Referat af møde i Skoleudvalget

Den 04.03.2020 kl. 18:00 i Byrådsstue Iver Huitfelt


Indholdsfortegnelse


Lukkede Punkter


Deltagere:

Anders Ladegaard Bork, (O)
Helle Poulsen, (V)
Jacqueline Sporon-Fiedler, (F)
Jeppe H. Lindberg, (I)
Mads Andersen, (C)
Pernille Sylvest, (A)
Selim Balikci, (A)


28.   Godkendelse af dagsorden


Beslutning
Godkendt.

Til toppen


29.   Overførsel af merforbrug og mindreforbrug mellem regnskabsår 2019 og 2020 for drift og finansiering - Skoleudvalget


Indstilling

Direktionen indstiller til Skoleudvalget, at overførselssagen for Skoleudvalget vedrørende regnskab 2019 drøftes, og at det overfor Økonomiudvalget og Byrådet anbefales,  

  1. at der på driftsområdet inden for service overføres mindre udgifter på netto 4,7 mio. kr. (overførslen opfylder reglerne for automatisk overførselsadgang)
  2. at der på driftsområdet inden for service overføres mindre udgifter på netto 0,6 mio. kr. jf. direktionens anbefaling (overførslen falder ind under reglerne om overførsler, som skal ansøges og begrundes)
  3. at der træffes beslutning om, hvorvidt der på driftsområdet inden for service overføres mindre udgifter på netto 0,15 mio. kr. (overførslen falder ind under reglerne om overførsler, som skal ansøges og begrundes).
Baggrund og vurdering
Forvaltningen udarbejder hvert år i marts en overførselssag til alle fagudvalg, Økonomiudvalget og Byrådet. Sagen er en opsamling på merforbrug og mindreforbrug fra sidste års regnskab, hvor det i et vist omfang er muligt at overføre til næste regnskabsår. Overførslerne skal hvert år godkendes af Byrådet, og de samlede overførsler bliver behandlet af Økonomiudvalget og Byrådet i marts.

Køge Kommunes opdeling af budget og regler for overførsler er beskrevet i kommunens principper for økonomistyring. I vedlagte bilag 1 er givet et resumé af disse.

Af bilag 2 fremgår et samlet overblik over Skoleudvalgets overførsler.

Overførsler på service
Af et samlet mindreforbrug på driftsområdet service på 10,9 mio. kr. indstiller Direktionen overførsler fra 2019 til 2020 for 5,5 mio. kr. Se nærmere i bilag 2.
Økonomi
Byrådet har afsat en pulje på 20 mio. kr. i budget 2020. Formålet med puljen er at sikre, at kommunen ikke overskrider serviceloftet, når overførslerne svinger fra år til år. Målet er at have overførsler for maksimalt 40 mio. kr., og at tallet ikke svinger mere end 20 mio. kr. fra år til år.
Beslutning
Anbefales overfor Økonomiudvalget og Byrådet.
Bilag

Til toppen


30.   Opfølgning på beslutningen vedrørende budget 2020 på Skoleudvalgets område


Indstilling
Børne- og Uddannelsesforvaltningen indstiller, at Skoleudvalget tager orienteringen om implementering af beslutningen vedrørende budget 2020 til efterretning.
Baggrund og vurdering

Beslutningen vedr. budget 2020 indeholdt følgende elementer på Skoleudvalgets område:

Uddannede lærervikarer (budgetaftalens pkt. J)
Med henblik på at understøtte, at vikartimer i skolerne så vidt muligt varetages af uddannet personale, blev der i budget 2020 afsat 1,2 mio. kr. til formålet. Beløbet er udmøntet til skolerne ved midlertidigt at hæve tildelingen af vikartimer fra 1,5 til 1,8 timer/elev.

Skolerne kan fx anvende den styrkede tildeling til ved planlægningen af skoleåret forlods at tildele blokke af vikartimer til lærere, som eleverne i forvejen kender, så flere vikartimer dækkes af uddannet personale, der i forvejen kender klasserne.

Lejrskoler (budgetaftalens pkt. K)
Lejrskolerne blev varigt sparet væk som led i budgetbeslutningen. Men det blev samtidig besluttet at give en engangsbevilling på 2,5 mio. kr. for at sikre, at der i endnu et år i begrænset omfang kunne gennemføres lejrskoler.

Den varige beslutning om bortfald af lejrskoler gælder fra og med skoleåret 2020/21. I skoleåret 2019/20 er budgettet til lejrskoler ikke berørt. De 2,5 mio. kr., der tilføres området i 2020, vil derfor gå til at sikre, at der i skoleåret 2020/21 kan gennemføres lejrskoler i et begrænset omfang på ca. 3 dage. Fra og med skoleåret 2021/22 vil lejrskolerne være bortfaldet fuldt ud.

Strategisk analyse af klubstruktur
Som led i den endelige budgetbeslutning blev det besluttet at afsætte 100.000 kr. til en analyse af klubstrukturen. I Skoleudvalgets regi omfatter klubtilbuddet ungdomsklubber og juniorklubber.

