Referat af møde i Skoleudvalget

Skoleudvalget behandlede på mødet i februar 2018 udkast til kvalitetsrapport 2017. Herefter er der foretaget enkelte sproglige justeringer til fremme af forståelsen og sammenfatning af høringssvarene fra de fem skolebestyrelser, der har indsendt svar. Høringssvarene i deres fulde ordlyd fremgår af afsnittet 'Skolebestyrelsernes udtalelser' i kvalitetsrapporten.

Endelig version af kvalitetsrapporten til godkendelse er vedhæftet som bilag.

Skolebestyrelsernes udtalelser:

Første udkast til kvalitetsrapport har været sendt til høring i skolebestyrelserne. Der er modtaget høringssvar fra fem af kommunens skoler. Høringssvarene er fra Søndre Skole, Alkestrupskolen, Herfølge Skole, Kirstinedalsskolen og Vemmedrupskolen

Høringssvarene har primært fokus på fremstillingen af og opfølgningen på de enkelte skolers resultater. Flere bestyrelser finder kvalitetsrapporten brugbar i forhold til at styrke undervisningseffekten på den enkelte skole. En bestyrelse bemærker, at kvalitetsrapporten er et godt arbejdsredskab som giver et godt overblik over såvel det samlede skolevæsen i Køge som den enkelte skole.

To høringssvar forholder sig til afsnittet vedr. dybdelæring. Et høringssvar problematiserer inddragelsen af dybdelæring, da disse data hidtil primært har indgået som et kompetenceudviklingsprojekt for skolernes ledere. Af høringssvaret fremgår, at data omkring dybdelæring er relativt ukendt af skolernes øvrige medarbejdere og forældre, og data er baseret på én undersøgelse. Et andet høringssvar bemærker positivt, at ”dybdelæring og mestring i den almene undervisning” indgår som en del af dette års kvalitetsrapport. Det noteres, at dybdelæring og mestring går godt i spænd med trivselsundersøgelsen, og selvom størstedelen af eleverne trives, bemærkes det med stor tilfredshed, at kvalitetsrapporten lægger op til, at man har stor fokus på, at der arbejdes på, at alle elever skal trives.

Skoleudvalget besluttede den 4. november 2015, at Køge Kommune skulle tilslutte sig den fælleskommunale aftale om implementering af en kommunikationsplatform for skoler og dagtilbud. Platformen kaldes Aula og er en del af Brugerportalsinitiativet. Brugerportalsinitiativet (BPI) er et fællesoffentligt initiativ, som omfatter etablering af et samlet digitalt univers for børn og pædagogisk personale på skoler såvel som for dagtilbud, forældre og ledelse.

KOMBIT har gennemført fælleskommunalt udbud, og der er indgået kontrakt med Netcompany om udvikling af Aula, bistand til implementering mv. Den enkelte kommune har ansvaret for at implementere Aula på kommunens skoler og dagtilbud.

Aula er fortsat under udvikling. På skoleområdet sker implementeringen marts-juni 2019 til ibrugtagning efter sommerferien 2019. På dagtilbudsområdet implementeres Aula i marts-juni 2020.

Den overordnede målsætning med Aula er en moderne intuitiv kommunikationsplatform for skoler og dagtilbud med en udpræget grad af brugervenlighed, høj grad af innovation og tilstrækkelig sikkerhed.

Funktionaliteterne i Aula omfatter bl.a. kalender, beskedfunktion, komme/gå-funktion og sikker fildeling.

Implementering

KOMBIT's implementeringsmodel er vedhæftet som bilag og viser opstart, planlægning, udrulnings- og uddannelsesforløb for skoleområdet. Modellen giver et overblik over kommunens hovedopgaver for implementering af Aula med overordnet angivelse af tidspunkter. På dagtilbudsområdet sker der en tidsmæssig forskydning.

En vigtig opgave i implementeringen er, at skoler og dagtilbud får flyttet udvalgte, vigtige og nødvendige data fra eksisterende systemer, fx SkoleIntra, til Aula, således at der ikke sker tab af vigtig viden og information. Dette arbejde er påbegyndt.

En anden vigtig opgave er uddannelse af medarbejdere. Uddannelse af kommunens superbrugere og administratorer bliver varetaget af Netcompany og er inkluderet i kommunens betaling for Aula. Uddannelse af øvrige medarbejdere – pædagogisk personale, administrative medarbejdere, ledere og vejledere i skoler og dagtilbud samt forvaltningen - varetages af kommunerne selv. Elever og forældre skal selv tilegne sig viden om, hvordan de anvender Aula på grundlag af informationsmateriale fra Netcompany.

