Referat af møde i Skoleudvalget

Den 02.10.2019 kl. 18:00 i Byrådsstue Iver Huitfelt


Indholdsfortegnelse


Lukkede Punkter


Deltagere:

Anders Ladegaard Bork, (O)
Helle Poulsen, (V)
Jacqueline Sporon-Fiedler, (F)
Jeppe H. Lindberg, (I)
Mads Andersen, (C)
Pernille Sylvest, (A)
Selim Balikci, (A)


139.   Godkendelse af dagsorden


Beslutning
Godkendt, idet sag nr. 143 overgik til behandlingssag.

Til toppen


140.   Ny økonomisk tildelingsmodel til skolerne


Indstilling

Børne- og Uddannelsesforvaltningen indstiller, at Skoleudvalget

  1. godkender, at budgetrammen for skolerne fastsættes for et kalenderår ud fra det forventede elevtal pr. 5. september året før
  2. drøfter ny tildelingsmodel og plan for det videre arbejde.
Baggrund og vurdering

Forvaltningen har udarbejdet forslag til forenklet budgetmodel, der tildeler budgettet i færre enkeltposter og på baseret på færre parametre, mellemregninger mv. end den nuværende model. Modellen tildeler budgettet for skoledelen i tre hovedposter:

  • Grundtildeling
  • Klassetildeling
  • Elevtildeling

Hertil kan det nuværende budget til ledelse samt budgettet til inklusion tildeles særskilt.

For SFOerne tænkes budgettildelingen at bestå af posterne:

  • Grundtildeling
  • Elevtildeling

Hertil kan det nuværende budget til ledelse samt budgettet til inklusion tildeles særskilt. Budget til juniorklub og aftenklub foreslås fastholdt særskilt, da aktiviteten bygger på konkrete aftaler om åbningstid og -dage og ikke har relation til SFO-aktiviteternes omfang i øvrigt.

Modellen er præsenteret nærmere i det vedlagte bilag (Scenarie 1). Det bemærkes, at alle tildelinger til specialklasser og -elever samt modtagelsesklasser er holdt ude af beregningen, da disse tildeles de relevante skoler særskilt.

Modellen er udformet med henblik på at opnå en samlet budgetfordeling, der svarer til den nuværende fordeling mellem skolerne. Men i tillæg til den rent forenklede model er der udarbejdet tre alternative scenarier, der tager udgangspunkt i drøftelser i projektets arbejdsgruppe om fremtidige tildelingsprincipper.

  • Scenarie 2, der bygger på det princip, at tildelingen så vidt muligt stemmer overens med de udgifter, skolerne alt andet lige vil have til gennemførelse af de lovbundne og kommunalt fastsatte aktiviteter.
  • Scenarie 3, der bygger på et supplerende princip om styrket lokalt råderum og lægger budget til ledelse ud i rammebudgettet indarbejdet i hhv. grundtildelingen og elvtildelingen (og derudover svarer til scenarie 2).
  • Scenarie 4, hvor beregning af tildelingen til inklusion forenkles (og derudover svarer til scenarie 3).

De tre scenarier er præsenteret nærmere i de vedlagte bilag. Der vedlægges desuden et bilag, hvor såvel den isolerede effekt af hvert scenarie som den akkumulerede økonomiske effekt fremgår.

10KCK, kommunens 10. klassetilbud fremgår ikke af scenarierne. 10. klassetilbuddet kan ikke fuldt ud sammenlignes med en folkeskole. Men en ny tildelingsmodel vil i givet fald blive tilpasset 10KCK.

Styringsmæssige konsekvenser af en forenklet budgettildeling
En forenklet budgettildeling vil indebære, at forventningen til specifikke aktiviteter på skolerne ikke kan aflæses ud af de enkelte budgetposter. Skoleafdelingen vil derfor formulere et fælles grundlag, hvor de mere præcise forventninger til aktiviteter, skolerne forventes at opretholde fremgår. Det kan fx dreje sig om opretholdelse af vejlederfunktioner, prioritering af fælles kompetenceudviklingsindsatser mv.

Politiske beslutninger om besparelser eller budgetudvidelser kan i dag typisk aflæses direkte af enkeltposter i budgettet. Med en forenklet budgettildeling vil den økonomiske konsekvens af beslutningerne som udgangspunkt blive indarbejdet i elevtildelingen som en justering af taksten pr. elev. Grundtildeling og klassetildeling dækker aktiviteter, skolerne ikke kan lade være med at gennemføre (fx det lovpligtige minimumstimetal samt opretholde af et Pædagogisk LæringsCenter). De justeres derfor kun, hvis de underliggende regler mv. ændrer sig.

