Referat af møde i Skoleudvalget

Den 07.10.2020 kl. 18:30 i Byrådsstue Iver Huitfelt


Indholdsfortegnelse


Lukkede Punkter


Deltagere:

Anders Ladegaard Bork, (O)
Helle Poulsen, (V)
Jacqueline Sporon-Fiedler, (F)
Mads Andersen, (C)
Pernille Sylvest, (A)
Selim Balikci, (A)

Afbud:

Jeppe H. Lindberg, (I)

140.   Godkendelse af dagsorden


Beslutning
Godkendt.
Fraværende
Jeppe H. Lindberg (I)

Til toppen


141.   SFO udmeldelser


Indstilling

Børne- og Uddannelsesforvaltningen indstiller, at Skoleudvalget

  1. tager orientering om status på SFO udmeldelser til efterretning
  2. træffer beslutning om, hvorvidt der skal afsættes midler til pulje til særlige aktiviteter for at understøtte søgningen til SFO.
Baggrund og vurdering
På Skoleudvalgets mødet den 17. august 2020 gav forvaltningen en status på den stigning i antal udmeldelser/fald i dækningsgraden, der kunne konstateres i foråret 2020. På det tidspunkt kunne der for perioden april - juni måned konstateres et fald i dækningsgraden på 3,6% for SFO 0. – 1. kl., 6,4% for SFO 2. – 3. kl. og 4,4% for SFO fra 4. kl. og Juniorklub.

Forvaltningen har nu sammenlignet dækningsgraden i september 2020 med september 2019 for at se, i hvilket omfang dækningsgraderne er på vej tilbage mod et normalt niveau. På SFO 0. -1. klasse ligger dækningsgraden kun ca. 1% under den dækningsgrad, der var i september 2019. Den er altså tæt på at være tilbage på normalen. Og på SFO 4.-7. klasse og Juniorklub er dækningsgraden tilbage på helt samme niveau som september sidste år.

Fokus er derfor primært rettet mod udviklingen på SFO 2. – 3. klasse, hvor dækningsgraden i september 2020 ligger ca. 7% under niveauet for 2019. Forvaltningen vil følge den videre udvikling de næste måneder – særligt på de SFOer, hvor dækningsgraden ligger betydeligt lavere end på samme tidspunkt sidste år.

Såfremt Skoleudvalget ønsker at understøtte indsatsen i forhold til øget søgning til SFO for 2. - 3. klasse (og generelt), kan det overvejes at afsætte en pulje til særlige aktiviteter i den resterende del af 2020. Der kan både være tale om aktiviteter på linje med dem, der blev givet ekstra bevilling til hen over sommeren, men også om midlertidig udvidelse af åbningstiden fx en dag om ugen og opgradering af indendørs- og udendørs aktivitetsfaciliteter. Det vil også være muligt at indkøbe udstyr til E-sport, og endelig har nogle SFOer peget på, at øget mulighed for vikardækning bl.a. ved fravær ifm. Corona-test ville være velkomment.

Forvaltningen vil i starten af 2021 give en tilbagemelding på, hvilke aktiviteter der er gennemført og hvilken effekt det har haft for interessen for SFO tilbuddet.

Der vedhæftes oversigt over forskellen på dækningsgraderne i september 2019 og september 2020 på skole- og kommuneniveau.
Økonomi
Puljen til at understøtte en øget søgning til SFO kan disponeres ud af et samlet forventet mindreforbrug på Skoleudvalgets område (se særskilt sag). Såfremt der afsættes midler til puljen, anbefaler forvaltningen, at der afsættes op til 1,2 mio. kr.
Beslutning
Ad. 1. Taget til efterretning.
Ad. 2. Udvalget godkendte, at der afsættes 0,8 mio. kr. til en pulje til særlige aktiviteter for at understøtte søgning til SFO.
Fraværende
Jeppe H. Lindberg (I)
Bilag

Til toppen


142.   Muligheder for faglige optimeringer


Indstilling

Børne- og Uddannelsesforvaltningen indstiller, at Skoleudvalget godkender, at overskydende midler benyttes til følgende formål:

  1. Styrkelse af naturfagsstrategi, indkøb af skønlitteratur og materiale til tilvalgsfag
  2. Lærlings- og bevægelsesarenaer
  3. Arkitekt-projekt ved Holmehus/Holmebækskolen.
Baggrund og vurdering

Skoleudvalget havde ved 2. økonomiske redegørelse et forventet mindreforbrug på 5 mio. kr. Den seneste opgørelse inden 3. økonomiske redegørelse viser, at der er fire årsager til mindreforbruget.

Ved 2. økonomiske redegørelse blev det oplyst, at udvalget reelt har fået tildelt en ramme, der er 3 mio. kr. større end tildelingsreglerne tilsiger.

Analysearbejdet til budget 2021 viste, at en omorganisering af specialklasserne, så de oprettes ud fra hvor børnene kommer fra, ville generere et mindreforbrug på kørsel. Forvaltningen har handlet på dette, hvilket genererer et mindreforbrug på 1,6 mio. kr.

Der er i 2020 oprettet 4 klasser mindre end forudsat, hvilket medfører et mindreforbrug på 2,8 mio. kr.

Endelig er der et stigende antal børn fra andre kommuner, der vælger at gå i Køge Kommunes folkeskoler. Dette genererer en merindtægt på 2,1 mio. kr.

Der er områder, hvor der har været merudgifter, som forvaltningen har håndteret af en del af mindreforbruget i lighed med de økonomiske principper. Således vurderes det, at det samlede netto mindreforbrug aktuelt kan opgøres til 7,0 mio. kr.