Kommunerne har endvidere opgaven med at levere 1st-level-support til medarbejdere, elever og forældre. Ligeledes skal det sikres, at der er de nødvendige og tilstrækkelige IT-løsninger til rådighed.

Organisering

Forvaltningen har besluttet en model for projektorganisering med projektgruppe, styregruppe og følgegruppe med deltagelse af relevante interessenter herunder forældrerepræsentanter, faglige organisationer samt øvrige samarbejdspartnere.

Hver kommune har ansvaret for at gennemføre en række aktiviteter i styringen af implementeringen, og kommunen skal udpege en projektleder, der er ansvarlig for kommunens udførelse af opgaver med implementering.

Projektlederen har bl.a. til opgave at sikre, at følgende aktiviteter udføres:

• Projektetablering i kommunen med involvering af skole, dagtilbud og it/digitalisering vedrørende bl.a. udførelse af mål, værdiskabelse, projektbeskrivelse, forandringsledelse, organisering, ressource-allokering og krav til kommunens it-infrastruktur (fx trådløst netværk i institutionerne)
• Udarbejdelse af kommunal plan for implementering, herunder uddannelse, udrulning og datamigrering baseret på leverandørens planer
• Strategi for brug af Aula (hvem skal bruge Aula, og hvordan ønsker vi, de bruger Aula?)
• Udarbejde input til budgetlægning og allokering af ressourcer centralt på skoler og for dagtilbud
• Styring af forberedelse af implementeringen på kommunens skoler og i dagtilbud
• Styring af oprydning og flytning af data
• Styring af ibrugtagning på kommunens skoler og i dagtilbud
• Koordinering af videndeling og support mellem skoler og dagtilbud
• Udarbejdelse af plan for kommunikation og information til skole, dagtilbud og brugere
• Koordinering af arbejdet med superbrugerne og tilmelding af nye til kursus hos leverandøren.

Implementeringen af Aula er en omfattende opgave, der vil kræve et væsentligt ressourcetræk i skoler og dagtilbud samt i forvaltningen. Ligeledes stiller Aula krav til IT-løsninger på skoler og i dagtilbud, som kun delvist kan honoreres på nuværende tidspunkt.

Forvaltningen anbefaler, at Køge Kommune i lighed med andre kommuner ansætter en projektleder til varetagelse af projektlederopgaven, som ikke kan løftes med eksisterende personaleressourcer. KOMBIT’s anbefaling har været, at kommunerne allerede i 2017 udpegede en projektleder, og en lang række kommuner har da også allerede ansat en projektleder til opgaven. Børne- og Uddannelsesforvaltningens vurdering har imidlertid været, at opgaven i opstartsfasen kunne løses med de eksisterende personaleressourcer, men også at det er nødvendigt, at der nu ansættes en projektleder, idet opgaven har nået et væsentligt større omfang.

Forvaltningen fremlægger i en særskilt sag behov for opgradering af IT-løsninger mv., som er nødvendige for, at AULA kan implementeres og ibrugtages som forventet. Herunder vil også anskaffelses- og driftsomkostninger samt omkostninger til uddannelse af medarbejdere mv. fremgå.

Den 19. januar 2018 blev der afholdt dialogmøde mellem Skoleudvalget og Fælleselevrådet med følgende dagsorden:

• Velkomst og præsentation af dagens program
• Dialog med Borgmester Marie Stærke og repræsentanter fra Skoleudvalget.
  • Politikerne præsenterer sig selv kort
  • Dialog i mindre grupper med udgangspunkt i Idékatalog 2017-2018
  • Mulighed for at politikerne kan stille uddybende spørgsmål til eleverne
• Afrunding og evt.
• Rundvisning i byrådssalen af borgmester Marie Stærke

Der blev drøftet en række emner herunder:

• Elevinddragelse
• Demokrati
• Fysiske rammer, herunder indeklima og udendørsforhold
• Optimering af faglokaler
• Fælles it-pakke (Køgepakken)
• Opkvalificering af lærerkompetencer i forhold til it
• Opkvalificering af Åben skole aktiviteter
• Kvaliteten af understøttende undervisning

Den kommende reform af kommunernes ungeindsats skal være fuldt implementeret 1. august 2019, og forventes vedtaget inden sommerferien 2018.