Det gælder generelt ved den forenklede budgettildeling, at man ikke i budgettet vil kunne finde dokumentation som fx det forudsatte undervisningstimetal for lærerne eller budget afsat specifikt til PLC mv. Deraf følger også, at såvel spare- som udvidelsesforslag vil være baseret på overslagsberegninger og ikke tage udgangspunkt i et aktuelt tildelt budgetbeløb.

De enkelte skoler fordeler typisk deres budget på en lang række underposter, der dels er udtryk for lokale prioriteringer – dels tjener til at styre udgifter ift. forventet forbrug. Det vil skolerne fortsat kunne gøre, selvom selve tilblivelsen af budgetrammen forenkles.

Overgang til fastlæggelse af budget i kalenderår i stedet for skoleår
Skolernes budgetter for det indeværende budgetår tilrettes i dag i september måned på baggrund af en optælling af elever. I forbindelse med overgang til en ny tildelingsmodel forslår forvaltningen, at skolernes budgetter fremover fastlægges for hele det kommende kalenderår på baggrund af elevtallet pr. september måned. Dette vil indebære en betydelig forenkling i budgetlægningen.

Betydningen for skolerne vil være, at afvigelser fra den elevtalsprognose, der er lagt til grund for budgettet ikke slår fuldt ud igennem det første år. Får man fx ved skoleårets start i august 2021 en klasse mere, end der var forudset ved budgetlægningen i september 2020, vil der først komme finansiering til klassen fra og med januar 2022. Og omvendt bortfalder finansieringen også først senere, hvis der viser at være en klasse mindre end forudset. En skole der vokser får altså finansieringen med et vist efterslæb, medens en skole med et ikke forudset fald i elev- og klassetal får ekstra tid til at tilpasse personale mv.

Særlig problematik omkring den nuværende to-sprogstildeling
To-sprogstildelingen er fastholdt uændret. Men forvaltningen har i forbindelse med arbejdet med den nye tildelingsmodel vurderet, at den aktuelle tildeling bør revurderes. De underliggende tildelingskriterier modsvarer ikke nødvendigvis den reelle opgave på skolerne - og selve organiseringen af to-sprogsstøtten skal måske være anderledes. Forvaltningen vil på et senere tidspunkt vende tilbage med et forslag til ændret tildeling.

Proces og tidsplan
på baggrund af Skoleudvalgets drøftelse af de forelagte tildelingsmodeller vil forvaltningen til udvalgets møde den 6. november 2019 udarbejde et endeligt forslag til ny budgettildeling, der kan sendes i høring blandt skolebestyrelserne.

FMU BUF vil drøfte udkastet til nye tildelingsmodeller forud for Skoleudvalgets møde den 2. oktober.

Den samlede tidsplan ser herefter ud som følger:

  • Skoleudvalgets møde den 6. november 2019, fremlæggelse af endeligt forslag til ny budgettildeling.
  • 11. november - 13. december 2019, høring af forslag til ny budgettildeling i skolebestyrelserne.
  • Skoleudvalgets møde den 8. januar 2020, drøftelse af skolebestyrelsernes høringssvar.
  • Skoleudvalgets møde den 5. februar 2020, beslutning om ny model for budgettildeling.
  • Ny model vil gælde fra og med budget 2021.

En ny model for demografifremskrivningen af Skoleudvalgets budgetramme besluttes som del af budgetvejledningen for budget 2021. Forvaltningen vil fremlægge udkast til model for Skoleudvalget på mødet i februar 2020 forud for udarbejdelse af det endelige forslag til budgetvejledning.

Økonomi
Den nye tildelingsmodel udarbejdes inden for den samme ramme, der i dag udgør skolernes budget.
Beslutning
Ad. 1. Godkendt.

Ad. 2. 4 scenarier til ny tildelingsmodel drøftet. Forvaltningen arbejder videre med alle 4 scenarier.

Udvalget ønsker forelagt et styringsdokument på næste møde.

