Referat af møde i Skoleudvalget

Den 08.01.2020 kl. 18:00 i Byrådsstue Iver Huitfelt


Indholdsfortegnelse


Lukkede Punkter


Deltagere:

Anders Ladegaard Bork, (O)
Helle Poulsen, (V)
Jacqueline Sporon-Fiedler, (F)
Jeppe H. Lindberg, (I)
Mads Andersen, (C)
Pernille Sylvest, (A)

Afbud:

Selim Balikci, (A)

1.   Godkendelse af dagsorden


Beslutning
Godkendt.
Fraværende
Selim Balikci (A)

Til toppen


2.   Orientering om proces om kommunal arbejdstidsaftale


Indstilling
Børne- Uddannelsesforvaltningen indstiller, at Skoleudvalget tager orientering om proces for en kommunal arbejdstidsaftale for lærere og pædagoger på skoleområdet til efterretning.
Baggrund og vurdering
Siden lærerkonflikten i 2013, der endte med Kommunernes Landsforenings (KLs) lockout af lærerne og et efterfølgende regeringsindgreb, har der i kommunerne været meget forskellige opfattelser af, om man skulle lave lokale, kommunale aftaler med Danmarks Lærerforenings (DLFs) lokale kredse om lærernes arbejdstid og arbejdsforhold. Det blev signaleret fra KL, at forhandlingssammenbruddet og lockouten i 2013 var et opgør med de - som man oplevede der - meget detaljerede og ufleksible overenskomster, som gennem årene var blevet forhandlet igennem fra DLF.

I de følgende år har flere kommuner dog indgået i forhandlinger med de lokale lærerkredse og indgået aftaler af forskellig karakter. Nogle har direkte karakter af en lokal overenskomstaftale, mens andre har karakter af et forståelsespapir.

Køge Kommune besluttede i 2014 et loft for undervisningstiden og en fordeling af, hvor stor en del af lærerens arbejde - ud over undervisningen - der skulle foregå på skolen. Diskussioner om lærernes fulde eller delvise tilstedeværelse var nemlig et af de meget omdiskuterede emner i mange kommuner. Køge Kommune havde ikke fysiske faciliteter / arbejdspladser til lærernes forberedelse. Derfor blev denne beslutning taget.

I samme år blev iværksat en omfattende indsats for at etablere lokaler og faciliteter til lærerforberedelse, således, at det ikke var de ydre rammer, der dikterede mulighederne. Da lærerarbejdspladserne nu var etableret, besluttede Køge Kommune året efter, at spørgsmål om tilstedeværelse, arbejdstid og arbejdsforhold skulle håndteres i de lokale MED-udvalg (LMU), så man kunne finde lokale løsninger, som ledelsen så kunne gennemføre. Der blev indført en tilbagefaldsregel, at hvis det lokale LMU ikke kunne tale sig til rette, ville formandsskabet i Forvaltnings MED-udvalget (FMU) løse striden. Dette har været aktuelt ét år på én skole. Køge Kommune har således de seneste mange år haft den løsning, at disse spørgsmål blev håndteret lokalt og tilpasset de lokale forhold og behov.

Som beskrevet har flere og flere kommuner indgået mange forskelligartede lokalaftaler, fælles forståelsespapirer og/eller administrationsgrundlag. DLFs opgørelse fra oktober 2019 viser, at 84 kommuner har en eller anden form for aftalegrundlag med DLF, mens 14 kommuner - herunder Køge - ikke har nogen form for kommunal aftale.

Med til billedet hører, at KL og DLF i forbindelse med overenskomstforhandlingerne i 2018 nedsatte en lærerkommission, der skulle afdække og komme med forslag og anbefalinger i forhold til arbejdstid og øvrige initiativer med det formål at skabe størst mulig kvalitet i undervisning, understøtte et godt arbejdsmiljø og styrke den professionelle kapital. Kommissionens rapport er offentliggjort den 16. december 2019 (jf. orientering i pkt. 167 på Skoleudvalgsmødet den 4. december 2019) og skal danne udgangspunkt for forhandlinger mellem KL og Lærernes Centralorganisation (LC) om en arbejdstidsaftale for lærerne i forbindelse med landsdækkende overenskomstforhandlingerne i 2021.

På denne baggrund er der fra DLF og fra pædagogernes faglige organisation BUPL taget kontakt til Køges borgmester og skoleudvalgsformand om at få forhandlet og indgået en lokalaftale for lærere og pædagoger gældende fra 1. august 2020. Dette har borgmesteren og skoleudvalgsformanden været positive over for.

