Referat af møde i Skoleudvalget

Den 02.02.2022 kl. 18:30 i Byrådsstue Niels Juel


Indholdsfortegnelse


Lukkede Punkter


Deltagere:

Ali Yahya, (F)
Jan B. Larsen, (V)
Kristina Stange, (A)
Mads Andersen, (C)
Pernille Sylvest, (A)
Vibeke Kjøng Østergaard, (A)

Afbud:

Niels Rolskov, (Ø)

12.   Godkendelse af dagsorden


Beslutning
Godkendt.
Fraværende
Niels Rolskov (Ø)

Til toppen


13.   Forretningsorden for Skoleudvalget i byrådsperioden 2022 - 2025


Indstilling

Børne- og Uddannelsesforvaltningen indstiller til Skoleudvalget,

  1. at udvalget foretager 2. behandling af forslag til forretningsorden for Skoleudvalget for perioden 1. januar 2022 - 31. december 2025.
Baggrund og vurdering
Udvalget fastsætter selv sin forretningsorden ifølge lov om kommunernes styrelse § 20, stk. 3, 1. pkt. 

Kultur- og Økonomiforvaltningen har udarbejdet et udkast til en standardforretningsorden for de stående udvalg gældende for byrådsperioden 1. januar 2022 - 31. december 2025. 

I det af forvaltningen udarbejdet forslag til forretningsorden er der i forhold til den vedtaget forretningsorden for byrådsperioden 1. januar 2018 - 31. december 2021 tilføjet regler om aflysning af et udvalgsmøde og ændring af mødetidspunktet for et møde. 

Endvidere er det præciseret, hvornår et medlem har fravær, et medlems frist for at få behandlet en sag i udvalget samt udvalgsformandens frist for, at dagsorden med bilag er gjort tilgængelig for udvalgets medlemmer. Ligeledes er det præciseret, hvornår et medlem kan erklære, at medlemmet ønsker en sag indbragt for Byrådet til afgørelse, samt hvornår et medlem kan forlange sin afvigende mening kort tilført beslutningsprotokollen. 

Forretningsordenen indeholder først og fremmest en beskrivelse af de processuelle regler for blandt andet mødernes afholdelse, fravær og indkaldelse af stedfortræder, udsendelse af dagsorden, beslutningsdygtighed, afstemning mv.

Skoleudvalget 1. behandlende forretningsordenen på mødet den 5. januar 2022 og fremkom ikke med særskilte bemærkninger. Der er således ikke foretaget ændringer i bilaget fra udvalgets 1. behandling.

Udkast til forretningsorden er vedlagt som bilag.
Økonomi
Sagen har ingen økonomiske konsekvenser for Køge Kommune.
Beslutning
Godkendt.
Fraværende
Niels Rolskov (Ø)
Bilag

Til toppen


14.   Introduktion til Skoleudvalget


Indstilling

Børne- og Uddannelsesforvaltningen indstiller, at Skoleudvalget

  1. tager introduktionen til Folkeskolens mål, pædagogisk praksis mv. til efterretning.
Baggrund og vurdering

Skoleafdelingen vil gennemføre en overordnet introduktion til Skoleudvalgets relevante arbejdsfelter på udvalgsmøderne i første del af 2022.

På dette møde gives en mundtlig introduktion til Folkeskolens mål, pædagogisk praksis mv.:

  • Folkeskolens mål og formålsparagraf
  • Folkeskolerne i Køges pædagogiske praksis herunder også SFO
  • Pædagogiske udviklingstiltag – historisk og aktuelt
  • Politisk besluttede visioner og strategier
  • Brobygning fra dagtilbuddene og brobygning til ungdomsuddannelserne. m.v. 

Der vil være mulighed for at stille spørgsmål og/eller bede om at få specifikke områder grundigere beskrevet/behandlet på et senere tidspunkt.

På efterfølgende møder vil der blive givet yderligere introduktion til den økonomi udvalget har ansvaret for, samt introduktion til:

  • Skolernes administrative rammer
    Lovgrundlag, skolernes drift, økonomi og administration, bygningskapacitet, kommunens delegationsplan, skolebestyrelser, MED-systemet, klassedannelse.
  • Særlige indsatser og tilbud
    Inklusion, elevfravær, specialtilbud, tværfagligt samarbejde/indsatser m.v.

Ud over de overordnede introduktioner vil der i løbet af foråret også være en række grundigere enkeltpunkter, som vil have karakter af introduktion.

Økonomi
Der er ingen økonomiske konsekvenser for Køge Kommune i forbindelse med introduktionen.
Beslutning
Taget til efterretning.
Fraværende
Niels Rolskov (Ø)

Til toppen


15.   Ansøgning om dispensation til frit skolevalg til 3. årgang på Sct. Nicolai Skole (Lukket punkt)


Fraværende
Niels Rolskov (Ø)

Til toppen


16.   Ansøgning om dispensation til frit skolevalg til 7. årgang på Sct. Nicolai Skole (Lukket punkt)


Fraværende
Niels Rolskov (Ø)

Til toppen


17.   Ansøgning om dispensation til frit skolevalg til 5. årgang på Søndre Skole (Lukket punkt)


Fraværende
Niels Rolskov (Ø)

Til toppen


18.   Meddelelser og spørgsmål - åben


Beslutning
Forvaltningen orienterede om status på corona.
Fraværende
Niels Rolskov (Ø)

Til toppen


19.   Meddelelser og spørgsmål - lukket (Lukket punkt)


Fraværende
Niels Rolskov (Ø)

Til toppen


20.   Underskriftsblad - SKU (Lukket punkt)


Fraværende
Niels Rolskov (Ø)

Til toppen

Opdateret af Køge Kommune 03.02.22