Under forudsætning af, at budgetfejlen tilbageføres til kassen, vil der være et råderum på 4,0 mio. kr. I anden sag på dagsordenen foreslås tiltag på SFO-området, der, såfremt det godkendes, formindsker råderummet til øvrige tiltag.

Der har i nogle år været en ret stram økonomisk ramme til materialer og undervisningsmidler. Det betyder, at visse områder er blevet nedprioriteret, og visse ønsker om tiltag er blevet udsat til der måtte komme midler til dem. Derfor fremkommer forvaltningen med en række forslag til satsninger, idet der nu er opstået en økonomisk mulighed.

Styrkelse af naturfagsstrategi, indkøb af skønlitteratur og materiale til tilvalgsfag (1,6 mio.)

Styrkelse af naturfagsstrategi
Køge Kommunes folkeskoler har gennemført et A.P. Møller-støtte projekt, NaturligVis, og indleder nu som særlig samarbejdspartner et samarbejde med NOVOs nye naturfagssatsning. LIFE. Opretholdelse af denne satsning kræver, at naturfagsstrategien prioriteres økonomisk.

Indkøb af skønlitteratur
Den omfattende – og fornuftige – udbygning af digitale læremidler har medført den bagside, at eleverne læse for lidt skønlitteratur. Danmark klarer sig i internationale undersøgelser ikke specielt godt i spørgsmål om elevers læselyst og læsevaner. Derfor vil forvaltningen satse på indkøb af skønlitterære bøger til alle klassetrin.  

Materialer til valgfag
Efter år med besparelser og stram økonomi er skolernes materialer til valgfag blevet lavt prioriteret. Det drejer sig primært om billedkunst, musik og madkundskab. Forvaltningen anbefaler et målrettet løft af materialer til disse fag.                                                                      

Lærlings- og bevægelsesarenaer (1,0 mio.)

Udendørs/indendørs lærings- og bevægelsesarenaer + mobilt inventar
Coronakrisens nødundervisning har øget skolernes fokus på udeundervisning. Undervisning på skolens areal og i skolens nærområde har vist sig at rumme store kvaliteter, og dette ønsker forvaltningen at styrke gennem en økonomisk satsning på materialer til udeundervisning. Det kan være alt fra bord/bænke-sæt, trækvogne til undervisningsmaterialer lige til interaktive bevægelsesbaner.

Arkitekt-projekt ved Holmehus/Holmebækskolen (0,2 mio.)

Arkitekt-projekt
Et arkitekt-projekt skal være med til at belyse, hvilke ombygninger og evt. tilbygninger, der kunne bidrage til, at Byrådets beslutning om lokalefordeling mellem Holmehus og Holmebækskolen kunne optimeres til begge skolers fordel.

Økonomi
Der er opgjort et forventet mindreforbrug på 7 mio. kr. på Skoleudvalgets budget.
Beslutning
Ad. 1 og 2. Udvalget afventer en afklaring af den samlede økonomiske situation.
Ad. 3. Udvalget godkendte, at der afsættes 0,2 mio. kr. til arkitekt-projekt ved Holmehus / Holmebækskolen.
Fraværende
Jeppe H. Lindberg (I)

Til toppen


143.   Pulje til et generelt løft af folkeskolen


Indstilling
Børne- og Uddannelsesforvaltningen indstiller, at Skoleudvalget drøfter Pulje til generelt løft af folkeskolen.
Baggrund og vurdering
Regeringen har indgået en aftale med Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten og Alternativet om finansloven for 2020, hvor der er afsat 275 mio. kr. og et stigende beløb de efterfølgende år. I forsommeren har aftalepartierne indgået aftale om udmøntningen.

Formålet med puljen til et generelt løft af folkeskolen er at bidrage til et løft af folkeskolen via flere lærere. 

Puljen fordeles til alle kommuner efter kommunens antal elever i 0.- 9. klasse. Køge Kommune er tildelt 3.137.000 kr.

Puljetilskuddet skal anvendes udover kommunernes vedtagne budget på folkeskoleområdet, og en eventuel budgetmæssig omprioritering på området må ikke skyldes det tildelte tilskud.

Skoleledelserne er forpligtet til at anvende midlerne efter puljens formål, det vil sige primært til ansættelse af yderligere lærere i skolen. Midlerne kan således udelukkende bruges til løn og pension til lærere, som har en funktion i direkte tilknytning til elever i skolerne. I mindre omfang kan der dog bruges midler på afledte udgifter i direkte tilknytning til lærerne, f.eks. til IT. Anvendelsen skal efterfølgende dokumenteres.

Tilskuddet skal anvendes til lærere i almindelige folkeskoler, specialskoler, dagbehandlingstilbud og anbringelsessteder samt heltidsundervisning i ungdomsskoler. Kommunen skal selv beslutte, hvordan midlerne skal fordeles mellem de enkelte skoler og skoletyper.

Pengene er allerede fordelt til Køge Kommunes skoler for at give skolerne mulighed for at nå at ansætte lærere. Midlerne er fordelt forholdsmæssigt efter den enkelte skoles budget, idet intentionen har været at fordele midlerne efter antal lærere, snarere end efter antal elever. Dermed får skoler med stort behov for lærere, fx specialskoler, tildelt relativt mere, end hvis fordelingen var sket efter elevtal. Forvaltningen er i løbende dialog med skolerne om fordelingen for at sikre, at alle midlerne anvendes. Midlerne tildeles årligt, og der kan i forbindelse med kommende tildelinger fordeles efter andre principper.