Tildelingen til klubberne følger ikke en objektiv opgørelse af fx elevtal eller demografiske størrelser i øvrigt. Den er i stedet baseret på en konkret vurdering af behov. Særlig for ungdomsklubtilbuddet gælder, at den aktuelle tildeling af resurser på tværs af skolerne hviler på historik og lokale vurderinger af behov i forhold til et områdes børn og unge, der i en del tilfælde rækker år tilbage.

Den ekstra budgettilførsel i 2020 vil derfor blive anvendt til at frigøre de nødvendige resurser i Skoleafdelingen for. at gennemføre en samlet, grundig analyse af området. Resultatet af analysen - herunder eventuelle forslag til ændringer, der vil kunne styrke klubtilbuddene - vil blive forelagt Skoleudvalget senere på året.

Økonomi
Der er ingen økonomiske konsekvenser for Køge Kommune i forbindelse med orienteringen.
Beslutning
Taget til efterretning.

Til toppen


31.   Status på implementering af budgetanalyse vedrørende organisering af skole-/dagbehandling


Indstilling
Børne- og Uddannelsesforvaltningen indstiller, at Skoleudvalget tager orientering om status på implementering af budgetanalysen om skole-/dagbehandling til efterretning.
Baggrund og vurdering
Omdannelse af Holmehus til selvstændig specialskole og udvidelse af elevtallet
Specialskoleafdelingen Holmehus omdannes pr. 1. august 2020 til en selvstændig specialskole for elever med socio-emotionelle vanskeligheder. Samtidig udvides skolens elevtal fra de nuværende ca. 25 til ca. 35 pr. 1. august 2020 og op til 50 pr. 1. august 2021.

Udvidelse af elevtallet på Holmehus forudsætter, at skolen fremover kan råde over et afsnit af Holmebækskolen. I samarbejde med Holmebækskolens ledelse og Teknik- og Miljøforvaltningen er der identificeret et afsnit af Holmebækskolens indskolingsfløj, der pr. 1. august kan tillægges Holmehus. Afsnittet afgrænses fysisk fra de almindelige skoleaktiviteter i fløjen.

Frem mod 1. august 2021 fastlægges en plan for at overdrage hele eller dele af den resterende del af indskolingsfløjen til brug for Holmehus. Holmebækskolens klassetal vil på det tidspunkt have et omfang, der kan huses i skolens resterende to undervisningsfløje.

Teknik- og Miljøforvaltningen vurderer, at den bygningsmæssige afgrænsning mellem aktiviteterne i indskolingsfløjen kan ske uden større omkostninger. Det afsatte budget til ombygning - i første omgang 1 mio. kr. - vil derfor primært kunne gå til at indrette Holmehus' del af fløjen, så den i højere grad understøtter specialskoleaktiviteter.

Den nærmere plan for indretningen af Holmehus' arealer afventer ansættelse af en ny skoleleder på Holmehus. Første runde ansættelsessamtaler til denne stilling er afholdt i uge 7, og den ny leder forudses at kunne tiltræde 1. april 2020.

Fremtidigt elevtal på Ellebækskolen ift. de fysiske rammer
Ellebækskolens elevtal er aktuelt højere end forudset, og det skaber pladsmæssige udfordringer på skolen. Forvaltningen vil i samarbejde med skolens ledelse i løbet af foråret 2020 få fastlagt skolens fremtidige elevkapacitet, så den med udgangspunkt i elevernes behov er bedre afpasset til de fysiske rammer.
Økonomi
Der er ingen økonomiske konsekvenser for Køge Kommune i forbindelse med orienteringen.
Beslutning
Et flertal i Skoleudvalget tager sagen til efterretning.

Til toppen


32.   Budgetanalyser 2021-2024


Indstilling
Børne- og Uddannelsesforvaltningen indstiller, at Skoleudvalget beslutter hvilke analysetemaer, forvaltningen skal arbejde med frem mod budget 2021-24.
Baggrund og vurdering

I forbindelse med budgetlægningen for budget 2020-23 er det besluttet at erstatte de traditionelle sparekataloger med indførelsen af en råderumsmodel. Råderumsmodellen er indført for at være på forkant og arbejde mere indgående med effektiviseringer og besparelser. Råderumsmodellen er nødvendig for at få anlægsniveauet op på det niveau, der er krævet for en kommune af Køges størrelse og samtidig sikre at der skabes råderum til de nødvendige politiske omprioriteringer.

Råderummet fra 2021 på 35 mio. kr. er indarbejdet i budgettet i forbindelse med vedtagelsen af budget 2020-23. Det årlige råderum er fordelt med 20 mio. kr. til faglige forslag, 10 mio. kr. til løbende forbedringer og 5 mio. kr. til tværgående forslag. Der er hvert år behov for nyt råderum, og det samlede behov, som indarbejdes i budgettet, er således 35 mio. kr. i 2021, 70 mio. kr. i 2022, og 105 mio. kr. i 2023. Det svarer til, at der indarbejdes besparelsesblokke svarende til henholdsvis 1,3%, 2,5% og 3,8% af servicedriftsudgifterne i henholdsvis 2021, 2022 og 2023.

De faglige spareforslag er fordelt forholdsmæssigt efter servicedrift på udvalg, og er dermed indarbejdet i budgettet som besparelsesblokke på hvert enkelt udvalg. De tværgående spareforslag indarbejdes som besparelsesblokke under Økonomiudvalget til senere udmøntning via konkrete projekter. På Skoleudvalget udgør besparelsesblokken ca. 4,7 mio. kr. i 2021, 9,3 mio. kr. i 2022 og 13,9 mio. kr. i 2023. 