Gennem Børne- og Uddannelsesdirektøren og Skolechefen har der været kontakt med lokale afdelinger af DLF, BUPL og Skolelederforeningen, og en skitse for et procesforløb er ved at tage form: Der afholdes primo/medio januar 2020 indledende drøftelser om, hvilke emner/temaer en sådan aftale skal indeholde. Dernæst inviteres en lidt større gruppe fra de samme organisationer til - sammen med forvaltningen - at udrede og afsøge synspunkter, muligheder og uenigheder. Endelig vil en gruppe på 6 personer repræsenterende de forhandlingsberettigede og med paritet mellem arbejdsgiver- og arbejdstager-siden foretage de egentlige forhandlinger. Det er udgangspunktet, at en evt. aftale skal være økonomisk neutral.
Økonomi
Der er ingen økonomiske konsekvenser for Køge Kommune, idet det er udgangspunktet, at en evt. aftale skal være økonomisk neutral.
Beslutning
Taget til efterretning.

Udvalget er enige om, at der fremadrettet fremlægges drøftelses- / beslutningssager.
Fraværende
Selim Balikci (A)

Til toppen


3.   Folkeskolernes kvalitetsrapport 2018/2019


Indstilling

Børne- og Uddannelsesforvaltningen indstiller, at Skoleudvalget:

  1. tager orientering om kvalitetsrapport til efterretning
  2. godkender tids- og procesplan.
Baggrund og vurdering

Kvalitetsrapporten er et kommunalt mål- og resultatstyringsværktøj, der skal understøtte en systematisk evaluerings- og resultatopfølgning på kommune- og skoleniveau. Kvalitetsrapporten fungerer som grundlag for lokal dialog om kvalitetsudvikling.

Kvalitetsrapporten har fokus på at beskrive skolevæsenets og de enkelte skolers niveau i forhold til de tre nationale mål og fire resultatmål, som danner grundlag for en vurdering af folkeskolens resultater og faglige niveau.

Nationalt fastsatte mål og resultatmål

1) Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan.

  • Mindst 80 pct. af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test.
  • Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år.

2) Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater.

  • Andelen af elever med dårlige læseresultater i de nationale test for læsning og matematik uanset social baggrund skal reduceres år for år.

3) Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis.

  • Elevernes trivsel skal øges.

I kvalitetsrapporten er der fokus på kommunens og skolernes resultater i forhold til folkeskolens prøvekarakterer, inklusionsgrad, kompetencedækning, elevtrivsel, resultater af nationale test og overgang til ungdomsuddannelse. Data er med til at indikere status og udviklingsbehov i forhold til den nationale målsætning om, at 90 pct. af de 25-årige skal have gennemført en ungdomsuddannelse i 2030.

Denne kvalitetsrapport indeholder også evalueringen af Køge Kommunes deltagelse i A. P. Møller projektet ”Naturlig-Vis" og de deraf afledte udviklingsbehov. Alle rapportens data hentes i Undervisningsministeriets database ”Uddannelsesstatistik”. Kvalitetsrapportens dataindsamling er et blik bagud.

De fremadrettede strategiske refleksioner og tiltag er for Køges skolevæsen organiseret i udviklingsplaner. Alle skoler udarbejder én gang årligt udviklingsplaner ud fra nogle definerede temaer. Udviklingsplanerne danner udgangspunkt dels for en strategisk drøftelse mellem skoler og Skoleafdelingen, og dels en strategisk drøftelse på skolerne om det kommende års udviklingsarbejde. Data fra kvalitetsrapporten indgår i disse strategiske drøftelser og planer.

Kvalitetsrapporten er inddelt i to hovedområder: 1) Køge skolevæsen generelt 2) sammenfatning for hver skole.

For de nærmere krav til udarbejdelse af kvalitetsrapporten henvises til bekendtgørelse nr. 698 af 23. juni 2014 om kvalitetsrapporter (vedhæftet som bilag).

Tids- og procesplan:

Skoleudvalget:

  • den 8. januar 2020 orienteres Skoleudvalget om kvalitetsrapport 1. udgave
  • den 4. marts 2020 orienteres Skoleudvalget om kvalitetsrapport 2. udgave med høringssvar

Skolebestyrelser: 

  • den 17. februar 2020 fremsender skolebestyrelser høringssvar

Økonomiudvalget

  • den 17. marts 2020 orienteres Økonomiudvalget om kvalitetsrapport 2. udgave med høringssvar og evt. kommentarer fra Skoleudvalget.