Udvalget godkendte, at der i tidsplanen indarbejdes høring i MED-organisationen og hos de faglige organisationer.
Bilag

Til toppen


141.   Vision og præsentation af Køge Kommunes skolevæsen og skoler


Indstilling
Børne- og Uddannelsesforvaltningen indstiller, at Skoleudvalget har en første drøftelse om udarbejdelsen af præsentation/vision for Køges Kommunale Skolevæsen og plan for det videre arbejde.
Baggrund og vurdering

Mange af Køges skoler har gennem årerne udviklet flotte profiler og har på mange måder dygtiggjort sig på hver deres område. På samme måde har det samlede skolevæsen taget en række fælles skridt som en samlet organisation. Begge dele har medvirket til, at skolerne i Køge - samlet og hver for sig – har opnået stor anseelse i skolekredse. Der tales positivt om Køges skoler, og der kommer i stigende omfang respons på annoncer og ledige jobs som lærer, pædagog eller leder.

Desuden har de seneste års udvikling betydet, at der på skolerne og i det samlede skolevæsen er blevet gjort mange tanker om fremtidens visioner og mål. Skolelederne har f.eks. i fællesskab udviklet deres bud på en vision for de centrale opgaver i elevernes læring, trivsel og udvikling. Udvalgsformanden og direktøren har igennem den seneste tid besøgt og været i dialog med alle skolebestyrelser. Dette har også givet en række værdifulde input til, hvad skolerne praktiserer, og hvilke visioner, de har for det fremtidige arbejde.

Det foreslås at samle visionerne og de gode historier om skolevæsenet og skolerne i Køge i et lille hæfte, der på én gang kan fungere som en præsentation og en vision. Målgruppen for hæftet er både ansatte, forældre og en bredere offentlighed. Hæftet kunne indeholde:

  1. Forord (udvalgsformanden)
  2. Vision for skolerne (skoleudvalget med input fra skolelederne)
  3. Fælles styrkeområder for samtlige skoler
  4. En side hvor hver skole fortæller kort om skolens profil, potentialer og udviklingsplaner.  

Tids- og procesplan:

  • Oktober 2019: Skoleudvalget beslutter den overordnede ramme for vision og præsentation af skolevæsenet og hver skole
  • November 2019: Skoleudvalget beslutter hæftets konkrete udformning
  • Januar 2020: Skolebestyrelserne formulerer præsentation og profilering og sender besvarelserne til Skoleafdelingen
  • Februar 2020: Skoleudvalget får forelagt hæftet på mødet. Hæftet supplerer kvalitetsrapporten for skoleår 2019/2020.
Økonomi
Der er ingen økonomiske konsekvenser.
Beslutning
Drøftet.

Til toppen


142.   Tiltag omkring elevfravær


Indstilling
Børne- og Uddannelsesforvaltningen indstiller, at Skoleudvalget tager orienteringen til efterretning.
Baggrund og vurdering

Skoler har alle dage haft problematikken om elevfravær og i nogle tilfælde, et fravær, der udvikler sig til et bekymrende fravær. De senere år er ordet elevfravær blevet sat i forbindelse med ord som skolevægring, angstproblematik, pjækkeri m.v. Dette dækker over en mangesidet problematik, der kan have flere komplekse årsager og udgangspunkter. Der er mange vinkler og tilgange til at identificere og afhjælpe problematikken, og løsningerne er helt afhængige af en fælles tilgang til og koordineret indsats fra mange faggrupper/funktioner.

Børne- og Uddannelsesforvaltningen har gennem lang tid forsøgt at etablere en systematisk, tværfaglig indsats, og der er holdt møder i forskellige arbejdsgrupper. Forvaltningen har fundet det vanskeligt at finde balancen mellem de ønskelige – men også tidskrævende - tiltag og handlinger og så en skoles hverdag og ressourcer. De seneste års styrkede samarbejde mellem skolerne og Familieafdelingen har medført en forventning om et tættere samarbejde om både udgangspunkt og løsninger. Ud over et tættere samarbejde i håndteringen af de enkelte børn/unge og deres familier, har der på nationalt plan været et lovgivningsarbejde på området, som skal tænkes ind i den kommunale indsats, så snart de længeventede retningslinjer for den konkrete administration af den vedtagne lov bliver vedtaget og udsendt. Dette afventer forvaltningen, men sætter dog i ventetiden fuldt fokus på de øvrige aspekter af problematikken.