Med disse midler vil skolerne således kunne løfte kvaliteten af undervisningen gennem ansættelse af flere lærere.
Økonomi
Køge Kommune er tildelt 3.137.000 kr af puljen. Midlerne er fordelt forholdsmæssigt efter den enkelte skoles budget. Udgangspunktet er det korrigerede budget 2020 fratrukket udgifter til ledelse og administration. Dette giver skolerne en indbyrdes fordeling, der varierer mellem 1,9 % og 9,4 % af det beløb, Køge Kommune har fået tildelt.
Beslutning
Drøftet.
Fraværende
Jeppe H. Lindberg (I)

Til toppen


144.   Holmehus og Holmebækskolen


Indstilling
Børne- og Uddannelsesforvaltningen indstiller, at Skoleudvalget tager orienteringen til efterretning.
Baggrund og vurdering

Skoleudvalget tog på mødet d. 17. august 2020 forvaltningens orientering om processen med etablering af Køge Kommune specialskole, Holmehus, til efterretning, idet der skal arbejdes videre med de fysiske rammer med ledelse og skolebestyrelse på begge skoler.

Etableringen af den selvstændige skole er en gennemførelse af Byrådets beslutning den 29. juni 2019 om en omorganisering af Køge Kommunes specialskoletilbud. Formålet er at samle kommunens faglige viden og kompetence inden for tilbud til elever med socio-emotionelle vanskeligheder, så skolen bliver et tilbud af høj faglig kvalitet, der giver eleverne et rigtigt godt skoletilbud.

Skoleudvalget har den 2. september 2020 afholdt møde på Holmehus, hvor lokationen blev besigtiget, og skolens leder gav udvalget en orientering om skolen og visioner for denne.

I Byrådets beslutning den 29. juni 2019 hedder det: ”Udvidelse af elevtal på Holmehus vil forudsætte, at en del af Holmebækskolens areal inddrages til Holmehus (formentlig en hel fløj).” I juli 2020 overdragedes som planlagt tre lokaler fra indskolingsfløjen til Holmehus. Det er planen, at yderligere lokaler fra indskolingsfløjen skal overdrages til Holmehus pr. 1. august 2021, så skolen kan modtage i alt 50 elever, som skolen er planlagt til at kunne rumme fra dette tidspunkt.

Det har være en politisk overvejelse, om noget skulle tale imod, at den lokalemæssige del af Byrådets beslutning gennemføres som planlagt. Herunder har det være overvejet, hvordan man skulle agere på signalet fra Holmebækskolens skolebestyrelse, om at de er bekymrede for skolens lokalesituation, om skolens vækstmuligheder og om hverdagen mellem de to skoler. 

Holmebækskolen har p.t. 1,5 klasselokale pr. klasse. Byrådet har i 2014 besluttet, at Holmebækskolen er et-sporet. I befolkningsprognoseperioden, der løber frem til 2032, er der intet, der tyder på, at der er behov for mere end ét spor på Holmebækskolen.

Børne- og Uddannelsesforvaltningen har nu etableret et møde med de to skoleledere, og har med dem indledt en udredning og drøftelse om de to skolers sameksistens og om lokalesituationen. Endvidere har Holmehus afholdt valg til egen skolebestyrelse.

Det er nu planen, at Børne- og Uddannelsesforvaltningen indkalder de to skolebestyrelser til møde, hvor de to skolebestyrelser hver især kan fremføre synspunkter og ønsker på egen skoles vegne. Det er tanken at genoverveje, hvordan de to skoler bedst muligt kan være etableret på matriklen med justeringer i form af om- og/eller tilbygninger, så rammerne bliver gode for begge skoler.

Det er tanken at engagere et arkitektfirma til at undersøge behov og give et bud på, hvordan der kan etableres en optimal indretning, der tilgodeser begge skoler. Det foreslås, at der reserveres en ramme på 200.000 kr. hertil. Midlerne findes i ledige budgetmidler, der er omtalt i særskilt punkt i denne dagsorden.

Det er vigtigt, inden PPRs visitation efter nytår, at få afklaret, om byrådsbeslutningens forudsætning om at udvide elevtallet på Holmehus til 50 pr. august 2021 fastholdes. Hvis den ikke fastholdes, skal PPR finde specialtilbud til de manglende pladser uden for kommunen. Der skal i så fald findes midler til at dække prisforskel mellem internt og eksternt tilbud og til ekstra transport.

Økonomi
Økonomi til arkitektundersøgelsen findes i ledige budgetmidler, der er omtalt i særskilt punkt i denne dagsorden.
Beslutning
Taget til efterretning.
Fraværende
Jeppe H. Lindberg (I)

Til toppen


145.   Orientering om implementering af politikker


Indstilling
Børne- og Uddannelsesforvaltningen indstiller, at Skoleudvalget tager orienteringen til efterretning.
Baggrund og vurdering

Børne- og Uddannelsesforvaltningen sætter yderligere fokus på implementering af de vedtagne politikker og strategier. De fælles udviklingsprocesser på skolerne har de senere år foregået efter følgende årshjul:

Oktober/november

Det kommende skoleårs udviklingsområder fastlægges af Skoleafdelingen i dialog med skolelederne.

December/januar

Skolerne udarbejder første udkast af hver deres udviklings- plan i dialog med skoles forskellige fora. Planen sendes til Skoleafdelingen.

Februar/marts

Skolechefen og en eller flere konsulenter gennemfører 3 timers dialog og refleksion (læringssamtale) med hver skole om deres plan. På baggrund af samtalen gennemskriver skolen udviklingsplanen og sender 2. udgave til    Skoleafdelingen.

April /maj

Med 2. udgave af udviklingsplanen som grundlag gennemfører skolen sin planlægning af skoleårets indsats på udviklingsplanens områder.