Kommunalbestyrelsen

  • den 24. marts 2020 orienteres Kommunalbestyrelsen om kvalitetsrapport 2. udgave med høringssvar og evt. kommentarer fra Skoleudvalget og Økonomiudvalget.
Økonomi
Der er ingen økonomiske konsekvenser for Køge Kommune.
Beslutning
Ad. 1: Taget til efterretning.
Ad. 2: Godkendt.
Fraværende
Selim Balikci (A)
Bilag

Til toppen


4.   Godkendelse af dispositionsforslag på Vemmedrupskolen


Indstilling

Teknik- og Ejendomsforvaltningen indstiller til Teknik- og Ejendomsudvalg og Skoleudvalg, at

         Teknik- og Ejendomsudvalget:     

  1. dispositionsforslaget for ny indretning af Vemmedrupskolen samt dertilhørende økonomiske overslag godkendes.

    Skoleudvalget:
      
  2. nærværende orientering om projektet tages til efterretning.

Teknik- og Ejendomsudvalget 12-12-2019
Ad. 1: Godkendt.
Baggrund og vurdering

På Byrådsmøde den 23. oktober 2018 gav Byrådet en anlægsbevilling til skimmelrenovering af Vemmedrupskolen på i alt 86,347 mio. kr. (i 2018-priser). Heraf er de 75 mio. kr. afsat til skimmelrenovering og de resterende 11,347 mio. kr. er til fortsat leje og drift af pavilloner samt afrigning af pavilloner og retablering af boldbanen.

Efter anlægsbevilling gik Teknik- og Miljøforvaltningen i gang med at sammensætte en brugergruppe og gennemføre en brugerproces for det fremtidige arbejde samt udarbejde et total rådgiverudbud efter EU-direktivet. I juni 2019 var udbuddet gennemført, og det var KANT arkitekter og Orbicon, der vandt totalrådgiverudbuddet.

I september 2017, da skimmelforekomsten blev konstateret, var KANT arkitekter allerede i gang med at udarbejde masterplanen for Børne- og Uddannelsesforvaltningen (BUF). KANT udarbejdede derfor en ny indretningsplan i samarbejde med skolen, ETK og BUF.

Ideen med den nye indretning var, at skolen skulle have et hjerte/et skoletorv, hvor der var liv og mennesker dagen igennem og lige ved hovedindgangen. Derudover ville man også gerne gøre brug af kloge kvadratmeter, altså sambruge lokaler mellem skole og SFO samt mellem forskellige fag og læringsformer.

Den overordnede plan var at skabe et hjerte/et skoletorv, hvor alle faglokalerne lå rundt omkring skoletorvet samt udnytte de gangarealer, der i dag ikke anvendes (udover sløjd i Hus 30) til undervisningsbrug.

Det vedhæftede dispositionsforslag er derfor udsprunget fra den nye indretningsplan fra 2017. Dispositionsforslaget er udarbejdet af KANT på baggrund af brugergruppemøder med personale fra ledelsen, lærere fra indskolingen, mellemtrinnet og udskolingen, faglærere samt pædagoger, SFO og PLC.

SFO og PLC (pædagogisk læringscenter = i gamle dage skolebibliotek) skal være i de samme lokaler og udgør det levende skoletorv, som man ønsker. PLC bruges dagen igennem af elever fra udskolingen, når de skal gennemføre opgaver og projekter, samt til gruppearbejde. Om eftermiddagen kommer SFO-børnene, som kan anvende hallen, skolekøkken, håndværk- og designlokalet, billedkunst og musiklokalet, hvor man eksempelvis sætter spejle op, så børnene kan danse "Just Dance". På den måde ligger faglokalerne ikke tomme, når de kan benyttes hele dagen. Derudover indrettes de gamle gangarealer til gruppearbejdspladser, så disse kvadratmeter bliver aktive læringsrum i stedet for som nu, blot er til overtøj og transport mellem lokalerne.

Alle personaleaktiviteter samles i Hus 60, hvilket giver den fordel, at personalestue, lærerarbejdspladser, personalekøkken, mødelokaler, administration samt eksterne aktører samles ét sted. Det betyder også, at de kvadratmeter, der før blot var gangareal, nu omdannes til et stort fælles personalerum med AV-udstyr.

Det økonomiske estimat for ombygningen af Vemmedrupskolen ligger indenfor det økonomiske råderum, der er afsat til håndværkerudgifter og omkostninger under følgende forudsætninger:

  • Pædagogisk inventar og møbler samt udvendig solafskærmning indgår som en option, der kan realiseres, hvis økonomien tillader det,
  • Tage etableres med tagpap i stedet for bølgeeternit,
  • Udgiften til uforudsete udgifter sættes til 12 % (i stedet for 20 % som tidligere oplyst i denne sag,
  • Budget til kunstnerisk udsmykning nedsættes til 175.000 kr. (i stedet for 375.000 kr.).