Der er derfor taget initiativ til en arbejdsgruppe, der gennem en møderække afdækker hovedtræk i problemfelterne og fremkommer med bud på en fælles tilgang til området og en række meget konkrete, fremadrettede løsningsforslag, der kan fremlægges på en temadag i november 2019 for skolernes nøglepersoner og repræsentanter for deres samarbejdspartnere i Familieafdelingen og PPR. Arbejdsgruppen består af udvalgte skolelederne, inklusionsvejlederne, medarbejdere fra PPR og Familieafdelingen samt familiechefen, PPR-lederen og skolechefen. Gruppen vil på nogle af møderne og på temadagen blive forstærket af Helle Rabøl Hansen, der forsker i både mobning og fravær m.m. på DPU og er en af landets førende eksperter på området.

Formålet med arbejdet vil være at reducere kompleksiteten og skaffe et overblik, der kan munde ud i en større klarhed og nogle konkrete handlemuligheder. Gruppen vil udrede og arbejde sig ned i problematikken med henblik på at:

  • Producere et oplæg til en kort og klar politik på området – suppleret af en idébank med forslag til handlemuligheder for den enkelte skole og lærer/pædagog/leder/sagsbehandler
  • Denne politik vil – om muligt – også indeholde lokale fortolkninger og procedurer af den nationale lovgivning, når retningslinjerne kommer
  • Være vært på en temadag om området den 12. november 2019.

Gruppen arbejder ud fra følgende overskrifter: 

  1. Forældrene. Ansvar og forældreevne. Inddragelse af forældrenes styrker.
  2. Attraktiv skole. Spændende, varierende skoledag. Godt undervisningsmiljø.
  3. Systematisk registrering og tidlig reaktion. Ensartede vurderinger af fravær. Procedurer og handleplaner for begyndende, bekymrende fravær. Pædagogisk kortlægning.
  4. Proces for elevs genoptagelse af skolegang og genindtræden i fællesskabet. Tiltag i forhold til lettere og middelkomplekse situationer af langtidsfravær/bekymrende fravær.
  5. Behandlingskrævende situationer. Egentlige behandlingskrævende situationer med  diagnoser, behandlingskrævende familiesituation m.v. (mellem 4 og 5 er glidende overgang)

Det er intentionen at få taget alvorligt fat i denne problematik, der har stor betydning for børns/unges livskvalitet og livsmuligheder, for skolernes og deres personales hverdag og mulighed for at lykkes med arbejdet. I den sidste ende drejer dette sig også kommunes økonomi og på lang sigt samfundsøkonomien.

Økonomi
Der er ingen økonomiske konsekvenser for Køge Kommune i forbindelse med orienteringen.
Beslutning
Taget til efterretning.

Til toppen


143.   Ny Børn og Unge-politik og Sammenhængende Børnepolitik


Indstilling
Børne- og Uddannelsesforvaltningen indstiller, at Skoleudvalget tager orienteringen til efterretning.
Baggrund og vurdering

Det følger af serviceloven, at kommunalbestyrelsen skal udarbejde en sammenhængende børnepolitik, der har til formål at sikre sammenhængen mellem det generelle og forebyggende arbejde og den målrettede indsats over for børn og unge med behov for særlig støtte.

Herudover har Køge Kommune siden 2009 haft en Børn og Unge-politik, der sætter en fælles ramme og retning for arbejdet med børn og unge i Køge Kommune.

I forbindelse med revisionen af Børn og Unge-politikken og Den Sammenhængende Børnepolitik har Børne- og Uddannelsesforvaltningen i udkastet til de nye politikker som noget nyt koblet de to politikker tættere sammen.

Forvaltningen foreslår således, at de to politikker fremover sammen sætter rammen og retningen for alt arbejde med børn og unge på både det almene og det specialiserede børne- og ungeområde i Køge Kommune. Det betyder, at alle underliggende centrale og lokale politikker, strategier, værdisæt, procedurer mv. skal tale ind i de overordnede principper, værdier og målsætninger, som er angivet i Børn og Unge-politikken og Den Sammenhængende Børnepolitik. Ligeledes betyder det, at alt dagligt arbejde på almen- og specialområdet i Køge Kommune skal ske med udgangspunkt i de to politikker.

Formålet er at tydeliggøre, at Børn og Unge-politikken - der indholdsmæssigt i det væsentlige er en videreførelse af den tidligere Børn og Unge-politik - gælder for alle børn og unge i Køge Kommune - uanset alder, køn, etnicitet, sociale baggrund og eventuelle fysiske og/eller psykiske funktionsnedsættelser mv.