 

  • Tidligere var udviklingsplanerne etårige, men de senere år har de været toårige.
  • Udviklingsplanen og kvalitetsrapporten er to adskilte papirer: Kvalitetsrapporten er faktuel og bagudrettet. Udviklingsrapporten er visionær, udviklingsorienteret og fremadrettet. Data fra kvalitetsrapporten benyttes ofte som afsæt i udviklingsplanens prioriteringer.

Processen med udviklingsplanerne vil blive sat i gang gennem en kompetenceudvikling og en nøje tilrettelagt proces blandt skolelederne. Her vil en underviser give et teoretisk input og guide skolelederne gennem en proces, som kaldes "Fra strategi til skolehverdag". Før skoleledernes proces har underviseren givet skolernes TR på hhv. lærer- og pædagogområdet en kort indføring i de væsentligste begreber og metoder inden for feltet. Det forventes, at dette vil styrke dialog-processen på skolerne.  

De tre valgte udviklingsområder er:

  • Gode skoler - Køges Fremtid
  • Aktiv tilstedeværelse / Er du på vej?
  • Faglighed og kerneydelse.

Gode skoler - Køges Fremtid
Efter drøftelse i Skoleudvalget den 4. marts 2020, efterfølgende dialogmøde og høring vedtog Skoleudvalget den 3. juni 2020 ’Gode skoler – Køges fremtid’, som indeholder dels en overordnet vision for kommuneskolerne i Køge og en præsentation af hver skole og dens profil.

Aktiv tilstedeværelse / Er du på vej?
Efter Skoleudvalgets drøftelse den 4. marts 2020, dialogmøde og høring besluttede Skoleudvalget d. 3. juni 2020 strategien for Aktiv tilstedeværelse og håndtering af fravær. Strategien indeholder både visioner/mindset og de rammer og regler, der gælder. Strategien indeholder desuden et inspirationskatalog – en værktøjskasse.

Faglighed og kerneydelse.

Som orienteret om til Skoleudvalget den 17. august 2020 er der arrangeret to fagfaglige dage for alle kommunens lærere. Det er en opdatering på fagets udvikling, de nyeste metoder og en styrkelse af den faglige dialog og refleksion på skolen. På tværs gennem undervisningen i de enkelte fag ligger et generelt fokus på en engagerende og elevinddragende undervisning, en styrkelse af det professionelle råderum og udbygning af klasseledelse, undervisningsdifferentiering og relationskompetencer. Dermed forventes en styrkelse af kerneydelsen.

Som et tværgående islæt gennem alle tre fokusområder går skolernes styrkede samarbejde og fokus på kerneydelsen gennem arbejdet med "Professionel Kapital." Det er således forvaltningens intention på denne måde at binde skoleområdets indsatser og fokuspunkter sammen i en helhed og styrke processen med deres implementering. Punkternes sammenhængskraft styrkes af, at de er tænkt sammen og har visse overlap.

Økonomi
Der er ingen økonomiske konsekvenser.
Beslutning
Taget til efterretning.
Fraværende
Jeppe H. Lindberg (I)

Til toppen


146.   Orientering om ”Er du på vej?”


Indstilling
Børne- og Uddannelsesforvaltningen indstiller, at Skoleudvalget tager orienteringen til efterretning.
Baggrund og vurdering

De fleste kommuner har udfordringer med elevers bekymrende fravær, og mange skoler og deres ansatte har vanskeligt ved at håndtere de konkrete sager, hvor elever begynder et massivt fravær eller evt. har haft et længere fravær over længere tid, uden at skolen og Familieafdelingen har kunnet stille noget effektivt op.  

For 1½ år siden etableredes et samarbejde mellem Køge Kommune og forskeren Helle Rabøl. Der blev nedsat en tværfaglig arbejdsgruppe med skolefolk, rådgivere og psykologer. Dette førte til, at "Aktiv tilstedeværelse - håndtering af fravær", blev udviklet. Skoleudvalget drøftede strategien den 4. marts 2020 og efter dialogmøde og høring godkendte Skoleudvalget den 3. juni 2020 strategien.

Strategien er sendt til alle lærere og pædagoger sammen med en lille kortfilm - en appetitvækker - der gennem interview med elever og arbejdsgruppemedlemmer kort belyser baggrunden.

Decentrale temadage i september
Alle skoler i Køge Kommune gennemførte i september måned 2020 decentrale temadage/-møder for pædagoger, lærere, ledere og tilknyttede psykologer og rådgivere. Inklusionsvejledere og skoleledere faciliterede denne dag ud fra et materiale, der omfattede en undervisningsfilm om temaet og strategiens indhold samt metoder og vejledende spørgeramme til at gennemføre processer på skolernes temadage. Videoen har korte oplæg fra de tre oplægsholdere sammen med korte sekvenser med elever, der sætter oplæggene i perspektiv.

Den fælles temadag i november (eller hvilken ramme den nu får)
Der afholdes temadag/stormøde for alle lærere, pædagoger, ledere og nøglepersoner lørdag den 7. november 2020. (Afhængig af Corona-situationen benyttes muligvis live-streaming.) Målgruppen er alle lærere/pædagoger/ledelser på skolerne samt relevante kolleger fra PPR, SSP og Familieafdelingen.

Der indgår tre forskere som oplægsholdere på den fælles temadag:

  • Forsker ph.d. Rabøl Hansen: Fællesskabets didaktik – det inkluderende og meningsfyldte fællesskab.
  • Skolekonsulent og skoleforsker, ph.d. Louise Klinge: Det relationelle – forholdet mellem den professionelle og barnet.
  • Forsker i skolepsykologi, ph.d. Tine Basse Fisker: At se med barnet/den unge – barne-/ungeperspektivet.