Denne opgave er ganske vist en renoveringsopgave, men da projektet stripper bygningen totalt, så det kun er de bærende konstruktioner, der står tilbage, minimeres risikoen for overraskelser, hvorfor det vurderes, at UFO-puljen (uforudsete udgifter) kan sættes til 12 %.

Med disse forudsætninger ender bygherreoverslaget på 76,6 mio. kr. i 2020-priser.

Dette beløb er højere end de oprindeligt forudsatte 75 mio. kr., men kan alligevel indeholdes indenfor det samlede anlægsbudget, idet det oprindeligt afsatte rådighedsbeløb er indekseret med godt 2 mio. kr., så den samlede ramme nu er oppe på 88,474 mio. kr.

Forvaltningen anbefaler derfor, at Teknik- og Ejendomsudvalget godkender dispositionsforslaget med dertilhørende økonomisk estimat over anlægsudgifter. Det er dermed samtidig en anbefaling af, at der ikke "trykkes på Stopknap I" (Stopknap I og II er beskrevet i vedhæftede bilag).

Det videre forløb er så, at KANT opstarter hovedprojektering efterfulgt af entrepriseudbud. Udbud gennemføres i henhold til EU-direktivet og forventes afsluttet med licitation 26. maj 2020.

Licitationsresultatet forelægges for Teknik- og Ejendomsudvalget på møde 4. juni 2020 med en anbefaling af, om Stopknap II skal aktiveres eller ej.

Under forudsætning af at projektet ikke stoppes, forventes indgået entreprisekontrakt den 22. juni 2020 og byggestart ugen efter. Aflevering forventes sommeren 2021 med tilbageflytning hen over sommeren og opstart i det nye skoleår i de gamle, men renoverede bygninger.

Økonomi
Den allerede bevilligede anlægsbevilling bruges til gennemførsel af projektering og udbudsforretning.
Beslutning
Ad. 2: Taget til efterretning.
Fraværende
Selim Balikci (A)
Bilag

Til toppen


5.   Orientering om skoleindsats (Lukket punkt)


Fraværende
Selim Balikci (A)

Til toppen


6.   Procedure for behandling af ansøgninger om dispensation til frit skolevalg


Indstilling
Børne- og Uddannelsesforvaltningen indstiller, at Skoleudvalget drøfter den nuværende praksis for behandling af ansøgninger om dispensation til frit skolevalg.
Baggrund og vurdering

Muligheden for at ansøge om dispensation til frit skolevalg er ikke krav i folkeskoleloven. Folkeskolelovens § 36 og § 42 fastlægger, at kommunalbestyrelsen skal fastlægge rammer for skolestrukturen, herunder det frie skolevalg. I Køge Kommune er grænsen for det frie skolevalg p.t. sat ved 24 elever per klasse.

Lovgivningen giver kommunalbestyrelsen mulighed for at suspendere det frie skolevalg for enkelte skoler eller klasser. Muligheden for suspension tager ikke udgangspunkt i ønsker fra enkelte elever, men i forhold på den enkelte skole/klasse.

Muligheden for, at enkelte elever kan søge om dispensation, har været gældende praksis i Køge Kommune i en årrække, men da sagsantallet er stigende og den demografiske udvikling samtidig tilsiger et faldende elevtal fordelt på færre klasser, tages gældende praksis og en række tilknyttede problematikker op til drøftelse i Skoleudvalget.

  1. Hvordan lever Køge Kommune op til borgerens krav på en begrundet afgørelse?
  2. Hvordan sikres det, at en dispensation ikke bliver den nemme vej ud af et problematisk skole/hjem samarbejde?
  3. Hvordan sikres undervisnings-/arbejdsmiljøet for elever og medarbejdere på Sct. Nicolai Skole, i en tid, hvor skolen oplever en stadig stigende tilgang af elever fra andre distrikter?

En beslutning om afslag / tilsagn om dispensation er en afgørelse efter rammerne i Forvaltningsloven. Skoleudvalget afgør som hovedregel ansøgningerne med enten "imødekommet" eller "afslået". Der er efter Forvaltningsloven krav om, at afgørelsen skal være begrundet.

Muligheden for at søge dispensation til frit skolevalg har helt sikkert gavnet en række familier. som fx ellers ville have deres børn på forskellige skoler i forbindelse med skift af adresse o.l. Der har også været tilfælde, hvor en dispensation har været løsningen på grov mobning eller dybe konflikter mellem elever. I nogle tilfælde oplever forvaltningen dog også, at den forholdsvis lette tilgang til at få dispensation, måske får familier og skoler til at opgive et besværligt samarbejde, før alle løsningsmuligheder er udtømt. (I enkelte tilfælde bliver skolen først opmærksom på, at forældrene oplever problemer, i forbindelse med behandlingen af ansøgningen.)