Den Sammenhængende Børnepolitik angiver herefter rammerne for den sammenhængende indsats, der skal være med til at sikre, at alle børn og unge faktisk kan opleve de visioner, værdier og mål, der er opsat i Børn og Unge-politikken.

Arbejdet med at sikre sammenhæng mellem det generelle og forebyggende arbejde og den målrettede indsats over for børn og unge i en udsat position bygger på fire overordnede principper, der bl.a. understøtter:

  • Et børnesyn, der tager udgangspunkt i, at det at være barn eller ung har en værdi i sig selv; at deltagelse i meningsfulde fællesskaber i hverdagslivet ses som en forudsætning for læring og udvikling, og at børn skal høres og tages alvorligt
  • Fokus på fortsat udvikling og prioritering af det tidlige, forebyggende arbejde i hverdagslivet
  • Partnerskab, der indebærer samarbejde med barnet/den unge, familien og netværket. I samarbejdet arbejder både almen- og specialområdet ud fra barnets/den unges og familiens egne ressourcer og behov og yder støtte til selvhjælp med fortsat fokus på og sikring af barnets/den unges tarv og behov, og
  • En tværfaglig og tværsektoriel indsats, der skal foregå i et partnerskab med barnet/den unge/familien og med en tæt koordinering mellem de forskellige aktører, så der er gennemsigtighed og sammenhæng for barnet/den unge og familien. Indsatserne skal så vidt muligt ske tæt på barnets/den unges hverdagsliv.

De to politikker sendes i høring i oktober 2019 og forventes forelagt Børneudvalget, Skoleudvalget og Byrådet i december 2019.

Økonomi
Der er ingen økonomiske konsekvenser for Køge Kommune.
Beslutning
Sagen overgik til behandling.

Udvalget godkendte, at begge politikker sendes i høring.
Bilag

Til toppen


144.   Implementering af 17,4-udvalgets 'Strategier for indsatsen'


Indstilling
Børne- og Uddannelsesforvaltningen indstiller, at Skoleudvalget tager orienteringen til efterretning.
Baggrund og vurdering

Skoleudvalget har den 12. juni 2019 drøftet Børne- og Uddannelsesforvaltningens forslag til plan for implementering af 'Strategier for indsatsen' fra Udvalget for det specialiserede børne- og voksen område (17,4-udvalget).

Skoleudvalget tog orienteringen til efterretning med beslutning om, at der ca. 3 gange årligt forelægges en status på implementeringsplanen.

I forhold til de strategier, der pr. 12. juni 2019 endnu ikke var implementeret, er status som følger:

  • 1.2. Analyse af skole- og dagbehandlingstilbud
    Byrådet har den 25. juni 2019 besluttet at gennemføre den foreslåede omstrukturering af skole-/dagbehandlingsområdet, dog skal den del af Ellebækskolens personale, der underviser på Hastrupskolen, fortsat være tilknyttet Ellebækskolen. Holmehus gøres til en selvstændig enhed med egen ledelse. Heldagsskolen i Slimminge har udvidet kapaciteten med to pladser i 2019 og udvider med yderligere tre pladser i august 2020.
  • 1.3. Udbud af ydelser til børn, unge og deres familier
    Udbud af familiebehandling, kombineret pædagogisk støtte og familiebehandling, samt praktisk pædagogisk støtte og kontaktperson er gennemført og implementeret. Udbud af psykologbehandling forventes igangsat i starten af 2020.
  • 2.1. Samarbejde med civilsamfundet
    Forvaltningen havde planlagt en workshop med Socialstyrelsen den 19. juni 2019 om inddragelse af civilsamfundet i arbejdet med udsatte børn og unge, hvilket blev aflyst af Socialstyrelsen på grund af folketingsvalget, uden erstatning. Der er på anden vis fokus på samarbejde med civilsamfundet.
  • 3.1. Klagedrevet innovation
    Forvaltningen deltager i den arbejdsgruppe, der er nedsat på tværs af alle fire forvaltninger med henblik på implementering af ABC-metoden.
  • 3.2. Overgangssager
    Børne- og Uddannelsesforvaltningen og Velfærdsforvaltningen samarbejder via:
    • Projekt 'En plan' (koordinerende sagsbehandling) med henblik på at sikre helhedsorienteret sagsbehandling, når borgeren har sag i flere forskellige afdelinger. Projektet er igangsat og kører frem til december 2020.
    • Kommunal UngeIndsats (KUI), hvor sagsbehandlere fra Familiecenter Køge, Ungecentret, Jobcentret, Borgerservice og Socialafdelingen flytter fysisk sammen i Ølby Centret i uge 41 og fremover vil varetage alle sager vedrørende unge i alderen 14-29 år, undtagen handicapsager
    • Kursus i perioden september-november 2019 i metoden 'Joint Action', der er en metode til at afdække, hvor samarbejdet i overgangssager på handicapområdet fungerer, og hvor der er behov for særlige indsatser for at sikre mere smidig sagsbehandling.
  • 3.4. Metoder, der virker - Samarbejdsmodellen 'Fælles Indsats'
    Samarbejdsmodellen for samarbejdet mellem Familiecenter Køge og skoler er implementeret på skoleområdet i 2018. På dagtilbudsområdet er der udarbejdet forslag til en samarbejdsmodel tilpasset dagtilbudsområdet, der pt. er i høring og forventes implementeret ved udgangen af 2019.
  • 3.7. Projekt 'Brobygning'
    Projekt 'Brobygning' er overgået til drift. Samarbejdsaftalerne evalueres løbende mindst en gang om året i hvert skoledistrikt, hvorefter de offentliggøres på skolernes og institutionernes hjemmesider.
  • 4.2. Analyse om standardkontrakter og kontraktforhandling
    Arbejdet med via Kultur- og Økonomiforvaltningen at få udarbejdet en businesscase, der beskriver potentialet ved at ansætte en medarbejder til forhandling og indgåelser af nye kontrakter, gennemgang og genforhandling af eksisterende kontrakter samt udarbejdelse af egne standardkontrakter forventes igangsat i starten af 2020.
Økonomi
Der er ingen økonomiske konsekvenser for Køge Kommune i forbindelse med orienteringen.
Beslutning
Taget til efterretning.

Til toppen


145.   Ansøgning om dispensation til frit skolevalg til 5. årgang på Skovboskolen (Lukket punkt)



Til toppen


146.   Ansøgning om dispensation til frit skolevalg til 8. årgang på Kirstinedalsskolen (Lukket punkt)



Til toppen


147.   Ansøgning om dispensation til frit skolevalg til 8. årgang på Sct. Nicolai Skole (Lukket punkt)



Til toppen


148.   Sygefravær 2. kvartal 2019 - folkeskoler, herunder SFO'er samt UUV og CDI


Indstilling
Børne- og Uddannelsesforvaltningen indstiller, at sygefraværsrapport for perioden 3. kvartal 2018 - 2. kvartal 2019 på Skoleudvalgets område samt for UUV Køge Bugt og CDI - Center for Dansk og Integration tages til efterretning.
Baggrund og vurdering
Det samlede sygefravær for Skoleafdelingen er 4,5 procent i gennemsnit i perioden 3. kvartal 2018 - 2. kvartal 2019. Til sammenligning var fraværet i gennemsnit 5,5 procent i perioden 3. kvartal 2017 - 2. kvartal 2018. 

Det samlede sygefravær for UUV Køge Bugt og CDI - Center for Dansk og Integration i perioden 3. kvartal 2018 - 2. kvartal 2019 er på henholdsvis 5,8 og 3,2 procent. Til sammenligning var sygefraværet i perioden 3. kvartal 2017 - 2. kvartal 2018 henholdsvis 3,8 og 2,2 procent.

Børne- og Ungdomsudvalget har i 2011 fastlagt en målsætning om at nedbringe sygefraværet til under 5 procent, og det er aftalt, at alle skoler og afdelinger med et sygefravær på 5 procent og derover skal udarbejde handleplaner for reduktion og håndtering af fraværet.

Beregningsmetoder og definitioner fremgår af opgørelsen.
Økonomi
Orienteringen har ingen økonomiske konsekvenser for Køge Kommune.
Beslutning
Taget til efterretning.
Bilag

Til toppen


149.   Meddelelser og spørgsmål - åben


Beslutning

Mads Andersen orienterede om:

  • møde med borgmester, DLF og BUPL den 31. oktober 2019 omkring evt. opstart af lokalaftale
  • lærernes dag den 4. oktober 2019.

Status på implementering af AULA givet.


Til toppen


150.   Meddelelser og spørgsmål - lukket (Lukket punkt)



Til toppen

Opdateret af Køge Kommune 03.10.19