hvor ungevejledningen (UUV), beskæftigelsesindsatsen (Ungecenteret) og familieindsatsen for 14-23 år (dele af Familieafdelingen) flytter ind. Den nye ungeenhed får en leder, der sammen med de faglige ledelser koordinerer indsatsen. De tre fagområder bevarer deres nuværende organisatoriske placering.

Ved høringsperiodens afslutning er der modtaget høringssvar fra medarbejderne i Ungecentret, UUV Køge Bugt og Familiecentret (vedlagt). Høringssvarene indeholder en rækker konkrete vurderinger og forslag, der vil indgå i implementeringen af den nye organisering. Forvaltningen vurderer at høringssvarene ikke giver anledning til ændringer i organiseringsforslaget.

For at sikre koordineringen på tværs af de tre fagudvalg nedsættes der en politisk følgegruppe med to deltagere fra hvert af de tre fagudvalg: udvalgets formand og yderligere ét medlem.

Loven om kommunal ungeindsats træder i kraft 1. august 2019, hvor organiseringen skal være offentliggjort på Køge Kommunes hjemmeside.

Økonomi
Der er ingen økonomiske konsekvenser af forslaget.
Beslutning
Anbefales overfor Økonomiudvalget og Byrådet, idet udvalget peger på Helle Poulsen (V) som medlem af følgegruppen ud over udvalgsformanden.

Helle Poulsen (V) ønsker, at det præciseres, at ansvaret for målgruppevurdering til FGU skal ligge hos UUV.
Fraværende
Jacqueline Sporon-Fiedler (F)
Bilag

Til toppen


101.   Sygefravær 1. kvartal 2019 - folkeskoler, herunder SFO'er samt UUV og CDI


Indstilling
Børne- og Uddannelsesforvaltningen indstiller, at sygefraværsrapport for perioden 2. kvartal 2018 - 1. kvartal 2019 på Skoleudvalgets område samt for UUV Køge Bugt og CDI - Center for Dansk og Integration tages til efterretning.
Baggrund og vurdering
Det samlede sygefravær for Skoleafdelingen er 4,5 procent i gennemsnit i perioden 2. kvartal 2018 - 1. kvartal 2019. Til sammenligning var fraværet i gennemsnit 5,4 procent i perioden 2. kvartal 2017 - 1. kvartal 2018. 

Det samlede sygefravær for UUV Køge Bugt og CDI - Center for Dansk og Integration i perioden 2. kvartal 2018 - 1. kvartal 2019 er på henholdsvis 4,0 og 2,9 procent. Til sammenligning var sygefraværet i perioden 2. kvartal 2017 - 1. kvartal 2018 henholdsvis 1,8 og 2,2 procent.

Børne- og Ungdomsudvalget har i 2011 fastlagt en målsætning om at nedbringe sygefraværet til under 5 procent, og det er aftalt, at alle skoler og afdelinger med et sygefravær på 5 procent og derover skal udarbejde handleplaner for reduktion og håndtering af fraværet.

Beregningsmetoder og definitioner fremgår af opgørelsen.
Økonomi
Orienteringen har ingen økonomiske konsekvenser for Køge Kommune.
Beslutning
Taget til efterretning.
Fraværende
Jacqueline Sporon-Fiedler (F)
Bilag

Til toppen


102.   Ansøgning om dispensation til frit skolevalg til 4. årgang på Sct. Nicolai Skole. (Lukket punkt)


Fraværende
Jacqueline Sporon-Fiedler (F)

Til toppen


103.   Ansøgning om dispensation til frit skolevalg til 5. årgang på Sct. Nicolai Skole. (Lukket punkt)


Fraværende
Jacqueline Sporon-Fiedler (F)

Til toppen


104.   Ansøgning om dispensation til frit skolevalg til 6. årgang på Sct. Nicolai Skole. (Lukket punkt)


Fraværende
Jacqueline Sporon-Fiedler (F)

Til toppen


105.   Ansøgning om dispensation til frit skolevalg til 7. årgang på Sct. Nicolai Skole. (Lukket punkt)


Fraværende
Jacqueline Sporon-Fiedler (F)

Til toppen


106.   Fællesmøde mellem FMU BUF, Skoleudvalget og Børneudvalget


Indstilling
Børne- og Uddannelsesforvaltningen indstiller, at der holdes fællesmøde mellem FMU BUF, Skoleudvalget og Børneudvalget den 4. september 2019, kl. 14.30 - 16.00.
Baggrund og vurdering
Af budgetstrategi- og vejledning til budget 2020-2023 godkende af Byrådet den 26. marts 2019 fremgår bl.a., at FMU'erne på deres møder skal drøfte behovet for at mødes med de respektive fagudvalg. Formålet er, at medarbejderne (B-siden) har mulighed for at tilkendegive synspunkter og faglige begrundelser vedrørende områdets udfordringer og handlemuligheder. Ledersiden (A-siden) kan være til stede i mødet.

Ifølge aftale mellem udvalgsformændene for Skoleudvalget og Børneudvalget foreslås ovennævnte dato / tidspunkt for et fællesmøde med FMU BUF.
Økonomi
De økonomiske konsekvenser i forbindelse med afholdelse af fællesmødet holdes indenfor det afsatte budget.
Beslutning
Godkendt.
Fraværende
Jacqueline Sporon-Fiedler (F)

Til toppen


107.   Dialogmøde ifm. budgetforhandlinger 2020


Indstilling

Børne- og Uddannelsesforvaltningen indstiller, at Skoleudvalget

  1. drøfter, hvorvidt der skal afholdes dialogmøde om budgetforhandlinger i august måned
  2. beslutter tidspunkt for mødets afholdelse.
Baggrund og vurdering

Jf. budgetvejledningen skal fagudvalgene beslutte, hvorvidt de ønsker at afholde dialogmøder på udvalgets område i august måned.

Såfremt der ønskes afholdt dialogmøde, peger forvaltningen på, at det kunne være i form af et fællesmøde for Børneudvalget og Skoleudvalget torsdag den 29. august kl. 17-18.30.

Økonomi
Der er ingen økonomiske konsekvenser.
Beslutning
Godkendt, at der holdes dialogmøde den 29. august 2019, kl. 17.00 - 18.30.
Fraværende
Jacqueline Sporon-Fiedler (F)

Til toppen


108.   Meddelelser og spørgsmål - åben


Beslutning
Direktøren orienterede om henvendelse fra DR om deltagelse i 'Sandhedens tjeneste'.
Fraværende
Jacqueline Sporon-Fiedler (F)

Til toppen


109.   Meddelelser og spørgsmål - lukket (Lukket punkt)


Fraværende
Jacqueline Sporon-Fiedler (F)

Til toppen

Opdateret af Køge Kommune 08.08.19