Den politiske "Aftale om bedre veje til uddannelse og job" blev i efteråret 2018 indgået af partierne V, LA, K, DF, S, SF og RV. Reformen træder fuldt i kraft 1. august 2019 og har tre hovedelementer:

• Ny uddannelsespolitisk målsætning: I 2030 skal mindst 90% af de 15-24 årige have gennemført en ungdomsuddannelse inden de fylder 25 år (delmål: 85% i 2025).
• Ny kommunal ungeindsats med gennemgående myndighedsansvar, uddannelsesplan og tilbud om gennemgående kontaktperson til unge under 25 år med særlige behov, hvis de ikke har afsluttet eller er i gang med en ungdomsuddannelse.
• Ny Forberedende Grunduddannelse (FGU) der samler og erstatter en række eksisterende forberedende tilbud (produktionsskoler, EGU, FVU mm.).

Ny kommunal ungeindsats skal varetage alle eksisterende samt en række nye opgaver overfor unge, der er i risiko for hverken at opnå ungdomsuddannelse eller fast tilknytning til arbejdsmarkedet. Kommunen får pligt til at følge de unge, indtil de har gennemført en ungdomsuddannelse eller er forankret på arbejdsmarkedet. Blandt andet bliver det skrevet ind, at kommunen har pligt til at opsøge unge under 25 år, hvis de ikke er i uddannelse eller beskæftigelse og motivere og understøtte dem til fastholdelse i uddannelse/beskæftigelse.

Ny kommunal ungeindsats omfatter alle opgaver, der i dag varetages af UUV Køge Bugt (skole og uddannelsesvejledning, opsøgende indsats mm.) og Ungecenter Køge (beskæftigelsesindsatsen for ledige unge). Der er desuden snitflader til Skoleafdelingen (identifikation af elever i risiko for ikke at få en uddannelse), Familieafdelingen (indsatsen for 15-17 årige), SSP, PPR og andre.

Implementering af reformen i Køge Kommune:
Lovforslaget indebærer, at kommunerne selv skal beslutte organiseringen af ungeindsats, herunder hvordan vejledningsopgaverne i forhold til kommunens unge under 25 år fremover skal varetages.

Børne- og Uddannelsesforvaltningen og Velfærdsforvaltningen nedsat en styregruppe og en arbejdsgruppe med deltagelse af de enheder, der skal bidrage direkte til opgaveløsningen; dvs. Arbejdsmarkedsafdelingen, Skoleafdelingen, UUV og Familieafdelingen. Styregruppen med tilhørende arbejdsgruppe udarbejder oplæg til politisk drøftelse i Social- og Arbejdsmarkedsudvalget og Skoleudvalget i løbet af 2018. Udgangspunktet for styregruppen og den tværfaglige arbejdsgruppe er, at den fremtidige ungeindsats skal række fra grundskolens 8. klassetrin (ca. 15 år) og helt op til 30 år, hvilket svarer til UUV's og Ungecenterets nuværende opgaveportefolio. Det gælder bl.a. UUV’s åbne vejledning til borgere under 30 år, UUV's deltagelse i de tværfaglige rehabiliteringsteam (for borgere under 30 år) samt Ungecentrets beskæftigelsesindsats.

Tidsramme for indførelse af ny kommunal ungeindsats:

Juni 2018: Forventet vedtagelse af ny lovgivning om kommunal ungeindsats og Forberedende Grunduddannelse (FGU)

2. halvår 2018: Forberedelse og politisk beslutning om kommunal ungeindsats i Køge Kommune.
Implementering af kommunal ungeindsats i Køge Kommune.

1. januar 2019: Kommunen skal målgruppevurdere unge til FGU.

1. august 2019: Lovgivningen om kommunal ungeindsats og FGU træder i kraft.

Direktionen indstiller, at Skoleudvalget vedrørende overførselssagen for regnskab 2017 overfor Økonomiudvalget og Byrådet anbefaler, at der på driftsområdet service overføres mindreudgifter på netto 3,9 mio. kr.

Forvaltningen udarbejder hvert år i marts en overførselssag til fagudvalg, Økonomiudvalg og Byråd. Sagen er en opsamling på mer- og mindreforbrug fra sidste års regnskab, hvor der i et vist omfang er adgang til at overføre til næste regnskabsår. Overførslerne skal hvert år godkendes af Byrådet, og de samlede overførsler bliver behandlet af Økonomiudvalget og Byrådet i marts.