Temaer til de faglige og tværgående analyser behandles i fagudvalgene i denne møderække og selve analyserne gennemføres i perioden marts-juni måned. Der gives en mundtlig status til fagudvalgene i juni måned og i august måned beslutter de enkelte fagudvalg, hvilke spareforslag, der skal sendes i høring. Og så besluttes det i forbindelse med forhandlingerne om budgettet hvilke besparelser, der skal gennemføres. Analyserne vedlægges som bilag til 1. behandlingsmaterialet.

På Skoleudvalgets område fremlægger forvaltningen følgende forslag til analysetemaer:

  1. Klubstrukturen, samling af tilbud
  2. UUV, administrativ tilpasning til den mindre aktivitet
  3. Befordring til specialklasser
  4. Yderligere lukkedage/sampasning i SFOerne   

De enkelte temaer er uddybet i vedlagte bilag.

Udvalget vil også have mulighed for at medtage tidligere udarbejdede analyser, der ikke blev anvendt i forbindelse med beslutningen om budget 2020-23.

Økonomi
Der er ingen økonomiske konsekvenser for Køge Kommune i forbindelse med temadrøftelsen.
Beslutning
Skoleudvalget godkendte, at forvaltningen arbejder videre med følgende analysetemaer:

Klubstrukturen, samling af tilbud
UUV, administrativ tilpasning til den mindre aktivitet
Befordring til specialklasser
Yderligere lukkedage / sampasning i SFOerne.
Bilag

Til toppen


33.   Ny økonomisk tildelingsmodel til skolerne


Indstilling
Børne- og Uddannelsesforvaltningen indstiller, at Skoleudvalget træffer beslutning om ny økonomisk tildelingsmodel for skolerne gældende fra og med budget 2021.
Baggrund og vurdering

På baggrund af Skoleudvalgets beslutning på mødet den 6. november 2019 har udkastet til ny tildelingsmodel samt de fire supplerende scenarier været i høring blandt skolebestyrelser, LMUer, FMU og de berørte faglige organisationer.

På udvalgets møde den 8. januar 2020 blev det besluttet at supplere høringen med et dialogmøde med henblik på uddybende præsentation og drøftelse af modellen. Dialogmødet fandt sted den 4. februar 2020, og det blev ved den lejlighed meldt ud, at der ville være mulighed for at indsende supplerende bemærkninger til høringssvarene frem mod udvalgets møde i marts måned. Der vedlægges et høringssvar nr. 2 fra Sct. Nicolai Skoles bestyrelse.

Forvaltningen anbefaler som udgangspunkt, at den ny tildelingsmodel tager udgangspunkt i det tidligere fremlagte scenarie 3, der bygger på det princip, at budgettildelingen så vidt muligt afspejler de udgifter, skolerne reelt vil have, og at ledelsestildelingen indgår i den budgetramme, skolen selv kan disponere over. Anbefalingen tager udgangspunkt i, at modellen:

  • styrker skolebestyrelsernes og -ledelsernes lokale økonomiske råderum,
  • i højere grad end den aktuelle budgettildeling stemmer overens med de udgifter, skolerne alt andet lige vil have til gennemførelse af de lovbundne og kommunalt fastsatte aktiviteter,
  • gør tildelingen til ledelse (afdelingsledere) direkte afhængig af elevtallet,
  • sikrer en høj grad af forenkling ved beregning og udmøntning af skolernes budgetter.

Alternativt scenarie 2,5
Forvaltningen har desuden udarbejdet en alternativ variant af scenarie 3, hvor tildelingen af afdelingsledere fortsat gøres direkte afhængig af elevtallet, men fastholdes i en særskilt ledelsestildeling sammen med budgettet til skolelederen. Scenariet har fået betegnelsen "2,5 Lineær ledelsestildeling" og er vedlagt som bilag.

Scenarie 2,5 afhjælper på samme måde som scenarie 3 det problem (i den nuværende tildeling), at ganske få flere eller færre elever udløser eller inddrager et kvart lederårsværk. Men scenariet kan anvendes, såfremt der er ønske om at fastholde, at ledelsestildelingen ikke indgår i den budgetramme, skolen selv kan disponere over.

For nærmere uddybning af scenarierne 1, 2, 3 og 4 henvises til det tidligere præsenterede materiale (dagsordenen til udvalgets møde 8. januar 2020).

Vejledelende fagpersonalenormering
Bl.a. med henvisning til ønsker, som er fremsat i høringssvarene, har forvaltningen suppleret eksemplet på budgetopstilling for en skole/SFO med en vejledende fagpersonalenormering. Opgørelsen tager udgangspunkt i, hvor stor en del af den nuværende budgettildeling, der udgøres af fagpersonaleresurser. Det gælder imidlertid også for den nuværende budgettildeling, at opgørelsen af fagpersonaleårsværk er vejledende. Dels anvendes der gennemsnitslønninger til beregningen, dels tager opgørelsen ikke højde for, om skolen fx overfører et mer- eller mindreforbrug fra tidligere år, der påvirker hvor mange årsværk, der reelt kan disponeres med.