Der vil undervejs være dialog og interaktion – både på tværs af skolerne og inden for egen skole.

Formålet med dagen og indsatsen er at styrke lærernes samarbejde om og fokus på kompetencer i forhold til fællesskabende didaktikker og opmærksomhed på elevinddragelse og styrkelse af klassens fællesskab.

Den "fælles" temadag vil p.g.a. smittesituationen blive gennemført på den enkelte skole med oplæggene live-streamet og med de tværgående debatter gennemført virtuelt. Dette er ikke optimalt i forhold til at gennemføre konferencen fysisk mellem de over 900 deltagere. Konferencens budskab og ønskede effekt betragtes som så vigtige, at forvaltningen gerne vil bruge kræfter på at finde måder at gennemføre den på.

Konferencen er også en del af det forløb med skoleudvikling, der gennemføres netop nu, og en udsættelse ville resultere i en "død-bold-situation", som ville gå ud over flow og momentum.

Efter temadagene
Skolerne skal i efteråret gennemgå en bred proces om udarbejdelse af en lokal udviklingsplan om skolens satsninger og tiltag i forhold til implementering af kommunens strategier. Denne udviklingsplan udgør grundlaget for en grundig dialog med forvaltningen og vil herefter være udgangspunktet for skolens planlægning af kommende skoleår.

Skoleafdelingen og de enkelte skoler evaluerer hvert år gennemførelsen og resultaterne af skolens udviklingsplan. Til dette anvendes ud over interview og dialog også data fra platformen INDSIGT, der er udviklet af norske LearnLab og er baseret på en omfattende elevundersøgelse.

Det er forventningen, at dette forløb - i samspil med de øvrige aktuelle tiltag på skoleområdet - vil igangsætte og styrke et mindset, hvor der er øget fokus på elevernes aktive deltagelse, en fagligt attraktiv og spændende undervisning samt en rettidig, koordineret indsats i tilfælde af begyndende, bekymrende fravær.

Økonomi
Forløbet er finansieret af midler til kompetenceudvikling.
Beslutning
Taget til efterretning.
Fraværende
Jeppe H. Lindberg (I)

Til toppen


147.   Brug af sociale medier på Børne- og Uddannelsesforvaltningens område


Indstilling
Børne- og Uddannelsesforvaltningen indstiller, at Børneudvalget og Skoleudvalget anbefaler Økonomiudvalget at godkende, at dagtilbud, skoler og institutioner på Børne- og Uddannelsesforvaltningens område igen gives tilladelse til at administrere sider på sociale medier.
Baggrund og vurdering

Økonomiudvalget behandlede den 14. april 2020 den fremtidige brug af sociale medier i lyset af de krav, Persondataforordningen stiller til offentlige myndigheder. Økonomiudvalget godkendte, at Køge Kommunes officielle sociale medier fortsætter som hidtil, og at billetsælgende institutioner fortsat kan administrere sider på sociale medier, mens det afventes, hvilken databehandleraftale, Datatilsynet får etableret med Facebook. Økonomiudvalget besluttede samtidig, at andre institutioner, skoler, dagtilbud m.v. ikke kan administrere sider på sociale medier.

Børneudvalget og Skoleudvalget blev den 6. maj 2020 forelagt Økonomiudvalgets beslutning. Børneudvalget anbefalede, at politikken omkring anvendelse af Facebook på børneområdet blev genovervejet. Skoleudvalget anbefalede, at politikken på skole- og sfo-området blev genovervejet.

I sagsfremstillingen til Økonomiudvalgets behandling blev det beskrevet, at baggrunden for at udelade institutioner fra brug af sociale medier skal findes i den særligt skærpende omstændighed, der er tale om, når børn fotograferes/filmes til brug på sociale medier, bl.a. at forældrene skal give samtykke hver gang et barn fotograferes. Dertil kommer Børne- og Uddannelsesforvaltningens kommunikationsstrategi, der tilsiger, at fremtidig kommunikation mellem forældre og børn skal foregå via Aula.

Aula kan imidlertid kun bruges til kommunikation med forældre, der allerede har barn indskrevet i dagtilbuddet/skolen, mens de sociale medier kan bruges til ekstern kommunikation, hvor eventuelt kommende forældre og andre interesserede kan søge oplysninger, og hvor institutioner/skoler har mulighed for branding til en større målgruppe. For flere institutioner på Børne- og Uddannelsesforvaltningens område er muligheden for at tiltrække børn/elever/forældre via de sociale medier af væsentlig betydning. Det gælder fx 10. klassecenteret, der skal tiltrække elever i konkurrence med andre uddannelsesinstitutioner, der alle benytter sociale medier. 10. klassecenteret er således i samme situation som billetsælgende institutioner, der med Økonomiudvalgets beslutning fik tilladelse til at administrere sider på sociale medier.

Med udgangspunkt i Børneudvalgets og Skoleudvalgets anmodning om genovervejelse af beslutningen, anbefaler Børne- og Uddannelsesforvaltningen, at skoler, dagtilbud og institutioner fortsat skal have mulighed for at administrere sider på sociale medier.

Juridisk Afdeling og KL kan ikke anbefale, at kommunen benytter Facebook uden nærmere overvejelser, hvorfor kommunens officielle side og billetsælgende institutionernes sider følger en række anbefalinger. Forvaltningen foreslår derfor, at skoler, dagtilbud og institutioner skal være omfattet af samme vilkår og regler som billetsælgende institutioner, så muligheden for at informere og brande - 'at sælge billetter' - bevares.

Aula vil således skulle bruges til intern kommunikation med elever og forældre, mens de sociale medier bruges til ekstern kommunikation med information om skolen/institutionen, fx om aktiviteter og satsninger, og i branding-øjemed.