Kommunens budget er overordnet delt i flere bevillingskategorier, herunder Drift og Finansiering.

Drift er yderligere opdelt i tre underkategorier: Service, Indkomstoverførsler og Andet, jf. beskrivelsen nedenfor af hvad de enkelte bevillingskategorier indeholder.

Drift – Service: Betaling af de skattefinansierede ydelser til borgerne, fx daginstitutioner, pleje af ældre og handicappede og folkeskoler.

Drift – Indkomstoverførsler: Overførsler fra det offentlige til borgerne, fx pensioner, arbejdsløshedsdagpenge, syge- og barselsdagpenge og kontanthjælp.

Drift – Andet: Aktivitetsbestemt medfinansiering til sundhedsvæsenet og udbetaling til forsikrede ledige.

Finansiering: Tilskud og udligning fra stat og ejendoms-, selskabs- og kommuneskat.

På Skoleudvalgets område indstiller Direktionen overførsler for i alt 3,9 mio. kr. Overførslen er fordelt med 3,9 mio. kr. på driftsområdet service, 0,0 mio. kr. på driftsområdet indkomstoverførsler og driftsområdet andet. 

Regler for overførsler:
Jf. de Økonomiske Styringsprincippers bilag 2 har Køge Kommune tre regelsæt for overførsler på driftsområdet for hhv. rammestyrede områder, institutioner med regionsaftale og ikke rammestyrede områder.

Rammestyrede områder
Rammestyrede områder omfatter institutioner, der har adgang til at udjævne forbruget på nogle typer udgifter mellem årene. Det gælder primært løn- og aktivitetsudgifter i bl.a. skoler, daginstitutioner, plejehjem og administrationen.

For rammestyrede områder er der automatisk overførsel af mindreforbrug på op til 3% af det korrigerede bruttobudget. Er der mindreforbrug på over 3% af bruttobudgettet, er der mulighed for at ansøge om at få det yderligere mindreforbrug overført. Der er automatisk overførsel af merforbrug på 2 % af det korrigerede bruttobudget. Merforbrug herudover overføres også, men skal forklares skriftligt.

Institutioner med regionsaftale
Institutioner med regionsaftale omfatter bl.a. institutioner på det specialiserede område, hvor der er en driftsaftale med Region Sjælland. Denne kategori ligner det rammestyrede område, men i aftalen med regionen er der aftalt særlige procentsatser for overførsler.

For institutioner med regionsaftale er der automatisk overførsel af mer- og mindreforbrug på op til 5% af det korrigerede bruttobudget. Er der mer- eller mindreforbrug på over 5% af bruttobudgettet overføres beløbet og skal indregnes i taksten senest 2 år efter.

Ikke rammestyrede områder
Ikke rammestyrede områder omfatter de resterende områder i kommunen, altså dem der ikke er rammestyret eller institutioner med regionsaftale. De ikke rammestyrede områder omfatter bl.a. vintervedligehold og indkomstoverførslerne.

På de ikke rammestyrede områder overføres merforbrug fuldt ud, med mindre andet undtagelsesvist er besluttet. For ikke rammestyrede områder er der som udgangspunkt ikke overførselsadgang.
Der er fem principper, som kan begrunde overførsel på de ikke rammestyrede områder:

1. Forpligtigelser Køge Kommune har indgået i budgetåret, enten som Byrådsbeslutning eller aftalebestemt, som skal overholdes.
2. Overførsler der vedrører puljer, der er givet fra stat, region eller til andre specifikke formål.
3. Områder der er underlagt Lov om almene boliger eller Lejeloven.
4. Tilskud til busdrift.
5. Aktivitetsbestemt medfinansiering.

Særligt for vintervedligehold og salgsfremmende omkostninger ifm. salg af jord og ejendomme gælder, at mer- og mindreforbrug ikke overføres til næste regnskabsår.

Af bilag 1 fremgår et samlet overblik over Køge Kommunes overførsler, hvoraf Skoleudvalgets overførsler fremgår af side 6. I bilaget er områder med grøn farve rammestyrede, blå farve er ikke-rammestyrede og gul farve er institutioner med regionsaftale.

Overførsler på service
Af et samlet mindreforbrug på driftsområdet service på 4,8 mio. kr. indstiller Direktionen overførsler fra 2017 til 2018 for 3,9 mio. kr. Se nærmere i bilag 1.