Budgetkonsekvens mellem årene og eventuel indfasning
Forvaltningen har tidligere lavet en beregning af den nye budgetmodels effekt i forhold til den nuværende tildeling, som den ville se ud i 2026.  Denne viste, at konsekvensen for de enkelte skoler er forskellig, afhængig af, hvilket år man kigger på.

Forvaltningen har lavet endnu en opgørelse beregnet ud fra det kommende budgetår 2021, der i givet fald vil være det første år, den nye model kommer i anvendelse. Billedet er uændret, at konsekvensen for de enkelte skoler afhænger af, hvilket år man kigger på. Det er således ikke relevant at tænke i en form for indfasning, da forskellen til den nuværende budgettildeling år for år kan gå hhv. i plus eller minus. Begge oversigter vedlægges som bilag.

Økonomi
Den nye tildelingsmodel udarbejdes inden for den samme ramme, der i dag udgør skolernes budget.
Beslutning

Skoleudvalget besluttede model 2,5 som ny økonomisk tildelingsmodel.

Forvaltningen udarbejder til kommende møde en beregning af effekten i alle årene 2021-2026, som grundlag for vurdering af, om en indfasning er relevant.

Udvalget genbesøger og færdiggør på samme møde forståelsespapiret, ”Forvaltningens forventninger til serviceniveau og samarbejde”. 

Bilag

Til toppen


34.   Ny model for demografifremskrivning af Skoleudvalgets budgetramme


Indstilling
Børne- og Uddannelsesforvaltningen indstiller, at Skoleudvalget tager orientering om ny model for demografifremskrivning af Skoleudvalgets budgetramme til efterretning.
Baggrund og vurdering

Skoleudvalget har haft dispensation til at køre videre med den hidtidige model for demografifremskrivning. Der er nu er udviklet en ny model i henhold til følgende pejlemærker:

  • Enklere at forklare,
  • Tæt relation til befolkningsprognosen,
  • Færre områder med individuelle fremskrivninger og fokus på sammenhængende udgifter.

Modellen vil blive indarbejdet i det kommende fremskrivningsnotat, som indgår i budgetvejledningen til budget 2021-2024.

Opdeling i almen- og specialområde

Børne- og Uddannelsesforvaltningen har, i dialog med Kultur- og Økonomiforvaltningen, vurderet, at det fremadrettet kan være hensigtsmæssigt at opdele Skoleudvalget i 2 aktivitetsområder (frem for det nuværende ene aktivitetsområde).

  • En almen del; der vil udgøre ca. 85 pct. af Skoleudvalgets samlede ramme. Denne del, kan fremadrettet demografifremskrives mere enkelt og i tæt relation til befolkningsprognosen. Ved ændringer i antal børn i målgruppen (6-16 år i befolkningsprognosen) justeres udvalgets budgetramme med 65.058 kr. pr. barn.
  • En specialdel; der vil udgøre ca. 15 pct. af udvalgets ramme. Denne del vil bestå af den mest indgribende del af specialundervisning, fritid og kørsel. Dermed vil specialdelen på Skoleudvalget være sammenlignelig med socialområdet (SAU) og Foranstaltninger for børn og unge (BU). Individuelle fremskrivninger fastholdes på dette område med pris x mængde.
Økonomi
Ved genberegning af budget 2020 - 2023 med den nye fremskrivningsmodel som en totalberegning, har det vist sig at budgetrammen for skoleudvalget i budgetperioden vil variere med op til -0,47% af budgetsummen i forhold til den tidligere fremskrivningsmodel.
Beslutning
Taget til efterretning.

Til toppen


35.   Justering af folkeskolereformen - økonomiske konsekvenser


Indstilling

Børne- og Uddannelsesforvaltningen indstiller, at Børneudvalget

  1. godkender fordeling af midler til kvalitetsløft af den understøttende undervisning
  2. godkender udmelding om forventet prioritering af midlerne på skolerne
  3. godkender målene for kvalitetsløftet.
Baggrund og vurdering

I foråret 2019 vedtog Folketinget en række justeringer af folkeskolereformen - herunder en afkortelse af skoledagen for indskolingsklasserne og en styrkelse af den understøttende undervisning. Og i Aftale om kommunernes økonomi for 2020 er Regeringen og KL efterfølgende blevet enige om, at de i fællesskab vil følge og fremme implementeringen af aftalen om justering af folkeskolereformen.

Af aftalen om justering af folkeskolereformen fremgår, at det er aftalepartiernes intention, at skolerne "skal have mulighed for lave et kvalitetsløft af den understøttende undervisning gennem tilførsel af flere personaleressourcer – det kan både være lærere og pædagoger."

Aftalepartierne forventer desuden, at midlerne prioriteres til:

  • Færre elever pr. underviser, to-voksenundervisning, holddannelse, undervisning tilpasset elevernes forskellige faglige udvikling mv.
  • At øge tiden til planlægning af og opfølgning på den understøttende undervisning.

Af aftalen om kommunernes økonomi for 2020 fremgår, at "kommunerne styrker kvaliteten i den understøttende undervisning, så alle elever oplever en varieret skoledag med differentierede undervisningsformer, åben skole, bevægelse og lektiehjælp. Regeringen og KL vil følge op på, om de afsatte midler via kvalitetsløftet af den understøttende undervisning kommer eleverne til gavn."