Skoler, dagtilbud mv. har i forvejen hjemmesider, men disse kan ikke tiltrække det samme antal besøgende som på sociale medier, hvor bl.a. deling af opslag kan bidrage til at nå en større læserskare.

Krav til institutioners/dagtilbuds/skolers administration af sociale medier

Såfremt skoler, dagtilbud og institutioner får tilladelse til igen at administrere sider på de sociale medier, vil de retningslinjer for administration af sociale medier, som samtidig blev godkendt af Økonomiudvalget den 14. april 2020, også være gældende for skoler og dagtilbud mv. (se bilag). Hertil kommer en række yderligere krav og anbefalinger. Det betyder:

  • skoler, dagtilbud og institutioner vil blive anbefalet udelukkende at bringe fotos, hvor børnene ikke kan genkendes
  • hvis der bringes fotos, hvor børnene kan genkendes, skal der indhentes samtykke fra forældre hver gang et billede eller video med et barn benyttes. Samtykket skal journaliseres på en måde, så det til enhver tid kan fremsøges. Det skal være tydeligt hvilket samtykke, der gælder for hvert specifikt foto  og for hvert barn på fotos med flere børn. Det skal sikres, at der er mulighed for at samtykket kan trækkes tilbage
  • for hvert opslag skal det nøje overvejes, hvorvidt indholdet kan være til skade eller gene for den person, det omhandler, herunder om personen kan føle sig krænket over opslaget. Er dette tilfældet, bringes opslaget ikke
  • derudover skal der ske daglig monitorering af kommentarsporet på sociale medier. Personoplysninger, der ikke bør offentliggøres på sociale medier slettes med det samme. Chatfunktion og beskedindbakke skal være slået fra
  • på Facebook-sider indsættes de samme retningslinjer, som på Køge Kommunes officielle side og kulturinstitutionernes sider.

Forvaltningen vil udarbejde et uddybende sæt retningslinjer til skoler, dagtilbud  og institutioner, som vil blive suppleret med konkrete procedurer for samtykke, journalisering, tilbagetrækning mv.

Børne- og Uddannelsesforvaltningens kommunikationsstrategi vil ved førstkommende ajourføring blive konsekvensrettet, så det fremgår, at kommunikation med egne forældre/elever sker via Aula, mens ekstern kommunikation også kan ske via sociale medier.

Økonomi
Der er ingen økonomiske konsekvenser.
Beslutning
Anbefales overfor Økonomiudvalget.
Fraværende
Jeppe H. Lindberg (I)
Bilag

Til toppen


148.   Kommunens pligt til at føre tilsyn


Indstilling
Børne- og Uddannelsesforvaltningen indstiller, at Skoleudvalget tager orienteringen til efterretning.
Baggrund og vurdering
Borgmesteren har bedt om en generel orientering til de politiske udvalg om kommunens tilsynsforpligtelse.

Juridisk Afdeling har i den anledning udfærdiget en beskrivelse af kommunens pligt til at føre tilsyn, med dagtilbudsområdet som eksempel (se bilag). På skoleområdet er specialskolerne omfattet af tilsynspligten.

Kommunernes pligt til at føre tilsyn er fastsat ved forskellige love, for eksempel miljøbeskyttelsesloven, planloven, vandforsyningsloven og almenboligloven. Byrådet har en overordnet tilsynsforpligtelse med indholdet og måden, hvorpå opgaverne udføres samt at kommunalt fastsatte mål og rammer efterleves.

Kernen i tilsynsforpligtelsen er derfor, at Byrådet har det overordnede ansvar for og pligten til at holde sig informeret om indhold og fremgangsmåde i eksempelvis specialskolerne, samt til at forholde sig til denne information i forhold til opgaver, formål og gældende lov. Løsningen af tilsynsopgaven forudsætter også, at Byrådet er opsøgende over for eventuelle problemer, ved at der fastsættes procedurer og rutiner for tilsynsvirksomheden, f.eks. beslutninger om, hvilke områder der løbende skal vurderes, hvilke der skal vurderes periodisk og om principper for tilbagemeldinger til Byrådet.

I Køge Kommune er det Byrådet, der fastsætter mål og rammer for specialskolerne, og Skoleudvalget, der efter indstilling fra forvaltningen, fastsætter rammerne for selve tilsynet. Tilsynet er delegeret fra Byrådet til forvaltningen. På folkeskolerne er det skolelederen, der fører tilsynet.
Økonomi
Der er ingen økonomiske konsekvenser.
Beslutning
Taget til efterretning.
Fraværende
Jeppe H. Lindberg (I)
Bilag

Til toppen


149.   Godkendelse af ferieplan for skoleåret 2021/2022 og 2022/2023


Indstilling

Børne- og Uddannelsesforvaltningen indstiller overfor Skoleudvalget:

  1. at ferieplan for skoleåret 2021/2022 og 2022/2023 med skolebestyrelsernes ændringsforslag godkendes.

Børne- og Uddannelsesforvaltningen indstiller, at Skoleudvalget overfor Økonomiudvalget og Byrådet anbefaler:

     2. at første skoledag i skoleåret 2021/2022 bliver den 9. august 2021, samt at første skoledag i skoleåret 2022/2023 bliver den 8. august 2022.

Baggrund og vurdering
Forslag til ferieplan for de kommende to skoleår har været i høring i skolebestyrelserne. Der er kommet høringssvar fra Alkestrupskolen, Asgård Skole, Borup Skole, Ejby Skole, Ellemarkskolen, Kirstinedalsskolen, Hastrupskolen, Herfølge Skole, Holmebækskolen, Skovboskolen og Vemmedrupskolen.

