Referat af møde i Skoleudvalget

Den 04.04.2019 kl. 16:00 i Byrådsstue Niels Juel


Indholdsfortegnelse


Deltagere:

Anders Ladegaard Bork, (O)
Helle Poulsen, (V)
Jacqueline Sporon-Fiedler, (F)
Mads Andersen, (C)
Pernille Sylvest, (A)
Selim Balikci, (A)

Afbud:

Jeppe H. Lindberg, (I)

57.   Godkendelse af dagsorden


Beslutning
Godkendt.
Fraværende
Jeppe H. Lindberg (I)

Til toppen


58.   Workshop om fremtidig kommunal ungeindsats


Indstilling
Børne- og Uddannelsesforvaltningen og Velfærdsforvaltningen indstiller sagen til drøftelse.
Baggrund og vurdering

Børneudvalget, Skoleudvalget samt Social- og arbejdsmarkedsudvalget afholdt et fællesmøde den 30. oktober 2018. På dette møde blev det konklusionen, at Køge Kommune skulle deltage i KL´s Ungepartnerskab med henblik på at få yderligere inspiration til i løbet af foråret 2019 at træffe beslutning om den kommende Kommunale Ungeindsats.

Ungepartnerskabet afholdt møde med politisk deltagelse den 23. januar 2019. Efterfølgende har KL´s  Konsulentvirksomhed (KLK), som et led i partnerskabet, gennemført en analyse i Køge Kommune. Der er blandt andet blevet gennemført interviews med unge borgere, medarbejdere og ledere indenfor området. Den 4. marts 2019 blev der afholdt en workshop med forvaltningen og KLK.

KLK har på denne baggrund udarbejdet en rapport, som vedlægges.

Som opfølgning på de hidtidige initiativer er der aftalt en workshop mellem de tre udvalg.

Workshoppen har til formål at få skabt politisk retning for arbejdet med mål, ambitioner og organisering af den kommunale ungeindsats. Som led i dette vil afrapporteringen fra Ungepartnerskabet indgå samt de drøftelser, der opstod i workshop med KLK og forvaltningen. 

Mødet er tidsmæssigt berammet til kl. 16.00 – 19.00 med følgende struktur:   

  • Introduktion om aftale om den kommunale ungeindsats - hvad gør vi i dag og hvad er økonomien?
  • Præsentation af KLK´s analyse - nogle hovedtræk
  • Drøftelse af 2-3 hovedtemaer i mindre grupper. 

Halvdelen af tiden afsættes til det sidste punkt således, at der skabes tid til grundige drøftelser.

Der afholdes ekstraordinære møder i udvalgene i april 2019 som opfølgning på workshoppen med henblik på, at der til udvalgenes møder i maj 2019 kan forelægges beslutningssager, der eventuelt kan sendes i høring i MED-udvalg.

Økonomi
Der er ingen økonomiske konsekvenser for Køge Kommune.
Beslutning

Sagen drøftet.

Forvaltningen udarbejder forslag til forskellige scenarier med udgangspunkt i én enhed.

Fraværende
Jeppe H. Lindberg (I)
Bilag

Til toppen

Opdateret af Køge Kommune 08.04.19