For at tegne et billede af området har forvaltningen lavet en optælling af, hvor mange sager Skoleudvalget har behandlet i de seneste år, samt hvordan de er blevet afgjort. I perioden august 2016 - december 2019 er der i alt behandlet 98 ansøgninger om dispensation til frit skolevalg. Heraf fik 31% afslag og 69% fik dispensation. 

Skoleåret 2016/2017
26 ansøgninger, heraf fik 6 elever afslag og 20 fik dispensation.
10 af ansøgninger var til Sct. Nicolai Skole. 1 elev fik afslag og 9 fik dispensation.

Skoleåret 2017/2018
22 ansøgninger, heraf fik 10 elever afslag og 12 fik dispensation.
9 ansøgninger var til Sct. Nicolai Skole. 3 elever fik afslag og 6 fik dispensation.

Skoleåret 2018/2019
31 ansøgninger, heraf fik 6 elever afslag og 25 fik dispensation.
16 ansøgninger var til Sct. Nicolai Skole. 6 elever fik afslag og 10 fik dispensation.

Skoleåret 2019/2020 (til og med december 2019)
19 ansøgninger, heraf fik 8 elever afslag og 11 fik dispensation.
8 ansøgninger var til Sct. Nicolai Skole. 4 elever fik afslag og 4 fik dispensation.

I optællingen har forvaltningen valgt at fremhæve Sct. Nicolai Skole, da 44% af ansøgningerne er til denne skole. Det har en stor betydning for dynamikken i klasserne, når en skole modtager mange nye elever på forholdsvis kort tid. Der er ikke noget, der tyder på, at antallet af ansøgninger til skolen falder, tvært imod, og det er værd at overveje det hensigtsmæssige i at placere så mange elever i de forholdsvis små lokaler i Sct. Nicolai Skoles gamle bygningsmasse. Den gennemsnitlige klassekvotient på Sct. Nicolai Skole er steget fra 24,1 i skoleåret 2017/2018 til 25,0 i skoleåret 2019/2020. Den gennemsnitlige klassekvotient for Køge Kommune er 21,2 i skoleåret 2019/2020.

Økonomi
Drøftelsen har ingen økonomiske konsekvenser for Køge Kommune.
Beslutning
Sagen udsat.
Fraværende
Selim Balikci (A)

Til toppen


7.   Ansøgning om dispensation til frit skolevalg til 7. årgang på Søndre Skole (Lukket punkt)


Fraværende
Selim Balikci (A)

Til toppen


8.   Konsulentforbrug på Skoleudvalgets område


Indstilling
Børne- og uddannelsesforvaltning indstiller til Skoleudvalget, at udvalget tager orientering om konsulentudgifter og fokusområder til efterretning.
Baggrund og vurdering

I den offentlige sektor er der en stigende tendens til, at opgaver bliver løst af konsulenter i forskellige sammenhænge. Dette er ikke nødvendigvis et problem, men det kræver, at der er 100 procent transparens i brug af konsulenter. Køge Kommune har derfor valgt at fremlægge en ny og meget omfattende oversigt, der viser kommunens brug af konsulenter samt hvilke styringsmæssige værdier, der gør sig gældende i vores brug af konsulenter.

Køge Kommune har i en årrække haft fokus på niveauet for anvendelse af eksterne konsulenter i den kommunale opgaveløsning med henblik på at sikre, at de kommunale velfærdsydelser løses i den rette kombination af pris og kvalitet. Anvendelse af konsulenter sker således efter en nøje vurdering. Dog er der en kontinuerlig overvejelse af, om anvendelsen af eksterne konsulenter sker efter hensigten, og om den økonomiske optimering af aftalerne er optimal for kommunen.

På baggrund heraf har Økonomiudvalget valgt at gå to veje:

  1. Udarbejde en helt ny og meget omfattende oversigt, der viser kommunes forbrug af konsulenter i forskellige kategorier.
  2. Fastlægge 5 fokusområder for anvendelse af eksterne konsulenter, der har til formål at sikre en offentlig myndigheds, som Køge Kommunes, dokumentation af, at der hele tiden arbejdes med at sikre den optimale udnyttelse af konsulenters arbejde.

Økonomiudvalget har drøftet sagen i december 2019 og besluttet at fagudvalgene fremover 1 gang årligt tilsendes opgørelser af konsulentforbrug på eget område.