Ud af de 11 skoler kan 3 godkende forslaget umiddelbart. Otte skoler forslår at første dag efter sommerferien i skoleåret 2021/2022 bliver mandag den 9. august 2021 og første skoledag efter sommerferien i skoleåret 2022/2023 bliver mandag den 8. august 2022.

Skolebestyrelserne anfører, at seks uger i forvejen er en lang sommerferie for mange børn, så den bør ikke forlænges. Samtidig giver det en bedre opstart på skoleåret med en hel skoleuge, så klasserne får tid til at komme rigtig i gang både fagligt og socialt.

Flertallet af skolebestyrelserne foreslår, at de ekstra feriedage placeres i forlængelse af juleferien. Bestyrelserne vurderer, at mange børn vil være glade for nogle rolige dage ovenpå jul og nytår.

Juleferien i skoleåret 2021/2022 kommer herefter til at ligge fra onsdag den 22. december 2021 – tirsdag den 4. januar 2022 (begge dage inkl.).

Juleferien i skoleåret 2022/2023 kommer herefter til at ligge fra torsdag den 22. december 2022 – tirsdag den 3. januar 2023 (begge dage inkl.).

Skolebestyrelsen på Kirstinedalsskolen bemærker, at de ønsker vinterferien i Køge rykket til uge syv i stedet for uge otte, idet mange ansatte bor i kommuner, hvor der er ferie i uge syv, hvilket betyder, at de ikke har ferie samtidig med deres børn. Derud over er der mange aktiviteter for børn i uge syv.

Forvaltningen kan anbefale skolebestyrelsernes forslag om at afkorte sommerferien og forlænge juleferien i begge skoleår.

Sagen sendes videre til Byrådet med henblik på beslutning om første skoledag efter sommerferien ifølge folkeskolelovens § 14a.
Økonomi
Ferieplanen har ingen økonomiske konsekvenser.
Beslutning
Ad. 1. Godkendt.
Ad. 2. Anbefales overfor Økonomiudvalget og Byrådet.
Fraværende
Jeppe H. Lindberg (I)
Bilag

Til toppen


150.   Rammeaftale 2021-2022 på det specialiserede social- og undervisningsområde


Indstilling
Børne- og Uddannelsesforvaltningen og Velfærdsforvaltningen anbefaler Børneudvalget, Skoleudvalget, Social- og Arbejdsmarkedsudvalget, Økonomiudvalget og Køge Byråd, at Rammeaftale 2021-2022 på det specialiserede social- og undervisningsområdet godkendes.
Baggrund og vurdering
De 17 kommunalbestyrelser i Region Sjælland og regionsrådet skal hvert andet år senest den 1. december indgå en rammeaftale på det specialiserede social- og undervisningsområde.

Rammeaftalens overordnede formål er at sikre, at der de nødvendige tilbud og indsatser til rådighed på det specialiserede social- undervisningsområde.

Rammeaftalen består af to dele – en udviklingsdel (behov for tilbud, faglig udvikling og fokusområder) og en styringsdel (kapacitets- og økonomistyringsdel).

Samlet er rammeaftale 2021-2022 et resultat af en proces med inddragelse af politikere, brugere, handicaprådsrepræsentanter, fagdirektører og chefer gennemført fra efteråret 2019 til sommeren 2020. Rammeaftalen for 2021-2022 godkendes i kommunerne i efteråret 2020.

I forbindelse med udarbejdelse af den nuværende rammeaftale 2018-2020 blev der gennemført en proces med inddragelse af både udvalgsmedlemmer fra kommuner og region, handicaprådsrepræsentanter og direktører. Resultatet af dette arbejde var en rammeaftale i forenklet form med et antal fokusområder for samarbejdet.  

I forslaget til rammeaftale 2021-2022 fortsættes i dette spor – både med en formmæssig enkel og overskuelig rammeaftale og med et begrænset antal fokusområder. Herudover er der i forslaget til rammeaftale sat øget fokus på mål og resultater af samarbejdet. Fokusområderne i forslaget til rammeaftale er således udbygget med opstillede mål og ønskede resultater af arbejdet. Ændringerne skal fokusere arbejdet og medvirke til at muliggøre politisk opfølgning.

Fokusområder med mål:
Med afsæt i input fra afholdte mødeaktiviteter og høringsprocessen i udvalg og handicapråd samt dialogmøde den 14. august 2020 er der foreslået følgende fokusområder for 2021 og 2022 i hhv. rammeaftalens udviklingsdel og styringsdel.

Udviklingsdel:
1. Styrket mellemkommunalt samarbejde
Mål: For at udvikle og sikre kvaliteten af vores tilbud skal vi styrke samarbejdet mellem kommunerne og regionen om de temaer, der er relevante og nødvendige for at kunne sikre de rette tilbud med de rette kompetencer til borgere med behov for støtte.

2. En sammenhængende indsats for borgere med psykiske vanskeligheder
Mål: Vi skal skabe bedre vilkår for at sammenhængende forløb og indsatser for borgere med væsentlige psykiske vanskeligheder styrkes.

3. Styrket samarbejde med borgere og deres pårørende
Mål: Vi ønsker at styrke inddragelsen og samskabelsen med brugerne og deres pårørende, for at vi sammen kan udvikle og retningssætte på det specialiserede social- og specialundervisningsområde.

4. Praksisnær metodeudvikling og videndeling om effekt
Mål: Vi skal styrke den praksisnære metodeudvikling og videndeling for at skabe bedre kvalitet i indsatsen for brugerne, sammen med brugerne og deres pårørende og samtidig sikre en bedre anvendelse af de tilgængelige ressourcer.