Ved indførelsen af en kortere skoledag og en øget åbningstid i SFO'erne i Køge Kommune opstår der samlet set et rådighedsbeløb på ca. 3,3 mio. kr./år. Beløbet fremkommer dels i kraft af den kortere skoledag dels ved en ekstra tilførsel af statslige midler på ca. 2 mio. kr.

Den kortere skoledag for indskolingen blev gennemført fra 1. august 2019. Men det blev besluttet, at der ikke skulle reduceres i skolernes økonomi, selvom skoledagen blev kortere. Beslutningen var med henblik på at give tid til at vurdere, hvordan kvalitetsløftet skal udmøntes.

Forvaltningen anbefaler, at rådighedsbeløbet i foråret 2020 udmøntes mellem skolerne på en måde, der sikrer opretholdelse af det aktivitetsniveau, der er påbegyndt ved skoleårets start. Beslutning om en eventuel skævvridning eller særlig prioriteret indsats bør først få virkning fra og med skoleåret 2020/21.

I forhold til den fremtidige prioritering anbefaler forvaltningen, at rådighedsbeløbet udmøntes ved en generelt styrket fagpersonaletildeling til den understøttende undervisning. Det anbefales desuden, at den øgede tildeling gives med en forventning om, at skolerne prioriterer midlerne jf. aftalepartiernes forventning (se ovenfor).

Målsætningen for den øgede tildeling kan overordnet være, at alle skoler i højere grad opfylder folkeskolereformens mål:

  • At folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan, samt at andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år.
  • At folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater samt at andelen af elever med dårlige resultater i læsning og matematik skal reduceres år for år.

Der vil i kommende kvalitetsrapporter blive fulgt op på den lokale implementering af en styrket understøttende undervisning på skolerne.

Økonomi
Finansiering af en styrkelse af den understøttende undervisning sker fuldt ud i kraft af dels den afkortede skoledag dels ekstra midler fra staten.
Beslutning
Ad. 1., 2. og 3. godkendt.

Til toppen


36.   Status på kommunal ungeindsats (KUI) - Skoleudvalget


Indstilling
Børne- og Uddannelsesforvaltningen indstiller, at Skoleudvalget tager status på kommunal ungeindsats (KUI) til efterretning.
Baggrund og vurdering
Den politiske følgegruppe har holdt møde den 3. februar 2020.

Referat er vedlagt.
Økonomi
Der er ingen økonomiske konsekvenser for Køge Kommune.
Beslutning
Taget til efterretning.
Bilag

Til toppen


37.   Gode skoler - Køges fremtid


Indstilling
Børne- og Uddannelsesforvaltningen indstiller, at Skoleudvalget beslutter indholdet i vision og præsentation af skolevæsen og skoler og sender visionen i høring blandt skolebestyrelserne og de faglige organisationer med frist den 20. april 2020.
Baggrund og vurdering
På skoleudvalgsmødet den 5. februar 2020 drøftede Skoleudvalget visions- og præsentationspapiret 'Gode skoler - Køges fremtid', som forud var blevet drøftet på dialogmødet mellem Skoleudvalg og skolebestyrelser den 21. januar 2020. Papiret og fotos af indkomne kommentarer var vedhæftet som bilag til det forrige møde.

Forvaltningen har nu bearbejdet teksten i hæftet i forhold til de mange gode og konstruktive input, der var resultatet af dialogmødet. Den nye udgave af papiret er vedhæftet som bilag. Generelt er papiret blevet omskrevet i et enklere sprog med færre fagudtryk og der er tilføjet forklarende faktabokse med nogle af de grundlæggende begreber og udtryk. Der har været forslag om at supplere med en stærkt forkortet udgave - en såkaldt pixi-udgave - og at teksten blev lagt på nettet, understøttet af video-præsentationer. Disse to forslag vil der blive arbejdet videre med, når dette første arbejde med denne udgave er færdigt.

Skolerne har også haft en periode, hvor de har kunnet gennemskrive deres side i hæftet, hvis de har haft behov for det. Det har nogle af skolerne benyttet sig af, og de nye udgaver indgår i den vedhæftede udgave.  

Det bør understreges, at det er det tekstmæssige indhold, der fremlægges. Udover tanken om at indsætte faktabokse, er der ikke taget skridt til layoutmæssige beslutninger, før teksten er på plads.

Forvaltningen foreslår, at visionen sendes i høring frem til 20. april 2020, så skolebestyrelser m.fl. får rimelig tid til at udarbejde høringssvar. Det betyder imidlertid, at tidsplanen rykkes, så Skoleudvalget på maj-mødet for forelagt en ny udgave af hæftet, hvor høringssvar har indgået i justeringen af teksten. Jf. tidligere tidsplan var behandlingen fastlagt til april-mødet.