1. Oversigter og kategorier
Første halvdel af denne sag giver et nyt overblik over anvendelse af eksterne konsulenter på Skoleudvalgets område samt hvilke konsulentfirmaer, der er brugt. Af vedlagte bilag fremgår det samlede eksterne konsulentforbrug samt en opgørelse over udvalgets eksterne konsulentforbrug.

Konsulentforbruget er i opgørelserne defineret som ekstern opgaveløsning inden for kategorierne:

  • IT.
  • Rekruttering, intern uddannelse og HR.
  • Økonomi og effektivering.
  • Organisationsanalyser.
  • Medie og journalist.
  • Tolk og mentor.
  • Byggeri- og anlægsrådgivning.

Hver enkelt konsulentopgave, med en økonomisk værdi på min. 25.000 kr., er i udvalgsoversigterne kategoriseret inden for en af ovenstående 7 kategorier. Det fremgår ligeledes af oversigterne, om der er tale om obligatoriske, eksterne konsulentydelser (hvor anden ekstern myndighed e.l. har besluttet, hvem der skal løse opgaven).

Det skal understreges, at advokatudgifter ikke er medtaget i opgørelsen, da bistand med retssager mv. ikke vurderes som konsulentforbrug, men administrationen har også på dette felt et samlet overblik over forbrug.

2. De 5 fokusområder
Anden halvdel af sagen handler om direktionens ledelsesmæssige fokus på at sikre den bedste
optimering af brugen af konsulenter på driften. Direktionen har fastlagt følgende 5 fokusområder:

  1. Sikre transparens ved brug af konsulenter. Det er vigtigt, at der er så meget åbenhed som
    muligt om, hvor meget og hvilke konsulenter kommunen bruger. Herunder at direktionen
    også har det fulde overblik over forbruget, så der løbende kan foretages de rette
    ledelsesmæssige vurderinger af, om arbejdet med konsulenter sker på en tilfredsstillende
    måde.
  2. Sikre gode priser ved brug af konsulenter. Ledelsen skal løbende vurdere, om afregningen
    af konsulenter er tilfredsstillende, eller det er muligt at optimere kontrakter, så kommunen
    kan få bedre konsulentpriser ved f.eks. at udlægge større konkurrence mv.
  3. Vurdere mulighed for om rådgiveransvar kan skærpes. Mange konsulenter rådgiver om mange ting for kommuner og øvrige offentlige myndigheder. Dog viser det sig, at deres rådgivning indimellem er mangelfuld. I disse situationer skal det løbende vurderes, om kommunen kontraktuelt kan skærpe eksterne konsulenters ansvar. Dette fokusområde kan ikke alene løftes af Køge Kommune, men det
    skal undersøges hvad kommunen selv kan gøre for at skærpe rådgiveransvaret.
  4. Sikre at udvælgelse af konsulenter altid sker sagligt. Det er vigtigt, at ledelsen i kommunen
    sikrer, at valg af konsulenter altid sker efter faglig og optimal udvælgelse.
  5. Vurdere løbende om opgaver løses bedst af konsulenter eller internt. Direktionen skal med
    den nye oversigt over forbrug af konsulenter løbende vurdere, om opgaven bedst og billigst
    løses ved brug af eksterne konsulenter eller ved intern opgaveløsning. Altså om det i højere
    grad kan betale sig at insource opgaverne, frem for at de løses af eksterne konsulenter.
Økonomi
Der er ingen økonomiske konsekvenser for Køge Kommune.
Beslutning
Taget til efterretning.
Fraværende
Selim Balikci (A)
Bilag

Til toppen


9.   Ny økonomisk tildelingsmodel til skolerne


Indstilling
Børne- og Uddannelsesforvaltningen indstiller, at Skoleudvalget, på baggrund af de indkomne høringsvar, drøfter udkastet til ny tildelingsmodel med henblik på udarbejdelse af endelig forslag til behandling på udvalgets møde den 5. februar 2020.
Baggrund og vurdering

På baggrund af Skoleudvalgets beslutning på mødet den 6. november 2019 har udkastet til ny tildelingsmodel samt de fire supplerende scenarier været i høring blandt skolebestyrelser, LMUer, FMU og de berørte faglige organisationer. Høringssvarene er vedlagt som bilag.

Høringssvarene peger ikke entydigt i en bestemt retning. Men der er på et flertal af skolerne tilslutning til, at der implementeres en forenklet tildelingsmodel med fokus på det lokale råderum. Flere af skolerne - særligt skolernes LMUer - peger dog også på, at det i en forenklet model kan være sværere at gennemskue, hvilke normer mv., der ligger til grund for budgettildelingen.