Styringsdel:
5. Afdækning af kapacitet og behov for tilbud
Mål: Vi ønsker en afdækning af den aktuelle kapacitet samt en prognose for sociale tilbud på kort og lang sigt som grundlag for en strategisk drøftelse af, hvordan KKR Sjælland bedst lever op til sin forsyningsforpligtigelse og sit samarbejde.

6. Bedre styringsdata og ledelsesinformation
Mål: Vi ønsker at øge gennemsigtigheden på det specialiserede social- og specialundervisningsområde gennem udvikling af bedre data om økonomi, aktiviteter og effekten af vores indsatser. Som grundlag for kvalitetsudvikling, styring og bedre køb og salg af pladser.

Fokusområderne er uddybet i selve rammeaftalen for 2021-2022.

De foreslåede fokusområder afspejler også kommunernes tilbagemelding om opmærksomhedspunkter og behov for tilbud, der således indtænkes i arbejdet med den kommende rammeaftale.

Behov for tilbud:
Der skal i udviklingsdelen indgå et samlet skøn for behov for regulering i antallet af tilbud samt områder, der skal arbejdes med i det pågældende år. 

Det generelle billede i kommunerne er, at der på de fleste områder opleves sammenhæng mellem udbud og efterspørgsel og mellem behov og tilbud/ydelser. Der er dog områder og målgrupper, som kommunerne gør opmærksom på og herunder særligt ift. børn/unge med psykiske vanskeligheder samt børn/unge med misbrug. Ift. voksne er det særligt ift. hjemløshed og svære sociale problemer (herunder dobbeltdiagnoser).

Styringsdel:
Styringsdelen lægger rammerne for kapacitets- og prisudviklingen samt takster og principper for omkostningsberegning og betalingsmodeller. Som udgangspunkt er tilbud inden for de relevante lovparagraffer, der anvendes af flere kommuner omfattet af styringsaftalen. Det samme gælder regionale tilbud. 

Takstanbefaling 2021-2022:
I rammeaftale 2018-2020 er det besluttet ikke at bruge ”takstinstrumentet” i form af henstilling over for kommunerne om en given procent takstreduktion, men i stedet opfordre alle kommuner til at sikre et målrettet arbejde for konstant driftsoptimering med den hensigt at reducere taksterne på de takstbelagte institutioner og stram udgiftsstyring generelt, herunder ved køb hos private. For at understøtte dette har man bl.a. haft årlige analyser fra VIVE af udgiftsudvikling og samarbejde om styring m.v.

En tilsvarende takstanbefaling for 2021-2022 er indarbejdet i fokusområde 6 i forslag til rammeaftale. 

I grundlaget for udarbejdelsen af rammeaftalen indgår en status ift. børnehus, socialtilsyn, lands- og landsdelsdækkende tilbud og sikrede institutioner samt Grønland og Færøerne, da disse områder jf. rammeaftalebekendtgørelsen skal drøftes og koordineres mellem kommuner og regioner.

Socialstyrelsen kan udmelde målgrupper, hvorpå kommunerne skal afrapportere via rammeaftalesamarbejdet i forbindelse med indgåelse af rammeaftalen. Socialstyrelsens 3 centrale udmeldinger er: udsatte gravide med skadeligt rusmiddelforbrug, udviklingshæmmede med dom og borgere med svære spiseforstyrrelser. Afrapporteringer på disse indgår som bilag til rammeaftalen.

Rammeaftalen for 2021-2022 består af et kort hoveddokument, som er vedhæftet. Herudover indgår i rammeaftalen en oversigt over de bilag, som indgår som grundlag for udarbejdelsen af rammeaftalen, herunder takstaftalen. 

KKR Sjælland har drøftet sagen 7. september 2020 og KKR Sjælland anbefaler kommunalbestyrelserne og regionsrådet i Region Sjælland at tiltræde rammeaftalen senest 1. december 2020.

Skoleudvalget drøftede oplæg til Rammeaftale 2021-2022 på mødet den 1. april 2020, hvor Handicaprådets bemærkninger var vedhæftet som bilag. Handicaprådet er blevet spurgt til evt. bemærkninger til den endelige Rammeaftale. Rådet har ikke yderligere bemærkninger. Handicaprådets tidligere bemærkninger er til orientering vedlagt som bilag.
Økonomi
Der henvises til takstafsnittene ovenfor.
Beslutning
Anbefales overfor Økonomiudvalget og Byrådet.
Fraværende
Jeppe H. Lindberg (I)
Bilag

Til toppen


151.   Meddelelser og spørgsmål - åben


Beslutning

Direktøren orienterede om:

  • henvendelse fra skolesekretærerne, der sendes videre til Økonomiudvalget
  • Kirstinedalsskolens elever og personale, der er hjemsendt
  • Corona-situationen, herunder at indgangen i Børne- og Uddannelsesforvaltningen er hos Sundhedstjenesten
  • Børn og Unge Topmøde planlægges til den 28. januar 2021
  • Artikel fra Politiken, hvor Køge Kommune ligger i top 10 over kommuner, hvor flest elever består folkeskolens afgangsprøve i dansk og matematik
  • Administrationen af Erhvervsklasserne lægges på Asgård Skole.

Formanden orienterede om kommende sag omhandlende PPR.

Fraværende
Jeppe H. Lindberg (I)

Til toppen


152.   Meddelelser og spørgsmål - lukket (Lukket punkt)


Fraværende
Jeppe H. Lindberg (I)

Til toppen


153.   Underskriftsblad - SKU (Lukket punkt)


Fraværende
Jeppe H. Lindberg (I)

Til toppen

Opdateret af Køge Kommune 23.04.21