Økonomi
Der er ingen økonomiske konsekvenser.
Beslutning
Skoleudvalget godkendte indholdet i vision og præsentation, der sendes i høring.
Bilag

Til toppen


38.   Proces for kommuneaftale for lærere og pædagoger på skoleområdet


Indstilling
Børne- og Uddannelsesforvaltningen indstiller, at Skoleudvalget drøfter status på proces for kommuneaftale for lærere og pædagoger på skoleområdet.
Baggrund og vurdering
Direktør Henrik Laybourn orienterer på mødet om status på arbejdet med kommunal aftale for lærere og pædagoger. Der vil blive orienteret om de temaer, der er i spil og om fremdrift i forhandlingerne.
Økonomi
Der er ingen økonomiske konsekvenser, da udgangspunktet for forhandlingerne er en økonomi-neutral løsning.
Beslutning
Drøftet.

Til toppen


39.   Strategi for aktiv tilstedeværelse - håndtering af fravær


Indstilling
Børne- og Uddannelsesforvaltningen indstiller, at Skoleudvalget drøfter strategien, "Aktiv tilstedeværelse - håndtering af fravær", og sender den i høring i skolebestyrelserne og i skolernes LMU´er frem til den 20. april 2020.
Baggrund og vurdering

Eleverne skal være tilstede i skolen, for at skolen kan lære dem noget. Dette banale udsagn betyder, at eleverne rent faktisk skal være i skole, for at få del i den undervisning og læring skolerne tilbyder. Elevfravær i folkeskoler har været i fokus de seneste år. Det samlede, gennemsnitlige elevfravær i Køge Kommune ligger en smule over landsgennemsnittet, og det kan give meget mening at arbejde på at nedbringe det. Men det store fokus har ligget på en mindre gruppes stigende fravær. Der er tale om elever, der ikke kommer i skole gennem flere måneder.

Der er naturligvis regler på området. Fraværet skal indberettes til Familiecenter Køge, som i fællesskab med skolerne skal handle på disse sager. Ofte vil opfølgning på disse sager føre til nogle forholdsvis dyre, ekskluderende specialtilbud.

I 2019 er der desuden kommet en national lovgivning, der foreskriver, at familierne kan trækkes i børnefamilieydelse, hvis eleven har et ulovligt fravær på 15% inden for et kvartal (jf. orientering i pkt. 168 på Skoleudvalgsmødet den 4. december 2019). Dette drejer sig udelukkende om ulovligt fravær og ikke om bekymrende fravær i forbindelse med sygemeldinger. Dette er der etableret procedurer for, og det fungerer så at sige i sit eget spor.

Da langtidssygemeldinger og bekymrende fravær går ud over elevernes udbytte og i nogle tilfælde medfører behov for forholdsvis dyre behandlingstilbud, har Børne- og Uddannelsesforvaltningen i sommeren 2019 nedsat en tværfaglig arbejdsgruppe med deltagelse fra skoleledere, inklusionsvejledere, PPR, Familiecenteret, de forebyggende vejledere og Skoleafdelingen. Gruppen har sat fokus på at betragte fraværsområdet fra nye vinkler og har tilknyttet Ph.d. Helle Rabøl, som er en fremtrædende forsker på området. Gruppen har haft tre formål:

  • At formulere en kommunal strategi på området (vedhæftet som bilag)
  • At afholde en temadag for skoleledelser, ledere på familieområdet og PPR samt forebyggende rådgivere og andre nøglepersoner.
  • At iværksætte information, inddragelse og  implementering ift hele skolernes personale i foråret og i starten af kommende skoleår.

Den 12. november 2019 blev der afholdt temadag for skoleledere, inklusionsvejledere, sagsbehandlere og PPR med henblik på at præsentere dette nye tankesæt, gå i dialog med disse ressource-personer og høre deres erfaringer og respons. Input fra denne dag har indgået i arbejdet. Forvaltningen er fortsat ved at indsamle skolernes erfaringer til strategiens tredje afsnit, som bliver en værktøjskasse eller idébank for skolerne. Dette afsnit er ikke færdigt, men udvikles i tæt samarbejde med de fagpersoner, der har hverdagserfaringerne.

En af gruppens grundtanker er, at en attraktiv skole med en spændende, varierende skoledag og inddragende undervisning vil skabe skoleglæde for mange elever, der ligger i yderkanten af almenområdet. Her kan en satsning på dette have stor betydning for, om bekymrende skolefravær påbegyndes. Derfor har tiltaget også titlen "Aktiv tilstedeværelse" frem for f.eks. "fraværs-politik". Dette vil i det hele taget styrke kvaliteten i skolens kerneydelse, så alle vil have glæde af det.

Der skal også arbejdes med inddragelse af forældrenes styrker og attitude til skolen, lige som en systematisk registrering og tidlig reaktion vil bidrage til hurtig indgriben. Derfor er klarhed i procedurer, definitioner og samarbejdsmåder også en del af strategien. For elever, der er eller har været ude i bekymrende fravær, skal der etableres en proces for elevens genoptagelse af skolegang og genindtræden i skolens fællesskab. Mange skoler har allerede gode erfaringer med dette område. Disse erfaringer indgår i dele af afsnit i strategien, der indeholder eksempler på konkrete handlemuligheder.

Endelig vil der stadig være elever, der er behandlingskrævende og har behov for specialtilbud, og de skal naturligvis udredes og vurderes i Visitationsudvalget og tilbydes relevante tilbud, der kan afhjælpe deres situation. Tanken med denne strategi er blot, at det kun er de behandlingskrævende elever, der indstilles til disse tilbud. De elever, der kan hjælpes tilbage i skolens fællesskab ved en rettidig, målrettet og koordineret indsats, skal gennem denne strategi i højere grad hjælpes på mindre indgribende måder. Dette drejer sig på lang sigt om elevens livskvalitet og chance-lighed og om at anvende kommunens ressourcer dér, hvor de gør bedst gavn.