Høringssvarene fra de faglige organisationer (DLF og BUPL) peger i særlig grad på det forhold, at budgettet ikke længere vil indeholde forudsætninger om timetal, normering mv. Og af den grund kan man ikke støtte implementering af en ny, forenklet tildelingsmodel.

Forvaltningen vil som udgangspunkt anbefale, at udarbejdelse af det endelige forslag til ny tildelingsmodel tager udgangspunkt i det fremlagte scenarie 3. Anbefalingen tager udgangspunkt i, at modellen:

  • styrker skolebestyrelsernes og -ledelsernes lokale økonomiske råderum,
  • i højere grad end den aktuelle budgettildeling stemmer overens med de udgifter, skolerne alt andet lige vil have til gennemførelse af de lovbundne og kommunalt fastsatte aktiviteter,
  • gør tildelingen til ledelse (afdelingsledere) direkte afhængig af elevtallet,
  • sikrer en høj grad af forenkling ved beregning og udmøntning af skolernes budgetter.

Forvaltningen vil ved udarbejdelse af det endelige forslag forsøge at indarbejde og synliggøre en række forudsætninger for beregningerne ift. forudsatte timetal, personalenormeringer mv. Det kunne fx have form af procentvise opdelinger af budgettet i personale og øvrig drift og angivelse af forudsatte årsværk.

Den grundlæggende forenklede model og de tre scenarier er vedlagte bilag. Der vedlægges desuden et bilag, hvor den isolerede effekt af hvert scenarie og den akkumulerede økonomiske effekt fremgår.

Proces og tidsplan
Endeligt forslag til ny tildelingsmodel fremlægges på udvalgets møde den 5. februar 2020. Modellen implementeres fra og med budget 2021.

En ny model for demografifremskrivning af Skoleudvalgets budgetramme besluttes som del af budgetvejledningen for budget 2021. Forvaltningen vil fremlægge udkast til model for Skoleudvalget på mødet i februar 2020 forud for udarbejdelse af det endelige forslag til budgetvejledning.

Økonomi
Den nye tildelingsmodel udarbejdes inden for den samme ramme, der i dag udgør skolernes budget.
Beslutning
Drøftet og genoptages på kommende møde.

Skolebestyrelser og skoleledelser inviteres til møde den 6. februar 2020, kl. 19.00.
Fraværende
Selim Balikci (A)
Bilag
Bilag Scenarie 1 - Forenklet budgettildeling - 0-scenariet
Bilag Scenarie 2 - Tilpasning til de faktiske udgifter
Bilag Samlede økonomiske effekter - ny tildelingsmodel for skoler og SFO'er
Bilag Scenarie 3 - Tilpasning til faktiske udgifter og ledelse ind i rammestyringen
Bilag Scenarie 4 - Tilpasning til faktiske udgifter, ledelse ind i rammestyringen og forenklet inklusionstildeling
Bilag Forvaltningens forventninger til serviceniveau og samarbejde
Bilag Høringssvar til ny økonomisk tildelingsmodel til skoler og sfo 2020 - Skolebestyrelsen Søndre Skole
Bilag Høringssvar til ny økonomisk tildelingsmodel til skoler og sfo 2020 - LMU Holmebækskolen
Bilag Høringssvar til ny økonomisk tildelingsmodel til skoler og sfo 2020 - Skolebestyrelsen Borup Skole
Bilag Høringssvar til ny økonomisk tildelingsmodel til skoler og sfo 2020 - LMU Borup Skole
Bilag Høringssvar til ny økonomisk tildelingsmodel til skoler og sfo 2020 - Skolebestyrelsen Ellebækskolen
Bilag Høringssvar til ny økonomisk tildelingsmodel til skoler og sfo 2020 - LMU Søndre Skole
Bilag Høringssvar til ny økonomisk tildelingsmodel til skoler og sfo 2020 - Skolebestyrelsen Ejby Skole
Bilag Høringssvar til ny økonomisk tildelingsmodel til skoler og sfo 2020 - LMU Ejby Skole
Bilag Høringssvar til ny økonomisk tildelingsmodel til skoler og sfo 2020 - LMU Skovboskolen
Bilag Høringssvar til ny økonomisk tildelingsmodel til skoler og sfo 2020 - Skolebestyrelsen Holmebækskolen
Bilag Høringssvar til ny økonomisk tildelingsmodel til skoler og sfo 2020 - Skolebestyrelsen Asgård Skole
Bilag Høringssvar til ny økonomisk tildelingsmodel til skoler og sfo 2020 - LMU Asgård Skole
Bilag Høringssvar til ny økonomisk tildelingsmodel til skoler og sfo 2020 - LMU Ellemarksskolen
Bilag Høringssvar til ny økonomisk tildelingsmodel til skoler og sfo 2020 - Skolebestyrelsen Ellemarksskolen
Bilag Høringssvar til ny økonomisk tildelingsmodel til skoler og sfo 2020 - Lærerkreds 44, Køge og Stevns
Bilag Høringssvar til ny økonomisk tildelingsmodel til skoler og sfo 2020 - LMU Herfølge Skole
Bilag Høringssvar til ny økonomisk tildelingsmodel til skoler og sfo 2020 - Skolelederforeningen
Bilag Høringssvar til ny økonomisk tildelingsmodel til skoler og sfo 2020 - Skolebestyrelsen Kirstinedalsskolen
Bilag Høringssvar til ny økonomisk tildelingsmodel til skoler og sfo 2020 - LMU Kirstinedalsskolen
Bilag Høringssvar til ny økonomisk tildelingsmodel til skoler og sfo 2020 - LMU Sct. Nicolai Skole
Bilag Høringssvar til ny økonomisk tildelingsmodel til skoler og sfo 2020 - Skolebestyrelsen Sct. Nicolai Skole
Bilag Høringssvar til ny økonomisk tildelingsmodel til skoler og sfo 2020 - Skolebestyrelsen Skovboskolen
Bilag Høringssvar til ny økonomisk tildelingsmodel til skoler og sfo 2020 - Skolebestyrelsen Alkestrupskolen
Bilag Høringssvar til ny økonomisk tildelingsmodel til skoler og sfo 2020 - LMU Alkestrupskolen
Bilag Høringssvar til ny økonomisk tildelingsmodel til skoler og sfo 2020 - Skolebestyrelsen Vemmedrupskolen
Bilag Høringssvar til ny økonomisk tildelingsmodel til skoler og sfo 2020 - LMU Hastrupskolen
Bilag Høringssvar til ny økonomisk tildelingsmodel til skoler og sfo 2020 - Skolebestyrelsen Hastrupskolen
Bilag Høringssvar til ny økonomisk tildelingsmodel til skoler og sfo 2020 - Skolebestyrelsen Herfølge Skole
Bilag Høringssvar til ny økonomisk tildelingsmodel til skoler og sfo 2020 - Skolebestyrelsen Højelse Skole
Bilag Høringssvar til ny økonomisk tildelingsmodel til skoler og sfo 2020 - BUPL Sydøst