Strategien "Aktiv tilstedeværelse - håndtering af fravær" er udarbejdet og vedlagt som bilag.

Ud over forord, formål og visioner består politikken af tre hovedafsnit:

  • A: Overordnede målsætninger for aktiv tilstedeværelse i skolen i Køge Kommune
  • B: Skolefravær – definitioner, lovgrundlag og juridisk praksis
  • C: Værktøjskassen (under udarbejdelse)

En ny udgave af strategien med indarbejdelse af de indkomne høringssvar og med skolernes hverdagserfaringer i form at gode råd og erfaringer i afsnit C vil blive forelagt på Skoleudvalgets april-møde.

Økonomi
Det er forventningen, at en styrket indsats på området på længere sigt vil kunne spare et vist antal vidtgående specialtilbud, hvorved disse ressourcer kan anvendes til andre undervisningsformål.
Beslutning
Skoleudvalget drøftede strategien, der sendes i høring.
Bilag

Til toppen


40.   Kvalitetsrapport med høringssvar fra skolebestyrelser


Indstilling
Børne- og Uddannelsesforvaltningen indstiller, at Skoleudvalget anbefaler Økonomiudvalget og Byrådet, at Kvalitetsrapport for Køge Kommunes skoler 2020 godkendes.
Baggrund og vurdering

Skoleudvalget behandlede på mødet i januar 2020 udkast til kvalitetsrapport for skoleår 2018/19. Herefter er der foretaget enkelte sproglige justeringer, og kvalitetsrapporten har været i høring hos skolebestyrelserne i perioden 9/1 - 17/2 2020. Høringssvarene i deres fulde ordlyd fremgår af afsnittet 'Skolebestyrelsernes udtalelser' i kvalitetsrapporten.

Der er modtaget høringssvar fra 11 skoler. Høringssvarene er fra Alkestrupskolen. Asgård Skole, Borup Skole, Ejby Skole, Hastrupskolen, Herfølge Skole, Holmebækskolen, Højelse Skole, Skovboskolen, Søndre Skole og Vemmedrupskolen.  

Høringssvarene kan rubriceres i følgende kategorier:

  • Skolebestyrelsen har ingen indvendinger eller kommentarer til kvalitetsrapporten
  • Skolebestyrelsen forholder sig til egne resultater, og hvordan de vil følge op
  • Bemærkning til datapopulation:
    • Afgangsresultater: Populationen tager ikke højde for en skoles høje inklusionsprocent og at elever fra modtageklasse fortsætter i almenklasser.
    • Søgefrekvens til ungdomsuddannelser. Hvis en skole har en relativt høj andel af elever, der vælger efterskole og udlandsophold efter 9.klasse fremstår det i populationen som om en stor andel af skolens elever ikke er i gang med en ungdomsuddannelse.
    • Søgefrekvens til ungdomsuddannelser efter 15 måneder. En skolebestyrelse efterspørger en mere detaljeret beskrivelse af, hvad sker efter de 15 måneder.
    • Nationale test: Det fremstår ikke særligt tydeligt, hvorvidt data for de forskellige årgange er standpunkt eller progression.
    • Anbefaling til næste kvalitetsrapport: En kvalitetsrapport bør afdække progressionen for en årgang.
  • Anerkendelse for forvaltningens arbejde med den fælles kvalitetsrapport for det samlede skolevæsen.
  • Bemærkningen til skolevæsenets samlede resultat. En skolebestyrelse vurderer, at der er nedgang i resultaterne for skolevæsenet og Køge Kommune som helhed, og stiller spørgsmålstegn ved, om årsagen hertil skal søges i rammetildelingen til skolerne, herunder lærernes undervisningstal, besparelser på ledelse, eller en kompleks inklusionsopgave.
  • Anbefaling til fremtidig kvalitetsrapport

Endelig version af kvalitetsrapporten til godkendelse er vedhæftet som bilag.

Økonomi
Der er er ingen økonomiske konsekvenser.
Beslutning
Anbefales overfor Økonomiudvalget og Byrådet.
Bilag

Til toppen


41.   To ansøgninger om dispensation til frit skolevalg til 0. årgang på Borup Skole august 2020 (Lukket punkt)



Til toppen


42.   Ansøgning om dispensation til frit skolevalg til 0. årgang på Borup Skole august 2020 (Lukket punkt)



Til toppen


43.   Ansøgning om dispensation til frit skolevalg til 2. årgang på Borup Skole (Lukket punkt)



Til toppen


44.   Ansøgning om dispensation til frit skolevalg til 0. årgang på Hastrupskolen august 2020 (Lukket punkt)



Til toppen


45.   Ansøgning om dispensation til frit skolevalg til 0. årgang på Hastrupskolen august 2020 (Lukket punkt)



Til toppen


46.   Ansøgning om dispensation til frit skolevalg til 2. årgang på Sct. Nicolai Skole (Lukket punkt)



Til toppen


47.   Ansøgning om dispensation til frit skolevalg til 5. årgang på Sct. Nicolai Skole (Lukket punkt)



Til toppen


48.   Ansøgning om dispensation til frit skolevalg til 5. årgang på Sct. Nicolai Skole (Lukket punkt)



Til toppen


49.   Ansøgning om dispensation til frit skolevalg til 5. årgang på Sct. Nicolai Skole (Lukket punkt)



Til toppen


50.   Ansøgning om dispensation til frit skolevalg til 7. årgang på Sct. Nicolai Skole (Lukket punkt)



Til toppen


51.   Ansøgning om dispensation til frit skolevalg til 0. årgang på Søndre Skole eller Sct. Nicolai Skole august 2020. (Lukket punkt)