Til toppen


10.   Børn og Unge-politik og Sammenhængende Børnepolitik


Indstilling
Børne- og Uddannelsesforvaltningen indstiller, at Skoleudvalget drøfter Børn og Unge-politik og Sammenhængende Børnepolitik.
Baggrund og vurdering

Skoleudvalget besluttede på mødet den 4. december 2019 at afholde temamøde den 8. januar 2020 om Børn- og Ungepolitik og Sammenhængende Børnepolitik. Punktet afvikles i samarbejde med Skoleudvalget.

På mødet deltager dagtilbudschef Kirsten Vedel Eriksen, skolechef Søren Thorborg og konstitueret familiechef Birgitte Winther.

På baggrund af høringssvarene er Børn og Unge-politikken redigeret og forkortet og forelægges her i foreløbigt lay-out. Politikken beskriver nu på et overordnet niveau Køge Kommunes vision, værdigrundlag og målsætninger. Det er præciseret, at Børn og Unge-politikken udgør den overordnede ramme for øvrige politikker på børne- og ungeområdet.

Den Sammenhængende Børnepolitik er ligeledes redigeret,  men kun let forkortet. I omfang, struktur og indhold ligger politikken på linje med øvrige politikker/strategier, der har Børn og Unge-politikken som overordnet ramme, fx Dagtilbudsstrategi og Strategi for inkluderende fællesskaber. Politikken opfylder lovens krav til en Sammenhængende Børnepolitik.

Økonomi
Der er ingen økonomiske konsekvenser for Køge Kommune.
Beslutning
Drøftet.
Fraværende
Selim Balikci (A)
Bilag

Til toppen


11.   Meddelelser og spørgsmål - åben


Beslutning

Direktøren orienterede om:

  • status på FGU (Forberedende GrundUddannelse)
  • henvendelse fra LIFE
  • solafskærmning.

Jacqueline Sporon-Fiedler orienterede om dialogmøde på Holmebækskolen den 16. januar 2020. Aftalt, at Mads Andersen kontakter dem.

Fraværende
Selim Balikci (A)

Til toppen


12.   Meddelelser og spørgsmål - lukket (Lukket punkt)


Fraværende
Selim Balikci (A)

Til toppen

Opdateret af Køge Kommune 09.01.20