Til toppen


52.   Ansøgning om dispensation til frit skolevalg til 0. årgang på Søndre Skole august 2020 (Lukket punkt)



Til toppen


53.   Ansøgning om dispensation til frit skolevalg til 0. årgang på Søndre Skole august 2020 (Lukket punkt)



Til toppen


54.   To ansøgninger om dispensation til frit skolevalg til 0. årgang på Søndre Skole august 2020 (Lukket punkt)



Til toppen


55.   Sygefravær 4. kvartal 2019 - folkeskoler, herunder SFO'er samt UUV og CDI


Indstilling
Børne- og Uddannelsesforvaltningen indstiller, at Skoleudvalget tager orientering om OPUS-sygefraværsopgørelse for Børne- og Uddannelsesforvaltningen ved udgangen af 4. kvartal 2019 til efterretning.
Baggrund og vurdering

Hvert kvartal opgør Køge Kommune sygefraværet (inkl. arbejdsskader, nedsat tjeneste og §56) for alle månedslønnede medarbejdere (opgjort med 12 måneders historik). Det sker for at følge udviklingen og etablere et udgangspunkt for konkrete indsatser.

Overordnede resultater
Sygefraværet for Køge Kommune viser fortsat en stigende tendens det seneste år, dog stagnerende det seneste kvartal. Sygefraværet ved udgangen af 4. kvartal 2019 udgør 5,5% samlet for Køge Kommune, svarende til 14,5 dage i gennemsnit pr. fuldtidsmedarbejder. Set i forhold til året før ses en stigning på 0,4 %-point. Stigningen ses i 3 ud af 4 forvaltninger og skyldes især stigning i antallet af korttidsperioder det seneste kvartal, men også langtidsfraværet er steget i 2 forvaltninger. Stigningen er størst i Velfærdsforvaltningen.

Tendenser i forvaltningerne
Den samlede stigning over det seneste år dækker fortsat over store interne forskelle imellem de 4 forvaltninger:

  • I Børne- og Uddannelsesforvaltningen ses, efter en faldende tendens i løbet af 2019, nu en let stigende tendens, så fraværet ved udgangen af 2019 er lidt højere end udgangen af 2018.
  • I Kultur- og Økonomiforvaltningen ses, efter mindre stigninger over året, et mindre fald fra udgangen af 2018 til udgangen af 2019, der skyldes en faldende tendens det seneste kvartal.
  • I Teknik- og Miljøforvaltningen ses, efter stigninger i løbet af året, igen en faldende tendens, især sidst på året, dog på et niveau for udgangen af 2019, der ligger over 2018.
  • I Velfærdsforvaltningen ses en jævn stigende tendens over året, dog stagnerende det seneste kvartal.

Der ses internt i forvaltningerne følgende fald i sygefraværet i forhold til året før:

  • I Børne- og Uddannelsesforvaltningen ses fald i Familieafdelingen. De øvrige områder oplever mindre stigninger.
  • I Kultur- og Økonomiforvaltningen ses fald i alle afdelinger, undtagen Stab- og Kulturområdet, der oplever en mindre stigning.
  • I Teknik- og Miljøforvaltningen ses fald i alle afdelinger, undtagen Teknik- og Ejendomsafdelingen.
  • I Velfærdsforvaltningen ses ingen fald samlet på afdelingsniveau ved denne rapportering.

Langtids- og korttidsfravær

  • Antallet af perioder med langtidsfravær (over 91 dage) er steget fra 44 perioder i 2018 til 50 perioder i 2019 – stigningen dækker en større vækst i antallet i starten af året, som dog er bremset op det seneste kvartal.
  • Antallet af perioder med korttidsfravær (1-dags og 2-7 dage) er steget fra 2018 til 2019.
    • 1-dags fravær: Er steget næsten 10 %, fra 6.449 til 7.083 perioder.
    • 2-7 dages fravær: Har i første halvdel af 2019 vist en faldende tendens, men er samlet set steget fra 6.676 til 6.731 perioder, idet antallet er steget i seneste kvartal.
Økonomi
Der er ingen direkte økonomiske konsekvenser.
Beslutning
Taget til efterretning.
Bilag

Til toppen


56.   Meddelelser og spørgsmål - åben


Beslutning
Formanden orienterede om LEAPS-topmøde i Nyborg den 27. februar 2020.

Direktøren orienterede om central udmelding om nationale test.

Til toppen


57.   Meddelelser og spørgsmål - lukket (Lukket punkt)



Til toppen

Opdateret af Køge Kommune 05.03.20